AI assistant
H. Lundbeck A — Board/Management Information 2015
May 6, 2015
Preview isn't available for this file type.
Download source fileValby, Danmark, 2015-05-06 07:47 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Valby, Danmark, 6.
maj 2015 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at bestyrelsen
har udnævnt Kåre Schultz som ny administrerende direktør for Lundbeck. Kåre
Schultz tiltræder sin nye stilling den 20. maj 2015.
“Det er mig en stor fornøjelse at kunne meddele, at Kåre Schultz tiltræder som
administrerende direktør for Lundbeck. Hans enestående erfaring fra en
imponerende karriere i medicinalbranchen gør, at Kåre Schultz har præcis de
rette kvalifikationer til at håndtere de udfordringer, som Lundbeck står over
for,” udtaler Håkan Björklund, Lundbecks bestyrelsesformand.
Lundbecks kommende administrerende direktør har været viceadministrerende
direktør og koncerndriftsdirektør i Novo Nordisk A/S siden januar 2014. Han
blev ansat i Novo Nordisk i 1989.
Kåre Schultz er bestyrelsesformand for Royal Unibrew A/S og er medlem af
bestyrelsen i LEGO A/S, begge beliggende i Danmark. Han er Cand.merc. fra
Københavns Universitet fra 1987. Kåre Schultz er dansk statsborger og er født i
maj 1961.
“Lundbeck er unik i den forstand, at det er et selskab der fokuserer på
hjernesygdomme. Jeg føler mig motiveret og inspireret af Lundbecks vision, og
jeg glæder mig til at bruge min erhvervsmæssige baggrund til at føre Lundbeck
ind i en ny udviklingsfase.”, siger Kåre Schultz og fortsætter “Det er en
udfordrende tid for Lundbeck, og jeg ser frem til at arbejde sammen med alle i
Lundbeck for at bygge en stærk fremtid for vores patienter, aktionærer og
medarbejdere.”
Lundbeck kontakt
Investorer: Presse:
Palle Holm Olesen Mads Kronborg
Vice President, Investor Relations Pressechef
[email protected] [email protected]
+45 36 43 24 26 +45 36 43 30 00
Om Lundbeck
H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som
er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 50 år har vi været førende inden
for forskning i hjernesygdomme. Vores primære fokusområder er
alkoholafhængighed, Alzheimers sygdom, bipolar lidelse, depression/angst,
epilepsi, Huntingtons sygdom, Parkinsons sygdom, skizofreni og symptomatisk
neurogen orthostatisk hypotension (NOH).
Det skønnes, at 700 millioner mennesker på globalt plan lever med en
hjernesygdom, og alt for mange af dem lider på grund af utilstrækkelig
behandling, diskrimination, færre arbejdsdage, tidlig pension og andre
unødvendige konsekvenser. Vores daglige målsætning er at tilbyde personer med
hjernesygdomme en bedre behandling og dermed et bedre liv - vi kalder det
Progress in Mind.
Læs mere på www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind.
Vores ca. 6.000 medarbejdere i 57 lande arbejder i hele værdikæden lige fra
forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores
udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og
vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har forskningscentre i
Kina, Danmark og USA og produktionsfaciliteter i Kina, Danmark, Frankrig og
Italien. Lundbeck omsatte for ca. 13,5 mia. DKK i 2014 (1,8 mia. EUR eller 2,4
mia. USD).
Lundbecks aktier er noteret på børsen i København under symbolet “LUN”.
Lundbeck har et sponsoreret Niveau 1 ADR-program, der er noteret i USA (OTC)
under symbolet “HLUYY”. For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets
hjemmeside www.lundbeck.com.