AI assistant
GreenMobility — Capital/Financing Update 2017
May 31, 2017
3437_rns_2017-05-31_afd0be9a-329b-414d-af72-a7a7deb589f3.pdf
Capital/Financing Update
Open in viewerOpens in your device viewer
GreenMobility
DIN BYBIL
GreenMobility A/S
(et dansk aktieselskab, CVR-nr. 35 52 15 85)
Udbud af mellem 366.666 og 416.666 stk. Aktier
Udbudskurs: 150 kr. pr. Udbudt Aktie
Dette prospekt ("Prospektet") er udarbejdet i forbindelse med et offentligt udbud af minimum 366.666 og maksimum 416.666 stk. nye Aktier (de "Udbudte Aktier") à nominelt 0,40 kr. i GreenMobility A/S ("Selskabet" eller "GreenMobility") til private og institutionelle investorer i Danmark samt potentielle privatplaceringer til enkelte institutionelle investorer i visse lande indenfor det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS") ("Udbuddet"). Begrebet "Udbudte Aktier" omfatter også et antal Eksisterende Aktier (som defineret nedenfor), der stilles til rådighed af Selskabets majoritetsaktionær, HICO Group ApS ("HICO Group"), under en aktielånsaftale med henblik på levering af Udbudte Aktier til investorer på Afviklingsdatoen (som defineret nedenfor). Salget af de Udbudte Aktier vil medføre et bruttoprovenu på mindst 55,0 mio. kr. og maksimalt 62,5 mio. kr. Det nøjagtige antal af Udbudte Aktier vil blive fastsat på grundlag af bookbuilding, men hvis der ikke findes købere til mindst 366.666 Udbudte Aktier (svarende til et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr.) vil Udbuddet ikke blive gennemført.
Udbuddet er ikke garanteret, men i alt 23 tilsagnsgivere har umiddelbart forud for offentliggørelsen af dette Prospekt afgivet bindende forhandstilsagn om at tegne i alt 161.416 Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet. Disse investorer vil få fuld tildeling i forbindelse med allokering af de Udbudte Aktier i Udbuddet.
Selskabet har én aktieklasse. Pr. datoen for dette dokument udgør Selskabets aktiekapital nominelt 500.000 kr. fordelt på 1.250.000 stk. Aktier à 0,40 kr., der alle er fuldt indbetalt (de "Eksisterende Aktier"). De Udbudte Aktier får samme rettigheder som Selskabets Eksisterende Aktier.
Udbuddet er en fastkursemission og Udbudskursen (som defineret nedenfor), som de Udbudte Aktier vil blive solgt til, er fastsat til 150 kr. pr. Udbudt Aktie ("Udbudskursen").
Selskabets Eksisterende Aktier og de Udbudte Aktier (tilsammen "Aktierne") er søgt optaget til handel på Nasdaq First North Denmark, der drives af Nasdaq Copenhagen A/S ("Nasdaq First North") under symbolet "GREENM" ("Optagelsen til handel"). Aktierne har ikke været handlet offentligt inden Optagelsen til handel. Den første handelsdag for de Eksisterende Aktier på Nasdaq First North forventes at være den 16. juni 2017. Den første handelsdag for de nye Aktier, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af Udbuddet, forventes at være den 21. juni 2017 efter registrering af den relaterede kapitalforhøjelse i Erhvervsstyrelsen.
Potentielle investorer rådes til at undersøge alle risici og juridiske krav beskrevet i Prospektet, som måtte være relevante i forbindelse med en investering i de Udbudte Aktier. Investering i de Udbudte Aktier indebærer en høj risiko. Der henvises til afsnittene "Risikofaktorer", der begynder på side 13 for en gennemgang af visse risikofaktorer, som potentielle investorer bør overveje, før de investerer i de Udbudte Aktier. Henset til Selskabets begrænsede driftshistorik og risikofaktorer bør potentielle investorer særligt afholde sig fra at lægge uforholdsmæssigt meget vægt på Selskabets forventninger eller målsætninger for fremtidige driftsresultater, omsætning, ekspansionsmuligheder, m.v.
