AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Harboes Bryggeri

Report Publication Announcement Jun 25, 2019

3439_10-k_2019-06-25_852c1d25-4949-44f6-bece-0a1be07b8c19.html

Report Publication Announcement

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Årsrapport 2018/2019

Årsrapport 2018/2019

Harboes Bryggeri A/S - Årsrapport 2018/2019

Fokus på egne brands gav positive resultater med vækst og gode bidrag til indtjeningen

En ekstraordinær nedskrivning på selskabets aktiviteter i Estland giver tab

Koncernens nettoomsætning steg med 2,4 %

Det underliggende momentum i selskabets øvrige aktiviteter giver positive forventninger til de kommende år

Denne meddelelse indeholder de væsentligste punkter fra årsrapporten 2018/2019:

  • Koncernens nettoomsætning blev i regnskabsåret 2018/2019 på 1.370 mio. kr. mod 1.338 mio. kr. året før. Det svarer til en stigning på 2,4 %.
  • Afsætningen steg med 3,5 % til 5,9 mio. hl.
  • Omsætningen af egne brands biddrog til udviklingen – især i Danmark.

  • Også inden for private label-segmentet steg omsætningen – om end mere beskedent.

  • Afsætningen inden for Ingredients udviklede sig stabilt i regnskabsåret baseret på godt samarbejde med eksisterende kunder.

  • EBITDA blev på niveau med sidste år og udgør til 106,1 mio. kr. Det svarer til forventningerne om et EBITDA i niveauet 100-110 mio. kr. EBITDA-margin blev på 7,7 %.

  • Resultatet er realiseret på trods af en negativ udvikling i driften af koncernens estiske virksomhed, fortsat høje markedsføringsomkostninger og investeringer i organisationen inden for salg og marketing med henblik på at understøtte udvikling og international positionering af koncernens egne brands og produkter.

  • Som oplyst i selskabsmeddelelsen udsendt den 11. juni 2019 har Harboe som følge af negativ markedsudvikling og flere års negative resultater besluttet at nedskrive værdien af sin investering i sit estiske datterselskab, AS Viru Õlu, med 11,5 mio. kr. Nedskrivningen påvirker resultatet for 2018/2019.

  • Resultatet før skat blev således et underskud på 10,3 mio. kr. mod et overskud på 4,5 mio. kr. året før. Forventningerne til resultat før skat udgjorde et overskud i niveauet 0-10 mio. kr. Før nedskrivningen på aktiviteterne i Estland ville koncernens resultat før skat have været i tråd med de oprindelige forventninger.

  • Årets resultat efter skat udgjorde for 2018/2019 -12,9 mio. kr. mod 0,2 mio. kr. året før. 

  • Pengestrømmen fra driften udgør 80,0 mio. kr. mod 39,6 mio. kr. i samme periode sidste år.

  • Forventninger til 2019/2020:

    • EBITDA i niveauet 105-115 mio. kr.
    • Resultat før skat i niveauet 5-15 mio. kr. 

Adm. direktør, Bernhard Griese, udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Vores strategiske fokus på egne brands gav også i dette regnskabsår positive resultater med vækst og gode bidrag til indtjeningen. Markedsmæssige udfordringer og en stor ekstraordinær nedskrivning på vores aktiviteter i Estland betyder desværre, at vi kommer ud af året med et tab. Men det underliggende momentum i vores øvrige aktiviteter giver os positive forventninger til de kommende år,” siger Bernhard Griese, adm. direktør, Harboes Bryggeri A/S.

Bestyrelsesformand, Søren Stampe, udtaler i forbindelse med årsrapporten:

”Vi er naturligvis ikke tilfredse med et negativt resultat, men vi er tilfredse med, at koncernens omsætning stiger. Havde det ikke været for det skuffende resultat i forbindelse med vores aktiviteter i Estland, så havde vi leveret et positivt regnskab i tråd med vores oprindelige forventninger. Vi arbejder på en yderligere rekonstruktion af aktiviteterne i Estland, og vi forventer gradvist at kunne reducere omkostningerne. Fremtiden ser vi derfor optimistisk på, og i regnskabsåret 2019/2020 forventer vi at levere et EBITDA i niveauet 105-115 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 5-15 mio. kr.,” siger Søren Stampe, bestyrelsesformand, Harboes Bryggeri A/S. 

Søren Stampe                                                                                                                      Bernhard Griese

Bestyrelsesformand                                                                                                           Administrerende direktør

Vedhæftet fil

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.