AI assistant
H. Lundbeck A — Earnings Release 2013
Sep 30, 2013
Preview isn't available for this file type.
Download source fileValby, København, 2013-09-30 11:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
-- Lundbeck fortsætter sine omstruktureringstiltag med henblik på at opnå
lønsomhed, forbedre gennemførelsen af produktlanceringer og understøtte
innovative tiltag
-- Fit for the Future-programmet har til formål at frigøre ressourcer ved at
reducere kompleksitet, forøge organisationens effektivitet og nedbringe
omkostninger på mindre vigtige aktiviteter
-- Lundbeck vil foretage en hensættelse på DKK 200 mio. i 3. kvartal 2013
-- Lundbecks driftsresultat overstiger fortsat forventningerne, og
omsætningsforventningerne til 2013 er hævet fra DKK 14,6-15 mia. til DKK
14,8-15,2 mia.
-- Lundbeck fastholder sine forventninger til resultat af primær drift (EBIT)
for 2013, som nu også indeholder hensættelsen til Fit for the
Future-programmet
Valby, Danmark, 30. september 2013 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag
offentliggjort, at selskabet fortsætter processen med at udvikle sin
forretningsmodel, herunder optimeringen af Lundbecks kommercielle struktur for
at give virksomheden det bedst tænkelige udgangspunkt for succesfulde
lanceringer af dens nye lægemidler. Det vil ske gennem en forenkling af
Lundbecks kommercielle struktur, øget koordinering på tværs af landegrænser
samt forøgede kompetencer og investeringer i områder, såsom market access.
Lundbecks Fit for the Future-program blev offentliggjort den 20. juni 2013 med
det mål at reducere kompleksitet, forøge organisationens effektivitet og
frigøre ressourcer for at sikre en vellykket overgang til et nyt og bæredygtigt
Lundbeck. Programmet består af initiativer, der sigter på at optimere og
standardisere administrative processer, nedbringe kompleksiteten i Lundbecks
forsyningskæde, sikre endnu større effektivitet i udførelsen af kliniske
studier, strukturere indkøb og nedbringe omkostningerne på mindre vigtige
aktiviteter. Programmet følger planen om at opdele de kommercielle aktiviteter
i seks regioner: Europa, USA, Canada, Asien, Latinamerika og Mellemøsten &
Global Distribution for derved at afspejle Lundbecks globale diversificering og
sikre fuldt fokus på virksomhedens vækstmarkeder. Herudover vil den
kommercielle struktur i Europa med sine flere end 30 datterselskaber blive
samlet i 10 stærke forretningsenheder. Fit for the Future-programmet ventes at
køre i perioden 2013-2015.
“Lundbeck har fortsat fuldt fokus på sin langsigtede strategi, og gennem de
seneste år har vi taget væsentlige skridt til at forbedre effektiviteten i
vores organisation og vores evne til at opnå gode resultater i et omskiftende
miljø”, udtaler Lundbecks koncernøkonomidirektør Anders Götzsche, og
fortsætter: “Vi er fuldkommen klar over, at disse tiltag vil berøre mange af
vores medarbejdere, og vi vil gøre vores bedste for at mindske de eventuelle
negative konsekvenser, som tiltagene måtte medføre”.
Disse tiltag udgør endnu en aktivitet i de fortsatte bestræbelser på at
optimere Lundbecks forretning. Tidligere tiltag omfatter Decisions
Now-programmet og optimeringer af Lundbecks forsknings- og
udviklingsaktiviteter.
Lundbeck har spillet en vigtig rolle som specialist inden for hjernesygdomme i
mange år og har udviklet nye behandlinger til millioner af patienter rundt om i
verden. Dette nye tiltag vil forbedre Lundbecks evne til at lancere nye
lægemidler til gavn for patienter med hjernesygdomme.
Programmet ventes i alt at give årlige besparelser på over DKK 500 mio. fra
2016. Lundbeck forventer at omstrukturere sine administrative serviceydelser i
Europa og som følge heraf etablere et business-service center i Polen. Den
foreslåede omstrukturering af administrative serviceydelser vil formentlig få
indvirkning på omkring 180-200 stillinger i perioden 2014-2015. Efter den
foreslåede omstrukturering vil Lundbeck foretage en hensættelse på ca. DKK 200
mio. i 3. kvartal 2013, som dækker alle tiltag i Fit for the Future-programmet.
