AI assistant
InterMail — Board/Management Information 2014
Feb 5, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source file Selskabsmeddelelse nr. 9-2013/14
5. februar 2014
Bestyrelsen har ansat Jens Knudsen som ny administrerende direktør. Jens
Knudsen tiltræder stillingen 1. marts 2014. Den nye administrerende direktør
vil samtidig have det operationelle ansvar for Kommunikationsdivisionen.
Johannes Madsen-Mygdal vil fremover have det operationelle ansvar for
Konvolutdivisionen.
Anders Ertmann er InterMails CFO.
Jens Knudsen er 46 år og cand.merc.-uddannet fra CBS. Hans seneste job var som
kommerciel direktør for ISS Facility Services i Danmark. Inden da har Jens haft
en lang karriere i IBM i både danske, nordiske og europæiske ledelsesfunktioner
- heraf fra 2005 til 2012 som salgsdirektør i IBM Danmark som ansvarlig for den
danske softwaredivision og senere for flere industrisegmenter.
Jens Knudsens IT-baggrund er et vigtigt element i den fortsatte transformation
af InterMail til en kommunikationsvirksomhed, der leverer digitale løsninger
sammen med mere traditionelle printydelser.
Jens Knudsen udtaler:
"Jeg glæder mig til en spændende udfordring Der er et godt potentiale i
InterMail. InterMails forretning skal i højere grad baseres på digitale
kommunikationsløsninger. Her er allerede et fint fundament med løsningen
Relation Plus til opbygning af kundeloyalitetsprogrammer og -aktiviteter samt
løsningen LET til faktura- og dokumenthåndtering, begge med flere væsentlige
kundereferencer. Der er også stadig muligheder for øget effektivisering af
produktionen. Sidst, men ikke mindst, er der InterMails dygtige, såvel unge som
erfarne medarbejdere. Det bliver spændende."
Eventuel kontakt:
N.E. Nielsen, Bestyrelsesformand
Mobil: 42 43 33 43
Email: [email protected]
InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af
fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i
Norden. Ligeledes er InterMail den næststørste aktør på det nordiske marked for
konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer mere end 1 mia.
konvolutter om året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter
(SkanPack), som efterspørges af virksomheder inden for den stadigt voksende
internethandel.