Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Harboes Bryggeri Earnings Release 2012

Jun 26, 2012

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Harboes Bryggeri A/S

Skælskør, 2012-06-26 15:25 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Fortsat international ekspansion

”Forretningen udviklede sig positivt i 2011/12, hvor vi afsatte stigende
volumener og skabte vækst i omsætningen, selvom vi blev påvirket negativt af en
meget kold højsæson sidste sommer. Udviklingen skyldes et fortsat godt
samarbejde med vore store kunder på de vigtige nordeuropæiske markeder, hvor vi
har fastholdt vores solide markedsposition. Samtidig ser vi, at de
internationale markeder uden for Europa i stigende grad bidrager til væksten.

Mere en 70 % af den samlede omsætning ligger således udenfor Danmark, ligesom
mere end 75 % af afsætning nu ligger udenfor Danmark.

Vi ser et attraktivt potentiale i en fortsat geografisk ekspansion og vil også
i det kommende år udbygge salgsaktiviteterne på de attraktive vækstmarkeder i
Asien, Afrika og Mellemøsten. Det gælder både markedsføringen af vores
drikkevareprodukter, som vi markedsfører under egne varemærker, og de nye
produkter inden for maltekstrakt, som vi ser en stigende interesse for.

Vores indtjening er i år presset af markant stigende råvarepriser, ligesom de
strategiske investeringer i den fortsatte ekspansion af vores aktiviteter
påvirker resultaterne i 2011/12. Vi forventer imidlertid, at disse
investeringer vil blive væsentlige bidrag til en stabil og langsigtet
værdiskabelse og yderligere konsolidere Harboes position som en attraktiv
international virksomhed,” siger adm. direktør Bernd Griese.