De endelige skøn over programmets omkostninger og besparelser er med forbehold
for gennemførelsen af konsultationsprocesser med de relevante samarbejdsudvalg.
Resultatforventninger
Lundbecks underliggende driftsresultater overstiger fortsat forventningerne, og
Lundbeck justerer derfor sine omsætningsforventninger til 2013. Lundbeck
fastholder sine forventninger til resultat af primær drift (EBIT) for 2013 som
udmeldt den 7. august 2013, men tallet indeholder nu også hensættelsen til Fit
for the Future-programmet på ca. DKK 200 mio.
Resultatforventninger til 2013
DKK mia. 2012 2013 2013
rapporte tidligere ny
ret forventning forventnin
g
Omsætning 14,8 14,6-15,0 14,8-15,2
-------------------------------------
Resultat af primær drift (EBIT) 1,7 1,3-1,7 1,3-1,7
-------------------------------------
EBIT (ekskl. EU-bøde) - 2,0-2,4 2,0-2,4
-------------------------------------
EBIT (ekskl. EU-bøde og hensættelse til - 2,0-2,4 2,2-2,6
omstruktureringer i 2013)
-------------------------------------
Lundbeck kontakt
Investorer: Presse:
Palle Holm Olesen Mads Kronborg
Chief Specialist, Head of Investor Relations Media Relations Manager
[email protected] [email protected]
+45 36 43 24 26 +45 36 43 30 00
Jens Høyer
Investor Relations Officer
[email protected]
+45 36 43 33 86
Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som
er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 50 år har vi været en af de
førende aktører inden for forskning i hjernesygdomme. Vores udvikling og
distribution af nyskabende behandlinger gør fortsat en forskel for mennesker
med hjernesygdomme. Vores primære fokusområder er alkoholafhængighed,
Alzheimers sygdom, depression/angst, epilepsi, Huntingtons sygdom, Parkinsons
sygdom, skizofreni og slagtilfælde.
Vi beskæftiger 5.800 medarbejdere i 57 lande, som arbejder i hele værdikæden
lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg, og de er
engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af
hjernesygdomme. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer
i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har
forskningscentre i Kina, Danmark og USA og produktionsfaciliteter i Kina,
Danmark, Frankrig, Italien og Mexico. Lundbeck omsatte for ca. DKK 15 mia. i
2012 (EUR 2 mia. eller USD 2,6 mia.).
Lundbecks aktier er noteret på fondsbørsen i København under symbolet “LUN”.
Lundbeck har et såkaldt sponsoreret ADR-program, som er noteret i USA (OTC)
under symbolet “HLUYY”. For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets
hjemmeside www.lundbeck.com.
Safe Harbor/Forward-Looking Statements
The above information contains forward-looking statements that provide our
expectations or forecasts of future events such as new product introductions,
product approvals and financial performance.
Such forward-looking statements are subject to risks, uncertainties and
inaccurate assumptions. This may cause actual results to differ materially from
expectations and it may cause any or all of our forward-looking statements here
or in other publications to be wrong. Factors that may affect future results
include interest rate and currency exchange rate fluctuations, delay or failure
of development projects, production problems, unexpected contract breaches or
terminations, government-mandated or market-driven price decreases for
Lundbeck's products, introduction of competing products, Lundbeck's ability to
successfully market both new and existing products, exposure to product
liability and other lawsuits, changes in reimbursement rules and governmental
laws and related interpretation thereof, and unexpected growth in costs and
expenses.
Certain assumptions made by Lundbeck are required by Danish Securities Law for
full disclosure of material corporate information. Some assumptions, including
assumptions relating to sales associated with product that is prescribed for
unapproved uses, are made taking into account past performances of other
similar drugs for similar disease states or past performance of the same drug
in other regions where the product is currently marketed. It is important to
note that although physicians may, as part of their freedom to practice
medicine in the US, prescribe approved drugs for any use they deem appropriate,
including unapproved uses, at Lundbeck, promotion of unapproved uses is
strictly prohibited.