Earnings Release • Feb 7, 2008
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København K
| Hovedtal i 1.000 kr. | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 |
|---|---|---|---|---|---|
| Netto rente- og gebyrindtægter | 34.480 | 29.179 | 28.552 | 27.807 | 27.615 |
| Kursreguleringer | 2.848 | 4.155 | 2.335 | 2.903 | 6.464 |
| Udgifter til personale og administration | 32.772 | 27.354 | 20.206 | 18.739 | 18.197 |
| Af- og nedskrivninger på mat. aktiver | 1.429 | 831 | 3.745 | 3.280 | 643 |
| Nedskrivninger på udlån | -1.958 | -4.640 | -1.361 | 1.508 | 2.568 |
| Resultat før skat | 5.292 | 9.815 | 8.307 | 7.158 | 13.089 |
| Årets resultat | 4.510 | 7.959 | 5.494 | 5.009 | 10.853 |
| Udlån | 590.183 | 414.239 | 355.925 | 322.136 | 289.626 |
| Indlån | 522.740 | 427.403 | 409.761 | 384.777 | 363.964 |
| Egenkapital | 78.703 | 74.800 | 68.618 | 64.721 | 61.195 |
| Balance | 779.554 | 548.784 | 530.825 | 498.232 | 472.381 |
| Garantier | 303.925 | 214.335 | 226.221 | 158.423 | 140.561 |
| Nøgletal | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 |
|---|---|---|---|---|---|
| Primo egenkapitalforrentning før skat | 7,1 | 14,3 | 12,8 | 11,7 | 25,3 |
| Solvensprocent – lovkrav 8 % | 13,5 | 12,2 | 13,0 | 15,0 | 16,9 |
| Årets nedskrivningsprocent | -0,2 | -0,7 | -0,1 | 0,3 | 0,6 |
| Resultat før skat, kr. pr. aktie | 35,3 | 65,4 | 55,4 | 47,7 | 87,3 |
| Udbytte, kr. pr. aktie | 7 | 7 | 7 | 7 | 10 |
| Aktiens indre værdi | 537 | 512 | 457 | 431 | 408 |
| Kurs/indre værdi | 1,67 | 1,74 | 1,39 | 1,21 | 1,04 |
| Børskurs | 896 | 873 | 635 | 529 | 425 |
| Gennemsnitligt antal medarbejdere | 40,9 | 32,5 | 28,3 | 26,8 | 25,4 |
Hvidbjerg Bank har i 2007 oplevet en fornyet vækst – primært som følge af etableringen af de nye afdelinger i Viborg og Holstebro, men også som følge af pæn vækst i bankens eksisterende markedsområde – især i Struer-området. Væksten i det samlede forretningsomfang har været så høj som 34 % - først og fremmest drevet af en udlånsvækst på ikke mindre end 42,5 % til 590,2 mio. kr. Garantierne er ligeledes steget markant, nemlig med 41,8 % til 303,9 mio. kr. Banken har også registreret en høj vækst i indlånet på 22,3 % til 522,7 mio. kr. Det svarer til et samlet forretningsomfang på 1,4 mia. kr. Tillægges værdien af bankens depotvolumen, der har været stort set uforandret i 2007, så udgør forretningsomfanget i alt 1,8 mia. kr.
Væksten i forretningsomfanget vil imidlertid først på lidt længere sigt slå igennem på resultatudviklingen. Set i lyset af de omfattende investeringer, som etableringen af de to nye afdelinger i Viborg og Holstebro repræsenterer, kom Hvidbjerg Bank dog ud af 2007 med et tilfredsstillende resultat på 5,3 mio. kr. før skat.
Renteindtægterne steg i 2007 med 45 % til 42,1 mio. kr. Stigningen kan i vid udstrækning henføres til væksten i bankens udlån, men er også en følge af den generelle rentestigning i 2007.
Renteudgifterne er dog samtidig blevet mere end fordoblet til 15,6 mio. kr. Det skyldes flere forhold. Dels er renteniveauet generelt steget. Dels er bankens gæld til kreditinstitutter og centralbanker steget markant som følge af et øget likviditetsbehov til finansiering af udlånsvæksten. Og endelig har banken i 2007 optaget ny ansvarlig lånekapital til styrkelse af kapitalgrundlaget, hvilket også har øget renteudgiften til efterstillede kapitalindskud.
Ovenstående forhold bevirker, at netto renteindtægterne i Hvidbjerg Bank i 2007 samlet set steg mere behersket, men dog med 18 % til 26,5 mio. kr.
Hvidbjerg Banks gebyr- og provisionsindtægter steg i 2007 med 22 % til 8,3 mio. kr. Også her kan den positive udvikling tilskrives væksten i kundeunderlag og forretningsomfang. Det skal dog bemærkes, at effekten af kundetilgangen langtfra er slået fuldt igennem, da det er bankens politik, at det ikke skal koste de nye kunder noget, at de vælger Hvidbjerg Bank som fremtidig bankforbindelse.
Alligevel bevirker et højt niveau for formidling af realkreditlån via Totalkredit til såvel nye som eksisterende kunder, at den honorering, som banken modtager fra Totalkredit, for kundepleje og garantistillelse er steget markant.
Væksten i gebyr- og provisionsindtægterne kan endvidere henføres til, at bankens kunder i stigende omfang vælger at investere i aktier, hvilket øger vores indtjening fra handelen med værdipapirer. Indtægterne fra værdipapirhandel og depotadministration steg i 2007 med 27 % til 2,6 mio. kr. og udgør nu næsten en tredjedel af de samlede gebyr- og provisionsindtægter.
Udgifterne til personale og administration udviser en stigning på 20 % til 32,8 mio. kr. Det er dels en naturlig følge af, at det gennemsnitlige antal medarbejdere omregnet til heltidsansatte er steget fra 32,5 for et år siden til 40,9 ved udgangen af 2007. Men herudover påvirkes omkostningsudviklingen ekstraordinært af især opstartsomkostninger i forbindelse med åbningen af den nye afdeling i Holstebro.
Omkostningsudviklingen ekskl. personaleomkostninger udviser en stigning på 9 % - heri medregnet ekstraordinære opstartsomkostninger af afdelingen i Holstebro. Da hverken afdelingen i Viborg eller Holstebro forventes at give overskud før efter to-tre års drift, vil omkostningsudviklingen fortsat i en periode ligge højt i forhold til indtjeningsudviklingen, men dette er en kalkuleret satsning.
Vi mener på den baggrund at have rigtig godt styr på omkostningerne i Hvidbjerg Bank.
Bankens af- og nedskrivninger på materielle aktiver er også øget som følge af de betydelige investeringer i inventar og udstyr til de nye afdelinger. I 2007 udgjorde afskrivningerne således 1,4 mio. kr. mod 0,8 mio. kr. året før.
Takket være en god bonitet af den samlede udlånsmasse og de fortsat gode konjunkturer har det igen i 2007 været aktuelt at tilbageføre tidligere foretagne nedskrivninger. Derfor udviser tabskontoen en indtægt på 1,9 mio. kr., hvoraf ca. 1/3 er renteindtægter af korrektivkontoen.
Også når det gælder kursreguleringer har Hvidbjerg Bank haft medvind i 2007 – om end ikke helt så meget medvind som året før. Kursreguleringerne udgjorde således 2,8 mio. kr. mod 4,2 mio. kr. i 2006.
Det er igen afkastet af bankens investeringer i sektorejede selskaber, herunder DLR Kredit, Værdipapircentralen, BankInvest og GarantiInvest m.fl., der trækker niveauet op. Og med et afkast på 2,0 mio. kr. må bankens relativt store ejerandel i flere af disse sektorselskaber betegnes som en guldrandet investering.
Herudover har banken registreret en kursgevinst på 0,5 mio. kr. på sin beholdning af obligationer, hvor det tilsvarende tal i fjor var et kurstab på 0,2 mio. kr.
Resultatet før skat kan herefter opgøres til 5,3 mio. kr. mod 9,8 mio. kr. sidste år. Det er helt i tråd med den i starten af 2007 udmeldte forventning om et resultat for hele året på mellem 4,5-6 mio. kr.
Resultatet er da også efter bestyrelsens opfattelse tilfredsstillende i lyset af de betydelige etablerings- og opstartsomkostninger i Viborg og Holstebro.
Efter skat, som er beregnet til at udgøre 0,8 mio. kr., udgør årets nettoresultat 4,5 mio. kr.
På baggrund af resultatet foreslår bestyrelsen, at Hvidbjerg Bank igen i år udbetaler 7 % i udbytte til aktionærerne
Efter overførsel af årets overskud udgør Hvidbjerg Banks egenkapital 78,7 mio. kr.
Hertil kommer efterstillede kapitalindskud på 35 mio. kr., idet banken i april 2007 udstedte nye kapitalbeviser for 25 mio. kr. som ansvarlig lånekapital. Baggrunden for kapitaludvidelsen er, at den kraftige vækst, som banken har oplevet og venter fortsætter, stiller større krav til bankens kapitalberedskab.
Forhøjelsen af den ansvarlige kapital bevirker, at Hvidbjerg Banks basiskapital pr. udgangen af 2007 udgjorde 107 mio. kr., svarende til en solvens på 13,5 %.
Resultatet for 2007 forrenter bankens egenkapital pr. primo 2007 med 7,1 % efter skat, hvilket bestyrelsen betragter som tilfredsstillende – ikke mindst i lyset af det voksende omkostningsniveau som følge af bankens strategiske vækstsatsning.
Opgørelsen af Hvidbjerg Banks solvensbehov efter de nye Basel II-regler viser, at banken har et robust kapitalberedskab. Objektivt er opgørelsen udtryk for den solvens, som banken kunne nøjes med. For at sikre tilstrækkelig handlefrihed og råderum for fortsat vækst er det imidlertid bestyrelsens mål at fastholde en solvens væsentligt over lovens krav.
Overordnet har Hvidbjerg Bank et stærkt likviditetsberedskab med en overdækning i forhold til lovens krav, der ved udgangen af 2007 udgjorde 77,8 %. Selv under indtryk af den forventede fortsat høje vækst i forretningsomfang og udlån, vurderer vi at have vores likviditet på plads en rum tid fremover. Herudover er indsatsen for at tiltrække indlån intensiveret.
Hvidbjerg Bank har i 2007 budt velkommen til 59 nye aktionærer, således at det samlede antal ved årets udgang udgjorde 2.838 aktionærer.
Kursen på bankens aktier har i halvåret bevæget sig i et spænd mellem 900 og 1.000 kr. pr. aktie. Pr. 31.12. var kursen 896, svarende til en ændring på 3 % i forhold til samme dato i fjor. Aktiens indre værdi er 537 mod 512 året før.
I henhold til Lov om aktieselskaber §28a og §28b skal det oplyses, at følgende aktionærer ejer mere end 5 % af aktiekapitalen: Aksel Leonhard Jensen, Fjerritslev. Nordic Pantebrevsinvest Aps., København. Kenneth Schwartz Thomsen, Vedbæk.
Der er efter regnskabsårets afslutning ikke indtruffet hændelser, der har betydning for resultatet.
Hvidbjerg Bank forventer at det høje aktivitetsniveau vil fortsætte ind i år 2008. Kundetilgangen ventes fortsat på det relativt høje niveau og naturligt nok ikke mindst i Viborg og Holstebro, hvor vi er nyetablerede.
Inden for investeringsområdet forventer vi også, at de afsatte ressourcer vil generere yderligere aktivitet i forhold til bestående og nye kunder.
Det forventes at de gennemførte investeringer inden for de seneste par år vil danne grundlag for en fortsat høj, sund og afbalanceret vækst i forretningsomfang og indtjening.
Vi forventer således en stigende indtjening i 2008 på rente- og gebyrindtægter og et relativt højt omkostningsniveau affødt af de gennemførte investeringer. Kursreguleringerne ventes faldende og nedskrivningsprocenten højere end i 2007. Resultatet før skat ventes i niveauet 5,5 – 7 mio.kr. før skat forudsat, at der ikke ændres væsentligt i de aktuelle konjunkturudsigter.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.
Bankens ordinære generalforsamling afholdes onsdag, den 5. marts 2008 kl. 18.30 i Midtpunktet Thyholm. Bankens trykte regnskab er de sidste 8 dage før generalforsamlingen fremlagt i banken.
