Earnings Release • Oct 29, 2008
Earnings Release
Open in ViewerOpens in native device viewer
H+H International A/S Dampfærgevej 27-29, 4. 2100 København Ø Danmark
+45 35 27 02 00 Telefon +45 35 27 02 01 Telefax
[email protected] www.HplusH.com
Dato: 29. oktober 2008
Der er iværksat en betydelig tilpasning af organisationen for at sikre, at omkostningsstrukturen for 2009 er i overensstemmelse med det nuværende aktivitetsniveau. De organisatoriske tilpasninger vedrører primært de vesteuropæiske og nordiske markeder.
På de østeuropæiske markeder ventes de nye aktiviteter i Rusland, Polen og Tjekkiet at bidrage positivt til resultatet i 2009. De opgraderede fabrikker i Polen (Gorzkowice) og Tjekkiet (Most) vil i 2009 få fuld effekt med en produktionskapacitet på hver ca. 300.000 m3 årligt. Endvidere ventes den nye fabrik ved Skt. Petersborg at komme i drift medio første halvår 2009.
Der er tidligere på året foretaget tilpasninger i organisation på fabrikkerne i UK med reduktion i antallet af produktionsskift og midlertidig nedlukning af én fabrik. Der er yderligere iværksat tilpasninger af medarbejderstyrken på de vesteuropæiske og nordiske markeder, både på fabriksniveau og i forhold til H+H-koncernens administration og ledelse.
Når der justeres for selskabets aktiviteter i det østeuropæiske segment og nye salgstiltag i de vesteuropæiske markeder, herunder i Benelux, ventes de faste omkostninger for 2009 inklusive alle lønomkostninger og eksklusive afskrivninger og finansielle poster at blive reduceret med ca. 20 % sammenholdt med omkostningsniveauet primo 2008.
H+H ser fortsat et stort potentiale i en geografisk ekspansion på nye markeder. Udviklingen i afsætningen på koncernens væsentligste markeder i løbet af 2008 har dog medført et midlertidigt stop for alle nye, ekspansive investeringstiltag. Det samlede investeringsniveau for 2008 ventes som tidligere oplyst at være ca. DKK 600 mio. til primært nyopførelse af fabrikken ved Skt. Petersborg samt ombygning af fabrikker i Polen og Tjekkiet. For 2009 og 2010 vil de samlede investeringer i koncernen kunne holdes i niveauet DKK 50 mio. per år.
De samlede engangsomkostninger i 2008 til reduktion af medarbejderstyrken er i niveauet DKK 35 mio., hvoraf DKK 25 mio. ikke var indeholdt i forventningerne til årets Tilpasning af organisationen og nye forventninger til resultatet før skat for 2008
resultat som oplyst i delårsrapporten for første halvår 2008. Herudover har primært et lavere salg på markederne i UK, Polen og Tyskland medført en reduktion af forventningerne til årets resultat før skat på yderligere DKK 25 mio.
Forventningerne til årets resultat før skat for 2008 justeres således til et resultat før skat omkring nul mod et tidligere forventet overskud før skat i niveauet DKK 40-60 mio. som oplyst i delårsrapporten for første halvår 2008.
For UK-segmentet forventes nu et underskud før skat i niveauet DKK 25 mio. mod tidligere oplyst DKK 15 mio. For Tyskland, Danmark og Benelux-segmentet forventes nu et overskud før skat i niveauet DKK 15 mio. mod tidligere oplyst DKK 40 mio. For det østeuropæiske segment forventes nu et overskud før skat i niveauet DKK 35 mio. mod tidligere oplyst DKK 45 mio. Endeligt forventes der for det nordiske segment et resultat omkring nul mod tidligere oplyste forventninger om et overskud før skat på DKK 5 mio.
Anders C. Karlsson Hans Gormsen Bestyrelsesformand Adm. direktør
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.