AI assistant
InterMail — Interim / Quarterly Report 2020
May 11, 2021
3441_rns_2021-05-11_b12f6679-84cd-46a8-bcf6-0c3dfc95cc89.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
InterMail®
Delårsrapport
2020/21
InterMail A/S – Stamholmen 70 – DK-2650 Hvidovre – CVR nr. 42 57 81 18
InterMail kort fortalt
InterMail er et datadrevet kommunikationshus, som rådgiver kunder i at skabe den optimale effekt af kundekommunikation. Dette gør vi med vores dygtige medarbejdere, datadrevne løsninger og aktive partnerskaber indenfor Multichannel Solutions, Digital Marketing Solutions samt Packaging Solutions.
Vi bruger data til at kortlægge kunderejsen for at kunne kombinere det rigtige budskab til den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt i den kanal, som kunden vælger. På den måde gør vi markedskommunikationen relevant og personlig, og skaber mersalg for vores kunder.
InterMails foretningsområder
| InterMail®
MULTICHANNEL | InterMail®
DIGITAL MARKETING | InterMail®
PACKAGING |
| --- | --- | --- |
| Rådgivning om datadrevet kommunikation samt eksekvering af kommunikation i flere kanaler. | Rådgivning om lead generering og kundeloyalitet samt udvikling af marketing automation løsninger. | Rådgivning og salg af emballage- og forsendelsesløsninger til e-handel. |
Vores medarbejdere er eksperter i at rådgive, bygge og projektlede de mest effektive digitale og fysiske kommunikationsløsninger i Danmark, Sverige og Norge. Vores kunder tæller bl.a. Santander Consumer Bank, Falck, LB Forsikring, YouSee, Bauhaus, SOS Børnebyerne, InterSport, SAS og H&M.
Vi står bag nogle af Skandinaviens største og mest banebrydende DM-, relations- og loyalitetsprogrammer og kommunikerer med mere end 200 millioner modtagere hvert år. Vi er eksperter i at kommunikere klart og tydeligt til præcist det segment, som giver vores kunder den største værdi.
> Vores vision er at blive den førende udbyder af datadrevet kundekommunikation
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Fortsat digital transformation tredobler resultat før skat for 1. halvår 2020/21
InterMail har i 1. halvår 2020/21 haft en digital omsætningsvækst på 7%, en EBITDA forbedring på 11% samt et overskud på 2,0 mio. kr. før skat. Det øgede digitale fokus har medført en markant resultatforbedring, som sammen med fortsat effektivisering har dannet grundlag for en rigtig god start på regnskabsåret.
Et markant forbedret resultat for 1. halvår 2020/21
Det kontinuerlige fokus på at transformere InterMail til en digital og fremtidssikret virksomhed er lykkedes rigtig flot i 1. halvår 2020/21. Selvom COVID-19 stadig sætter sine spor i samfundet og især indenfor hotel- og rejsebranchen, så har vi i 1. halvår 2020/21 bevist, at den fortsatte fokus på kerneforretningen har båret frugt. Driftsindtjeningen og resultatet før skat er begge markant forbedret i forhold til 1. halvår 2019/20, hvilket er meget tilfredsstillende.
I 2. halvår 2020/21 fortsætter vi vores fokus på kerneforretningen samt på at udvide samarbejdet med eksisterende kunder med henblik på salg af yderligere digitale løsninger og services samt på at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke og effektfulde kommunikationsløsninger inden for Multichannel Solutions, Digital Marketing Solutions samt Packaging Solutions.
De gennemførte ledelsesforandringer indenfor salg, marketing og digital udvikling i regnskabsåret 2019/20 har medført en mere kommerciel og forretningsorienteret tilgang til eksisterende og nye kunder, som sammen med en stærk markedsmæssig tilstedeværelse skaber grundlaget for en fortsat fremtidig positiv resultatudvikling. Salget af digitale produkter er vokset med 7% i forhold til samme periode sidste år, hvilket underbygger InterMails strategiske fokus på fortsat digital transformation mod at blive et førende datadrevet kommunikationshus.
I InterMail bruger vi data til at kortlægge kunderejsen for at kunne kombinere det rigtige budskab til den rigtige målgruppe på det rigtige tidspunkt i den kanal, som kunden vælger. På den måde skaber vi relevant og personlig markeds kommunikation med stor målbar effekt, hvilket er InterMails forretningsgrundlag.
