AGM Information • Mar 19, 2025
AGM Information
Open in ViewerOpens in native device viewer

Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: [email protected]
Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K
Hvidbjerg, den 19. marts 2025
Formand Henrik H. Galsgaard udpegede advokat Peter Stoltz Nielsen, Thisted til dirigent i henhold til vedtægternes § 9.
Peter Stoltz Nielsen takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var korrekt indvarslet og beslutningsdygtig med hensyn til generalforsamlingens dagsorden, som blev gennemgået.
Formand Henrik H. Galsgaard aflagde på bestyrelsens vegne mundtlig beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. På grund af et ekstraordinært godt år, udbetales der udbytte for 2024. Banken ønsker at mindske afhængighed af fremmedkapital og tilbagekøbe DLR-aktier. Fremadrettet vil udbytte blive overvejet ved særligt gode regnskabsår, når kapitalprocenten overstiger de kapitalmål bestyrelsen har.
Der var ikke kommet bemærkninger eller spørgsmål, hvorefter dirigenten konstaterede, at beretningen var taget til efterretning.
Bankdirektør Jens Odgaard fremlagde årsrapporten til godkendelse og årsrapporten blev godkendt. Årets resultat t.kr. 34.481 blev vedtaget overført således:
| Udbytte | 3.360 |
|---|---|
| Rente hybrid kernekapital | 1.452 |
| Henlagt til egenkapitalen | 29.669 |
| I alt anvendt | 34.481 |
Peter Stoltz Nielsen fremlagde vederlagsrapporten til godkendelse og vederlagsrapporten blev godkendt.
Under dagsordenens pkt. 5 blev følgende valgt til repræsentantskabet:
Genvalgt:
Henrik H. Galsgaard, Michael C. Tykgaard, Elke Hou-Carleton, Lasse H. Christensen og Tanja O. Pedersen.
Dirigenten foreslog på bestyrelsens vegne genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og da der ikke indkom flere forslag, konstaterede dirigenten, at revisionsfirmaet blev valgt.
Forslag fra bestyrelsen:
A. Bestyrelsen foreslår vedtagelse af opdateret lønpolitik.
A: Forslaget blev vedtaget.
B. Bestyrelsen bemyndiges til – indtil næste ordinære generalforsamling – indenfor gældende lovgivning at lade banken erhverve egne aktier indenfor en samlet pålydende værdi af 10 % af bankens aktiekapital. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med mere end 10 %.
B: Forslaget blev vedtaget.
C. Repræsentantskabet og bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen
Idet bemyndigelserne i vedtægternes § 2 afsnit 2 og 6 udløb den 1. marts 2020, foreslås det, at bestyrelsen i perioden indtil 19. marts 2030 bemyndiges til at forhøje aktiekapitalen med indtil nominelt kr. 11.200.000 med fortegningsret for aktionærerne.
Det foreslås således, at vedtægternes § 2 ændres til:
"Bankens aktiekapital er kr. 33.603.160.
Bestyrelsen er indtil den 19. marts 2030 bemyndiget til ad én eller flere gange at forhøje aktiekapitalen med indtil nominelt kr. 11.200.000 ved kontant indbetaling, der indbetales fuldt ud, til en kurs fastsat af bestyrelsen. Kapitalforhøjelsen skal være med fortegningsret for bankens aktionærer.
De nye aktier skal være omsætningspapirer, skal lyde på navn og skal med hensyn til fortegningsret ved fremtidige forhøjelser, indløselighed og omsættelighed være stillet som selskabets eksisterende aktier.
C: Forslaget blev vedtaget.
Dirigenten kunne konstatere, at dagsordenen var udtømt. På generalforsamlingen fremkom der ikke nye kursrelevante oplysninger at orientere om.
På bestyrelsens konstituerende møde blev Henrik H. Galsgaard genvalgt som bestyrelsesformand og Lene M. Houe blev genvalgt som næstformand.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Jens Odgaard på tlf. 9695 5220.
Med venlig hilsen
Jens Odgaard Bankdirektør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.