AI assistant
InterMail — Interim / Quarterly Report 2007
May 15, 2008
3441_ir_2008-05-15_abc0be2c-84b6-4815-b155-9e4c90ec9150.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Meddelelse nr. nr. 7, 2007/08 15. maj 2008 Side 1 af 9
Delårsrapport for 2. kvartal 2007/2008
( 1. januar 2008- 31. marts 2008)
InterMail nedjusterer helårsforventningerne. InterMail har i 2. kvartal 2007/08 opnået en væsentlig stigning i omsætningen som følge af tilkøb af aktiviteter. Udviklingen inden for disse aktiviteter er positiv, og tilkøbene har styrket InterMails position som en nordisk virksomhed. InterMail har dog haft flere udfordringer i 2. kvartal – blandt andet en lavere omsætning og indtjening inden for de danske lettershop-aktiviteter som følge af den igangværende genopretning og store problemer i forbindelse med implementeringen af et nyt IT-system. Konvolutaktiviteterne udvikler sig tilfredsstillende. Samlet blev omsætning og resultat i 2. kvartal 2007/08 dog lavere end forventet. Som følge heraf nedjusteres forventningerne til 2007/08 – der forventes en omsætning i niveauet 650 mio. kr. mod tidligere forventet 675 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 0-5 mio. kr. mod tidligere forventet i niveauet 15-20 mio. kr.
- I 2. kvartal 2007/08 udgjorde omsætningen 184,1 mio. kr. mod 148,4 mio. kr. i 2. kvartal 2006/07, svarende til en stigning på 25%. Omsætningen fra de tilkøbte aktiviteter i Stroede-Ralton (som indgår fra og med 1. januar 2008) udgjorde ca. 36 mio. kr. i 2. kvartal. I 1. halvår 2007/08 blev omsætningen på 333,5 mio. kr. (heraf udgjorde omsætningen fra tilkøbte aktiviteter 124,5 mio.kr.) mod 232,4 mio. kr. sidste år.
- Omsætningen inden for Konvolut steg i 2. kvartal 2007/08 med 19% til 114,7 mio. kr. Omsætningen inden for Lettershop steg med 88% til 60,2 mio. kr. (hvoraf StroedeRalton bidrog med 36,4 mio kr.), mens omsætningen inden for Graphic faldt med 18% til 18,3 mio. kr.
- Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 2. kvartal på 5,0 mio. kr. (tilkøbte aktiviteter indgår med ca. 0,7 mio. kr.). I samme periode sidste år blev resultat af primær drift før engangsposter 10,2 mio.kr. og efter engangsposter 28,9 mio. kr. (hvor der indgik indtægtsførsel af badwill og avance på salg af ejendomme med i alt 18,7 mio. kr.). I 1. halvår 2007/08 udgjorde EBIT 10,1 mio. kr. mod 13,9 mio. kr. i 1. halvår 2006/07 før engangsposter og 32,6 mio.kr. inkl. engangsposter.
- Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 1,5 mio. kr. mod 6,5 mio.kr. før engangsposter og 25,2 mio. kr. inkl. engangsposter i samme periode sidste år – faldet afspejler de ovenfor nævnte forhold. I 1. halvår 2007/08 blev resultat før skat på 3,5 mio. kr. mod 8,3 mio.kr. før engangsposter og 27,0 mio. kr. efter engangsposter i samme periode sidste år.
- På baggrund af den skuffende udvikling i 2. kvartal 2007/08 samt forventningerne til den resterende del af regnskabsåret 2007/08 forventes nu en omsætning i niveauet 650 modtidligere forventet 675 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 0-5 mio. kr. mod tidligere forventet 15-20 mio. kr.
