Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

InterMail AGM Information 2015

Dec 17, 2015

3441_iss_2015-12-17_4df98a35-6df8-41d0-995a-0ef0467ab751.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 2-2015/16 17. december 2015

Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling 2014/15, der afholdes

  1. januar 2016 kl. 17.00 Stamholmen 70, 2650 Hvidovre

Dagsorden

    1. Ledelsens beretning om Selskabets virksomhed
    1. Forelæggelse af årsrapport og koncernregnskab til godkendelse
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
    1. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for igangværende regnskabsår
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen Bestyrelsen foreslår genvalg af Nelly Marie Andersen, Birgitta Monica Caneman, Johannes Madsen-Mygdal, N.E. Nielsen og Jan Boesen Olsen
    1. Valg af revisor Bestyrelsen foreslår genvalg af Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
    1. Forslag fra bestyrelsen Beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at erhverve egne aktier

Yderligere oplysninger:

Jens Knudsen, CEO Anders Ertmann, CFO Telefon: 39 66 09 22 Telefon: 39 66 09 22 Mobil: 42 67 04 14 Mobil: 51 16 13 72 Email: [email protected] [email protected]

InterMail er via datterselskabet StroedeRalton en de største udbydere af fulfilment-services, mailhåndtering og itbaserede loyalitetssystemer i Norden. Ligeledes er InterMail den største producent på det nordiske marked for konvolutproduktion og tiltrykning. Selskabet producerer 1 mia. konvolutter om året og har i tillæg en lang række forsendelseskoncepter (SkanPack), som efterspørges af virksomheder indenfor den stadigt voksende internethandel.

Bestyrelsen for InterMail A/S, CVR-nr. 42 57 81 18, ("Selskabet") indkalder herved til ordinær generalforsamling 2014/2015, der afholdes

torsdag den 14. januar 2016 kl. 17.00

Stamholmen 70, 2650 Hvidovre

Dagsorden

    1. Ledelsens beretning om Selskabets virksomhed
    1. Forelæggelse af årsrapport og koncernregnskab til godkendelse
    1. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
    1. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for igangværende regnskabsår
    1. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår genvalg af Nelly Marie Andersen, Birgitta Monica Caneman, Johannes Madsen-Mygdal, N.E. Nielsen og Jan Boesen Olsen

  1. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

  1. Forslag fra bestyrelsen

Beslutning om at bemyndige bestyrelsen til at erhverve egne aktier

Fuldstændige forslag

Ad 1. Ledelsens beretning om Selskabets virksomhed

Ledelsen aflægger beretning om Selskabets virksomhed i det seneste regnskabsår.

Ad 2. Forelæggelse af årsrapport og koncernregnskab til godkendelse

Bestyrelsen foreslår, at den fremlagte årsrapport og koncernregnskabet godkendes.

Ad 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den

godkendte årsrapport

Der forelægges årsrapport pr. 30. september 2015, som viser:

Koncern

Årets resultat på t.kr. 6.361
Samlede aktiver på t.kr. 284.504
Egenkapital på t.kr. 20.930

Moderselskab

Årets resultat
t.kr. 4.119
Samlede aktiver på t.kr. 192.954
En egenkapital på t.kr. 33.154

På baggrund af selskabets kapitalstruktur og resultatudvikling indstiller bestyrelsen, at udbyttepolitikken fraviges, og at der ikke udbetales udbytte. Overskuddet på t.kr. 6.361 i koncernen foreslås overført til regnskabsposten overført resultat med t.kr. 6.361.

Ad 4. Godkendelse af bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår

Bestyrelsens foreslår, at generalforsamlingen godkender bestyrelsens vederlag for det igangværende regnskabsår (2015/16) som følger:

  • Bestyrelsesformanden modtager et honorar på kr. 250.000.
  • Menige bestyrelsesmedlemmer honoreres hver med kr. 150.000.

Efter aftale med bestyrelsen kan enkeltmedlemmer påtage sig ad hoc opgaver, som ligger uden for sædvanligt bestyrelsesarbejde. Vederlaget herfor fastsættes i hvert enkelt tilfælde af bestyrelsen og vil fremgå af selskabets årsrapport.