Udbudsperioden ("Udbudsperioden") løber fra og med onsdag den 31. maj 2017 til og med senest torsdag den 15. juni 2017 kl. 12.00. Udbudsperioden kan lukkes før den 15. juni 2017, men hel eller delvis lukning af Udbudsperioden vil dog tidligst finde sted mandag den 12. juni 2017 kl. 00.01. Udbudsperioden for købsordrer til og med en kursværdi på 1 mio. kr. kan lukkes før resten af Udbuddet.
Det forventes, at levering af de Udbudte Aktier i form af Eksisterende Aktier mod kontant betaling i danske kroner i henhold til Udbuddet vil finde sted den 20. juni 2017 ("Afviklingsdatoen"). De Udbudte Aktier leveres elektronisk under ISIN koden DK0060817898 til investorernes konti hos VP SECURITIES A/S ("VP Securities").
Dette Prospekt er udarbejdet i henhold til dansk ret og udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at tegne eller købe de Udbudte Aktier eller en del deraf i nogen jurisdiktion udenfor Danmark til nogen person, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud i den pågældende jurisdiktion. De Udbudte Aktier er ikke blevet og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act og udbydes og sælges udelukkende udenfor USA i henhold til Regulation S. Udlevering af dette Prospekt og udbud af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Personer, der kommer i besiddelse af dette Prospekt, forudsættes af Selskabet selv at indhente oplysninger om og overholde sådanne begrænsninger. Prospektet må ikke distribueres til eller på nogen anden måde gøres tilgængeligt uden for Danmark, medmindre en sådan distribution er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion.
Nasdaq First North er en alternativ markedsplads, som drives af børserne, der indgår i Nasdaq-koncernen. Selskaber på Nasdaq First North er ikke underlagt de samme regler, som selskaber optaget til handel på det regulerede hovedmarked (Main Market). I stedet er de underlagt et mindre omfattende regelsæt, der er tilpasset mindre vækstselskaber. En investering i et selskab, som handles på Nasdaq First North, kan derfor være mere risikabel end en investering i et selskab optaget til handel på Main Market. Alle selskaber med aktier optaget til handel på Nasdaq First North har en Certified Advisor, som overvåger, at regelsættet efterleves. Det er Nasdaq Copenhagen A/S, der godkender Selskabets ansøgning om optagelse til handel på Nasdaq First North.
Certified Adviser og Book-runner
KAPITAL | PARTNER
Dette Prospekt er dateret den 31. maj 2017
i
Generel information
I dette Prospekt henviser "Selskabet" til GreenMobility A/S, der er et dansk aktieselskab indregistreret med CVR-nr. 35 52 15 85.
Dette Prospekt er udarbejdet i henhold til dansk ret i forbindelse med et offentligt udbud af de Udbudte Aktier i Danmark til private og institutionelle investorer og med henblik på optagelse til handel af Selskabets Aktier på Nasdaq First North i Danmark i overensstemmelse med kravene i lovbekendtgørelse nr. 251 af 21. marts 2017 om værdipapirhandel med senere ændringer ("Værdipapirhandelsloven"), bekendtgørelse nr. 1257 af 6. november 2015 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked og ved offentlige udbud af værdipapirer over EUR 5.000.000 som ændret ved bekendtgørelse nr. 444 af 18. maj 2016 ("Prospektbekendtgørelsen") samt Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer ("Prospektforordningen") i forbindelse med Udbuddet og Optagelsen til handel på Nasdaq First North. Det bemærkes, at registreringsdokumentet, som udgør en del af dette Prospekt, er udarbejdet i henhold til Annex XXV til Prospektforordningen, der finder anvendelse på små og mellemstore virksomheder. Dette Prospekt foreligger kun på dansk. Prospektet er underlagt dansk ret.
Selskabet er ansvarligt for Prospektet i henhold til gældende dansk lovgivning og ingen anden person afgiver nogen direkte eller indirekte erklæringer eller garantier om nøjagtigheden eller fuldstændigheden af Prospektet eller de oplysninger eller udtalelser, der er indeholdt heri.
