Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

InterMail Report Publication Announcement 2013

Dec 19, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

”Årets milepæle overbeviser os om, at vi er på vej i den rigtige retning. Vi
fik styrket kapitalgrundlaget og likviditeten, og vi fik sat yderligere skub i
transformationen mod en mere salgs- og markedsorienteret organisation under
strategien One InterMail. Men vi har stadig et stort stykke arbejde foran os,
og i det kommende år skal vi kæmpe videre og sætte tempoet i vejret, så
InterMail igen kan blive en rentabel forretning. Derfor er det vigtigt, at vi
får etableret en stærk daglig ledelse, der kan stå i spidsen for dette ansvar”
siger CEO Johannes Madsen-Mygdal.

HOVEDPUNKTER

Omsætningen i 2012/13 blev på 483,0 mio. kr. mod 513,6 mio. kr. i 2011/12.
Tilbagegangen var ventet som konsekvens af det fortsat faldende marked for
konvolutter.

Omsætningstilbagegangen vedrører primært konvolutter, hvorimod
emballageløsningen SkanPack, faktura- og dokumenthåndteringssystemet LET og
loyalitetssystemet Relation Plus opnåede en omsætning på niveau med 2011/12.
Omsætningen for de tre produkter blev på 45,2 mio. kr., hvilket svarer til 9,4%
af omsætningen mod 8,8% i 2011/12.

Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) blev i 2012/13 på 6,2 mio.
kr. mod 14,7 mio. kr. i 2011/12. Det forringede EBITDA i 2012/13 skyldes, at
faldet i omkostningerne ikke har været tilstrækkeligt til at kompensere for den
hurtigt faldende omsætning og den lavere bruttomarginal inden for
konvolutproduktion.

Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) blev et underskud på 9,9
mio. kr. mod et underskud på 3,6 mio. kr. i 2011/12. De særlige poster, der er
en del af den samlede plan for restrukturering af virksomhedens balance,
kapitaltilførsel og fremtidige positive driftsudvikling, udgjorde -40,0 mio.
kr. mod -17,6 mio. kr. i 2011/12 og består i al væsentlighed af omkostninger
vedrørende strukturændringer i koncernen, salg af ejendom, hensættelser og
nedskrivninger på materielle og immaterielle aktiver.

De finansielle nettoudgifter udgjorde 11,6 mio. kr. i 2012/13 mod 14,8 mio. kr.
i 2011/12. De finansielle omkostninger har i 2012/13 været præget af betydelige
rentebetalinger på selskabets gæld, som blev markant ændret ved den indgåede
refinansieringsaftale.

Resultat før skat blev på -61,5 mio. kr. mod -36,1 mio. kr. i 2011/12, mens
årets resultat blev på -57,5 mio. kr. mod -42,4 mio. kr. i 2011/12. Skat af
årets resultat blev på 4,0 mio. kr. mod en udgift på 6,3 mio. kr. i 2011/12.

Soliditetsgraden inkl. ansvarlige lån udgør 22,6% mod 19,0% i 2011/12.
Egenkapitalen er ultimo 2012/13 opgjort til 19,2 mio. kr. svarende til en
soliditetsgrad på 5,4% mod 19,0% i 2011/12.

Væsentlige begivenheder i 2012/13:

-- Fastholdelse af markedsandel i Norden på konvolutter i størrelsesorden
30-35%.
-- Positivt resultat før skat i Kommunikation på 3,9 mio. kr. (-1,9 mio. kr. i
2011/12).
-- Reduktion af medarbejderstaben med 58 medarbejdere til 335 ultimo året.
-- 20,4 mio. kr. tilført i ny ansvarlig konvertibel lånekapital og
konvertering af 40,0 mio. kr. banklån til ansvarlige lån.
-- Etablering af langfristede kreditfaciliteter med væsentlig rentereduktion.

Begivenheder efter balancedagen:

Bestyrelsen har den 28. november 2013 besluttet at afslutte ansættelsen af
selskabets administrerende direktør, Morten Damgaard. Indtil en ny
administrerende direktør er ansat, har bestyrelsen konstitueret Johannes
Madsen-Mygdal som midlertidig administrerende direktør, jf. selskabsmeddelelse
2-2013/14.

FORVENTNINGER TIL 2013/14

I 2013/14 forventes en lidt lavere koncernomsætning end tidligere meddelt i
niveauet 450–480 mio. kr. mod 483 mio. kr. i 2012/13, et driftsresultat
(EBITDA) i niveauet 16-23 mio. kr. mod 6,2 mio. kr. i 2012/13 samt et positivt
driftsresultat (EBIT før særlige poster).

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes:

Tirsdag den 28. januar 2014 kl. 17.00 på Stamholmen 70, 2650 Hvidovre.

Venlig hilsen
InterMail A/S

Johannes Madsen-Mygdal
CEO

Yderligere oplysninger:

Johannes Madsen-Mygdal, CEO
Anders Ertmann, CFO

Telefon: 39 66 09 22
Telefon: 39 66 09 22

Mobil: 20 40 40 33
Mobil: 51 16 13 72

Email: [email protected]
[email protected]

InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af
fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i Norden.
Ligeledes er InterMail den næststørste aktør på det nordiske marked for
konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer mere end 1 mia.
konvolutter om året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter
(SkanPack), som efterspørges af virksomheder indenfor den stadigt voksende
internethandel.

Årsrapport 2012/13 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse.