AI assistant
H. Lundbeck A — Share Issue/Capital Change 2012
Sep 7, 2012
Preview isn't available for this file type.
Download source file-- Lundbeck tilegner sig en ejerandel (<5%) i finske Biotie
-- Selincro(TM) er den første medicin rettet mod reduktion af alkoholforbrug
hos patienter med alkoholafhængighed, og myndighederne i Europa er i gang
med at behandle registreringsansøgningen
-- Patienter med alkoholafhængighed er i dag underdiagnosticerede og
underbehandlede, hvilket indikerer et behov for nye behandlingsmetoder
-- Alkoholafhængighed er en af de mest byrdefulde sygdomme og rangerer som
nummer 9 ifølge WHO
H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at selskabet har
investeret EUR 10 mio. i det finske selskab Biotie Therapies Corp. (Biotie).
Lundbeck har tegnet 18.604.651 stk. aktier i Biotie til en tegningskurs på EUR
0,5375 pr. aktie, svarende til mindre en 5% af den samlede aktiekapital i
Biotie.
I forbindelse med denne transaktion og for at lette den potentielle lancering
af Selincro (nalmefen) uden for Europa er royaltysatserne for Selincro i
landene uden for Europa og USA blevet reduceret. Biotie vil imidlertid modtage
en salgsmilepælsbetaling betinget af opfyldelse af ikke-oplyste salgsmål i
Japan, hvilket forhøjer de totale milepælsbetalinger til EUR 89 mio. fra
tidligere EUR 84 mio.
Lundbeck har de globale udviklings- og kommercialiseringsrettigheder til
Selincro, en ny opioid system modulator til behandling af alkoholafhængighed.
Lundbeck har indsendt en ansøgning om markedsføringstilladelse for Selincro i
EU til det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), og der forventes at foreligge en
beslutning om potentiel godkendelse i 4. kvartal 2012.
“Vi har nu nået et stadie, hvor vi kan påbegynde drøftelser omkring
udviklingsstrategien uden for Europa, og vi er derfor glade for, at vi kan
ændre licensaftalen og yderligere styrke vores engagement over for Biotie,”
udtaler Anders Gersel Pedersen, Lundbecks koncerndirektør for forskning og
udvikling. Han fortsætter: "Endvidere understreger investeringen i Biotie, som
vi har samarbejdet med siden 2006, vores engagement i dette projekt og samtidig
vores ambition om at indgå succesfulde samarbejdsaftaler med førende
biotekselskaber."
Transaktionen blev gennemført den 6. september 2012, efter at det finske
børsmarked lukkede. Transaktionen blev prissat til en overkurs på 25% i forhold
til lukkekursen den 6. september, EUR 0,5375 pr. aktie. De nye aktier vil blive
noteret på NASDAQ OMX Helsinki. De nye aktier besidder alle
aktionærrettigheder, når de er registreret hos det finske handelsregister.
I forbindelse med aktietegningen har Lundbeck indvilget i ikke at sælge eller
på anden måde afhænde de nye aktier inden for en periode på 18 måneder fra
tegningstidspunktet uden forudgående samtykke fra Biotie.
Resultatforventninger
Indholdet af denne meddelelse får ingen indflydelse på Lundbeck-koncernens
resultatforventninger til 2012, som blev offentliggjort den 8. februar 2012 i
forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 2011 og yderligere
specificeret ved offentliggørelsen af omstruktureringsplanen den 14. juni 2012.
Om Selincro™ (nalmefen)
Selincro er en opioid system modulator med en særlig my-, delta-, og
kappaprofil (µ, ? og ?). Med den modulerende effekt på det kortiko-mesolimbiske
system menes det, at Selincro reducerer den genforstærkende virkning af
alkohol, hvorved man hjælper patienterne med at reducere indtaget af alkohol.
Lundbeck har indlicenseret rettighederne til Selincro fra Biotie i Finland. I
henhold til aftalen modtog Biotie et engangsbeløb på EUR 12 mio. Samlet er
Biotie berettiget til betalinger på op til EUR 89 mio. i initial- og
milepælsbetalinger plus royalties af salget. Lundbeck vil være ansvarlig for
fremstilling og registrering af produktet.
Lundbeck har de globale rettigheder til stoffet.
Lundbeck indsendte i december 2011 en europæisk ansøgning om
markedsføringstilladelse for Selincro til behandling af alkoholafhængighed via
den centraliserede procedure for myndighedsgodkendelse i Europa i december
2011.
