AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Hvidbjerg Bank

Capital/Financing Update May 22, 2012

3440_iss_2012-05-22_11feb1db-6c97-4dad-92d4-2811b86147b0.pdf

Capital/Financing Update

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolai Plads 6 1007 København K

Hvidbjerg, den 22. maj 2012

Fondsbørsmeddelelse

Tilfredsstillende resultat af aktieemission i Hvidbjerg Bank

Hvidbjerg Bank har i perioden 2.-16. maj 2012 gennemført en udvidelse af aktiekapitalen med udbud af 1,5 mio. stk. aktier à nominelt kr. 20 til kurs 25 kr. pr. aktie med fortegningsret for bankens eksisterende aktionærer.

Ved tegningsperiodens udløb var der tegnet 930.158 stk. nye aktier svarende til 62,01 % af den udbudte mængde. Bruttoprovenuet ved aktieudvidelsen udgør således 23,3 mio. kr.

Vi har med tilfredshed noteret, at vi har fået 295 nye aktionærer i forbindelse med kapitaludvidelsen. Tilsammen har de tegnet 75.074 stk. aktier.

Såfremt provenuet fra kapitaludvidelsen var modtaget pr. 31. marts 2012 ville Hvidbjerg Banks basiskapital pr. 31 marts 2012 have været ca. 104,5 mio. kr. Dette svarer til en forøgelse af bankens solvensprocent i forhold til den pr. den 31. marts 2012 offentliggjorte ikke reviderede periodemeddelelse med 3,3 procentpoint fra 11,1 % til 14,4 procent. Det svarer endvidere til en forøgelse af bankens kernekapitalprocent med 3,1 procentpoint fra 7,9 % til 11,0 %.

Hvidbjerg Banks bestyrelse og direktion betegner resultatet af kapitaludvidelsen som tilfredsstillende, ikke mindst under indtryk af de givne, meget vanskelige, markedsbetingelser. Specielt noterer banken med tilfredshed, at også mange nye aktionærer har vist tiltro til banken ved at investere i den.

Registrering af kapitaludvidelsen hos Erhvervsstyrelsen forventes gennemført den 25. maj 2012, hvorefter den samlede nominelle kapital i Hvidbjerg Bank udgør 33,6 mio. kr. svarende til 1.680.158 stk. aktier.

De nye aktier forventes optaget til officiel notering og handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S fra den 29. maj 2012.

Eventuelle spørgsmål til denne meddelelse bedes rettet til Oluf Vestergaard, tlf. 96 95 52 00.

Med venlig hilsen

Vestergaard ∩lııf Bankdirektør

Knud Steffensen Bestyrelsesformand

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.