Kontakt: Johannes Madsen-Mygdal Mobil: 20 40 40 33 E-mail: [email protected]
InterMail A/S Buddingevej 306 Postboks 120 DK-2860 Søborg
Telefon +45 39 66 09 22 Fax +45 39 67 38 60 [email protected] www.intermail.dk
Side 2 af 9
Hoved- og nøgletal
1.000 DKK
| Resultatopgørelse | 2. kvartal 2007/08 |
2. kvartal 2006/07 |
1. halvår 2007/08 |
1. halvår 2006/07 |
Helår 2006/07 |
|---|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 184.100 | 148.441 | 333.489 | 232.448 | 490.824 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 5.011 | 28.873 | 10.083 | 32.626 | 38.147 |
| Finansielle poster | -3.797 | -3.653 | -6.868 | -5.661 | -11.515 |
| Periodens resultat før skat (EBT) | 1.538 | 25.220 | 3.539 | 26.965 | 26.632 |
| Balance (ultimo) | |||||
| Aktiver i alt | 609.723 | 607.455 | 554.870 | ||
| Immaterielle aktiver | 84.325 | 56.073 | 64.622 | ||
| Materielle aktiver | 328.643 | 332.674 | 325.012 | ||
| Egenkapital | 164.638 | 161.570 | 169.011 | ||
| Nøgletal | |||||
| Børskurs pr. aktie, DKK | 142 | 198 | 190 | ||
| Resultat pr aktie( EPS basic)) | 1,0 | 16,4 | 2,4 | 17,6 | 23,5 |
| Gennemsnitligt antal aktier | 1.152.255 | 1.152.255 | 1.152.255 | ||
| Indre værdi pr. aktie, DKK (koncern) | 143 | 140 | 147 | ||
| EBIT-margin i % | 3,1 | 14,0 | 7,8 | ||
| Aktiver / Egenkapital | 3,7 | 3,8 | 3,3 | ||
| Egenkapitalens forrentning før skat i % | 2,1 | 16,7 | 15,8 | ||
| Antal ansatte i gennemsnit | 668 | 573 | 576 |
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske
oplysningskrav til delårsrapportering for børsnoterede selskaber. Den anvendte regnskabspraksis i delårsrapporten er uændret i forhold til
Årsrapport 2006/07.
Der henvises til Årsrapport 2006/07 for en nærmere beskrivelse af regnskabspraksis.
Nøgletallene er udarbejdet i henhold til Finansanalytikerforeningens "Anbefalinger
og Nøgletal 2005", dog er "Indre værdi pr. aktie" baseret på Moderselskabets andel
af koncernens egenkapital. Selskabets regnskabsår er fra 1. oktober til 30. september.
Delårsrapporten er ikke revideret.
Side 3 af 9
Den generelle udvikling i 2. kvartal 2007/08
Udviklingen i 2. kvartal 2007/08 har budt på flere udfordringer. Inden for Lettershop forløber integrationen af de tilkøbte StrodeRalton-aktiviteter planmæssigt, men udviklingen inden for de danske lettershop-aktiviteter har været skuffende, idet den igangsatte genopretning tager længere tid end forventet. Også inden for forretningsområdet Graphic har udviklingen været dårligere end forventet som følge af den igangsatte IT implementering, mens udviklingen inden for Konvolut har været som forventet og har medført et stigende overskud. Generelt har implementeringen af et nyt IT-system givet uforudsete problemer samt væsentlige meromkostninger, og afslutningen af implementeringen i den samlede virksomhed er udskudt.
Samlet har såvel omsætning som resultat været lavere end forventet. For at vende udviklingen er der nu igangsat en lang række aktiviteter med kunden i fokus.
Implementering af nyt IT-system
I februar 2008 blev indkøringen af det nye IT-system påbegyndt i forretningsområdet Graphic. Indkøringen har medført en række uforudsete problemer vedrørende designudvikling, leverance og implementering, hvilket har haft afsmittende effekt på driften i Graphic, ligesom der generelt er anvendt mange flere interne ressourcer end forventet. Afslutningen af indkøringen af det nye ITsystem vil blive forsinket og medfører større omkostninger end oprindeligt forventet. Forsinkelsen betyder også, at den forventede frigørelse af ressourcer udskydes.
Den økonomiske udvikling
I 2. kvartal 2007/08 blev omsætningen på 184,1mio. kr. mod 148,4 mio. kr. i 2. kvartal 2006/07 – svarende til en stigning på 25%. Omsætningen fra de tilkøbte aktiviteter i StroedeRalton, som indgår fra og med 1. januar 2008, udgjorde 36,4 mio. kr.
I 1. halvår 2007/08 blev omsætningen på 333,5 mio. kr. (heraf udgjorde omsætningen fra tilkøbte aktiviteter 124,5 mio. kr.) mod 232,4 mio. kr. sidste år, svarende til en stigning på 44%.
Resultatet af primær drift (EBIT) blev i 2. kvartal på 5,0 mio. kr. I samme periode sidste år blev resultatet 10,2 mio.kr. før engangsposter og 28,9 mio. kr. inkl. engangsposter (inkl. avance ved salg af ejendom og indtægtsførsel af badwill i forbindelse med købet af OP-Kuvert på i alt 18,7 mio. kr.). I 1. halvår 2007/08 udgjorde EBIT 10,1 mio. kr. mod 13,9 mio.kr. før engangsposter og 32,6 mio. kr. enkl. engangsposter i 1. halvår 2006/07.
Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 1,5 mio. kr. mod 6,5 mio.kr. før engangsposter og 25,2 mio. kr. efter engangsposter i samme periode sidste år – faldet afspejler de ovenfor nævnte forhold samt en forringelse af driften i Lettershop og Graphic. I 1. halvår 2007/08 blev resultat før skat på 3,5 mio. kr. mod 8,3 mio.kr. før engangsposter og 27,0 mio. kr. efter engangsposter i samme periode sidste år.
Lettershop
Lettershop Mailservice har en førende position på det danske marked for fulfilment-services og mailhåndtering. Lettershop Solutions, som er en del af Lettershop, er en vigtig aktør på det stigende marked for dialogmarkedsføring.
InterMail købte med virkning fra 1. januar 2008 den svenske virksomhed StroedeRalton, der er en af de største udbydere af services i forbindelse med direct mail i Sverige. Med købet har InterMail fordoblet sine aktiviteter inden for lettershop, og omfanget af IT-baserede løsninger er tredoblet.
Side 4 af 9
Integrationen af de tilkøbte aktiviteter og InterMails eksisterende lettershop-aktiviteter forløber som planlagt, og i 2. kvartal er der blandt andet sket en sammenlægning af InterMails svenske aktiviteter inden for Lettershop med StroedeRaltons aktiviteter. Denne sammenlægning har medført omstruktureringsomkostninger af engangskarakter.
Omsætningen fra de svenske aktiviteter har i 2. kvartal udviklet sig stort set som forventet, og den underliggende forretning udvikler sig tilfredsstillende. De seneste to års positive udvikling er hermed fortsat, og i indeværende regnskabsår forventes der nu et positivt EBITDA og en omsætning på ca. 100 mio. kr.
Udviklingen i de danske lettershop-aktiviteter har været skuffende i 2. Kvartal, idet den igangsatte genopretning har vist sig at tage længere tid end forventet. Omsætningen har været vigende og den økonomiske udvikling ikke tilfredsstillende. Der er igangsat mange aktiviteter, der skal styrke de danske lettershop-aktiviteter. Blandt andet er de interne processer og produktionen effektiviseret (der er blandt andet investeret i nye kuverterings- og printanlæg), ligesom der sker en væsentlig opstramning på salgssiden og af kundeservice.
Opbygningen af Solutions og salg af serviceydelser til det voksende marked for dialogmarkedsføring er fortsat et vigtigt led i InterMails strategi, men også her tager opbygningen længere tid end forventet. Der er nu fokus på at forbedre markedsbearbejdningen og betjeningen af eksisterende kunder.
Omsætning inden for Lettershop blev i 2. kvartal på 60,2 mio. kr. (hvoraf StroedeRalton bidrager med 36,4 mio.kr.) mod 32,1 mio. kr. sidste år. I 1. halvår blev omsætningen på 92,5 mio. kr. mod 69,2 mio. kr. sidste år.
EBIT blev på minus 4,4 mio. kr. i 2. kvartal mod 1,4 mio. kr. sidste år. I. 1. halvår blev EBIT på minus 4,8 mio. kr. mod 2,0 mio. kr. sidste år.
Resultatet før skat blev i 2. kvartal på minus 5,2 mio. kr. mod 1,7 mio. kr. sidste år, mens det i 1. halvår blev på minus 6,3 mio. kr. mod et overskud på 1,6 mio. kr. året før.
Konvolut
InterMail er den næststørste aktør på det nordiske marked inden for konvolutproduktion og -tiltrykning.
Der ses et fortsat svagt fald i den samlede efterspørgsel efter konvolutter på InterMails markeder. Denne udvikling er som forventet, og InterMail arbejder løbende på at trimme forretningsområdet Konvolut via effektiviseringer og omkostningsreduktioner med henblik på at sikre en stabil og fornuftig indtjening.
I 2. kvartal 2007/08 er der foretaget investering i automatiske pakkeanlæg, og dette forventes at få en positiv effekt på indtjeningen, primært i det kommende regnskabsår.
Der arbejdes også fortsat på at opnå yderligere synergieffekter efter købet af OP-Kuvert i starten af 2007. Blandt andet ses nu den ventede, positive omkostningsmæssige effekt af lukningen af fabrikken i Hedensted i 2007.
