AI assistant
InterMail — Earnings Release 2014
May 27, 2015
Preview isn't available for this file type.
Download source file”I løbet af det seneste års tid er der sket en omfattende tilpasning af
InterMail, som har styrket vores konkurrenceevne samt forbedret vores
indtjening. Vi følger de fastlagte planer, og det betyder, at vi i 1. halvår
2014/15 kan præsentere det bedste halvårsresultat i mange år. Udviklingen inden
for de digitale løsninger har været særdeles positiv i 1. halvår, og vi
fortsætter vores oprustning på dette område. Vi følger fortsat udviklingen på
konvolutmarkedet meget tæt, herunder specielt udviklingen i Finland, og
foretager løbende de nødvendige tilpasninger”, udtaler CEO Jens Knudsen.
HOVEDPUNKTER
-- I 2. kvartal 2014/15 blev omsætningen på 101,5 mio. kr. mod 113,1 mio. kr.
i 2. kvartal 2013/14, mens omsætningen i 1. halvår 2014/15 blev på 197,9
mio. kr. mod 227,6 mio. kr. i 1. halvår 2013/14. Dette var stort set som
forventet. Korrigeret for valutakurseffekt faldt aktiviteten med 10,4%, og
faldet dækker over en nedgang i omsætningen i konvolutdivisionen.
-- Resultatet før afskrivninger, finansielle poster, skat og særlige poster
(EBITDA) blev i 2. kvartal på 10,1 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. i 2. kvartal
2013/14. EBITDA i 1. halvår udgjorde
20,3 mio. kr. mod 12,9 mio. kr. i 1. halvår 2013/14.
-- Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) blev i 2. kvartal
2014/15 på 6,2 mio. kr. mod 2,5 mio. kr. i 2. kvartal 2013/14. I 1. halvår
udgjorde EBIT 12,8 mio. kr. mod 4,9 mio. kr. i 1. halvår 2013/14.
-- Resultat før skat (EBT) udgjorde i 2. kvartal 3,9 mio. kr. mod 0,6 mio. kr.
i 2. kvartal 2013/14. I 1. halvår udgjorde EBT 8,9 mio. kr. mod 3,2 mio.
kr. i 1. halvår 2013/14.
-- Pengestrømme fra driftsaktiviteten blev i 2. kvartal på 5,1 mio. kr. mod
-0,9 mio. kr., i 2. kvartal 2013/14. I 1. halvår udgjorde pengestrømmen fra
driftsaktiviteten 9,8 mio. kr. imod 5,7 mio. kr. i 1. halvår 2013/14, som
følge af en fokuseret nedbringelse af arbejdskapitalen.
-- Egenkapitalen inklusive ansvarlige lån udgjorde 79,5 mio. kr. ved udgangen
af 1. halvår 2014/15 mod 81,6 mio. kr. ved udgangen af 1. halvår 2013/14,
svarende til en soliditetsgrad på 26,7 ved udgangen af 1. halvår 2014/15
mod 25,2 ved udgangen af 1. halvår 2013/14.
ØKONOMISKE FORVENTNINGER TIL 2014/15 JUSTERES
Gennem den løbende driftsoptimering samt øget satsning på digitale løsninger,
forventes der fortsat væsentlige forbedrede driftsresultat i forhold til
2013/14.
Grundet den forsatte digitalisering forventes markedet for konvolutter fortsat
at være under pres med et kontinuerligt volumenfald til følge. Dette, særligt
sammenholdt med den samfundsøkonomiske udvikling i Finland medfører en
justering af driftsresultatet for 2014/15.
Baseret på ovenstående og en svensk kronekurs på 0,8 DKK/SEK forventes nu
følgende:
-- En uændret koncernomsætning i niveauet 360-380 mio. kr. mod 416,0 mio. kr.
i 2013/14
-- Et EBITDA-resultat i niveauet 28-36 mio. kr. mod 17,6 mio. kr. i 2013/14
mod tidligere udmeldt 34-39 mio. kr.
-- Et EBIT-resultat før særlige poster i niveauet 12-19 mio. kr. mod 0,8 mio.
kr. i 2013/14 mod tidligere udmeldt 18-23 mio. kr.
-- Et resultat før skat i niveauet 6-10 mio. kr. mod -4,4 mio. kr. i 2013/14
mod tidligere udmeldt 8-14 mio. kr.
I de kommende år forventes det, at omsætningen af selskabets digitale produkter
vil vise en tocifret årlig vækst, hvilket delvis vil kompensere for det
fortsatte volumenfald inden for konvolutter.