Fra bestyrelsen ønskes der i lighed med tidligere år bemyndigelse fra generalforsamlingen til erhvervelse af egne aktier i henhold til Lov om aktieselskaber § 48, stk.2.
Fra bestyrelsen foreligger der flere forslag til vedtægtsændringer, hvoraf de vigtigste er: § 2. Forlængelse af bemyndigelse til udvidelse af aktiekapitalen til 1. marts 2013. § 3. Bestyrelsen foreslår, at der gennemføres en aktiesplit, så den nominelle værdi af én aktie ændres fra 100 kr. til 20 kr. Dermed øges antallet af aktier fra 150.000 stk. til 750.000 stk. Aktiekapitalen forbliver uændret 15.000.000,00 kr.
Yderligere oplysninger eller supplerende kommentarer kan fås ved henvendelse til bankdirektør Oluf Vestergaard på telefon 96 95 52 00.
Hvidbjerg, den 7. februar 2008
Oluf Vestergaard Mogens Knudsen Bankdirektør Formand
| Resultatopgørelse 2007 | 2007 i 1.000 kr. |
2006 i 1.000 kr. |
|---|---|---|
| Renteindtægter | 42.068 | 29.030 |
| Renteudgifter | 15.606 | 6.524 |
| Netto renteindtægter | 26.462 | 22.506 |
| Udbytte af kapitalandele | 93 | 100 |
| Gebyrer og provisionsindtægter | 8.316 | 6.802 |
| Afgivne gebyrer og provisionsudgifter | 391 | 229 |
| Netto rente- og gebyrindtægter | 34.480 | 29.179 |
| Kursreguleringer | 2.848 | 4.155 |
| Andre driftsindtægter | 210 | 31 |
| Udgifter til personale og administration | 32.772 | 27.354 |
| Af- og nedskrivninger på materielle aktiver | 1.429 | 831 |
| Andre driftsudgifter | 3 | 5 |
| Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. | -1.958 | -4.640 |
| Ordinært resultat før skat | 5.292 | 9.815 |
| Skat | 782 | 1.856 |
| Årets resultat | 4.510 | 7.959 |
| Forslag til resultatdisponering: Udbytte for regnskabsåret Overført til næste år I alt |
1.050 3.460 4.510 |
1.050 6.909 7.959 |
| Balance pr. 31. december 2007 | 2007 i 1.000 kr. |
2006 i 1.000 kr. |
|---|---|---|
| Aktiver | ||
| Kassebeholdning og anfordringstilgodehavende hos | ||
| Centralbanker | 85.321 | 50.069 |
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker | 3.896 | 14.571 |
| Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris | 590.183 | 414.239 |
| Obligationer til dagsværdi | 57.107 | 32.079 |
| Aktier m.v. | 22.937 | 20.746 |
| Grunde og bygninger i alt | 8.754 | 8.953 |
| Domicilejendomme | 8.754 | 8.953 |
| Øvrige materielle aktiver | 4.980 | 3.859 |
| Aktuelle skatteaktiver | 508 | 0 |
| Udskudte skatteaktiver | 29 | 195 |
| Aktiver i midlertidig besiddelse | 68 | 68 |
| Andre aktiver | 4.955 | 3.210 |
| Periodeafgrænsningsposter | 816 | 795 |
| Aktiver i alt | 779.554 | 548.784 |
| Passiver | ||
| Gæld til kreditinstitutter og centralbanker | 90.716 | 2 |
| Indlån og anden gæld | 522.740 | 427.403 |
| Aktuelle skatteforpligtelser | 0 | 139 |
| Andre passiver | 52.356 | 35.778 |
| Periodeafgrænsningsposter | 39 | 62 |
| Gæld i alt | 665.851 | 463.384 |
| Hensættelser til tab på garantier | 0 | 600 |
| Hensatte forpligtelser i alt | 0 | 600 |