Der er i 2. kvartal sket generelle prisforhøjelser med henblik på at dække prisstigninger på lønninger og materialer.
Side 5 af 9
InterMail har i 2. kvartal etableret en ny aktivitet, SkanPack, som omfatter emballage til postforsendelser. Dette marked er et vækstmarked – blandt andet som følge af den stigende aktivitet inden for elektronisk handel. Det forventes, at aktiviteterne inden for dette område fremover vil medvirke til at kompensere for det gradvise fald i efterspørgslen efter konvolutter.
Omsætning inden for Konvolut blev i 2. kvartal på 114,7 mio. kr. mod 96,7 mio. kr. sidste år. I 1. halvår blev omsætningen på 202,6 mio. kr. mod 126,6 mio. kr. sidste år. OP-Kuvert indgik fra og 15. januar 2007, og bidrog i 1. halvår 2006/07 med 64,3 mio. kr. og i 1. halvår 2007/08 med 152,4 mio. kr.
EBIT blev på 10,6 mio. kr. i 2. kvartal mod 6,8 mio. kr. sidste år. I. 1. halvår blev EBIT på 16,6 mio. kr. mod 8,0 mio. kr. sidste år.
Resultatet før skat blev i 2. kvartal på 10,8 mio. kr. mod 7,0 mio. kr. sidste år, mens det i 1. halvår blev på 16,9 mio. kr. mod 8,2 mio. kr. året før.
Graphic
Aktiviteterne inden for Graphic omfatter primært salg og rådgivning af grafiske totalløsninger til business-to-business-kunder.
Udviklingen i 2. kvartal har været præget af anvendelse af mange ressourcer på implementering af det nye IT-system og operative udfordringer i denne sammenhæng.
Omsætning inden for Graphic blev i 2. kvartal på 18,3 mio. kr. mod 22,2 mio. kr. sidste år. I 1. halvår blev omsætningen på 38,5 mio. kr. mod 40,6 mio. kr. sidste år.
EBIT blev på minus 1,3 mio. kr. i 2. kvartal mod 0,9 mio. kr. sidste år. I 1. halvår blev EBIT på minus 1,0 mio. kr. mod 8,8 mio. kr. sidste år (inkl. en avance ved salg af ejendom på 6,9 mio. kr.).
Resultatet før skat blev i 2. kvartal på minus 1,3 mio. kr. mod 8,3 mio. kr. sidste år, mens det i 1. halvår blev på minus 1,0 mio. kr. mod et overskud på 8,5 mio. kr. året før.
Forventninger
Inden for Konvolut vil der i den resterende del af 2007/08 være fokus på at optimere aktiviteterne på tværs af landegrænserne og opnå en yderligere stigning i såvel omsætning som resultat.
Inden for Lettershop vil der i den kommende periode være fokus på at afslutte integrationen af de tilkøbte aktiviteter. Samtidig vil der inden for Lettershop i Danmark alene være fokus på samspillet med kunderne.
Inden for Graphic har det højeste prioritet at afslutte indkøringen af det nye IT-system og herefter udnytte de fordele, som det nye system giver.
På grund af den skuffende udvikling i 2. kvartal 2007/08 og forventningerne til den resterende del af regnskabsåret forventes der for hele regnskabsåret 2007/08 nu en omsætning i niveauet 650 mio. kr. mod tidligere forventet 675 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 0-5 mio. kr. mod tidligere forventet 15-20 mio. kr.
Side 6 af 9
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar - 31. marts 2008 for InterMail A/S.
Delårsrapporten, der er urevideret, er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 og yderligere danske krav til delårsrapportering for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, og delårsrapporten giver efter vores opfattelse et retvisende billede af koncernens aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme i perioden 1. januar - 31. marts 2008.