Datasikkerhed og miljøfokus giver konkurrencemæssig fordel
Siden 2019 har InterMail målrettet og systematisk gennemført store indsatser i forhold til at forbedre datasikkerhed samt miljø ved at opbygge og implementere et ledelses-, data- og informationssikkerhedssystem, der lever op til de internationale anerkendte ISO standarder. I januar 2021 er InterMail igen blevet ISO 9001 og ISO 27001 certificeret, hvilket har styrket samarbejdet med en række eksisterende kunder samt med tilgang af nye kunder.
For yderligere at optimere og minimere miljøpåvirkningen ved den digitale og fysiske produktion, har InterMail siden september 2020 kun anvendt klimavenlig elektricitet, således at InterMail's elektricitetsforbrug er CO2 neutralt.
Det kontinuerlige fokus og arbejde med at øge datasikkerhed og tage ansvar for miljø, forventes at give InterMail en konkurrencemæssig fordel i arbejdet med at øge samarbejdet med offentlige kunder i både Sverige og Danmark.
Fremtiden for InterMail
Med udgangspunkt i vores fortsatte digitale transformation har bestyrelsen, direktionen og ledelsen efter COVID-19 udbruddet tilpasset den strategiske retning for InterMail frem mod år 2023. Det overordnede fokus er fortsat at skabe lønsom vækst, stærke kommunikationsløsninger samt blive en stærk rådgiver indenfor vores tre forretningsområder.
Samtidig vil vi udvikle samarbejdet med vores nuværende kunder igennem aktive partnerskaber, datadrevne løsninger og ikke mindst med dygtige medarbejdere. Vi er fortsat ambitiøse i vores planer for fremtiden, og vi har som målsætning at følge vores internationale kunder, og derigennem opleves som en europæisk kommunikationsvirksomhed. Vi ønsker at fastholde og tiltrække dygtige kompetente medarbejdere og skabe lønsom vækst – både organisk og ved akkvisioner.
COVID-19 pandemien påvirker fortsat samfund og virksomheder over hele verden i 2020/21. InterMails vigtigste prioriteter i denne situation er sundheden og sikkerheden for vores medarbejdere og for samfundet som helhed samtidig med, at vi beskytter InterMail forretningsmæssigt og økonomisk.
Med venlig hilsen
Anders Ertmann
CEO
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Hoved- og nøgletaloversigt
| 1.000 kr. | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|
| RESULTATOPGØRELSE | |||
| Nettoomsætning | 54.221 | 65.561 | 112.722 |
| Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) | 11.535 | 10.428 | 15.344 |
| Afskrivninger | 6.774 | 7.014 | 14.020 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 4.761 | 3.414 | 1.324 |
| Resultat af finansielle poster | -2.741 | -2.723 | -5.281 |
| Resultat før skat (EBT) | 2.020 | 691 | -3.957 |
| Resultat af ophørende aktivitet | -1 | 4 | -6 |
| Periodens resultat | 2.019 | 695 | -3.338 |
| BALANCE ULTIMO | |||
| Aktiver | 150.455 | 167.423 | 154.981 |
| Egenkapital koncern | 17.631 | 18.672 | 15.170 |
| Langfristede forpligtigelser | 91.952 | 63.048 | 92.487 |
| Kortfristede forpligtigelser | 40.872 | 85.703 | 47.324 |
| Pengestrøm | |||
| Årets pengestrøm fra driftsaktivitet (CFFO) | 5.208 | 4.213 | 14.605 |
| Nøgletal | |||
| Cash Flow pr. aktie á 5 kr. (CFPS) | 1 | 1 | 4 |
| Børskurs, ultimo | 9 | 7 | 8 |
| EBITDA margin, % | 21 | 16 | 14 |
| EBIT margin, % | 9 | 5 | 1 |
| EBT margin, % | 4 | 1 | -4 |
| Afkast af investeret kapital inkl. goodwill (ROIC), % | 9 | 2 | 1 |
| Egenkapitalforrentning (ROE), % | 12 | 4 | -15 |
| Soliditetsgrad, koncern, % | 11,7 | 11,2 | 9,8 |
| Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere | 70 | 89 | 83 |
Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og nøgletal"
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Forventninger til 2020/21
InterMails fokus for den resterende del af 2020/21 er at udbygge og udvikle samarbejdet med eksisterende kunder med henblik på salg af yderligere løsninger og services samt på at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke kompetencer inden for Multichannel Solutions, Digital Marketing Solutions og Packaging Solutions.
