Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

InterMail Report Publication Announcement 2010

Dec 17, 2010

Preview isn't available for this file type.

Download source file

InterMail fastlagde i begyndelsen af regnskabsåret 2009/10 en treårig
strategiplan, der skal sikre virksomheden en stærkere markedsposition og en
væsentlig forbedring af indtjeningen. Som led i denne strategi er der i
2009/10 gennemført en lang række aktiviteter, herunder en intensiveret
salgsindsats, yderligere samling og effektivisering af den nordiske produktion
samt en øget fokusering på produkter, der kan sikre fremtidig vækst på et
marked, hvor digital kommunikation bliver mere og mere dominerende. Disse
aktiviteter har medført en forbedring af den underliggende drift.
Markedsvilkårene har fortsat været udfordrende for InterMail i det forløbne år
grundet faldende postmængder og fortsat tilbageholdenhed inden for direct
marketing, og det har medført et fald i omsætningen.

Den økonomiske udvikling

· Omsætningen i 2009/10 blev på 540 mio. kr. mod 591 mio. kr. i 2008/09.
Faldet i omsætningen kan tilskrives et fald i den underliggende aktivitet inden
for både Kommunikation og Konvolut samt frasalg af grafiske aktiviteter i
Kommunikations-divisionen. Valutakursudviklingen har haft en positiv effekt på
omsætningen på ca. 23 mio. kr.

· Resultat af primær drift før særlige poster blev 6 mio. kr. i
2009/10 mod -10 mio. kr. året før. Forbedringen kan primært tilskrives
effektivisering af produktionen samt generelle omkostningsbesparelser.

· Omkostningerne i forbindelse med restrukturering af virksomheden har
udgjort ca. 9 mio. kr., og salg af bygning i Oskarshamn har medført en
regnskabsmæssig gevinst på ca. 22 mio. kr.

· Resultat før skat blev 2 mio. kr. i 2009/10 mod -30 mio. kr. året
før. Før særlige poster blev resultat før skat på -10 mio. kr.

· Årets resultat blev i 2009/10 på 6 mio. kr. mod -22 mio. kr. året
før.

· Omsætning og resultat i 2009/10 er i overensstemmelse med de senest
angivne forventninger (meddelelse af 26. august 2010).

· Koncernens egenkapital var ved udgangen af regnskabsåret 124 mio.
kr. svarende til en egenkapitaldækning på 25%.

Udbytte

· Bestyrelsen har på baggrund af en vurdering af selskabets
kapitalstruktur, årets resultatudvikling og forventningen til det kommende års
resultat besluttet at indstille til generalforsamlingen, at der ikke udbetales
udbytte for 2009/10.

Forventninger til 2010/11

I 2010/11 forventes der fortsat udfordrende markedsforhold inden for de
områder, hvor InterMail opererer - blandt andet som følge af et fortsat
generelt fald i postmængden og udsigt til relativ lav økonomisk vækst med
tilbageholdenhed hos virksomhederne til følge.

· InterMail fortsætter i 2010/11 de aktiviteter, der skal styrke
virksomhedens markedsposition, herunder effektivisering af produktionen, en
intensiveret kunde- og markedsorientering af virksomheden samt optimering af de
interne processer.

· Inden for Kommunikation forventes omsætningen i 2010/11 at blive
højere end omsætningen i 2009/10 - blandt andet som følge af en øget omsætning
af it-baserede løsninger, og der forventes ligeledes en forbedring af
indtjeningen.

· Inden for Konvolut vil der i regnskabsåret 2010/11 være fokus på at
øge markedsandelene og fastholde omsætningen. Der forventes en højere omsætning
end i 2009/10 og en væsentlig forbedring af indtjeningen.

· På denne baggrund forventes InterMails samlede omsætning i 2010/11
at blive i niveauet 550 mio. kr. mod 540 mio. kr. i 2009/10. EBITDA forventes
at blive i niveauet 40 mio. kr. og resultat før skat omkring nul. Endvidere
forventes der et positivt cash flow fra driften i niveauet 40 mio. kr.

Årsrapport 2009/10 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse.

Derudover findes årsrapporten på InterMails hjemmeside www.intermail.dk.

Selskabets ordinære generalforsamling afholdes:

Onsdag den 26. januar 2011 kl. 17.00 på Stamholmen 70, 2650 Hvidovre.

Kontakt: Flemming Breinholt

Telefon: 3966 0922

Mobil: 4032 2332

Email:
[email protected]