Oplysningerne i Prospektet gælder pr. datoen på forsiden, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Udlevering af Prospektet på et hvilket som helst tidspunkt kan ikke betragtes som indeståelse for, at der ikke er sket ændringer i Selskabets forhold efter denne dato, eller at Prospektets oplysninger er korrekt på noget tidspunkt efter dets datering. Ændringer i oplysningerne i dette Prospekt, som kan påvirke værdiansættelsen af de Udbudte Aktier, mellem tidspunktet for offentliggørelse og afslutningen af Udbudsperioden, vil blive offentliggjort i henhold til reglerne i bl.a. Prospektbekendtgørelsen, som regulerer offentliggørelse af prospekttilleg. Oplysninger i dette Prospekt stammer fra Selskabet og andre kilder, der er identificeret i dette Prospekt.
Investorer bør ved deres investeringsbeslutning henholde sig til deres egen vurdering af Selskabet og vilkårene for Udbuddet som beskrevet i dette Prospekt, herunder fordele og risikofaktorer. Ethvert køb af Udbudte Aktier bør foretages på grundlag af de vurderinger af oplysningerne i Prospektet, som den pågældende investor måtte finde nødvendige, herunder det juridiske grundlag og de juridiske konsekvenser af Udbuddet samt mulige skattemæssige konsekvenser, før der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal investeres i de Udbudte Aktier eller ej.
Salgsbegrænsninger
Optagelsen til handel og Udbuddet gennemføres i henhold til dansk ret. Selskabet har ikke truffet og vil ikke træffe foranstaltninger til at søge om tilladelse til et offentligt udbud i andre jurisdiktioner end Danmark. I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, der har gennemført Prospektdirektivet, er dette Prospekt alene rettet mod og henvender sig alene til investorer i den pågældende EØS-medlemsstat, som opfylder kriterierne for fritagelse for forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt, herunder kvalificerede investorer, som defineret i Prospektdirektivet som implementeret i den pågældende EØS-medlemsstat.
Udlevering af Prospektet og udbud eller salg af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov og/eller omfattet af andre restriktioner. Prospektet udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe de Udbudte Aktier eller en del deraf i nogen jurisdiktion til nogen person, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Investorer, der køber eller tegner Udbudte Aktier, anses for at have afgivet visse bekræftelser og indeståelser og indgået visse aftaler, som beskrevet i Prospektet. Personer bosiddende uden for Danmark, der kommer i besiddelse af Prospektet, forudsættes af Selskabet selv at indhente oplysninger om og overholde disse begrænsninger.
Prospektet må ikke anvendes, distribueres, videresendes, gengives eller på anden måde gøres tilgængeligt og de Udbudte Aktier må ikke, direkte eller indirekte, udbydes eller sælges i USA, Canada, Australien eller Japan eller i nogen andre jurisdiktioner uden for Danmark, medmindre en sådan anvendelse eller distribution eller et sådant udbud, et sådant salg eller en sådan udnyttelse er tilladt i henhold til gældende lovgivning i den pågældende jurisdiktion, og Selskabet kan anmode om at modtage tilfredsstillende dokumentation derfor. Investorer må ikke helt eller delvist gengive eller distribuere dette Prospekt, og investorer må ikke videregive dette Prospekts indhold eller anvende oplysningerne i dette Prospekt til andre formål end overvejelse af, hvorvidt de ønsker at købe de Udbudte Aktier. Investorer tiltræder ovenstående ved at acceptere modtagelse af dette Prospekt. Selskabet har ikke noget juridisk ansvar for eventuelle overtrædelser af disse begrænsninger fra nogen persons side.
Meddelelse vedrørende begrænsninger i det Europæiske Økonomiske Samarbejde ("EØS")
Med undtagelse af det udbud, der påtænkes i Danmark, er det ved udarbejdelsen af dette Prospekt forudsat, at alle udbud af Udbudte Aktier foretages i henhold til en fritagelse i henhold til Prospektdirektivet som gennemført i EØS-medlemsstaterne fra kravet om at udarbejde et prospekt ved udbud af Udbudte Aktier. De Udbudte Aktier er ikke blevet og vil ikke blive udbudt til offentligheden i nogen EØS-medlemsstat, der har gennemført Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 med senere ændringer ("Prospektdirektivet"), udover Danmark (en "Relevant Medlemsstat"). Uanset det foregående kan der foretages et udbud af de Udbudte Aktier i medfør af følgende undtagelser i henhold til Prospektdirektivet som implementeret i den Relevante Medlemsstat
i. Til enhver kvalificeret investor som defineret i Prospektdirektivet,
ii. Til færre end 150 fysiske eller juridiske personer (bortset fra "Kvalificerede Investorer" som defineret i Prospektdirektivet) under forudsætning af forudgående skriftligt samtykke fra Selskabet, eller
iii. Under alle andre omstændigheder, der er omfattet af artikel 3, stk. 2 i Prospektdirektivet.
forudsat at et sådant udbud af Udbudte Aktier ikke indebærer et krav om offentliggørelse af et prospekt i henhold til artikel 3 i Prospektdirektivet eller et prospekttilleg i henhold til artikel 16 i Prospektdirektivet som suppleret af Kommissionens delegerede forordning (EF) nr. 382/2014 af 7. marts 2014.
I forbindelse med denne bestemmelse betyder udtrykket et "udbud til offentligheden" vedrørende nogen af de Udbudte Aktier i en Relevant Medlemsstat den kommunikation, i enhver form og med ethvert middel, af tilstrækkelige oplysninger om Udbuddets vilkår og de Udbudte Aktier, der gør investor i stand til at træffe en beslutning om køb af Udbudte Aktier, som denne definition måtte blive ændret i den pågældende Relevante Medlemsstat af ethvert tiltag, hvorved Prospektdirektivet gennemføres i den pågældende Relevante Medlemsstat, og udtrykket "Prospektdirektiv" betyder direktiv 2003/71/EF (med senere ændringer, i det omfang det er gennemført i den Relevante Medlemsstat) samt alle relevante gennemførelsesforanstaltninger i den Relevante Medlemsstat.
Fuldbyrdelse af domme
GreenMobility er et aktieselskab registreret i henhold til dansk lovgivning. Alle medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen er bosiddende i Danmark, og en væsentlig del af Selskabets og sådanne personers aktiver befinder sig i Danmark. Som følge heraf kan investorerne muligvis ikke få forkyndt en stævning uden for Danmark mod Selskabet eller disse personer, eller ved domstole uden for Danmark få fuldbyrdet domme, der er afsagt på baggrund af gældende lovgivning i jurisdiktioner uden for Danmark.
Præsentation af økonomiske og visse andre oplysninger
På grund af afrundinger kan der forekomme afvigelser mellem de i Prospektet anførte tal og tallene i Selskabets aflagte regnskaber. Henvisninger til "kr.", "DKK" eller "danske kroner" er til danske kroner.
Fremadrettede udsagn
Visse udsagn i dette Prospekt kan indeholde fremadrettede udsagn. Sådanne udsagn vedrører Ledelsens forventninger, overbevisninger, intentioner eller strategier vedrørende fremtiden pr. Prospektdatoen. De fremadrettede udsagn afspejler Ledelsens nuværende synspunkter og antagelser med hensyn til fremtidige begivenheder, er behæftet med risici og usikkerheder, herunder sådanne som er baseret på omstændigheder, der ligger uden for Selskabets kontrol. De faktiske og fremtidige resultater og udviklingen kan afvige væsentligt fra, hvad der er angivet i disse udsagn. Bortset fra eventuelle prospekttilleg, som Selskabet fordres at offentliggøre i henhold til dansk ret, agter Selskabet ikke og påtager sig ikke nogen forpligtelse til at opdatere de fremadrettede udsagn i dette Prospekt efter Prospektdatoen.