I den resterende del af 2020/21 vil InterMails forretningsmæssige fokus være at udvikle samarbejdet med eksisterende kunder med henblik på salg af yderligere løsninger og services samt, at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke kompetencer inden for Multichannel Solutions, Digital Marketing Solutions samt Packaging Solutions – både digitalt og fysisk.
Det forventes fortsat, at omsætningen og indtjeningen af digitale produkter og services vil vise fremgang, som følge af investeringen i udvikling af digitale produkter samt partnerskaber i det forgangne år. De digitale produkter og partnerskaber understøtter vores vision om at skabe stærke datadrevne kommunikationsløsninger, hvilket samtidigt understøtter vores kunders stigende behov for omnichannel markedskommunikation.
I 2020/21 forventes det også, at omsætningen af papirbaseret produkter vil falde, som følge af fortsat konvertering fra fysisk til digital kommunikation samt øget digitalisering som følge af COVID-19. InterMail oplever dog stadig stærk efterspørgsel efter kommunikationsløsninger, som kombinerer digital og papirbaseret kommunikation.
I 2020/21 vil vi fortsætte investeringerne i at tiltrække dygtige kompetencer inden for vores tre forretningsområder samtidigt med, at vi fortsat investerer i opkøb, forretningsmæssig udvikling samt uddannelse til medarbejdere.
I 2020/21 afvikles selskabets tidligere konvolutaktiviteter endeligt, hvorfor der ikke forventes at forekomme ændringer til det tidligere fremviste resultat af ophørende aktiviteter i årsrapport 2019/20.
COVID-19 pandemien påvirker fortsat samfund og virksomheder over hele verden i 2020/21. InterMails vigtigste prioriteter i denne situation er sundheden og sikkerheden for vores dygtige medarbejdere og for samfundet som helhed samtidig med, at vi beskytter InterMail forretningsmæssigt og økonomisk.
Økonomiske forventninger
Baseret på en svensk kronekurs på 0,70 DKK/SEK fastholdes de tidligere udmeldte forventninger for 2020/21:
- En koncernomsætning i niveauet 105-120 mio. kr. mod 112,7 mio. kr. i 2019/20
- Et EBITDA resultat i niveauet 18-23 mio. kr. mod 15,3 mio. kr. i 2019/20
- Et EBT resultat i niveauet 0-5 mio. kr. mod -4,0 mio. kr. i 2019/20
Offentliggjorte selskabsmeddelelser 2020/21
| 30. november 2020 | Selskabsmeddelelse 1 | Årsrapport 2019/20 |
|---|---|---|
| 9. december 2020 | Selskabsmeddelelse 2 | Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2019/20 |
| 12. januar 2021 | Selskabsmeddelelse 3 | Forløb af ordinær generalforsamling den 12. januar 2021 |
| 18. januar 2021 | Selskabsmeddelelse 4 | Incitamentsprogram |
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Vores kunder
Over en lang årrække har InterMail opbygget en meget solid kundebase – som tæller både nationale og internationale kunder inden for en række brancher. InterMail har branchemæssigt fokus på syv kundesegmenter, og nedenfor er vist et udvalg af en række af de spændende kunder, som vi arbejder sammen med.

Falck
youSee
F
Filmstaden


BONNIER
Publications International

TrueCommerce
KappAhl
SAS
A STAR ALLIANCE MEMBER
SOS
BØRNEBYERNE
BAUHAUS
INTERSPORT

Göteborgs
Stad
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Finansiel udvikling for 1. halvår 2020/21
I 1. halvår 2020/21 opnåede InterMail en omsætning på 54,2 mio. kr. og et resultat før skat på 2,0 mio. kr.
Hovedtal
| Mio. kr. | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 54,2 | 65,6 | 112,7 |
| EBITDA | 11,5 | 10,4 | 15,3 |
| EBIT | 4,8 | 3,4 | 1,3 |
| Periodens resultat | 2,0 | 0,7 | -3,3 |
Resultatopgørelse
Omsætning
Omsætningen for 1. halvår 2020/21 blev på 54,2 mio. kr. mod 65,6 mio. kr. året før, svarende til et fald i omsætningen på 17%. Faldet skyldes afvikling af forretningsområdet tryksager for at fokusere dybere på de digitale forretningsområder.