Om alkoholafhængighed
Alkoholafhængighed kan sammenlignes med andre kroniske sygdomme som f.eks.
diabetes, astma og forhøjet blodtryk, hvad angår sårbarhed, indtræden og
forløb.[1] I Europa lider over 15 millioner mennesker af alkoholafhængighed i
et givent år.[2] Alkoholforbrug er den næsthøjeste risikofaktor for dårligt
helbred i Europa efter tobak, og sygdommen er stærkt forbundet med risikoen for
kort- og langsigtet sygelighed og dødelighed.[3],[4],[5]
Standardbehandlingen af alkoholafhængighed består af psykosocial behandling
eller farmakologisk intervention i kombination med psykosocial behandling for
at opnå og opretholde abstinens,[6] men abstinensmetoden viser tilbagefald hos
helt op til 80% af patienterne.[7],[8] Da behandlingerne ofte har slået fejl,
er der blevet forsket i alternative metoder med at reducere forbruget.
Reduktion af alkoholforbruget er forbundet med hurtige forbedringer i den
kortsigtede helbredsstatus og nedsat risiko for langsigtet sygdom, og en
reduktion af alkoholforbruget nedsætter risikoen for sygelighed og dødelighed
hos patienter med alkoholafhængighed.3,[9],[10]
Lundbeck kontakt
Investorer: Presse:
Palle Holm Olesen Mads Kronborg
Chief Specialist, Investor Relations Media Relations Manager
[email protected] [email protected]
Tlf. 36 43 24 26 Tlf. 36 43 28 51
Magnus Thorstholm Jensen Simon Mehl Augustesen
Investor Relations Officer Media Specialist
[email protected] [email protected]
Tlf. 36 43 38 16 Tlf. 36 43 49 80
Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er en international farmaceutisk
virksomhed , der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker,
der lider af hjernesygdomme. Lundbeck arbejder således med forskning,
udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden
målrettet lidelser som depression, angst, psykotiske lidelser, epilepsi samt
Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.
Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og har i dag ca.
6.000 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende farmaceutiske
virksomheder inden for hjernesygdomme. Lundbeck omsatte i 2011 for DKK 16,0
mia. (ca. EUR 2,1 mia. eller USD 3,0 mia.). Yderligere oplysninger fås på
www.lundbeck.com.
[1] McLellan AT, Lewis DC, O'Brien CP, Kleber HD. Drug dependence, a chronic
medical illness: implications for treatment, insurance, and outcomes
evaluation. JAMA 2000; 284: 1689-1695.
[2]Wittchen HU et al. The size and burden of mental disorders and other
disorders of the brain in Europe 2010. Eur Neuropsychopharmacol 2011; 21:
655-679.
[3] Rehm J, Zatonksi W, Taylor B, Anderson P. Epidemiology and alcohol policy
in Europe. Addiction 2011; 106 (Suppl 1): 11-19.
[4]World Health Organization. Global Status Report on Alcohol and Health.
Available at:
http://www.who.int/substance_abuse/publications/global_alcohol_report/msbgsrupro
files.pdf.
[Last update 2011b] Accessed January 2012.
[5]Alati R et al. Is there really a 'J-shaped' curve in the association between
alcohol consumption and symptoms of depression and anxiety? Findings from the
Mater-University Study of Pregnancy and its outcomes. Addiction 2005; 100:
643-651.
[6]Gastfriend, DR et al. Reduction in heavy drinking as a treatment outcome in
alcohol dependence. Journal of Substance Abuse Treatment 2007;33:71– 80.
[7] Moos RH, Moos BS. Rates and predictors of relapse after natural and
treated remission from alcohol use disorders. Addiction 2006; 101: 212-222.
[8]Miller WR, Walters ST, Bennett ME. How effective is alcoholism treatment in
the United States? J Stud Alcohol 2001; 62: 211-220.
[9] Anderson P, Baumberg B. Alcohol in Europe. A public health perspective.
A report for the European Commission. Available at:
http://ec.europa.eu/health/archive/ph_determinants/life_style/alcohol/documents/
alcohol_europe_en.pdf.
Accessed: January 2012.
[10]Xin X, He J, Frontini MG, Ogden LG, Motsamai OI, Whelton PK. Effects of
alcohol reduction on blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled
trials. Hypertension 2001; 38: 1112-1117.