Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

InterMail Earnings Release 2020

May 11, 2021

3441_ir_2021-05-11_d3b62c42-0d4a-4cac-850d-c2ea5f8a4524.html

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Fortsat digital transformation tredobler resultat før skat for 1. halvår 2020/21

Fortsat digital transformation tredobler resultat før skat for 1. halvår 2020/21

Selskabsmeddelelse nr. 5-2020/21

11.maj 2021

Fortsat digital transformation tredobler resultat før skat for 1. halvår 2020/21

InterMail har i 1. halvår 2020/21 haft en digital omsætningsvækst på 7%, en EBITDA forbedring på 11% samt et overskud på 2,0 mio. kr. før skat. Det øgede digitale fokus har medført en markant resultatforbedring, som sammen med fortsat effektivisering har dannet grundlag for en rigtig god start på regnskabsåret.

Det kontinuerlige fokus på at transformere InterMail til en digital og fremtidssikret virksomhed er lykkedes rigtig flot i 1.

halvår 2020/21. Selvom COVID-19 stadig sætter sine spor i samfundet og især indenfor hotel- og rejsebranchen, så har vi i 1. halvår 2020/21 bevist, at den fortsatte fokus på kerneforretningen har båret frugt. Driftsindtjeningen og resultatet

før skat er begge markant forbedret i forhold til 1. halvår 2019/20, hvilket er meget tilfredsstillende.

I 2. halvår 2020/21 fortsætter vi vores fokus på kerneforretningen samt på at udvide samarbejdet med eksisterende

kunder med henblik på salg af yderligere digitale løsninger og services samt på at tiltrække nye kunder, som efterspørger InterMails unikke og effektfulde kommunikationsløsninger inden for Multichannel Solutions, Digital Marketing Solutions samt Packaging Solutions.

Salget af digitale produkter er vokset med 7% i forhold til samme periode sidste år, hvilket underbygger InterMails strategiske fokus på fortsat digital transformation mod at blive et førende datadrevet kommunikationshus.

Finansielle resultater

Omsætningen for 1. halvår 2020/21 blev på 54,2 mio. kr. mod 65,6 mio. kr. året før, svarende til et fald i omsætningen

på 17%. Faldet skyldes afvikling af forretningsområdet tryksager for at fokusere dybere på de digitale forretningsområder.

EBITDA blev på 11,5 mio. kr. for 1. halvår 2020/21 mod 10,4 mio. kr. for 1. halvår 2019/20, hvilket skyldes de implementerede omkostningsbesparelser som fuldt ud har kompenseret for faldet i omsætningen.

EBITDA-marginen var 21% for 1. halvår 2020/21 mod 16% i 1. halvår 2019/20 og 14% i regnskabsår 2019/20, hvilket

understøtter InterMails strategi om at fokusere på digitale løsninger, indtjening samt fortsat digital transformation mod at

blive et datadrevet kommunikationshus.

Resultat af primær drift (EBIT) blev på 4,8 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. for 1. halvår i 2019/20, og skyldes et højere

EBITDA samt lavere afskrivninger. EBIT er således forbedret med 39% i 1. halvår 2020/21 sammenlignet med 1. halvår

2019/20.

Periodens resultat for 1. halvår 2020/21 udgjorde 2,0 mio. kr. mod 0,7 mio. kr. for 1. halvår 2019/20 og skyldes det højere EBIT.

Egenkapitalen pr. 31. marts 2021 udgjorde 17,6 mio. kr. mod 15,2 mio. kr. ultimo 2019/20.

Økonomiske forventninger

Baseret på en svensk kronekurs på 0,70 DKK/SEK fastholdes de tidligere udmeldte forventninger for 2020/21:

•        En koncernomsætning i niveauet 105-120 mio. kr. mod 112,7 mio. kr. i 2019/20

•        Et EBITDA-resultat i niveauet 18-23 mio. kr. mod 15,3 mio. kr. i 2019/20

•        Et EBT-resultat i niveauet 0-5 mio. kr. mod -4,0 mio. kr. i 2019/20

Yderligere oplysninger:

Anders Ertmann, CEO                                                 Nicolas Olivares, Finance Director

Telefon: 39 66 09 22                                                      Telefon: 39 67 28 22

E-mail: [email protected]                 E-mail: [email protected]

Vedhæftede filer