Salget af digitale produkter er steget med 7%, og salget af packaging produkter er steget med 24% i forhold til samme periode sidste år. Derimod er papirbaserede løsninger og tryksager faldet med 28% i forhold til samme periode sidste år. Faldet i salget af tryksager og papirbaserede produkter er i overensstemmelse med InterMails strategi om at fokusere på digitale løsninger og indtjening. Omsætningen i 1. halvår 2020/21 er påvirket af den lavere aktivitet inden for rejse- og hotelbranchen på grund af COVID-19.
Omkostninger
Produktionsomkostningerne udgjorde 35,1 mio. kr. i 1. halvår 2020/21 mod 44,4 mio. kr. i 1. halvår 2019/20, svarende til et fald på 9,2 mio. kr. eller 20,8%. Faldet skyldes nedgang i papirbaserede løsninger, optimeringer i produktionen samt omkostningsbesparelser.
Bruttoresultatet er faldet med 2,1 mio. kr. fra 21,2 mio. kr. i 1. halvår 2019/20 til 19,1 mio. kr. i 1. halvår 2020/21. Bruttoavancen er steget til 35,2% fra 32,3%, og skyldes de ovenfor nævnte optimeringer samt omkostningsbesparelser.
Der har i 1. halvår 2020/21 været 70 gennemsnitlige fuldtidsansatte medarbejdere, hvilket er en reduktion på 19 medarbejdere siden 31. marts 2020, og skyldes den kontinuerlige strømlining af selskabets processer og forretningsgange samt tilpasning til et lavere aktivitetsniveau grundet COVID-19.
Salgs- og distributionsomkostninger faldt fra 15,0 mio. kr. i 1. halvår 2019/20 til 11,6 mio. kr. i 1. halvår 2020/21. Faldet skyldes primært færre papirbaserede løsninger til distribution.
Administrationsomkostninger udgjorde 2,7 mio. kr. i 1. halvår 2020/21 mod 2,8 mio. kr. for 1. halvår 2019/20, hvilket er på niveau med samme periode sidste år.
InterMail har i løbet af 1. halvår 2020/21 reduceret omkostningsbasen med 6,8 mio. kr. (21%) i forhold til året før, hvilket har fuldt ud kompenseret for faldet i omsætningen.
Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA)
EBITDA blev på 11,5 mio. kr. for 1. halvår 2020/21 mod 10,4 mio. kr. for 1. halvår 2019/20, hvilket skyldes de implementerede omkostningsbesparelser som fuldt ud har kompenseret for faldet i omsætningen.
EBITDA-marginen var 21% for 1. halvår 2020/21 mod 16% i 1. halvår 2019/20 og 14% i regnskabsår 2019/20, hvilket understøtter InterMails strategi om at fokusere på digitale løsninger, indtjening samt fortsat digital transformation mod at blive et datadrevet kommunikationshus.
Resultat af primær drift (EBIT)
Resultat af primær drift (EBIT) blev på 4,8 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. for 1. halvår 2019/20, og skyldes et højere EBITDA samt lavere afskrivninger. EBIT er således forbedret med 39% i 1. halvår 2020/21 sammenlignet med 1. halvår 2019/20.
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
EBIT-marginen var 9% for 1. halvår 2020/21, hvilket er højere end 1. halvår 2019/20 (5%) samt højere end regnskabsår 2019/20 (1%).
De finanzielle nettoudgifter udgjorde -2,7 mio. kr. for 1. halvår 2020/21, hvilket er på niveau med 1. halvår 2019/20.
Periodens resultat
Periodens resultat for 1. halvår 2020/21 udgjorde 2,0 mio. kr. mod 0,7 mio. kr. for 1. halvår 2019/20 og skyldes det højere EBIT.
Balancen
Den samlede balancesum udgjorde 150,5 mio. kr. ultimo 1. halvår 2020/21 mod 167,4 mio. kr. ultimo 1. halvår 2019/20 og 155,0 mio. kr. ultimo regnskabsår 2019/20. Reduktionen i forhold til 30. september 2020 kan hovedsageligt henføres til lavere langfristede aktiver.
