Report Publication Announcement • Jan 30, 2020
Report Publication Announcement
Open in ViewerOpens in native device viewer

Harboes Bryggeri A/S telefon 58 16 88 88
Harboes Bryggeri A/S
Årsrapport 01.05.2011-30.04.2012
HARBOES BRYGGERI A/S OMSTRUKTURERER INTERNATIONALT SALG OG MARKEDSFØRING, GENNEMFØRER EFFEKTIVISERINGER OG STYRKER LEDELSEN
Som led i en yderligere fokusering af koncernens strategi for salg og markedsføring af egne brands har Harboe igangsat et arbejde med at omstrukturere den internationale salgs- og markedsføringsorganisation med henblik på at konsolidere indsatsen om de prioriterede nøglebrands, som har det største internationale vækst- og indtjeningspotentiale. Omstruktureringerne skal skabe en mere effektiv og målrettet tilgang til salget på udvalgte nøglemarkeder og samtidig reducere de samlede markedsføringsomkostninger.
Harboe arbejder fortsat systematisk på at fastholde og videreudvikle samarbejdet med de store private label-kunder i Nordeuropa, ligesom fortsat vækst og konsolidering af den europæiske markedsposition for Ingrediens-forretningen har høj strategisk prioritet. Begge forretningsområder udvikler sig positivt og i henhold til forventningerne.
Harboe arbejder desuden på implementeringen af en række effektiviseringer, som også blev kommunikeret i koncernens halvårsrapport. Initiativerne har fokus på besparelser og effektivisering på tværs af alle funktioner i koncernen.
Som led i indsatsen har Harboe fortsat fokus på aktiviteterne i Estland, som gennem de seneste år har været tabsgivende. Der er igangsat yderligere initiativer i forbindelse med den igangværende omstrukturering med henblik på at tilpasse aktiviteterne til den fortsat negative markedsudvikling. Initiativerne påvirker ikke forventningerne til indeværende regnskabsår. Harboe nedskrev i 2018/19 værdien af sin investering i selskabet med 11,5 mio. kr., hvilket udgør størstedelen af den bogførte værdi af selskabet. Det forventes ikke, at aktiviteterne vil give anledning til væsentlige yderligere tab eller nedskrivninger i det kommende regnskabsår.
De strategiske initiativer forventes således ikke at få nogen regnskabsmæssig effekt i indeværende regnskabsår, som udløber pr. 30. april 2020. Harboe forventer således fortsat et EBITDA i niveauet 70-80 mio. kr. og et negativt resultat før skat i niveauet 20-30 mio. kr.
Harboes Bryggeri A/S har som led i den planlagte styrkelse af ledelsen pr. 1. februar ansat Michael Møller Jensen (43) som ny CFO og medlem af direktionen, der herefter består af CEO Søren Malling, CFO Michael Møller Jensen og COO Martin Schade. Michael Møller Jensen er uddannet statsautoriseret revisor og kommer med en solid finansiel og forretningsmæssig erfaring fra fødevareindustrien. Bestyrelsesformand Bernhard Griese udtaler:
"Vores resultater i indeværende regnskabsår har ikke været tilfredsstillende. Derfor arbejder vi meget systematisk med at foretage de nødvendige tilpasninger og effektiviseringer, som kan sikre grundlaget for markant forbedrede resultater i 2020/2021 – og en bæredygtig vækst og værdiskabelse over de kommende år. Vi kommer til at arbejde på en række forskellige indsatsområder på tværs af koncernen for at optimere drift og indtjening – og det vil kræve en stærk og koordineret indsats fra vores nye direktion og øvrige ledelsesteam i koncernen. Vi oplever en solid opbakning i hele organisationen, og vi har i bestyrelsen stor tillid til, at vi kan skabe de nødvendige resultater".
Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S
Bernhard Griese Mads O. Krage Formand Næstformand
Skælskør, 30. januar 2020
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.