Markeds- og brancheoplysninger samt oplysninger fra tredjemand
Dette Prospekt indeholder historiske markedsdata og brancheforventninger, herunder oplysninger vedrørende størrelsen af det marked, GreenMobility opererer på.
Disse oplysninger er blevet opgjort på baggrund af en række forskellige offentlige kilder, herunder rapporter udarbejdet af Boston Consulting Group (BCG), McKinsey & Company, UC Berkeley, Bundesverbandt CarSharing, selskabers websider og andre offentligt tilgængelige oplysninger, og er endvidere baseret på GreenMobility's viden om markederne. Idet kilderne anses for at være pålidelige, er brancheforventninger og markedsanalyser tilsvarende ikke blevet uafhængigt efterprøvet af GreenMobility. GreenMobility erklærer ikke, at disse historiske oplysninger er korrekte. Brancheforventninger er i deres natur behæftet med betydelig usikkerhed. Der kan ikke gives sikkerhed for, at nogen af forventningerne vil blive opfyldt. Det kan således ske, at udviklingen i GreenMobility's aktiviteter afviger fra den markedsudvikling, der er angivet i dette Prospekt. GreenMobility påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere sådanne oplysninger. Markedsstatistikker er forbundet med en indbygget usikkerhed og afspejler ikke nødvendigvis de faktiske markedsforhold. Sådanne statistikker er baseret på markedsundersøgelser, der igen er baseret på stikprøver og subjektive vurderinger.
GreenMobility bekræfter, at oplysninger fra tredjemand er gengivet korrekt, og at der efter GreenMobility's overbevisning ud fra de oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand, ikke er udeladt fakta, som kan medføre, at de gengivne oplysninger er unøjagtige eller vildledende.
Enhver henvisning til eller erklæring om Selskabets konkurrencestilling er baseret på Selskabets egen vurdering og viden om det marked, som Selskabet opererer på.
iii
Indholdsfortegnelse
Generel information ... i
Indholdsfortegnelse ... iii
Ansvar og erklæringer ... 1
RESUMÉ ... 2
Risikofaktorer ... 13
Del I – Beskrivelse af GreenMobility ... 22
1 Ansvarlige ... 22
2 Revisorer ... 22
3 Udvalgte regnskabsoplysninger ... 22
4 Risikofaktorer ... 22
5 Oplysninger om udsteder ... 22
5.1 Selskabets historie og udvikling samt finanskalender ... 22
5.2 Investeringer ... 23
6 Forretningsoversigt ... 23
6.1 Væsentlige markeder ... 23
6.2 GreenMobility's hovedvirksomhed ... 28
7 Organisationsstruktur ... 37
8 Ejendomme, anlæg og udstyr ... 37
9 Gennemgang af drift og regnskaber ... 38
10 Kapitalressourcer ... 45
11 Forskning og udvikling, og immaterielle rettigheder (herunder patenter og licenser) ... 46
12 Trendoplysninger ... 46
13 Resultatforventninger eller -prognoser ... 47
14 Bestyrelse, direktion og Nøglemedarbejdere ... 53
15 Aflønning, goder og øvrige forhold ... 56
16 Bestyrelsens arbejdspraksis ... 57
17 Personale ... 57
18 Større aktionærer ... 58
19 Transaktioner med nærtstående parter ... 59
20 Oplysninger om udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater ... 60
20.1 Historiske regnskabsoplysninger ... 60
20.2 Ledelsens erklæring vedrørende de historiske regnskabsoplysninger ... 60
20.3 Den uafhængige revisors erklæring vedrørende de historiske regnskabsoplysninger ... 60
20.4 Midlertidige oplysninger og andre regnskabsoplysninger ... 61
20.5 Udbyttepolitik ... 61
20.6 Tvister ... 61
