AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Harboes Bryggeri

AGM Information Aug 22, 2016

3439_iss_2016-08-22_eb29828e-cd60-460a-ac84-5b8d5d81c136.pdf

AGM Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

NASDAQ OMX København A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K

Skælskør, den 22.08.2016

Meddelelse vedrørende ordinær generalforsamling 2016 i Harboes Bryggeri A/S

Den 22. august 2016, kl. 10 afholdtes generalforsamling i Harboes Bryggeri A/S på selskabets hovedkontor i Skælskør.

På generalforsamlingen var 14.620.690 kr. af selskabskapitalen svarende til 32,02 % og 6.804.469 stk. af stemmerne svarende 65,90 %, i begge tilfælde efter reduktion for egne aktier, repræsenteret.

Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent.

Ad punkt 1 – Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år, Ad punkt 2 – forelæggelse af årsrapporten med revisionspåtegning til godkendelse og Ad punkt 3 – Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport

De tre dagsordenspunkter blev behandlet samlet.

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev forelagt og selskabets årsrapport og årsberetning blev gennemgået og forelagt for generalforsamlingen.

Under beretningen blev der indledningsvist redegjort for højdepunkter, der har haft betydning for virksomheden i det forgangne år, hvorefter der blev lagt vægt på det strategiske fokus for det kommende år. Der vil fortsat være fokus på udvikling og innovation samt udnyttelse af koncernens kapacitet på tværs af selskaberne til understøttelse af udviklingen af de internationale markeder og forretningsområdet for maltbaserede fødevareingredienser.

Under henvisning til selskabets målsætninger havde bestyrelsen foreslået, at der af årets resultat på 34,639 mio. kr. disponeres således, at der betales et udbytte på 12 mio. kr., svarende til 2,00 kr. pr. aktie, mens et beløb på 22,639 mio. kr. overføres til næste år.

Efter spørgsmål og bemærkninger fra forsamlingen blev ledelsens beretning, med forsamlingens enstemmige tilslutning, taget til efterretning, og den underskrevne årsrapport med revisionspåtegning uden anmærkninger blev enstemmigt godkendt.

Endvidere blev bestyrelsens forslag til resultatfordeling enstemmigt godkendt.

Ad punkt 4 – Behandling af forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.

Der var ingen forslag fra bestyrelsen eller aktionærer.

Ad punkt 5 – Valg af medlemmer til bestyrelsen

I henhold til punkt 15.2 i selskabets vedtægter var alle de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer på valg. Anders Nielsen og Carl Erik Kjærsgaard ønskede ikke genvalg. Bestyrelsen foreslog genvalg af Mads O. Krage, Thøger Thøgersen, Karina Harboe Laursen og Bernhard Griese. Alle blev genvalgt enstemmigt.

Bestyrelsen foreslog nyvalg af Poul Møller. Han blev enstemmigt valgt ind i bestyrelsen.

Ad punkt 6 – valg af revisor

Selskabets revisor Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt enstemmigt.

Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 11.39.

Præsentationen fra generalforsamlingen kan findes på Harboes hjemmeside: www.harboe.com. Spørgsmål vedrørende generalforsamlingen kan rettes til Ruth Schade på [email protected].

Med venlig hilsen Harboes Bryggeri A/S

Ruth Schade Koncerndirektør

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.