Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

H. Lundbeck A Share Issue/Capital Change 2020

Feb 19, 2020

3367_rns_2020-02-19_288499b8-2731-44f2-87b3-b5f6cc75126e.pdf

Share Issue/Capital Change

Open in viewer

Opens in your device viewer

H. Lundbeck A/S

Ottilavej 9

Tlf 36 30 13 11

E-mail [email protected]

www.lundbeck.com

Lundbeck

X

2500 Valby, København

Fax 36 30 19 40

CVR-nummer: 56759913

LEI-kode: 5493006R4KC2OI5D3470

Selskabsmeddelelse

Kapitalforhøjelse i Lundbeck med 11.497 aktier (0,0058 % af udestående aktier) som følge af warrant-program for medarbejdere

Valby, Danmark, 19. februar 2020 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort beslutningen om at udvide aktiekapitalen med DKK 57.485 som følge af udnyttelsen af medarbejder-warrants.

Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende kurs per aktie à nominel DKK 5: 11.497 aktier til DKK 113. Provenuet til selskabet udgør DKK 1.299.161 (cirka USD 0,192 millioner). Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,0058 % af selskabets aktiekapital.

De nyudstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og er frit omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for registrering af kapitalforhøjelsen. De nye aktier vil blive optaget til notering på NASDAQ OMX København efter registrering i Erhvervsstyrelsen.

Lundbecks nuværende aktiekapital udgør DKK 995.683.625. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest, og det samlede antal stemmerettigheder og den samlede aktiekapital i Lundbeck udgør efter kapitalforhøjelsen følgende:

Antal Aktier (nominel værdi DKK 5) Nominel værdi af aktier (DKK) Antal stemmer
199.148.222 995.741.110 199.148.222

Lundbeck kontakt

Investorer:

Palle Holm Olesen

Vice President, Investor Relations

[email protected]

+45 30 83 24 26

Medier:

Mads Kronborg

Senior Director, Corporate Communication

[email protected]

+45 36 43 40 00

  1. februar 2020

Selskabsmeddelelse nr. 679


Lundbeck

Om H. Lundbeck A/S

H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for hjerneforskning. Vores purpose er We are tirelessly dedicated to restoring brain health, so every person can be their best.

Cirka 700 millioner mennesker verden over lever med hjernesygdomme, og alt for mange af dem lever med mangelfuld behandling, diskrimination, nedsat arbejdsevne, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og andre unødvedige konsekvenser. Vi arbejder hver dag hen imod bedre behandlingsmuligheder og et bedre liv for mennesker, der lever med hjernesygdomme. Det kalder vi Progress in Mind.

Læs mere på www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind.

For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets hjemmeside www.lundbeck.com. Vi er også på Twitter på @Lundbeck og på LinkedIn

  1. februar 2020

Selskabsmeddelelse nr. 679