20.7 Væsentlige ændringer i GreenMobility's finansielle eller handelsmæssige stilling ... 62
21 Yderligere oplysninger ... 62
21.1 Aktiekapital før og efter Udbuddet ... 62
iv
21.2 Selskabets Vedtægter...63
21.3 Oplysninger indarbejdet ved henvisning...65
22 Væsentlige kontrakter...66
23 Oplysninger fra tredjemand, ekspertudtalelser og interesseerklæringer...66
24 Dokumentationsmateriale...67
25 Oplysninger om kapitalbesiddelser...67
Del II – Udbuddet...68
1 Ansvar...68
2 Risikofaktorer...68
3 Nøgleoplysninger...68
3.1 Erklæring om arbejdskapitalen...68
3.2 Kapitalisering og gældssituation...68
3.3 Fysiske og juridiske personers interesse i Udbuddet...69
3.4 Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenuet...70
4 Oplysninger om de værdipapirer, der udbydes og optages til handel...70
5 Vilkår og betingelser for Udbuddet...73
5.1 Udbudsbetingelser...73
5.2 Provenu fra Udbuddet...73
5.3 Udbudsperioden...74
5.4 Tilbagekaldelse af Udbuddet...74
5.5 Nedsættelse af tegning...74
5.6 Mindste og højeste tegningsbeløb...74
5.7 Investorers ret til tilbagekaldelse...75
5.8 Betaling for og levering af Udbudte Aktier...75
5.9 Offentliggørelse af resultatet af Udbuddet...75
5.10 Fordelingsplan, tildeling af Udbudte Aktier, salgsbegrænsninger m.v...75
5.11 Udbudskursen...77
5.12 Salg/køb af aktier i GreenMobility af medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen og Nøglemedarbejdere...77
5.13 Placering og garanti...77
6 Optagelse til handel og handelsaftaler...78
7 Aktionærer, der ønsker at sælge...78
8 Udgifter ved Udbuddet...79
9 Udvanding...79
10 Yderligere oplysninger...79
Del III – Definitioner og ordliste...81
Historiske regnskaber...F-1-F-38
Bilag A – Vedtægter...A-1-A-4
Bilag B – Ordreblanket...B-1-B-2
1
Ansvar og erklæringer
Selskabets ansvar
GreenMobility A/S er ansvarlig for dette Prospekt i henhold til dansk ret.
Selskabets erklæring
Vi erklærer herved, at vi, som ansvarlige for dette Prospekt på vegne af Selskabet, har gjort vores bedste for at sikre, at oplysninger i Prospektet efter vores bedste vidende er i overensstemmelse med fakta, og at der ikke er udeladt oplysninger, som kan påvirke dets indhold.
Frederiksberg, 31. maj 2017
GreenMobility A/S
Bestyrelsen
Henrik Isaksen
Formand
Jørn P. Jensen
Mette Walsted Vestergaard
Pia Kleist Jørgensen
Henrik Isaksen: Administrerende direktør i HICO Group
Jørn P. Jensen: Professionelt bestyrelsesmedlem
Mette Walsted Vestergaard: Selvstændig inden for journalistik, kommunikation og konferencer
Pia Kleist Jørgensen: Director for Global Brand Partnering hos Bang & Olufsen A/S
Direktion
Torben Andersen
Administrerende direktør
Søren Kovsted
Økonomidirektør
2
RESUMÉ
Resuméer består af oplysningskrav, der benævnes “Elementer”. Disse Elementer er nummereret i afsnit A—E (A.1—E.7). Dette resumé indeholder alle de Elementer, der skal være indeholdt i et resumé for denne type værdipapir og udsteder i henhold til Prospektforordningen nr. 486/2012 med senere ændringer. Da nogle Elementer ikke kræves medtaget, kan der forekomme huller i nummereringen af Elementerne. Selvom et Element skal indsættes i resuméet på grund af typen af værdipapir og udsteder, er det muligt, at der ikke kan gives nogen relevante oplysninger om Elementet. I så fald indeholder resuméet en kort beskrivelse af Elementet med angivelsen “ikke relevant”.
