Capital/Financing Update • Apr 3, 2014
Capital/Financing Update
Open in ViewerOpens in native device viewer
København, 3. april 2014
Nr. 15/2014
Efter den vellykkede børsnotering af ISS A/S, og med henvisning til selskabsmeddelelse nr. 3 af 13. marts 2014, vil ISS som tidligere meddelt fortsætte tilbagebetalingen af sin eksisterende gæld, idet selskabet vil foretage fuld indfrielse af de resterende udestående Senior Subordinated Notes med forfald i 2016 (ISIN XS0253470644). Indfrielsen vil finde sted 15. maj 2014 ved anvendelse af en del af nettoprovenuet fra børsnoteringen.
Tilbagebetalingen af den dyreste del af selskabets gæld bidrager til en yderligere simplificeret kapitalstruktur og forbedrede pengestrømme. Den samlede hovedstol på EUR 256,3 mio. vil blive indfriet med 100% af hovedstolsbeløbet plus påløbne og ubetalte renter. Ved indfrielse af obligationerne, som forrentes med 8,875% om året, vil ISS opnå en årlig rentebesparelse på ca. DKK 170 mio.
For yderligere oplysninger henvises der til vedhæftede indfrielsesmeddelelse, der i henhold til gældsdokumentet er fremsendt til indehaverne af gældsinstrumenterne.
Kenth Kærhøg, Head of Group Communications, tlf. 38 17 62 05 Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, tlf. 38 17 64 04
Barbara Plucnar Jensen, Head of Group Treasury, tlf. 38 17 62 60 Martin Kjær Hansen, Treasury Manager, tlf. 38 17 64 31
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af verdens førende facility servicesvirksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property services og support services samt facility management. ISS' globale omsætning udgjorde DKK 78,5 mia. i 2013, og ISS har flere end 530.000 medarbejdere og lokale aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til www.issworld.com.
ISS A/S, ISIN DK 0060542181 ISS A/S, CVR 28 50 47 99 Phone: (+45) 38 17 00 00 Side 1/1 ISS A/S, ISIN XS0253470644 Buddingevej 197 Telefax: (+45) 38 17 00 11 ISS Global A/S, ISIN XS0206714247 DK-2860 Søborg www.issworld.com
Denmark
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.