Immaterielle aktiver
Goodwill er i balancen opført til 49,6 mio. kr. og vedrører InterMails investering i InterMail Danmark A/S og InterMail Sverige AB.
Øvrige immaterielle anlægsaktiver vedrører selskabets administrative it-systemer, opkøb af selskabet Response Optimizer samt digitale produkter, og er højere ultimo 1. halvår 2020/21 i forhold til både ultimo 1. halvår 2019/20 med 0,3 mio. kr. og ultimo regnskabsår 2019/20 med 1,2 mio. kr.
Udvikling i egenkapitalen
Egenkapitalen pr. 31. marts 2021 udgjorde 17,6 mio. kr. mod 15,2 mio. kr. ultimo 2019/20.
Soliditetsgraden pr. 31. marts 2021 udgjorde 11,7% mod 9,8% pr. 30. september 2020.
Gæld
Den samlede rentebærende gæld, eksklusive ansvarlig lånekapital, udgjorde 103,7 mio. kr. ultimo 1. halvår 2020/21 mod 105,4 mio. kr. ultimo 2019/20. Den rentebærende gæld er positivt påvirket af afdrag til banker samt leasingforpligtelser.
De langfristede rentebærende gældsforpligtelser er faldet fra 92,5 mio. kr. ultimo 2019/20 til 92,0 mio. kr. pr. 31. marts 2021, hvilket skyldes afdrag på leasingforpligtelser. Den kortfristede rentebærende gældsforpligtelse er faldet fra 12,9 mio. kr. til 11,7 mio. kr., hvilket skyldes månedlige afdrag til selskabets bank samt leasingforpligtelser. Ved udgangen af 1. halvår 2020/21 var InterMails finanzielle beredskab, defineret som likvide midler samt ikke-udnyttede trækningsrettigheder og COVID-19 lånepakker på 1,0 mio. kr. mod 1,6 mio. kr. ved udgangen af 2019/20.
Den samlede gæld er klassificeret som kort og lang gæld ud fra de på balancetidspunktet gældende låne- og afviklingsvilkår. For bankgæld forventes lånevilkår i lighed med tidligere år, forlænget med uændrede vilkår, og er klassificeret med udgangspunkt i disse.
Selskabet er involveret i retssager, men disse vurderes ikke at ville have effekt på regnskabet for 2020/21.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme af driftaktiviteterne udgjorde 5,2 mio. kr. for 1. halvår 2020/21 mod 4,2 mio. kr. i første halvår 2019/20 og 14,6 mio. kr. for regnskabsåret 2019/20, hvilket skyldes et kontinuerligt fokus på at forbedre arbejdskapitalen.
Pengestrømmen fra investeringer udgjorde -3,5 mio. kr. for 1. halvår 2020/21 mod -0,7 mio. kr. for 1. halvår 2019/20 og 0,0 mio. kr. for regnskabsåret 2019/20. Ændringen skyldes, at i perioden har InterMail opkøbt selskabet Response Optimizer.
Pengestrømmen fra finansiering udgjorde -1,7 mio. kr. for 1. halvår 2020/21 mod -3,6 mio. kr. for 1. halvår 2019/20 og -14,5 mio. kr. for regnskabsåret 2019/20. Faldet skyldes afdrag til kreditinstitutter.
Periodens pengestrøm blev 0,0 mio., mod -0,1 mio. kr. i 1. halvår 2019/20 og 0,1 mio. kr. ultimo 2019/20.
Begivenheder efter balancedagen
Der har ikke været væsentlige begivenheder efter delårsrapportens afslutning.
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Strategiplan InterMail 2023
InterMail er et datadrevet kommunikationshus, som rådgiver kunder i at skabe den optimale effekt af kunde-kommunikation. Dette gør vi med vores dygtige medarbejdere, datadrevne løsninger og aktive partnerskaber indenfor Multichannel Solutions, Digital Marketing Solutions samt Packaging Solutions.
I strategiplanen "InterMail 2023" har bestyrelsen, direktionen og ledelsen fastlagt den strategiske retning for InterMail mod år 2023. Efter COVID-19 pandemien har bestyrelsen og ledelsen tilpasset strategiplanen og den strategiske retning til de tre forretningsområder.