Bestyrelsesmedlemmer, som ikke er bosat i Danmark, modtager refusion af udgifter til rejse og ophold i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, mens der ikke ydes diæter.

Ad 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Bestyrelsen foreslår genvalg af den samlede bestyrelse, bestående af:

  • Nelly Marie Andersen
  • Birgitta Monica Caneman
  • Johannes Madsen-Mygdal
  • N.E. Nielsen
  • Jan Boesen Olsen

Om de foreslåede bestyrelsesmedlemmers øvrige ledelseshverv og kompetencer henvises til årsrapporten side 26.

Ad 6. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslår genvalg af Grant Thornton Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Ad. 7 Beslutning om at bemyndige Selskabets bestyrelse til at erhverve egne aktier.

Bestyrelsen foreslår, at Selskabets bestyrelse bemyndiges til indtil den 31. januar 2017 at lade Selskabet erhverve op til 10 % af Selskabets aktiekapital som egne aktier til en kurs, der svarer til den på NASDAQ Copenhagen A/S noterede køberkurs med tillæg eller fradrag af 10 %.

Vedtagelseskrav

Forslagene under pkt. 2, 3, 4, 5, 6 og 7 kræver vedtagelse med simpelt flertal, jf. selskabslovens § 105 samt vedtægternes § 14.

Aktiekapital og stemmerettigheder

InterMail A/S' aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt 23.045.100 kr., fordelt på nominelt 5.400.000 A-aktier og nominelt 17.645.100 B-aktier. Hvert A-aktiebeløb på kr. 20,- giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb på kr. 20,- giver én stemme på generalforsamlinger.

Adgangskort og fuldmagt

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Registreringsdatoen er torsdag den 7. januar 2016. De aktier, som den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalforhold i ejerbogen samt meddelelser til Selskabet om ejerforhold, som endnu ikke er indført i ejerbogen, men som er modtaget af Selskabet inden udløbet af registreringsdatoen (ved dagens udløb).

Deltagelse på generalforsamlingen er endvidere betinget af, at aktionæren eller dennes fuldmægtig senest 3 dage før generalforsamlingen har løst adgangskort for sig selv og eventuelt medfølgende rådgiver. Adgangskort til generalforsamlingen kan rekvireres ved anvendelse af det udsendte bestillingskort via Selskabets hjemmeside (www.intermail.dk), eller ved henvendelse til Selskabet kontor, Stamholmen 70, 2650 Hvidovre, tlf. 3966 0922 indtil mandag, den 11. januar 2016 kl. 23.59, jf. vedtægternes § 12.

Aktionærer, der er forhindrede i at deltage i generalforsamlingen kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller en navngiven tredjemand. Såfremt der vælges at give møde ved fuldmægtig, skal fuldmagtsblanketten udfyldes, underskrives og returneres til Computershare A/S, Kongevejen 418, 2840 Holte, således at blanketten er Computershare A/S i hænde senest mandag den 11. januar 2016 kl. 23.59. Afgivelse af fuldmagt kan inden for samme frist tillige ske via Selskabets hjemmeside www.intermail.dk.

Adgang til oplysninger

Denne indkaldelse med dagsorden, fuldstændige forslag og årsrapport med koncernregnskab vil være fremlagt til eftersyn for aktionærerne på Selskabets hjemmeside (www.intermail.dk) samt på Selskabets kontor Stamholmen 70, 2650 Hvidovre, tlf. 3966 0922 fra torsdag den 17. december 2015. Årsrapport med koncernregnskab udsendes samtidig til enhver noteret aktionær, som har fremsat begæring herom.

Spørgsmål fra aktionærerne

Aktionærerne kan skriftligt stille spørgsmål til dagsordenen og ethvert dokument, der vil blive benyttet på den ordinære generalforsamling, ved at rette henvendelse til Selskabets kontor, Stamholmen 70, 2650 Hvidovre eller mailadresse [email protected].

Hvidovre, december 2015

Bestyrelsen