Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Harboes Bryggeri Earnings Release 2024

Mar 11, 2024

3439_iss_2024-03-11_4c202d67-8ebf-4b14-aa9c-8fe1f6375a76.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

SELSKABSMEDDELELSE NR. 9 – 2023/24

Harboes Bryggeri A/S Telefon: 58168888 Kontaktperson: Simon Andersson, CFO Mobil: 29230036 Mail: [email protected]

Harboes Bryggeri A/S Årsrapport 01.05.2011-

Til NASDAQ OMX København

Harboes Bryggeri A/S opjusterer forventninger til regnskabsåret 2023/24

Harboes Bryggeri A/S forventer nu i regnskabsåret 2023/24:

  • EBITDA på 155-165 mio. DKK (tidligere 120-150 mio. DKK)
  • Resultat før skat på 65-75 mio. DKK (tidligere 30-60 mio. DKK)
  • Forventningsintervallet for både EBITDA og resultat før skat indsnævres til +/-10 mio. DKK
  • Opjusteringen er baseret på en stabil udvikling i 3. kvartal og en forventning om en god afslutning på 4. kvartal, herunder omsætningsvækst på strategiske fokusmarkeder drevet af positive produktmiks samt stabile priser på søfragt

Selskabets CFO Simon Andersson udtaler følgende om opjusteringen:

"Folkets Bryggeri ser ind i en god afslutning på regnskabsåret, som blandt andet skyldes omsætningsvækst på strategiske fokusmarkeder drevet af positive produktmiks samtidig med, at prisniveauet på særligt søfragt til eksportsalg fortsat er lavere end i regnskabsårets begyndelse. Denne positive udvikling gør, at vi opjusterer vores forventninger til både EBITDA og resultat før skat for regnskabsåret 2023/24 for anden gang i år, og derudover indsnævrer vi forventningsintervallet. Vi ser frem til at dele vores kommende periodemeddelelse for 3. kvartal den 14. marts 2024."

Selskabets CEO Søren Malling uddyber:

"Vi har nu leveret fem kvartaler i træk med positive resultater, og vi ser det som en klar indikation på, at vores strategi "Folkets Bryggeri", og de forandringstiltag, som vi har gennemført i forretningen, organisation og ledelse, virker efter hensigten. Vi glæder os over at kunne opjustere forventningerne til indtjeningen for indeværende regnskabsår og fortsætte arbejdet mod at nå de langsigtede strategiske målsætninger. Det er med stolthed, at vi netop har lanceret en reklamekampagne for ny smag af Harboe Pilsner rettet mod forbrugerne i Danmark. Vi håber hermed at sprede budskabet om at god kvalitet godt kan gøres tilgængelig for forbrugerne til en attraktiv pris, som er det, vi står for."

Vi bevæger os i den rigtige retning mod vores langsigtede finansielle mål, men vi er endnu ikke, hvor vi ønsker at være, så vi fastholder målsætningerne for de kommende år.

Skælskør, den 11. marts 2024

Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S

Søren Malling Simon Andersson CEO CFO