Vores planer er fortsat ambitiøse og målsætningen er, at InterMail skal blive en europæisk kommunikationsvirksomhed. Det kræver stærke kompetencer, hvorfor vi har som ambition at fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere til InterMail.
Vi undersøger kontinuerligt mulighederne for yderligere lønsom vækst – både organisk og via strategiske aktiviteter.
Vores vision er at blive den førende udbyder af datadrevet kunde-kommunikation.
Vores mission er at hjælpe vores kunder med at optimere og automatisere deres kunde-kommunikation.
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRE 1. OKTOBER 2021 TIL S. 1. MARTS 2021
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. oktober 2020 - 31. marts 2021 for InterMail A/S.
Delårsrapporten, der er urevideret, er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IAS 34), som er godkendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapportering for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og den finansielle stilling pr. 31. marts 2021 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme i perioden 1. oktober 2020 - 31. marts 2021.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, periodens resultat, for koncernens finansielle stilling som helhed, en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Hvidovre, den 11. maj 2021
DIREKTION
Anders Ertmann
CEO
BESTYRELSE
John Dueholm
Formand
Jan Olsen
Næstformand
Martin Bøge Mikkelsen
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Den uafhængige revisors erklæring om review af delårsregnskabet
Til kapitalejerne i InterMail A/S
Indledning
Vi har udført review af delårsregnskabet for InterMail A/S for perioden 1. oktober 2020 - 31. marts 2021, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter.
Ledelsens ansvar for delårsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelse af et delårsregnskab i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et delårsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om delårsregnskabet. Vi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale standard om review af et perioderegnskap udført af selskabets uafhængige revisor og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt vi er blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regnskabet som helhed ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Dette kræver også, at vi overholder etiske krav.
Et review af et regnskab udført efter den internationale standard om review af et perioderegnskap udført af selskabets uafhængige revisor er en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Revisor udfører handlinger, der primært består af forespørgsler til ledelsen og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre i virksomheden samt anvendelse af analytiske handlinger og vurdering af det opnåede bevis.
Omfanget af de handlinger, der udføres ved et review, er mindre end ved en revision udført efter de internationale standarder om revision. Vi udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om delårsregnskabet.
Konklusion
Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at mene, at delårsregnskabet ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber.
København, 11. maj 2021
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR nr. 34 20 99 36
Michael Winther Rasmussen
statsautoriseret revisor
mne28708
Steen K. Bager
statsautoriseret revisor
mne28679
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Resultatopgørelse
| 1.000 kr. | Note | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|---|
| RESULTATOPGØRELSE | ||||
| Nettoomsætning | 1 | 54.221 | 65.561 | 112.722 |
| Produktionsomkostninger | -35.146 | -44.393 | -79.770 | |
| Bruttoresultat | 19.075 | 21.168 | 32.952 | |
| Salgs- og distributionsomkostninger | -11.620 | -14.979 | -25.818 | |
| Administrationsomkostninger | -2.694 | -2.775 | -5.810 | |