| Efterstillede kapitalindskud | 35.000 | 10.000 |
| Aktiekapital | 15.000 | 15.000 |
| Overkurs ved emission | 0 | 986 |
| Overført overskud | 63.703 | 58.814 |
| Egenkapital i alt | 78.703 | 74.800 |
| Heraf foreslået udbytte | 1.050 | 1.050 |
| Passiver i alt | 779.554 | 548.784 |
| Eventualforpligtelser | ||
| Garantier | 303.925 | 214.335 |
| Andre eventualforpligtelser | 186 | 192 |
| Egenkapitalopgørelse | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Aktie kapital tkr. |
Overkurs ved emission tkr. |
Overført resultat tkr. |
Foreslået udbytte for regn skabsåret tkr. |
I alt tkr. |
|||
| Egenkapital 1/1 2007 | 15.000 | 986 | 57.764 | 1.050 | 74.800 | ||
| Overført til frie reserver | -986 | 986 | |||||
| Udbetalt udbytte | -1.050 | -1.050 | |||||
| Udbytte af egne aktier | 24 | 24 | |||||
| Køb og salg af egne aktier | 453 | 453 | |||||
| Skat af kursregulering egne aktier | -34 | -34 | |||||
| Årets resultat | 3.460 | 1.050 | 4.510 | ||||
| Egenkapital 31/12 2007 | 15.000 | 0 | 62.653 | 1.050 | 78.703 |
| Nøgletal | 2007 | 2006 | 2005 | 2004 | 2003 |
|---|---|---|---|---|---|
| Solvens og kapital | |||||
| Solvensprocent | 13,5 % | 12,2 % | 13,0 % | 15,0 % | 16,9 % |
| Kernekapitalprocent | 9,5 % | 11,7 % | 12,3 % | 14,2 % | 15,7 % |
| Indtjening | |||||
| Egenkapitalforrentning før skat | 6,9 % | 13,7 % | 12,4 % | 11,4 % | 23,2 % |
| Egenkapitalforrentning efter skat | 5,9 % | 11,1 % | 8,2 % | 8,0 % | 19,2 % |
| Indtjening pr. omkostningskrone | 1,16 kr. | 1,42 kr. | 1,37 kr. | 1,26 kr. | 1,61 kr. |
| Markedsrisiko | |||||
| Renterisiko | 1,0 % | 0,7 % | 1,6 % | 1,1 % | 0,5 % |
| Valutaposition | 1,1 % | 1,4 % | 1,5 % | 0,7 % | 1,4 % |
| Likviditet | |||||
| Udlån plus hensættelser herpå i forhold | |||||
| til indlån | 114,9 % | 99,9 % | 91,3 % | 88,9 % | 84,9 % |
| Overdækning i forhold til lovkrav om | |||||
| likviditet | 77,8 % | 40,9 % | 109,5 % | 151,3 % | 186,6 % |
| Kreditrisiko | |||||
| Summen af store engagementer | 59,9 % | 92,4 % | 111,7 % | 58,8 % | 43,2 % |
| Andel af tilgodehavender med nedsat | |||||
| rente | 0,3 % | 0,7 % | 0,7 % | 0,6 % | 0,6 % |
| Nedskrivningsprocent | 1,2 % | 2,1 % | 3,0 % | 4,0 % | 4,3 % |
| Årets nedskrivningsprocent | -0,2 % | -0,7 % | -0,1 % | 0,3 % | 0,6 % |
| Årets udlånsvækst | 42,5 % | 16,4 % | 10,5 % | 11,2 % | -2,0 % |
| Udlån i forhold til egenkapital | 7,5 | 5,5 | 5,2 | 5,0 | 4,7 |
| Aktieafkast | |||||
| Årets resultat pr. aktie (stk.str. 100 kr.) | 30,1 kr. | 53,1 kr. | 36,6 kr. | 33,4 kr. | 72,4 kr. |
| Indre værdi pr. aktie (stk.str. 100 kr.) | 537 kr. | 512 kr. | 457 kr. | 431 kr. | 408 kr. |
| Udbytte pr. aktie (stk.str. 100 kr.) | 7 kr. | 7 kr. | 7 kr. | 7 kr. | 10 kr. |
| Børskurs/årets resultat pr. aktie | |||||
| (stk.str. 100 kr.) | 29,8 | 16,4 | 17,3 | 15,8 | 5,9 |
| Børskurs/indre værdi pr. aktie | |||||
| (stk.str. 100 kr.) | 1,7 | 1,7 | 1,4 | 1,2 | 1,0 |
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.