AI assistant
H. Lundbeck A — Interim / Quarterly Report 2011
Aug 10, 2011
3367_ir_2011-08-10_cca5c543-c1d7-42ee-b398-28af92f9832d.pdf
Interim / Quarterly Report
Open in viewerOpens in your device viewer
H. Lundbeck A/S
DK-2500 Valby, København Fax 36 43 82 62 www.lundbeck.com CVR-nummer: 56759913
Ottiliavej 9 Tlf 36 30 13 11 E-mail [email protected]
- august 2011
Delårsrapport for 1. halvår 2011 Det positive momentum fortsætter – Omsætning og EBITDA for 2011 forventes at ligge i den øvre ende af det udmeldte interval
H. Lundbeck A/S (Lundbeck) havde en omsætning i 2. kvartal på DKK 4.100 mio., svarende til en fremgang på 9% i forhold til samme periode sidste år. Målt i lokalvaluta steg kvartalets omsætning med 13%. Væksten kan henføres til stigende omsætning fra alle hovedprodukter og geografiske regioner. Resultat af primær drift steg med 18% til DKK 1.102 mio. svarende til en EBIT-margin på 26,9%. Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) udgjorde DKK 1.250 mio., svarende til en stigning på 4% og en EBITDA-margin på 30,5%.
- Fortsat vækst for hovedprodukterne Cipralex® , Ebixa® og Azilect® med en omsætningsfremgang på henholdsvis 2%, 16% og 12%.
- Omsætningen af Xenazine® udgjorde DKK 209 mio., svarende til en stigning på 42%.
- Omsætningen af Sabril® steg med 113% til DKK 80 mio.
- Nettoresultatet steg med 21% til DKK 797 mio., svarende til en indtjening pr. aktie på DKK 4,06.
- Som en del af det igangværende optimeringsprogram, vil Lundbeck reducere arbejdsstyrken med 125-175 medarbejder i forskning og udvikling, primært i Danmark og USA. Som en konsekvens af optimeringsprocessen vil der blive foretaget nedskrivninger på DKK 300-400 mio. primært på bygninger og immaterielle produktrettigheder.
- Lundbeck forventer nu en omsætning og EBITDA i den øvre ende af det udmeldte interval på henholdsvis DKK 15,3-15,8 mia. og DKK 4,3-4,6 mia. Forventningerne til EBIT og nettoresultat fastholdes, da det forbedrede resultat afspejlet i forventningerne til omsætning og EBITDA vil blive modsvaret af nedskrivninger.
| Vækst | ||||
|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvartal 2011 | 2. kvartal 2010 | Vækst | i lokalvaluta |
| Cipralex® | 1.531 | 1.507 | 2% | 6% |
| Lexapro® | 715 | 630 | 13% | 13% |
| Ebixa® | 707 | 610 | 16% | 19% |
| Azilect® | 299 | 267 | 12% | 14% |
| Xenazine® | 209 | 147 | 42% | 59% |
| Sabril® | 80 | 37 | 113% | 138% |
| Europa | 2.091 | 1.982 | 6% | 6% |
| USA | 1.123 | 950 | 18% | 24% |
| Internationale Markeder | 824 | 780 | 6% | 17% |
| Samlet omsætning | 4.100 | 3.767 | 9% | 13% |
Omsætningsfordeling
Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg udtaler i forbindelse med delårsrapporten:
"Vores hovedprodukter har igen vist solid vækst, og i løbet af kvartalet modtog vi positive og opmuntrende data fra fase III-studiet med nalmefen. Vi investerer fortsat i en diversificering af vores produkter og geografiske områder for at kunne udnytte vores vækstmuligheder. Samtidig bibeholder vi vores optimeringsprogram, og vi planlægger derfor at reducere antallet af medarbejdere i forskning og udvikling, specielt i Danmark og USA. Dette er yderst beklageligt, men det er nødvendigt, for at vi kan styrke vores langsigtede vækstmuligheder."
| HOVED- OG NØGLETAL 3 |
|---|
| LEDELSESBERETNING4 |
| Resultatforventninger til 2011 4 |
| Lundbecks udviklingsportefølje 5 |
| Omsætning6 |
| Omkostninger og indtægter11 |
| Pengestrømme13 |
| Balance 14 |
| Øvrigt14 |
| LEDELSESPÅTEGNING 16 |
| REGNSKAB 17 |
HOVED- OG NØGLETAL
| 2011 | 2010 | 2011 | 2010 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| 2. kvt. | 2. kvt. | 1. halvår | 1. halvår | Helår | |
| Hovedtal (DKK mio.) | |||||
| Omsætning | 4.100 | 3.767 | 8.203 | 7.616 | 14.765 |
| Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) | 1.250 | 1.206 | 2.790 | 2.684 | 4.393 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | 1.102 | 936 | 2.407 | 2.190 | 3.357 |
| Finansielle poster, netto | (19) | (55) | (57) | (66) | (68) |
| Resultat før skat | 1.083 | 881 | 2.350 | 2.124 | 3.289 |
| Skat | 286 | 220 | 623 | 518 | 823 |
| Periodens resultat | 797 | 661 | 1.727 | 1.606 | 2.466 |
| Egenkapital | 11.723 | 10.559 | 11.723 | 10.559 | 11.122 |
| Aktiver | 18.820 | 18.314 | 18.820 | 18.314 | 18.005 |
| Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet | 1.245 | 1.174 | 1.362 | 2.038 | 2.462 |
| Investeringer i materielle aktiver, brutto | 107 | 57 | 184 | 95 | 383 |
| Nøgletal | |||||
| EBITDA-margin (%)1 | 30,5 | 32,0 | 34,0 | 35,2 | 29,8 |
| EBIT-margin (%)1 | 26,9 | 24,8 | 29,3 | 28,8 | 22,7 |
| Afkastningsgrad (%) | 8,6 | 7,8 | 18,6 | 18,5 | 27,6 |
| Forsknings- og udviklingsomkostninger i % af nettoomsætning | 16,9 | 18,8 | 16,2 | 17,5 | 20,6 |
| Egenkapitalforrentning (%)1 | 7,0 | 6,4 | 15,1 | 16,6 | 24,8 |
| Egenkapitalandel (%)1 | 62,3 | 57,7 | 62,3 | 57,7 | 61,8 |
| Arbejdende kapital (mio. kr.) | 13.641 | 12.522 | 13.641 | 12.522 | 13.039 |
| Aktiedata | |||||
| Antal aktier til beregning af EPS (mio.) | 196,1 | 196,1 | 196,1 | 196,1 | 196,1 |
| Antal aktier til beregning af DEPS (mio.) | 196,1 | 196,1 | 196,1 | 196,1 | 196,1 |
| Resultat pr. aktie (EPS) (DKK)1) | 4,06 | 3,37 | 8,81 | 8,19 | 12,57 |
| Udvandet resultat pr. aktie (DEPS) (DKK)1 | 4,06 | 3,37 | 8,81 | 8,19 | 12,57 |
| Cashflow pr. aktie (DKK)1) | 6,41 | 6,35 | 10,54 | 11,02 | 16,65 |
| Indre værdi pr. aktie (DKK)1 | 59,77 | 53,84 | 59,77 | 53,84 | 56,71 |
| Markedsværdi (DKK mio.) | 26.537 | 16.444 | 26.537 | 16.444 | 20.788 |
| Børskurs, ultimo perioden (DKK) | 135,30 | 83,85 | 135,30 | 83,85 | 106,00 |
| Øvrige | |||||
| Antal medarbejdere (omregnet til fuldtidsansatte) | 5.795 | 5.726 | 5.795 | 5.726 | 5.644 |
1) Beregning af nøgletal følger Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og nøgletal 2010".
Sammenligningstal, hvori antal aktier indgår, er korrigeret med en justeringsfaktor på 0,9999 for effekten af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner.
LEDELSESBERETNING
Resultatforventninger til 2011
Lundbeck fastholder resultatforventningerne til 2011. Lundbeck forventer fortsat en omsætning på DKK 15,3-15,8 mia., EBITDA på DKK 4,3-4,6 mia. og EBIT på DKK 3,3-3,6 mia. Årets resultat for 2011 forventes at udgøre DKK 2,3-2,6 mia. Efter det positive momentum i årets første halvdel forventer Lundbeck nu en omsætning og EBITDA i den øvre ende af det udmeldte interval.
Resultatforventninger til 2011
| 2010 | 2011 | |
|---|---|---|
| DKK mia. | faktisk | forventning |
| Omsætning | 14,8 | 15,3-15,8 |
| EBITDA | 4,4 | 4,3-4,6 |
| EBIT | 3,4 | 3,3-3,6 |
| Årets resultat | 2,5 | 2,3-2,6 |
| Effektiv skatteprocent | 25,0% | 30-32% |
Som led i selskabets strategi har Lundbeck igennem de senere år identificeret og implementeret en række tiltag, som har haft og fremover vil få positiv indvirkning på omsætning og overskud, og denne proces vil fortsætte. Lundbeck er i øjeblikket i gang med en række produktlanceringer og har flere udviklingsprojekter i den sene fase med et stort markedspotentiale, og samtidig forfølger selskabet yderligere vækstmuligheder i Internationale Markeder og i USA. Et grundlæggende element i Lundbecks forsknings- og udviklingsstrategi er at etablere øget fleksibilitet i brugen af eksterne såvel som interne kompetencer. Hermed er selskabet i stand til at sikre kortsigtede resultater og efterlevelse af forskningsog udviklingsstrategien på trods af reduktioner i de interne kapacitetsomkostninger til forskning og udvikling.
Lundbeck vil nu reducere den permanente arbejdsstyrke i R&D med ca. 125-175 stillinger, primært i Lundbeck Research USA i Paramus, New Jersey, USA, og på Lundbecks hovedkontor i Danmark. Som led i denne proces vil Lundbeck indlede en konsultationsproces med de relevante samarbejdsudvalg.
I forbindelse optimeringsprogrammet i R&D vil der blive foretaget afskrivninger i årets anden halvdel. Som følge heraf forventes de uændrede EBIT-forventninger at indeholde yderligere afskrivninger på DKK 300-400 mio. på immaterielle produktrettigheder og bygninger og materiel. Den forventet effektive skatteprocent for helåret ændres fra 26-28% til 30-32%. Den forventet kontante skattebetaling forventes dog at forblive uændret.
Udtalelser om fremtidige forhold
Fremadrettede udsagn ('forward-looking statements') omfatter bl.a. forventninger eller prognoser vedrørende begivenheder såsom introduktion af nye produkter, produktgodkendelser og økonomiske resultater. Fremadrettede udsagn er i sagens natur forbundet med risici, usikkerhedsfaktorer og unøjagtige antagelser. De faktiske resultater kan afvige fra de forventede resultater. Faktorer, der kan påvirke fremtidige resultater, er blandt andet ændringer i renter og valutakurser, en forsinkelse i eller fejlslagne udviklingsprojekter, produktionsproblemer, misligholdelse eller uventet opsigelse af kontrakter, prisreduktioner dikteret af nationale myndigheder eller markedsdrevne prisnedsættelser på
Lundbecks produkter, lancering af e konkurrerende produkt, Lundbecks evne til at markedsføre såvel nye som eksisterende produkter, produktansvarssager og andre retssager, ændring af tilskudsregler og statslige love og fortolkninger heraf samt uventede omkostnings- og udgiftsstigninger.
Lundbecks udviklingsportefølje
Lundbeck udvikler en række nye og lovende lægemidler til behandling af hjernesygdomme. Udviklingsprojekterne er rettet mod områder, hvor Lundbeck i dag er aktiv på markedet, herunder depression, angst og andre psykiatriske lidelser, samt nye områder som f.eks. slagtilfælde og alkoholafhængighed. Udviklingen i selskabets pipeline er opsummeret nedenfor.
Registreringsansøgning hos sundhedsmyndighederne
Registreringsansøgningen for forsøgslægemidlet Onfi™ (clobazam), som blev indsendt til de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) i december 2010, forløber planmæssigt. Ansøgningen fik tildelt en standard gennemgang, og der forventes en tilbagemelding ("action letter") i 4. kvartal 2011.
Klinisk fase III
I juni 2011 offentliggjorde Lundbeck gennemførelsen af det sidste studie (ESENSE2) i det kliniske fase III-program med nalmefen til behandling af patienter med alkoholafhængighed. Der blev observeret konsistens og robusthed på tværs af det kliniske fase III-program, og studierne understøtter nalmefens overordnede positive kliniske profil. Reduktionen i antallet af "heavy drinking days" og det samlede alkoholforbrug sås inden for den første behandlingsmåned i alle tre studier og blev opretholdt igennem det 12 måneder lange sikkerhedsstudie. Der forventes indsendt en ansøgning om markedsføringstilladelse i Europa (MAA) for nalmefen inden udgangen af 2011.
I de yderligere kliniske fase III-studier med Lu AA21004 til behandling af depression rekrutteres der fortsat patienter i henhold til planen. Studierne er baseret på de kliniske data, som hidtil er indsamlet, som viser positive resultater vedrørende den potentielle behandlingseffekt og tolerabilitetsprofil for Lu AA21004.
I de kliniske fase III-studier med desmoteplase til behandling af iskæmisk slagtilfælde, DIAS-3 og DIAS-4, er patientrekrutteringen nu blevet forbedret efter flere tiltag for at fremskynde rekrutteringen. Som tidligere kommunikeret har programmet imidlertid ikke rekrutteret patienter med den forventede hastighed, og der vil derfor ikke som forventet blive indsendt en ansøgning for desmoteplase i 2. halvår 2012, men sandsynligvis nærmere i 1. halvår 2014.
Pivotalprogrammet med zicronapin er i gang. Det første studie i programmet fokuserer på skizofreni og forventes at indrullere 160 patienter. Det pivotale program forventes at omfatte flere fase III-studier for yderligere at undersøge stoffets risk-benefit profil.
Klinisk fase II
Lu AA24493 er et interessant vævsbeskyttende cytokin, der potentielt kan dække behandlingsbehov i en række alvorlige CNS-sygdomme. I november 2009 indledte Lundbeck et klinisk fase IIa-studie med dette innovative lægemiddelstof til behandling af patienter med Friedreichs ataksi for at undersøge stoffets effektparametre ved hjælp af biomarkører samt evaluere sikkerheden og tolerabiliteten af Lu
AA24493. I undersøgelsen opfyldte Lu AA24493 ikke de primære effektmål, og resultaterne understøtter ikke videreudviklingen af lægemidlet til behandling af Friedreichs ataksi.
I november 2009 indledte Lundbeck et placebokontrolleret multicenterstudie med fast dosis af Lu AE58054 som supplement til donepezil til behandling af patienter med moderat Alzheimers sygdom. Det planlægges at rekruttere ca. 270 patienter i det kliniske fase II-studie. Formålet med dette studie er at undersøge, om Lu AE58054 efter 24 uger forbedrer kognition og funktionsevne hos patienter med moderat Alzheimers sygdom, som allerede får behandling med donepezil. Patientrekrutteringen forløber planmæssigt, og der forventes resultater i 1. halvår 2012.
Udviklingsprogrammet for Lu AA39959 til behandling af bipolar lidelse har været sat på hold siden maj 2009, da der er behov for at foretage yderligere præklinisk arbejde. De prækliniske undersøgelser af konceptet fortsætter med henblik på at træffe en beslutning om det fremtidige kliniske udviklingsprogram. Det er derfor besluttet ikke at længere medtage projektet i selskabets pipeline.
Klinisk fase I
De farmakologiske profiler for såvel Lu 02-750 som Lu AE04621 er blevet evalueret i fase I, og konklusionerne berettiger ikke en videreudvikling af kandidaterne. Det kliniske program for disse projekter er derfor blevet lukket ned.
Omsætning
Den samlede omsætning i 2. kvartal udgjorde DKK 4.100 mio., svarende til en stigning på 9%, eller 13% i lokalvaluta, i forhold til 2. kvartal året før.
Samlet omsætning
| Vækst | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | Vækst | i lokalvaluta | 1. kvt. 2011 |
| Cipralex® | 1.531 | 1.507 | 2% | 6% | 1.537 |
| Lexapro® | 715 | 630 | 13% | 13% | 741 |
| Ebixa® | 707 | 610 | 16% | 19% | 687 |
| Azilect® | 299 | 267 | 12% | 14% | 278 |
| Xenazine® | 209 | 147 | 42% | 59% | 208 |
| Sabril® | 80 | 37 | 113% | 138% | 75 |
| Andre lægemidler | 497 | 514 | (3%) | 2% | 538 |
| Anden omsætning | 62 | 55 | 12% | 18% | 39 |
| Samlet omsætning | 4.100 | 3.767 | 9% | 13% | 4.103 |
I april blev Sycrest® (asenapin) til behandling af maniske episoder forbundet med bipolar lidelse type 1 lanceret i Danmark, og lægemidlet er efterfølgende blevet lanceret i Tyskland. Lanceringen er i den indledende fase, og Lundbeck følger udviklingen i salget nøje. Lundbeck forventer at lancere Sycrest® i omkring 15 lande i 2011. Uden for EU er Saphris® (handelsnavnet for asenapin uden for EU) nu godkendt til behandling af maniske episoder forbundet med bipolar lidelse type 1 og skizofreni i Australien, Brasilien, Malaysia og Filippinerne. Lundbeck har de kommercielle rettigheder til
Sycrest® /Saphris® på alle markeder uden for USA, Japan og Kina. Salget af Sycrest® /Saphris® rapporteres i øjeblikket som en del af Andre lægemidler.
Omsætningen af Cipralex® (escitalopram) til behandling af affektive sindslidelser steg til DKK 1.531 mio., svarende til en vækst på 2% eller 6% i lokalvaluta. Omsætningen af Lexapro® , escitalopram markedsført i USA af Forest Laboratories, Inc. (Forest), udgjorde DKK 715 mio. i kvartalet. Dette var en stigning på 13% i forhold til samme periode sidste år. Stigningen kunne primært henføres til højere priser og større bulkleverancer i perioden.
Ebixa® (memantin) til symptombehandling af Alzheimers sygdom omsatte i 2. kvartal for DKK 707 mio., en fremgang på 16% i forhold til samme periode sidste år. Denne fremgang svarer til vækst på 19% målt i lokalvaluta. Lundbeck har markedsføringsrettighederne til Ebixa® i det meste af verden, med undtagelse af Japan og USA.
Salget af Azilect® (rasagilin) til behandling af Parkinsons sygdom udgjorde til DKK 299 mio., svarende til en fremgang på 12%, eller 14% i lokalvaluta, i forhold til 2. kvartal 2010. Lundbeck har de kommercielle rettigheder til Azilect® i Europa (fælles markedsføring med Teva Pharmaceutical Industries Inc. i Frankrig, Tyskland og England) samt i nogle lande uden for Europa, herunder seks asiatiske lande.
Xenazine® 1 (tetrabenazin) til behandling af chorea i forbindelse med Huntingtons sygdom omsatte for DKK 209 mio. i 2. kvartal, svarende til en stigning på 42%, eller 59% i lokalvaluta, i forhold til samme periode sidste år. Lundbeck har markedsføringsrettighederne til Xenazine® i USA.
Sabril® (vigabatrin) til behandling af refraktære komplekse partielle spasmer og infantile spasmer (IS) omsatte for DKK 80 mio. i 2. kvartal, svarende til en stigning på 113%, eller 138% i lokalvaluta, i forhold til 2. kvartal 2010. Sabril® blev lanceret i USA i september 2009.
Omsætningen af Andre lægemidler, som består af resten af Lundbecks produkter, udgjorde DKK 497 mio., hvilket var et fald på 3% i forhold til samme periode sidste år. Målt i lokalvaluta steg omsætningen af Andre lægemidler med 2%.
Anden omsætning udgjorde DKK 62 mio. mod DKK 55 mio. i samme periode året før.
1 Xenazine® er et registreret varemærke tilhørende Biovail Laboratories International (Barbados) S.R.L.
Omsætning pr. region i 2. kvartal 2011 (vækst i parentes) – DKK mio.
Europa
Omsætningen i 2. kvartal i Europa steg med 6% i forhold til samme kvartal året før. Stigningen kunne henføres til fortsat salgsvækst for Ebixa® og Azilect® . Omsætningen i Portugal, Grækenland og Irland var i kvartalet påvirket af den nuværende negative økonomiske situation i disse lande.
| Omsætning – Europa | |
|---|---|
| -------------------- | -- |
| Vækst | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | Vækst | i lokalvaluta | 1. kvt. 2011 |
| Cipralex® | 1.001 | 1.001 | 0% | 1% | 991 |
| Ebixa® | 602 | 509 | 18% | 19% | 574 |
| Azilect® | 275 | 243 | 13% | 13% | 254 |
| Andre lægemidler | 213 | 229 | (7%) | (7%) | 237 |
| Samlet omsætning | 2.091 | 1.982 | 6% | 6% | 2.056 |
Cipralex® omsatte i 2. kvartal for DKK 1.001 mio. i Europa, og produktet vinder fortsat markedsandele og styrker sin førende position i de fleste lande i Europa. Omsætningen var imidlertid uændret i forhold til 2. kvartal sidste år som følge af lanceringen af generisk escitalopram i Spanien og Finland i 2010 samt de prisnedsættelser og sundhedsreformer, der blev implementeret i visse lande i 2010. Cipralex® havde ved udgangen af maj 2011 en markedsandel af det samlede europæiske marked for antidepressive lægemidler på 20,0% målt i værdi, set i forhold til en markedsandel på 20,5% på samme tidspunkt i 2010.
I februar 2011 anbefalede Der Gemeinsame Bundesausschuss i Tyskland (G-BA) at samle escitalopram (Cipralex® ) og citalopram i en referenceprisgruppe hvilket betyder at der bestemmes en fast pris for tilskud til escitalopram i Tyskland. Anbefalingen er nu blevet godkendt af det tyske sundhedsministerium. Som følge heraf har Lundbeck i juli måned trukket Cipralex® tilbage fra det offentlige tyske marked. Cipralex® vil fortsat være tilgængeligt på det private marked i Tyskland. Denne andel af salget udgør ca. 20% af den nuværende omsætning.
Omsætningen af Ebixa® steg med 18% til DKK 602 mio. i kvartalet. Produktet havde ved udgangen af maj 2011 en andel af det europæiske Alzheimers marked på 19,8% målt i værdi, sammenlignet med en markedsandel på 18,1% på samme tidspunkt i 2010. Ebixa® vinder fortsat markedsandele i flere lande i
EU, og omsætningen var også positivt påvirket af relanceringen af Ebixa® i Storbritannien efter at NICE (National Institute of Health and Clinical Excellence) har besluttet at støtte brugen af memantin.
Omsætningen af Azilect® udgjorde DKK 275 mio. i 2. kvartal, hvilket var en stigning på 13% i forhold til 2. kvartal 2010. Ved udgangen af maj 2011 havde Azilect® en markedsandel målt i værdi på 16,0% af det samlede europæiske marked for lægemidler til behandling af Parkinsons sygdom. Dette skal ses i forhold til en andel på 12,7% på samme tidspunkt i 2010. Azilect® vinder fortsat markedsandele i Europa, da produktet i stigende grad opfattes som et effektivt lægemiddel, der er let at tage. Tilskudsberettigelsen af Azilect® i Frankrig sidste år understøtter fortsat salget. Ved udgangen af maj måned havde Azilect® opnået en markedsandel i Frankrig på 19,5%. Prisreformen i Spanien havde en vis negativ indvirkning på salget.
Omsætningen fra Andre lægemidler udgjorde DKK 213 mio. svarende til et fald på 7% i forhold til sidste år. Nedgangen kunne primært henføres til faldende omsætning af Cipramil® .
USA
Andet kvartals omsætning i USA udgjorde DKK 1.123 mio., svarende til en stigning på 18%, eller 24% i lokalvaluta, i forhold til 2. kvartal 2010. Væksten var drevet af Lexapro® , Xenazine® og Sabril® .
| Vækst | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | Vækst | i lokalvaluta | 1. kvt. 2011 |
| Lexapro® | 715 | 630 | 13% | 13% | 741 |
| Xenazine® | 209 | 139 | 50% | 67% | 184 |
| Sabril® | 80 | 37 | 113% | 138% | 75 |
| Andre lægemidler | 119 | 144 | (17%) | (7%) | 131 |
| Samlet omsætning | 1.123 | 950 | 18% | 24% | 1.131 |
Omsætning – USA
Omsætningen fra Lexapro® udgjorde DKK 715 mio. i kvartalet ,svarende til en stigning på 13% i forhold til samme kvartal sidste år. Stigningen kunne primært henføres til højere priser og større bulkleverancer i perioden. Lexapro® havde ved udgangen af maj måned en andel af det samlede amerikanske marked for antidepressive lægemidler på 23,8% målt i værdi, set i forhold til en markedsandel på 23,4% i maj 2010.
Forudbetalingen fra Forest, som er opført i Lundbecks balance som forskellen mellem den fakturerede pris og minimumsprisen på Forests varebeholdninger, udgjorde ved udgangen af juni 2011 DKK 519 mio. Dette skal ses i forhold til DKK 619 mio. ved udgangen af juni 2010.
Omsætningen fra Xenazine® udgjorde DKK 209 mio. i kvartalet ,svarende til en stigning på 50% i forhold til 2. kvartal sidste år. De positive tendenser fra de forrige kvartaler fortsætter, og salget af Xenazine® går godt og forventes at indfri vores forventninger.
Kvartalets samlede omsætning af Sabril® udgjorde DKK 80 mio. svarende til en stigning på 113% i forhold til samme kvartal sidste år. Salget af Sabril® er fortsat drevet af forbedret overholdelse af indtagelse af medicin blandt eksisterende patienter samt højere anvendte doser.
Omsætningen af Andre lægemidler i USA udgjorde DKK 119 mio. i 2. kvartal, svarende til et fald på 17% i forhold til samme kvartal året før. Omsætningsnedgangen skyldtes primært den midlertidige tilbagetrækning af NeoProfen® fra markedet samt faldende omsætning fra ældre produkter.
Internationale Markeder
Omsætningen i Internationale Markeder, som omfatter alle Lundbecks markeder uden for Europa og USA, udgjorde DKK 824 mio. i 2. kvartal. Dette svarede til en stigning på 6% i forhold til 2. kvartal 2010 eller 17% i lokalvaluta. Væksten var drevet af alle hovedprodukterne samt af Andre lægemidler .
| Vækst | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | Vækst | i lokalvaluta | 1. kvt. 2011 |
| Cipralex® | 530 | 506 | 5% | 15% | 546 |
| Ebixa® | 105 | 101 | 3% | 20% | 113 |
| Azilect® | 24 | 24 | 5% | 21% | 24 |
| Andre lægemidler | 165 | 149 | 11% | 21% | 194 |
| Samlet omsætning | 824 | 780 | 6% | 17% | 877 |
Omsætning – Internationale Markeder
Cipralex® omsatte for DKK 530 mio. i Internationale Markeder i 2. kvartal, hvilket var en stigning på 5% i forhold til samme periode året før og en stigning på 15% i lokalvaluta. Salget af Cipralex® i Canada udviser fortsat høj vækst og steg med 35% i kvartalet. Cipralex® har nu en markedsandel målt i værdi på 16,7% i Canada (maj 2011), sammenlignet med 11,4% på samme tid sidste år. Cipralex® havde ved udgangen af maj 2011 en andel målt i værdi på 11,6% af det samlede marked for antidepressive lægemidler i Internationale Markeder2 , set i forhold til en markedsandel på 11,0% på samme tidspunkt sidste år.
I december 2010 reviderede Lundbeck aftalen vedrørende Lexapro® med sin samarbejdspartner i Kina, Xian-Janssen Pharmaceuticals Ltd. (Xian-Janssen). Den nye aftale ændrede betingelserne fra en traditionel licensaftale til en aftale om fælles markedsføring, hvilket indebærer, at begge parter vil investere mærkbart i en øget salgs- og marketingindsats for Lexapro® i Kina. Den nye salgsorganisation er nu på plads, og sammen med Xian-Janssen har Lundbeck nu etableret en yderst konkurrencedygtig salgsstyrke for antidepressive lægemidler i Kina. Siden årets begyndelse har Lundbeck fordoblet sin salgsstyrke i Kina til ca. 100 salgsrepræsentanter, der promoverer Lexapro® og Ebixa® .
I juli 2011 indgik Lundbeck en aftale med SPIMACO (Saudi Pharmaceutical Industries & Medical Appliances Corporation), som er en af de største farmaceutiske producenter i Mellemøsten. Samarbejdet med SPIMACO begynder i Saudi-Arabien med fælles markedsføring af escitalopram og fælles promovering af citalopram med en option på at udvide til andre markeder og også medtage SPIMACO's produkter inden for CNS.
Ebixa® omsatte for DKK 105 mio. i 2. kvartal, en stigning på 3%, eller 20% i lokalvaluta. Stigningen kunne henføres til fortsat vækst på de fleste vigtige markeder. Ebixa® havde i maj 2011 en
2 Markedsandele i Internationale Markeder er baseret på IMS data fra Australien, Brasilien, Canada, Kina, Mexico, Saudi-Arabien, Sydafrika, Sydkorea og Tyrkiet.
markedsandel i værdi på 8,8% af det samlede marked for lægemidler til behandling af Alzheimers sygdom i Internationale Markeder. Dette skal ses i forhold til en andel på 8,4% i maj 2010.
Kvartalets omsætning fra Andre lægemidler udgjorde DKK 165 mio., svarende til stigning på 11%, eller 21% i lokalvaluta, i forhold til samme kvartal sidste år. Stigningen kunne henføres til en positiv udvikling for nogle af Lundbecks ældre produkter samt kvartalsmæssige udsving i omsætningen.
Omkostninger og indtægter
Kvartalets samlede omkostninger udgjorde DKK 2,998 mio., hvilket var en stigning på 6% i forhold til 2. kvartal sidste år.
Omkostningsfordeling
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | Vækst | 1. kvt. 2011 |
|---|---|---|---|---|
| Produktion | 726 | 706 | 3% | 781 |
| Distribution | 1.040 | 914 | 14% | 905 |
| Administration | 540 | 504 | 7% | 479 |
| Forskning og udvikling | 692 | 707 | (2%) | 633 |
| Samlede omkostninger | 2.998 | 2.831 | 6% | 2.798 |
De samlede produktionsomkostninger steg med 3% til DKK 726 mio. Dette svarer til 18% af Lundbecks samlede omsætning mod 19% i 2. kvartal 2010. Periodens produktionsomkostninger var påvirket af et højere vareforbrug som følge af stigende omsætning af indlicenserede produkter (dvs. Xenazine® , Azilect® og Ebixa® ). Salget af produktionsfaciliteterne i Storbritannien (Seal Sands) havde en positiv indvirkning på DKK 95 mio. i kvartalet.
Distributionsomkostningerne udgjorde DKK 1.040 mio., svarende til 25% af omsætningen, og var 14% højere end i samme kvartal sidste år. De højere distributionsomkostninger skyldtes lanceringsomkostninger for Sycrest® og prælanceringsomkostninger forbundet med OnfiTM og nalmefen. Administrationsomkostningerne udgjorde DKK 540 mio. svarende til 13% af periodens samlede omsætning, hvilket var på niveau med samme kvartal sidste år. De samlede salgs- og administrationsomkostninger udgjorde DKK 1.580 mio. sammenlignet med DKK 1.418 mio. i samme periode året før. Salgs- og administrationsomkostninger udgjorde i 2. kvartal 38% af omsætningen, mod 37% i samme periode sidste år.
Forsknings- og udviklingsomkostninger udgjorde DKK 692 mio. i 2. kvartal sammenlignet med DKK 707 mio. i samme periode året før.
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA)
EBITDA udgjorde DKK 1.250 mio. mod DKK 1.206 mio. i 2. kvartal 2010. Periodens EBITDA-margin udgjorde 30,5% mod 32,0% i samme kvartal sidste år.
Af- og nedskrivninger
Afskrivninger og nedskrivninger inkluderet i de enkelte omkostningsgrupper udgjorde DKK 148 mio. i forhold til DKK 270 mio. i samme periode sidste år.
Af- og nedskrivninger
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | Vækst | 1. kvt. 2011 |
|---|---|---|---|---|
| Produktion | (33) | 53 | (163%) | 54 |
| Distribution | 98 | 129 | (23%) | 103 |
| Administration | 25 | 20 | 31% | 18 |
| Forskning og udvikling | 58 | 68 | (15%) | 60 |
| Samlede af- og nedskrivninger | 148 | 270 | (45%) | 235 |
Afskrivninger vedrørende produktionsomkostninger udgjorde en gevinst i kvartalet som følge af overskud fra salget af produktionsfaciliteter i Storbritannien (Seal Sands). De lavere afskrivninger inden for distribution skyldes afskrivninger i 2010, som ikke fortsatte i 2011.
Resultat af primær drift (EBIT)
EBIT for 2. kvartal 2011 udgjorde DKK 1.102 mio. svarende til en stigning på 18% i forhold til samme periode i 2010 (DKK 936 mio.). Væksten var drevet af en stigning i omsætningen og var positivt påvirket af overskuddet fra salget af Seal Sands i Storbritannien.
Periodens EBIT-margin var 26,9% i forhold til 24,8% i samme periode sidste år.
Finansielle poster, netto
Samlet havde Lundbeck finansielle nettoomkostninger på DKK 19 mio. i 2. kvartal, sammenlignet med nettoomkostninger på DKK 55 mio. i 2. kvartal 2010.
| Finansielle poster, netto | |||
|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | 1. kvt. 2011 |
| Renter på finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris |
(16) | (19) | (13) |
| Nettogevinster på finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi | 3 | - | - |
| Netto renteindtægter, inkl. gevinst på obligationsbeholdningen | (13) | (19) | (13) |
| Nettogevinst vedr. handelsbeholdningen | 1 | - | - |
| Netto valutakursgevinster | 3 | (35) | (23) |
| Nettovalutaposter vedr. finansielle poster | 4 | (35) | (23) |
| Nettogevinster på finansielle aktiver disponible for salg, inkl. udbytte | - | 4 | 1 |
| Øvrige finansielle indtægter, netto | (10) | (5) | (3) |
| Finansielle poster, netto | (19) | (55) | (38) |
Nettorenteudgifterne inklusive realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab på obligationsbeholdningen for perioden var på DKK 13 mio. sammenlignet med nettoudgifter på DKK 19 mio. i samme periode i 2010. Forskellen kunne primært henføres til højere likviditet og en større obligationsportefølje i 2011.
Netto valutagevinster udgjorde DKK 3 mio. mod en nettoudgift på DKK 35 mio. i 2. kvartal sidste år. Stigningen skyldes favorable valutakursudsving.
Periodens resultat
Resultat efter skat for 2. kvartal 2011 blev et overskud på DKK 797 mio., set i forhold til DKK 661 mio. i samme periode sidste år. Dette svarer til et resultat pr. aktie på DKK 4,06 pr. aktie.
Valutakurssikring
Lundbeck sikrer indtægter fra sine produkter ved hjælp af valutahedging. Lundbecks politik vedrørende valutahedging betyder, at valutakurstab og -gevinster på hedgingtransaktioner henføres direkte til den transaktion, der er sikret. Valutakurssikring havde en positiv resultateffekt på DKK 60 mio. i 2. kvartal 2011, i forhold til hvis indtægterne ikke var kurssikret og i stedet var indregnet til periodens gældende valutakurser. Effekten var en gevinst på DKK 18 mio. i 2. kvartal 2010. Valutaen med den største finansielle påvirkning i 2. kvartal 2011 var USD, og af den totale påvirkning medførte kurssikring af USD en nettogevinst på DKK 54 mio. Dette skal ses i forhold til en gevinst på DKK 42 mio. i 2. kvartal 2010.
Lundbeck afdækker pengestrømme i USD løbende ca. 12 måneder forud. Den gennemsnitlige kurs for 2011 for USD hedgingkontrakter er ca. USD/DKK 567. Den tilsvarende kurs for 2010 var ca. USD/DKK 541. For de kommende 12 måneder er den gennemsnitlige kurs for de eksisterende USD hedgingkontrakter ca. USD/DKK 558.
Pengestrømme
Lundbeck havde positive pengestrømme i 2. kvartal på DKK 508 mio., sammenlignet med DKK 564 mio. i samme periode sidste år.
Pengestrømme
| DKK mio. | 2. kvt. 2011 | 2. kvt. 2010 | 1. kvt. 2011 |
|---|---|---|---|
| Pengestrømme fra driften | 1.257 | 1.245 | 809 |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (12) | (71) | (692) |
| Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet | 1.245 | 1.174 | 117 |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (737) | (610) | (9) |
| Ændring i likvide beholdninger | 508 | 564 | 108 |
| Likvide beholdninger primo perioden | 2.389 | 1.330 | 2.294 |
| Periodens urealiserede valutakursgevinster og -tab | (2) | 26 | (13) |
| Likvide beholdninger ultimo perioden | 2.895 | 1.920 | 2.389 |
| Værdipapirer | 655 | 56 | 653 |
| Rentebærende gæld | (1.918) | (1.963) | (1.917) |
| Rentebærende nettolikvider ultimo perioden | 1.632 | 13 | 1.125 |
Pengestrømme fra driftsaktiviteter var i 2. kvartal på DKK 1.257 mio., sammenlignet med DKK 1.245 mio. i samme periode sidste år.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde DKK -12 mio.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde DKK -737 mio., primært som følge af udbyttebetaling.
Balance
Pr. 30. juni 2011 udgjorde Lundbecks samlede balancesum DKK 18.820 mio. mod DKK 18.314 mio. ved udgangen af 2. kvartal 2010.
Lundbecks egenkapital var ved udgangen af perioden på DKK 11.723 mio. svarende til en egenkapitalandel på 62,3%, set i forhold til 57,7% pr. 30. juni 2010.
De likvide beholdninger ultimo perioden var DKK 2.895 mio. Det skal ses i forhold til DKK 1.920 mio. ved udgangen af juni 2010 og DKK 2.294 mio. pr. 31. december 2010. Lundbeck havde ved udgangen af juni 2011 nettolikviditet på DKK 1.632 mio. sammenlignet med nettolikviditet på DKK 13 mio. ved udgangen af juni 2010.
Som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants blev aktiekapitalen forhøjet i kvartalet med DKK 96.420 (eller 19.284 aktier à nom. DKK 5). Forhøjelsen blev gennemført uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer i selskabet eller andre. Aktierne blev tegnet kontant til DKK 115 pr. aktie. Provenuet til selskabet udgjorde ca. DKK 2,2 mio. Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,01% af selskabets aktiekapital. Efter forhøjelsen udgør Lundbecks aktiekapital DKK 980.679.590.
Lundbeck udbetalte udbytte på DKK 739 mio. i kvartalet, svarende til DKK 3,77 pr. aktie.
Øvrigt
Anvendt regnskabspraksis
Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation af delårsregnskaber', som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for 2010, som i øvrigt indeholder en mere detaljeret beskrivelse af koncernens regnskabspraksis.
Incitamentsordning i Lundbeck-koncernen
Medlemmer af Lundbecks direktion og 113 nøglemedarbejdere udnævnt af Lundbecks koncerndirektion, som er ansat af Lundbeck eller Lundbecks datterselskaber, blev den 1. april 2011 tilbudt at deltage i Lundbecks langsigtede incitamentsordning. Nævnte datterselskaber udgør danske og udenlandske selskaber, i hvilke Lundbeck direkte eller indirekte ejer minimum 50% af aktierne. Medlemmerne af selskabets bestyrelse er ikke omfattet af ordningen.
For nøglemedarbejdere i amerikanske datterselskaber er der udstedt Stock Appreciation Rights og Restricted Cash Units med vilkår og tildelingskriterier svarende til tildelingen til nøglemedarbejdere i moderselskabet og dets ikke-amerikanske datterselskaber.
Den langsigtede incitamentsordning optjenes over en treårig periode, og i regnskabet indregnes omkostningen i resultatopgørelsen til dagsværdi over optjeningsperioden. Tildelingen til koncerndirektionen er med forbehold af opnåelsen af specifikke mål.
Incitamentprogrammet fra 2008 er fuldt optjent. Til finansiering af programmet har Lundbeck opkøbt egne aktier til en værdi af DKK 9 mio., svarende til 71.025 aktier.
Beskyttelse af patenter og andre immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder er en forudsætning for Lundbecks fortsatte investeringer i innovative lægemidler. Det er Lundbecks politik at forsvare sine tildelte immaterielle rettigheder, hvor de end måtte blive krænket. Lundbeck er involveret i en række retssager rundt om i verden vedrørende forsvar af vores immaterielle rettigheder. Vedrørende escitalopram har Lundbeck verserende retssager i Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Letland, Libanon, Litauen, Norge, Portugal, Saudi-Arabien, Spanien, Taiwan, Tyrkiet, Tyskland, Storbritannien, Ungarn, USA og Østrig.
Risikofaktorer
Lundbecks overordnede risici er uændret og afspejler de risikofaktorer, der er beskrevet i årsrapporten for 2010.
Telekonference
Lundbeck afholder i dag kl. 14:00 en telefonkonference for kapitalmarkedets interessenter, som kan følges online på www.lundbeck.com under sektionen "Investors – Presentations".
LEDELSESPÅTEGNING
Bestyrelse og direktion har behandlet og godkendt delårsrapporten for H. Lundbeck A/S for perioden 1. januar – 30. juni 2011. Delårsrapporten er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 'Præsentation af delårsregnskaber', som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for børsnoterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at delårsrapporten giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for perioden 1. januar – 30. juni 2011.
Vi anser ledelsesberetningen for at give et retvisende billede af udviklingen i koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt periodens resultat. Ledelsesberetningen giver desuden en retvisende beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen står overfor.
Delårsrapporten har ikke været genstand for revision eller review.
Valby, 10. august 2011
Direktion
| Ulf Wiinberg Koncernchef, adm. direktør |
Peter Høngaard Andersen Koncerndirektør |
Lars Bang Koncerndirektør |
|---|---|---|
| Anders Götzsche Koncerndirektør, Økonomidirektør |
Anders Gersel Pedersen Koncerndirektør |
|
| Bestyrelse | ||
| Mats Petterson Formand |
Thorleif Krarup Næstformand |
Håkan Björklund |
| Kim Rosenville Christensen | Christian Dyvig | Mona Elisabeth Elster |
| Peter Kürstein | Jørn Mayntzhusen | Jes Østergaard |
REGNSKAB
Resultatopgørelse
| DKK mio. | 2011 2. kvt. |
2010 2. kvt. |
2011 1. halvår |
2010 1. halvår |
2010 Helår |
|---|---|---|---|---|---|
| Omsætning | 4.100 | 3.767 | 8.203 | 7.616 | 14.765 |
| Vareforbrug | 726 | 706 | 1.507 | 1.404 | 2.958 |
| Bruttoresultat | 3.374 | 3.061 | 6.696 | 6.212 | 11.807 |
| Distributionsomkostninger | 1.040 | 914 | 1.945 | 1.734 | 3.496 |
| Administrationsomkostninger | 540 | 504 | 1.019 | 952 | 1.909 |
| Resultat før forsknings- og udviklingsomkostninger | 1.794 | 1.643 | 3.732 | 3.526 | 6.402 |
| Forsknings- og udviklingsomkostninger | 692 | 707 | 1.325 | 1.336 | 3.045 |
| Resultat af primær drift | 1.102 | 936 | 2.407 | 2.190 | 3.357 |
| Finansielle poster, netto | (19) | (55) | (57) | (66) | (68) |
| Resultat før skat | 1.083 | 881 | 2.350 | 2.124 | 3.289 |
| Skat af periodens resultat | 286 | 220 | 623 | 518 | 823 |
| Periodens resultat | 797 | 661 | 1.727 | 1.606 | 2.466 |
| Resultat pr. aktie (EPS) (DKK) | 4,06 | 3,37 | 8,81 | 8,19 | 12,57 |
| Udvandet resultat pr. aktie (DEPS) (DKK) | 4,06 | 3,37 | 8,81 | 8,19 | 12,57 |
Totalindkomstopgørelse
| 2011 | 2010 | 2011 | 2010 | 2010 | |
|---|---|---|---|---|---|
| DKK mio. | 2. kvt. | 2. kvt. | 1. halvår | 1. halvår | Helår |
| Periodens resultat | 797 | 661 | 1.727 | 1.606 | 2.466 |
| Valutakursomregning af udenlandske dattervirksomheder | (46) | 330 | (209) | 543 | 295 |
| Valutakursomregning vedr. tillæg til nettoinvesteringer i udenlandske | |||||
| dattervirksomheder | (68) | 337 | (300) | 527 | 240 |
| Realiseret valutakursomregning vedr. tillæg til nettoinvesteringer i | |||||
| udenlandske dattervirksomheder (overført til resultatopgørelsen) | 7 | - | 7 | - | - |
| Regulering, udskudte valutakursgevinster/-tab, hedging | 38 | (150) | 168 | (282) | (213) |
| Valutakursgevinster/-tab, hedging (overført til det sikrede) | (74) | 65 | (108) | 33 | 163 |
| Valutakursgevinster/-tab, trading (overført fra hedging) | - | - | - | - | 1 |
| Akkumuleret valutakurstab ved afhændelse af associeret virksomhed | - | - | - | - | 2 |
| Dagsværdiregulering af finansielle aktiver disponible for salg | (4) | - | (5) | 3 | (4) |
| Skat af øvrig totalindkomst | 24 | (63) | 56 | (79) | (47) |
| Anden totalindkomst | (123) | 519 | (391) | 745 | 437 |
| Totalindkomst | 674 | 1.180 | 1.336 | 2.351 | 2.903 |
Balance
| DKK mio. | 30.06.2011 | 30.06.2010 | 31.12.2010 |
|---|---|---|---|
| Aktiver | |||
| Immaterielle aktiver | 7.287 | 8.423 | 8.012 |
| Materielle aktiver | 2.992 | 3.004 | 3.046 |
| Finansielle aktiver | 261 | 260 | 191 |
| Langfristede aktiver | 10.540 | 11.687 | 11.249 |
| Varebeholdninger | 1.261 | 1.707 | 1.491 |
| Tilgodehavender | 3.469 | 2.944 | 2.917 |
| Værdipapirer | 655 | 56 | 54 |
| Likvide beholdninger | 2.895 | 1.920 | 2.294 |
| Kortfristede aktiver | 8.280 | 6.627 | 6.756 |
| Aktiver | 18.820 | 18.314 | 18.005 |
Passiver
| Selskabskapital | 980 | 980 | 980 |
|---|---|---|---|
| Indbetalt overkurs | 226 | 224 | 224 |
| Valutakursreserve | (712) | 172 | (281) |
| Overført resultat | 11.229 | 9.183 | 10.199 |
| Egenkapital | 11.723 | 10.559 | 11.122 |
| Hensatte forpligtelser | 1.022 | 1.071 | 930 |
| Gæld | 1.905 | 1.915 | 1.918 |
| Langfristede forpligtelser | 2.927 | 2.986 | 2.848 |
| Hensatte forpligtelser | 193 | 199 | 216 |
| Gæld | 13 | 48 | - |
| Leverandørgæld | 1.276 | 850 | 1.237 |
| Anden gæld | 2.169 | 3.053 | 2.065 |
| Forudbetalinger fra Forest | 519 | 619 | 517 |
| Kortfristede forpligtelser | 4.170 | 4.769 | 4.035 |
| Forpligtelser | 7.097 | 7.755 | 6.883 |
| Passiver | 18.820 | 18.314 | 18.005 |
Egenkapitalopgørelse pr. 30. juni 2011
| Currency | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Share | Share | translation | Retained | ||
| DKK mio. | capital | premium | reserve | earnings Egenkapital | |
| 2011 | |||||
| Egenkapital 01.01.2011 | 980 | 224 | (281) | 10.199 | 11.122 |
| Periodens resultat | - | - | - | 1.727 | 1.727 |
| Anden totalindkomst | - | - | (431) | 40 | (391) |
| Totalindkomst | - | - | (431) | 1.767 | 1.336 |
| Udloddet udbytte | - | - | - | (739) | (739) |
| Kapitalforhøjelse ved udnyttelse af warrants | - | 2 | - | - | 2 |
| Tilbagekøb af egne aktier | - | - | - | (9) | (9) |
| Incitamentsprogrammer | - | - | - | 11 | 11 |
| Øvrige transaktioner | - | 2 | - | (737) | (735) |
| Egenkapital 30.06.2011 | 980 | 226 | (712) | 11.229 | 11.723 |
| 2010 | |||||
| Egenkapital 01.01.2010 | 980 | 224 | (757) | 8.356 | 8.803 |
| Periodens resultat | - | - | - | 1.606 | 1.606 |
| Anden totalindkomst | - | - | 929 | (184) | 745 |
| Totalindkomst | - | - | 929 | 1.422 | 2.351 |
| Udloddet udbytte | - | - | - | (602) | (602) |
| Incitamentsprogrammer | - | - | - | 7 | 7 |
| Øvrige transaktioner | - | - | - | (595) | (595) |
| Egenkapital 30.06.2010 | 980 | 224 | 172 | 9.183 | 10.559 |
Pengestrømsopgørelse
| DKK mio. | 2011 2. kvt. |
2010 2. kvt. |
2011 1. halvår |
2010 1. halvår |
2010 Helår |
|---|---|---|---|---|---|
| Resultat af primær drift | 1.102 | 936 | 2.407 | 2.190 | 3.357 |
| Reguleringer | 132 | 225 | 394 | 477 | 1.080 |
| Ændring i driftskapital | 101 | 141 | (457) | (326) | 88 |
| Pengestrømme fra drift før finansielle poster | 1.335 | 1.302 | 2.344 | 2.341 | 4.525 |
| Finansielle ind- og udbetalinger | (22) | (9) | (46) | (30) | (78) |
| Pengestrømme fra ordinær drift | 1.313 | 1.293 | 2.298 | 2.311 | 4.447 |
| Betalt selskabsskat | (56) | (48) | (232) | (151) | (1.182) |
| Pengestrømme fra driftsaktivitet | 1.257 | 1.245 | 2.066 | 2.160 | 3.265 |
| Investeringer i og salg af obligationer og andre finansielle aktiver |
(4) | 4 | (605) | 13 | 21 |
| Investeringer i og salg af immaterielle og materielle aktiver | (8) | (75) | (99) | (135) | (824) |
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet | (12) | (71) | (704) | (122) | (803) |
| Pengestrømme fra drifts- og investeringsaktivitet | 1.245 | 1.174 | 1.362 | 2.038 | 2.462 |
| Udbytte udbetalt i regnskabsåret | (739) | (602) | (739) | (602) | (602) |
| Kapitalbidrag | 2 | - | 2 | - | |
| Øvrige finansieringsaktiviteter | - | (8) | (9) | (1.519) | (1.560) |
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | (737) | (610) | (746) | (2.121) | (2.162) |
| Ændring i likvide beholdninger | 508 | 564 | 616 | (83) | 300 |
| Likvide beholdninger primo perioden | 2.389 | 1.330 | 2.294 | 1.960 | 1.960 |
| Periodens urealiserede valutakursgevinster og -tab | (2) | 26 | (15) | 43 | 34 |
| Periodens ændring | 508 | 564 | 616 | (83) | 300 |
| Likvide beholdninger ultimo perioden | 2.895 | 1.920 | 2.895 | 1.920 | 2.294 |
| Den rentebærende nettolikviditet kan opgøres således: | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| Likvide beholdninger | 2.895 | 1.920 | 2.895 | 1.920 | 2.294 |
| Værdipapirer | 655 | 56 | 655 | 56 | 54 |
| Rentebærende gæld | (1.918) | (1.963) | (1.918) | (1.963) | (1.918) |
| Rentebærende nettolikvider ultimo perioden | 1.632 | 13 | 1.632 | 13 | 430 |
FINANSKALENDER FOR 2011
- november Delårsrapport for 3. kvartal 2011
SELSKABSMEDDELELSER SIDEN APRIL 2011
| 15. juni | Det kliniske fase III-program med nalmefen afsluttes – en europæisk markedsføringsansøgning (MAA) forventes indsendt ved udgangen af 2011 |
|---|---|
| 10. juni | Lundbeck meddeler, at Stig Løkke Pedersen, koncerndirektør, Commercial Operations, fratræder sin stilling |
| 6. juni 2011 | Ledende medarbejderes og deres nærtståendes transaktioner med aktier og tilknyttede værdipapirer i H. Lundbeck A/S |
| 31. maj | Opdatering og status for Lundbecks samlede antal stemmerettigheder og samlede aktiekapital |
| 16. maj | Kapitalforhøjelse i Lundbeck som følge af warrant-program for ledende medarbejdere og tilbagekøb af egne aktier til dækning af langsigtet incitamentsprogram |
| 16. maj | Data fra fire kliniske fase III studier med Lu AA21004 præsenteret for første gang på 2011 årsmødet i American Psychiatric Association (APA) |
| 13. maj | Kliniske fase III studie indledes med Lu AA21004 i Japan |
| 4. maj | Delårsrapport for 1. kvartal 2011 – Lundbeck har fået en god start på 2011, hvor hovedprodukterne fortsætter den positive udvikling |
| 22. april | Lundbecks partner Mochida modtager godkendelse af Lexapro® i Japan |
| 4. april | Salget af Sycrest® begynder med lanceringen af produktet i den vigtige europæiske region |
Yderligere oplysninger fås på www.lundbeck.com.
LUNDBECK KONTAKT
Investorer: Presse:
Palle Holm Olesen Mads Kronborg Chief Specialist, Investor Relations Media Relations Manager [email protected] [email protected] Tlf. 36 43 24 26 Tlf. 36 43 28 51
Magnus Thorstholm Jensen Simon Mehl Augustesen Investor Relations Officer Media Specialist [email protected] [email protected] Tlf. 36 43 38 16 Tlf. 36 43 82 62
Jacob Tolstrup Vice President [email protected] Tlf. +1 847 282 5713
OM LUNDBECK
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUKY) er en international farmaceutisk virksomhed , der er dybt engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af sygdomme i centralnervesystemet (CNS). Lundbeck arbejder således med forskning, udvikling, produktion, markedsføring og salg af lægemidler i hele verden målrettet lidelser som depression, angst, skizofreni, søvnløshed, epilepsi samt Huntingtons, Alzheimers og Parkinsons sygdomme.
Lundbeck blev grundlagt i 1915 af Hans Lundbeck i København og har i dag ca. 5.900 ansatte over hele verden. Lundbeck er en af verdens førende farmaceutiske virksomheder inden for CNS-området. Lundbeck omsatte i 2010 for DKK 14,8 mia. (ca. EUR 2,0 mia. eller USD 2,6 mia.). Yderligere oplysninger fås på www.lundbeck.com.