AI assistant
H+H International — M&A Activity 2012
Feb 27, 2012
3404_iss_2012-02-27_4c21de90-c499-4d31-b135-f07e44d8298e.pdf
M&A Activity
Open in viewerOpens in your device viewer
Selskabsmeddelelse nr. 253, 2012
H+H International A/S Dampfærgevej 3, 3. 2100 København Ø Danmark
+45 35 27 02 00 Telefon +45 35 27 02 01 Telefax
[email protected] www.HplusH.com
Dato: 27. februar 2012
Forlængelse af undersøgelsesperioden for Xellas fusionsanmeldelse rettet mod H+H
Der henvises til tidligere selskabsmeddelelser om Xella International Holdings S.à.r.l.'s ("Xella") fusionsanmeldelse rettet mod H+H International A/S ("H+H") samt den foreløbige negative vurdering fra Bundeskartellamt (den tyske konkurrencemyndighed) af fusionsanmeldelsen.
For god ordens skyld meddeles det, at undersøgelsesperioden for fusionsanmeldelsen, hvilken senest var sat til at udløbe 29. februar 2012, er blevet forlænget frem til 20. marts 2012. Bundeskartellamts undersøgelser pågår fortsat, herunder evaluering af tilbud fra Xella om tilsagn til imødegåelse af de konkurrencemæssige konsekvenser ved en fusion, og som led i undersøgelserne besvarer H+H fortsat spørgsmål fra Bundeskartellamt.
Bestyrelsesformand Adm. direktør
Anders C. Karlsson Michael T. Andersen