Søborg, den 15. maj 2008
Direktion
Johannes Madsen-Mygdal Søren Ask Nielsen
Bestyrelse
N.E. Nielsen (formand) Jan Holm Møller
Johannes Madsen-Mygdal Nelly Andersen
Side 7 af 9
Resultatopgørelse
1.000 DKK
| 2. kvartal 2007/08 |
2. kvartal 2006/07 |
1. halvår 2007/08 |
1.halvår 2006/07 |
Helår 2006/07 |
|
|---|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 184.100 | 148.441 | 333.489 | 232.448 | 490.824 |
| Produktionsomkostninger | -134.665 | -98.854 | -226.598 | -239.188 | -337.205 |
| Bruttoresultat | 49.435 | 49.587 | 94.301 | 78.506 | 153.619 |
| Salgs- og distributionsomkostninger | - -25.596 |
-18.757 | -49.620 | -33.877 | -85.424 |
| Administrationsomkostninger | -18.828 | -13.780 | -34.598 | -23.826 | -49.285 |
| Andre driftsindtægter | 0 | 0 | 0 | 0 | 7.033 |
| Badwill | 0 | 11.823 | 0 | 11.823 | 12.204 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 5.011 | 28.873 | 10.083 | 32.626 | 38.147 |
| Resultat i associerede virksomheder efter skat | 74 74 |
276 | 324 | 426 | 977 |
| Finansielle omkostninger netto | -3.547 | -3.929 | -6.868 | -6.087 | -12.492 |
| Periodens resultat før skat | 1.538 | 25.220 | 3.539 | 26.965 | 26.632 |
Side 8 af 9
Balance
1.000 DKK
| 1.halvår | 1. halvår | Helår | |
|---|---|---|---|
| AKTIVER | 2007/08 | 2006/07 | 2006/07 |
| Langfristede aktiver | |||
| Immaterielle anlægsaktiver | 84.325 | 56.073 | 64.622 |
| Materielle anlægsaktiver | 328.643 | 332.674 | 325.012 |
| Finansielle anlægsaktiver | 2.260 | 1.341 | 1.936 |
| Langfristede aktiver i alt | 415.228 | 390.088 | 391.570 |
| Kortfristede aktiver | |||
| Varebeholdninger | 61.778 | 63.604 | 60.967 |
| Tilgodehavender | 109.254 | 101.943 | 89.254 |
| Skat | 1.474 | 2.959 | 2.951 |
| Værdipapirer | 796 | 145 | 114 |
| Likvide beholdninger | 21.193 | 48.716 | 10.014 |
| Kortfristede aktiver i alt | 609.723 | 217.367 | 163.300 |
| Aktiver i alt | 609.723 | 607.455 | 554.870 |
| 1.halvår | 1.halvår | Helår | |
|---|---|---|---|
| PASSIVER | 2007/08 | 2006/07 | 2006/07 |
| Egenkapital | |||
| InterMails andel af egenkapital | 163.616 | 161.139 | 168.506 |
| Minoritets interessernes andel af egenkapital | 1.022 | 431 | 505 |
| Egenkapital i alt | 164.638 | 161.570 | 169.011 |
| Forpligtelser | |||
| Langfristede forpligtelser | 312.424 | 343.922 | 282.237 |
| Kortfristede forpligtelser | 132.661 | 101.963 | 103.622 |
| Forpligtelser i alt | 445.085 | 445.885 | 385.859 |
| Passiver i alt | 609.723 | 607.455 | 554.870 |
Side 9 af 9
1.000 DKK
| 1.halvår 2007/08 |
1.halvår 2006/07 |
Helår 2006/07 |
|---|---|---|
| 169.011 | 144.862 | 144.862 |
| 3.539 | 26.965 | 27.313 |
| -804 | -4.024 | 0 |
| -5.761 | -4.609 | -4.609 |
| -2.187 | -1.688 | -64 |
| 0 | 0 | 0 |
| 0 | 0 | 0 |
| 840 | 64 | 1.509 |
| 164.638 | 161.570 | 169.011 |
PENGESTRØMSOPGØRELSE
| Pengestrømme fra driftsaktiver | 19.620 | 2.797 | 8.219 |
|---|---|---|---|
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | -37.174 | -57.662 | -65.889 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | 28.733 | 100.689 | 64.792 |
| Periodens ændring i likviditeten | 11.179 | 45.824 | 7.122 |
Primært segment 2007/08 1. + 2. kvartal
| Ikke | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| allokerede | Koncern | ||||
| FORRETNINGSOMRÅDER | Konvolut | Lettershop | Graphic | poster | i alt |
| Segment nettoomsætning | 222.631 | 96.089 | 42.589 | 6.483 | 367.792 |
| Intern omsætning | -20.079 | -3.537 | -4.204 | -6.483 | -34.303 |
| Oms. eksterne kunder | 202.552 | 92.552 | 38.385 | 0 | 333.489 |
| EBIT | 16.653 | -4.830 | -977 | -763 | 10.083 |
| Resultat før skat | 16.901 | -6.312 | -999 | -6.051 | 3.539 |