Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

H. Lundbeck A AGM Information 2014

Mar 26, 2014

3367_iss_2014-03-26_29d79c6e-5713-4396-8f18-4743f8b1a1a6.pdf

AGM Information

Open in viewer

Opens in your device viewer

H. Lundbeck A/S

DK-2500 Valby, København Fax 36 43 82 62 www.lundbeck.com CVR-nummer: 56759913

Ottiliavej 9 Tlf 36 30 13 11 E-mail [email protected]

Lundbeck afholdt ordinær generalforsamling den 26. marts 2014 på selskabets hjemsted

Valby, Denmark, 26. marts 2014 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) har i dag offentliggjort, at på generalforsamlingen den 26. marts 2014 blev forslaget om at selskabets årsrapport kun udarbejdes på engelsk vedtaget.

Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning og årsrapporten blev godkendt.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag for 2014.

Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen fremsatte forslag om et udbytte på DKK 2,77 pr. aktie à nominelt DKK 5.

Håkan Björklund, Christian Dyvig, Thorleif Krarup, Melanie G. Lee og Lars Rasmussen blev genvalgt til bestyrelsen, mens der skete nyvalg af Terrie Curran. Jes Østergaard stillede ikke op til genvalg. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Håkan Björklund som formand og Christian Dyvig som næstformand.

I forlængelse af bestyrelsens konstitution konstitueredes Revisionskomitéen, Kompensationskomitéen og Videnskabskomitéen.

Thorleif Krarup, Håkan Björklund og Lars Rasmussen blev valgt som medlemmer af Revisionskomitéen. Håkan Björklund, Lars Rasmussen og Terrie Curran blev valgt som medlemmer af Kompensationskomitéen. Melanie G. Lee og Christian Dyvig blev valgt som medlemmer af Videnskabskomitéen.

Bestyrelsen for H. Lundbeck A/S har herefter følgende sammensætning:

  • Håkan Björklund (formand)
  • Christian Dyvig (næstformand)
  • Thorleif Krarup
  • Melanie G. Lee
  • Lars Rasmussen
  • Terrie Curran
  • Mona Elisabeth Elster (medarbejdervalgt)
  • Jørn Møller Mayntzhusen (medarbejdervalgt)
  • Henrik Sindal Jensen (medarbejdervalgt)

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

Bestyrelsens forslag om ændring af selskabets "Vederlagsretningslinjer for bestyrelsen og direktionen i H.Lundbeck A/S" blev vedtaget.

Bestyrelsens forslag om indsættelse af en bemyndigelse i vedtægterne til at forhøje aktiekapitalen med et nominelt beløb indtil kr. 40.000.000 med eller uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer og forslag om at bemyndige bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier blev vedtaget.

Forslagene fra en aktionær om indsættelse af yderligere finansielle oplysninger i indkaldelsen til generalforsamling, om forenkling af online-adgangen til årsrapporter og regnskabstal og om traktementet ved generalforsamlinger blev ikke vedtaget.

Der var ikke yderligere til behandling på generalforsamlingen.

Bestyrelsen

Lundbeck kontakt

Investorer: Presse:

Palle Holm Olesen Mads Kronborg Chief Specialist, Investor Relations Media Relations Manager [email protected] [email protected] +45 36 43 24 26 +45 36 43 30 00

Jens Høyer Specialist, Investor Relations [email protected] +45 36 43 33 86

Om Lundbeck

H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 50 år har vi været en af de førende aktører inden for forskning i hjernesygdomme. Vores udvikling og distribution af nyskabende behandlinger gør fortsat en forskel for mennesker med hjernesygdomme. Vores primære fokusområder er alkoholafhængighed, Alzheimers sygdom, depression/angst, epilepsi, Huntingtons sygdom, Parkinsons sygdom, skizofreni og slagtilfælde.

Vi beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere i 57 lande, som arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg, og de er engageret i at forbedre livskvaliteten for mennesker, der lider af hjernesygdomme. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vi har forskningscentre i Kina, Danmark og USA og produktionsfaciliteter i Kina, Danmark, Frankrig, Italien og Mexico. Lundbeck omsatte for DKK 15,3 mia. i 2013.