| -14.314 | -17.754 | -31.628 | ||
| Resultat af primær drift (EBIT) | 4.761 | 3.414 | 1.324 | |
| Andel af resultat efter skat i associerede virksomheder | - | - | - | |
| Finansielle indtægter | 49 | - | 26 | |
| Finansielle omkostninger | -2.790 | -2.723 | -5.307 | |
| Resultat før skat (EBT) | 2.020 | 691 | -3.957 | |
| Skat af resultat af fortsætende aktiviteter | - | - | 625 | |
| Resultat af fortsætende aktiviteter | 2.020 | 691 | -3.332 | |
| Resultat af ophørende aktivitet | 2 | -1 | 4 | -6 |
| Periodens resultat | 2.019 | 695 | -3.338 | |
| Resultat pr. aktie | ||||
| Resultat pr. aktie (EPS) | 0,6 | 0,2 | -0,9 | |
| Udvandet resultat pr. aktie (EPS - D) | 0,5 | 0,2 | -0,8 | |
| Resultat af fortsætende aktivitet pr. aktie | 0,6 | 0,2 | -0,9 | |
| Udvandet resultat af fortsætende aktivitet pr. aktie | 0,5 | 0,2 | -0,8 | |
| Resultat af ophørende aktivitet pr. aktie | - | - | - | |
| Udvandet resultat af ophørende aktivitet pr. aktie | - | - | - | |
| TOTALINDKOMSTOPGØRELSE / KONCERN | ||||
| Periodens resultat | 2.019 | 695 | -3.338 | |
| Anden totalindkomst | ||||
| Poster, der kan blive reklassificeret til resultatopgørelsen: | ||||
| Kursregulering vedrørende udenlandske enheder | 442 | -492 | 39 | |
| Totalindkomst | 2.461 | 203 | -3.299 |
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Balance, aktiver
| 1.000 kr. | Note | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|---|
| LANGFRISTEDE AKTIVER | ||||
| Immaterielle aktiver | ||||
| Goodwill | 49.594 | 49.594 | 49.594 | |
| Øvrige immaterielle anlægsaktiver | 7.317 | 6.957 | 6.116 | |
| 56.911 | 56.551 | 55.710 | ||
| Materielle aktiver | ||||
| Grunde og bygninger | 40.997 | 45.239 | 43.118 | |
| Produktionsanlæg og maskiner | 19.581 | 24.823 | 20.630 | |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 675 | 1.559 | 1.851 | |
| 61.253 | 71.621 | 65.599 | ||
| Andre langfristede aktiver | ||||
| Kapitalandele i associerede virksomheder | - | - | - | |
| Lån til associeret virksomheder | 351 | 302 | 351 | |
| Udskudt skatteaktiver | 5.252 | 4.432 | 5.252 | |
| 5.603 | 4.734 | 5.603 | ||
| Langfristede aktiver i alt | 123.767 | 132.906 | 126.912 | |
| KORTFRISTEDE AKTIVER | ||||
| Varebeholdninger | 2.478 | 2.946 | 2.572 | |
| Tilgodehavender fra salg | 14.723 | 19.548 | 13.944 | |
| Andre tilgodehavender | 7.373 | 9.547 | 7.823 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.810 | 2.438 | 3.460 | |
| Likvide beholdninger | 304 | 38 | 270 | |
| Kortfristede aktiver i alt | 26.688 | 34.517 | 28.069 | |
| Aktiver i alt | 150.455 | 167.423 | 154.981 |
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Balance, passiver
| 1.000 kr. | Note | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|---|
| Egenkapital | ||||
| Aktiekapital | 17.987 | 17.987 | 17.987 | |
| Reserve for valutareguleringer | -2.047 | -3.020 | -2.489 | |
| Overført resultat | 1.691 | 3.705 | -328 | |
| Egenkapital i alt | 17.631 | 18.672 | 15.170 | |
| LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER | ||||
| Lån | 91.952 | 63.048 | 92.487 | |
| Langfristede forpligtelser i alt | 91.952 | 63.048 | 92.487 | |
| KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER | ||||
| Ansvarlige lån | 4.000 | 4.000 | 4.000 | |
| Lån | 11.771 | 52.465 | 12.932 | |
| Forudbetalinger fra kunder | - | - | 1.431 | |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 7.866 | 14.526 | 9.839 | |
| Anden gæld | 17.235 | 14.712 | 19.122 | |
| Kortfristede forpligtelser i alt | 40.872 | 85.703 | 47.324 | |
| Forpligtelser i alt | 132.824 | 148.751 | 139.811 | |
| Passiver i alt | 150.455 | 167.423 | 154.981 |
Anvendt regnskabspraksis
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Pengestrømsopgørelse
| 1.000 kr. | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|
| Periodens resultat efter skat af fortsættende aktiviteter | 2.020 | 691 | -3.332 |
