AI assistant
InterMail — Earnings Release 2014
Dec 18, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source file”Vi har nået de resultatmæssige mål, som vi satte os ved regnskabsårets
begyndelse. Vi er i gang med at gøre virksomheden mere strømlinet og
konkurrencedygtig, hvor fleksibilitet er nøgleordet. I den sidste del af
regn-skabsåret har vi kunnet se en positiv kunde- og ordretilgang, og dermed
vækst i Kommunikationsdivisionen - både inden for den digitale og papirbaserede
forretning. I det kommende regnskabsår øger vi investeringerne inden for det
digitale område - både medarbejdermæssigt og produktmæssigt - hvor jeg
forventer en tocifret vækst. Selvom der også for os givetvis kan komme
naturlige bump på vejen i 2014/15, er jeg sikker på, at vi er på rette vej.”
siger CEO Jens Knudsen.
HOVEDPUNKTER
Omsætningen i 2013/14 blev på 416,0 mio. kr. mod 483,0 mio. kr. i 2012/13.
Tilbagegangen var ventet som konsekvens af det fortsat faldende marked for
papirbaseret kommunikation. Tilbagegangen i omsætningen vedrører primært
konvolutter samt print og kuvertering, hvorimod omsætningen af
emballageløsningen SkanPack, faktura- og dokumenthåndteringssystemet LET og
loyalitetssystemet RelationPlus var på niveau med 2012/13.
Resultat af primær drift før afskrivninger (EBITDA) blev i 2013/14 på 17,6 mio.
kr. mod 6,2 mio. kr. i 2012/13. Det væsentligt forbedrede resultat skyldes, at
der er gennemført omfattende rationaliseringer og omkostningsbesparelser, og at
disse besparelser har været mere end tilstrækkelige til at kompensere for den
faldende omsætning.
Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) blev et overskud på 0,8 mio.
kr. mod et underskud på 9,9 mio. kr. i 2012/13.
De finansielle nettoudgifter udgjorde 5,6 mio. kr. i 2013/14 mod 11,6 mio. kr.
i 2012/13. De finansielle omkostninger har i 2013/14 været positivt påvirket af
den indgåede refinansieringsaftale med selskabets banker i forbindelse med
kapitaltilførslen i 2012/13.
Resultat før skat blev på -4,4 mio. kr. mod -61,5 mio. kr. i 2012/13, mens
årets resultat blev på -4,3 mio. kr. mod -57,5 mio. kr. i 2012/13. Skat af
årets resultat blev på 0,2 mio. kr. mod 4,0 mio. kr. i 2012/13.
Soliditetsgraden inkl. ansvarlige lån udgjorde ultimo 2013/14 23,4 % mod 21,6 %
i 2012/13. Egenkapitalen er ultimo 2013/14 opgjort til 13,7 mio. kr. svarende
til en soliditetsgrad på 4,4 % mod 5,4 % i 2012/13.
Driftsmæssige resultater i 2013/14:
-- InterMail har fastholdt sin markedsandel i Norden på 30-35 % inden for
konvolutter.
-- Der er sket en succesfuld sammenlægning af konvolutproduktionen.
-- Omkostningsbasen er nedbragt med mere end 40 mio. kr. i forhold til
2012/13, hvilket har medført en væsentlig
forbedring af de økonomiske resultater.
-- En række fremadrettede investeringer inden for de digitale områder blev
påbegyndt i 2013/14.
FORVENTNINGER TIL 2014/15
InterMails ledelse har fastlagt en række målsætninger for virksomheden med
henblik på at opnå en fortsat forbedring af indtjeningen i regnskabsåret
2014/15. For at nå disse målsætninger er der identificeret en række
omsætningsfremmende initiativer samt yderligere omkostningsbesparende tiltag,
som vil styrke selskabets markedsposition. InterMail monitorerer markedet for
konvolutter tæt og vil proaktivt og kontinuerligt tilpasse sig
markedsforholdene.
Baseret på ovenstående og en svensk kronekurs på 0,80 DKK/SEK forventes
følgende for 2014/15:
-- En koncernomsætning i niveauet 360-380 mio. kr. mod 416,0 mio. kr. i
2013/14
-- Et EBITDA-resultat i niveauet 34-39 mio. kr. mod 17,6 mio. kr. i 2013/14
-- Et EBIT-resultat før særlige poster i niveauet 18-23 mio. kr. mod 0,8 mio.
kr. i 2013/14
-- Et resultat før skat i niveauet 8-14 mio. kr. mod -4,4 mio. kr. i 2013/14
Selskabets ordinære generalforsamling afholdes:
Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 17.00 på Stamholmen 70, 2650 Hvidovre.
Yderligere oplysninger:
Jens Knudsen, CEO Anders
Ertmann, CFO
Telefon: 39 66 09 22 Telefon:
39 66 09 22
Mobil: 42 67 04 14 Mobil:
42 67 04 14
Email: [email protected]
[email protected]
InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af
fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i Norden.
Ligeledes er InterMail den største aktør på det nordiske marked for
konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer 1 mia. konvolutter om
året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter (SkanPack), som
efterspørges af virksomheder indenfor den stadigt voksende internethandel.
Årsrapport 2014/15 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse.