AI assistant
H. Lundbeck A — Earnings Release 2013
Aug 7, 2013
Preview isn't available for this file type.
Download source fileValby, København, 2013-08-07 07:45 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Valby, Danmark, 7. august 2013- H. Lundbeck A/S (Lundbeck) rapporterer en
omsætning i 1. halvår på DKK 8.112 mio., svarende til en stigning på 11 % i
forhold til samme periode sidste år. Justeret for Lexapro og gevinster fra
frasalg steg omsætningen med knap 12 %. Resultat af primær drift (EBIT)
udgjorde i 1. halvår DKK 1.191 mio. eksklusive engangsomkostninger svarende til
en EBIT-margin på 16 %. Periodens EBIT steg med 33 % til DKK 1.020 mio.
-- Salget af Nye Produkter er yderligere styrket med lanceringerne af Abilify
Maintena og Selincro og viste en stor fremgang på 48 % i 1. halvår. Nye
Produkter udgør nu 17 % af omsætningen.
-- Flere af Lundbecks ældre produkter oversteg forventningerne. Salget af
Cipralex steg med 4 % i årets første halvdel primært som følge af fremgang
i Canada og Japan. Azilect fortsatte de tidligere kvartalers høje
vækstrater med en stigning på 22 %.
-- De Internationale Markeder og USA eksklusive Lexapro opnåede høj vækst, og
omsætningen steg med henholdsvis 14 % og 23 %.
-- Abilify Maintena blev lanceret i april i USA og Selincro er nu blevet
lanceret i 12 europæiske lande. De første tilbagemeldinger er positive for
begge produkter.
-- Der er for nylig blevet præsenteret nye data om Brintellix på konferencer
som f.eks. EPA, APA og NCDEU, som understøtter og styrker produktets
kliniske profil.
-- Engangsomkostninger havde en negativ indvirkning på ca. DKK 900 mio. på
kvartalet som følge af Europa-Kommissionens afgørelse om at tildele
Lundbeck en bøde (på ca. DKK 700 mio.) og nedskrivningen af
produktrettigheder til Sycrest® på DKK 210 mio.
-- Den operationelle drift er bedre end forventet. For helåret 2013 forventer
Lundbeck nu en rapporteret omsætning på DKK 14,6-15,0 milliarder og en
rapporteret EBIT på DKK 1,3-1,7 milliarder. Tidligere resultatforventninger
var en rapporteret omsætning på DKK 14,4-15,0 milliarder og en rapporteret
EBIT på 1,2-1,7 milliarder.
Omsætningsfordeling
DKK mio. 1. halvår 2013 1. halvår 2012 Vækst Vækst
i
lokalvaluta
---------------------------------------------------
Nye Produkter* 1.402 947 48 % 50 %
Cipralex® 3.048 2.927 4 % 4 %
Azilect® 697 570 22 % 21 %
Xenazine® 687 558 23 % 23 %
Sabril® 265 175 51 % 51 %
Onfi® 210 104 103 % 103 %
Europa 3.813 3.883 (2 %) (2 %)
USA (ekskl. Lexapro) 1.165 950 23 % 23 %
Internationale Markeder 2.165 1.900 14 % 15 %
---------------------------------------------------
Samlet omsætning 8.112 7.340 11 % 10 %
---------------------------------------------------
*Nye Produkter omfatter Xenazine, Sabril, Sycrest, Lexapro (Japan), Onfi,
Treanda, Selincro og Abilify Maintena
Lundbecks koncernchef Ulf Wiinberg udtaler i forbindelse med delårsrapporten
for 1. halvår:
“Jeg er yderst tilfreds med Lundbecks overordnede resultat i 1. halvår og især
med den fortsat høje vækst i salget af vores nye produkter, hvilket for os til
at øge vores forventninger til helåret og bekræfter, at den langsigtede
strategi for Lundbeck er på rette kurs”.