| Periodens resultat efter skat af ophørende aktiviteter | -1 | 4 | -6 |
| Reguleringer: | |||
| Tilbageførsel af af- og nedskrivninger | 6.774 | 7.014 | 14.020 |
| Tilbageførsel af finansielle poster | 2.741 | 2.723 | 5.282 |
| Tilbageførsel af skat | - | - | -625 |
| Ændring i hensatte forpligtigelser | - | -3.393 | -3.393 |
| Pengestrøm fra drift før ændring i driftskapital | 11.534 | 7.039 | 11.946 |
| Ændring i driftskapital: | |||
| Forskydning i varebeholdninger | 94 | 77 | 451 |
| Forskydning i tilgodehavender | 1.613 | 399 | 7.408 |
| Forskydning i leverandørgæld og anden gæld mv. | -5.291 | -579 | 608 |
| -3.584 | -103 | 8.467 | |
| Pengestrøm fra drift før finansielle poster | 7.950 | 6.936 | 20.413 |
| Finansielle indbetalinger | - | - | 5 |
| Finansielle udbetalinger | -2.742 | -2.723 | -5.324 |
| Pengestrøm fra ordinær drift | 5.208 | 4.213 | 15.094 |
| Refunderet/betalt selskabsskat | - | - | -489 |
| PENGESTRØM FRA DRIFTSAKTIVITET | 5.208 | 4.213 | 14.605 |
| Køb af immaterielle anlægsaktiver | -2.560 | - | -300 |
| Køb af materielle anlægsaktiver | -919 | -697 | - |
| Salg af materielle anlægsaktiver | - | - | 271 |
| PENGESTRØM FRA INVESTERINGSAKTIVITET | -3.479 | -697 | -29 |
| Likviditetsændring fra drifts- og investeringsaktivitet | 1.729 | 3.516 | 14.576 |
| Ændring i finansiering fra kreditinstitutter mv. | 1.696 | -3.621 | -14.450 |
| PENGESTRØM FRA FINANSIERINGSAKTIVITET | -1.696 | -3.621 | -14.450 |
| Årets nettoforskydning i likvide midler | 33 | -105 | 126 |
| Likvide midler og værdipapirer 1. oktober | 270 | 144 | 144 |
| Valutakursregulering, primo | 1 | -1 | - |
| Likvide midler og værdipapirer 31. marts | 304 | 38 | 270 |
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Egenkapitalopgørelse
| 1.000 kr. | Aktiekapital | Reserve for valutakurs-regulering | Overført resultat | Foreslået udbytte | I alt |
|---|---|---|---|---|---|
| Egenkapital 1. oktober 2019 | 17.987 | -2.528 | 3.010 | - | 18.469 |
| Totalindkomst | - | 39 | -3.338 | - | -3.299 |
| Egenkapital 30. september 2020 | 17.987 | -2.489 | -328 | - | 15.170 |
| Totalindkomst | - | 442 | 2.019 | - | 2.461 |
| Egenkapital 31. marts 2021 | 17.987 | -2.047 | 1.691 | - | 17.631 |
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
Noter
NOTE 1 SEGMENT OPLYSNINGER
Koncernens interne ledelses- og rapporteringsstruktur omfatter alene en forretningsenhed, hvorfor koncernen kun har et operativt segment. Derfor vises der ikke segmentoplysninger.
| 1.000 kr. | 1. halvår 2020/21 | 1. halvår 2019/20 | Helår 2019/20 |
|---|---|---|---|
| NOTE 2 OPHØRENDE AKTIVITET | |||
| Nettoomsætning | - | 9 | 9 |
| Produktionsomkostninger | - | - | - |
| Bruttoresultat | - | 9 | 9 |
| Salgs- og distributionsomkostninger | - | - | - |
| Administrationsomkostninger | - | -4 | -14 |
| Andre driftsudgifter | - | - | - |
| - | -4 | -14 | |
| Resultat af primær drift (EBIT) | - | 5 | -5 |
| Finansielle indtægter | - | - | - |
| Finansielle omkostninger | -1 | -1 | -1 |
| Resultat før skat (EBT) | -1 | 4 | -6 |
| Skat af resultat | - | - | - |
| Periodens resultat | -1 | 4 | -6 |
NOTE 3 REGNSKABSPRAKSIS
*Delårsrapporten for perioden 1. oktober 2020 – 31. marts 2021 aflægges i overensstemmelse med IAS 34 - Præsentation af delårsregnskaber som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporten for børsnoterede selskaber.
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til koncernregnskabet for 2019/20, hvortil der henvises.
DELÅRSRAPPORT FOR HALVÅRET 1. OKTOBER 2020 TIL 31. MARTS 2021
KONTAKT
CEO
Anders Ertmann
Telefon: +45 3686 3321
E-mail: [email protected]
FINANCE DIRECTOR
Nicolas Olivares
Telefon: +45 3686 3309
E-mail: [email protected]
InterMail®
InterMail A/S • Stamholmen 70 • DK-2650 Hvidovre • Tel. +45 3966 0922 • [email protected] • www.intermail.com • CVR nr. 42 57 81 18