| AFSNIT A – INDLEDNING OG ADVARSLER | ||
|---|---|---|
| A.1 | Advarsel til investorer | Dette resumé skal læses som indledning til Prospektet. |
| Enhver beslutning om investering i de Udbudte Aktier bør træffes på baggrund af Prospektet som helhed. | ||
| Hvis en sag vedrørende oplysningerne i Prospektet indbringes for en domstol i henhold til national lovgivning i medlemsstaterne i EØS, kan den sagsøgende investor være forpligtet til at betale omkostningerne i forbindelse med oversættelse af Prospektet, inden sagen indledes. | ||
| Kun de personer, som har indgivet resuméet, kan ifalde et civilretligt erstatningsansvar, men kun såfremt resuméet er misvisende, ukorrekt eller uoverensstemmende, når det læses sammen med de andre dele af Prospektet, eller ikke, når det læses sammen med Prospektets andre dele, indeholder nogleoplysninger som hjælp til investorernes overvejelser om, hvorvidt de vil investere i de Udbudte Aktier. | ||
| A.2 | Tilsagn til formidlere | Ikke relevant. Der er ikke indgået nogen aftale vedrørende anvendelse af Prospektet i forbindelse med et efterfølgende salg eller en endelig placering af de Udbudte Aktier. |
| AFSNIT B – UDSTEDER OG GARANT | ||
| --- | --- | --- |
| B.1 | Juridisk navn og binavne | GreenMobility A/S. Selskabet driver også virksomhed under binavnene Green Mobility A/S og GREENM A/S. |
| B.2 | Domicil, retlig form, indregistreringsland | Selskabet har hjemsted på adressen Hillerødgade 30 A, 2200 København N, som er beliggende i Frederiksberg Kommune. |
| Selskabet blev stiftet i Danmark som anpartsselskab i henhold til dansk ret den 24. oktober 2013 og omdannet til et dansk aktieselskab i marts 2016. | ||
| B.3 | Nuværende virksomhed og hovedaktiviteter | GreenMobility agerer inden for "Mobility as a Service" (MaaS) markedet og mere specifikt inden for markedet for delebiler, hvor GreenMobility under brandet 'Din Bybil' er en af hovedaktørerne i Operationsområdet i Storkøbenhavn inden for den underkategori, som betegnes bybiler. |
| Begrebet "delebiler" dækker således over et bredt spektrum af deleordninger af biler. Det specielle ved bybilen ("Free Float Vehicles") er, at den ikke skal hentes og returneres til et bestemt sted, som er tilfældet for traditionelle delebiler ("Fixed Float Vehicles") og delebiler, der udlejes af privatpersoner (peer-to-peer/P2P). Bybiler kan være komplementære til den offentlige transport som "last mile" ("sidste km") transportform og komplementerer de øvrige MaaS udbydere, som f.eks. delebiler, som et samlet alternativ til egen privatbil. For de personer, der ønsker selv at føre bilen, er GreenMobility's bybilskoncept også et alternativ til taxier og andre chaufførrevne delebilskoncepter. |
| | Det er Ledelsens opfattelse, at bybiler generelt, og særligt bybiler med et mere miljøvenligt drivmiddel end benzin og diesel, henvender sig til det moderne bymenneske med et mobilitetstilbud, som kan gøre hverdagen lettere. Særligt elektriske bybiler som GreenMobility's bybilskonceptet er baseret på at tilbyde, hvad Ledelsen betragter som en bekvem, billig og miljøvenlig transport, der har potentialet til at mindske færdselstrængsel og presset på parkeringspladser i det offentlige rum gennem en reducering af antallet af privatejede biler samt mindskning af forureningen fra bilerne.
GreenMobility's bybiler, der alle er elektriske og af mærket Renault Zoe, har ingen faste parkeringspladser og lejen påbegyndes fra dér, hvor bilen er parkeret og kan afsluttes inden for Operationsområdet på ikke-tidsbegrænset, offentlig parkering eller særlige reserverede parkeringspladser (Hotspots).
Lejen af bybilerne sker gennem GreenMobility's App, hvor man også kan se bybilernes placering, og man kan reservere en bil, åbne/låse bilen samt afslutte lejen. App'en fungerer således også som én nøgle til alle GreenMobility's bybiler. Kunden betaler kun for den tid, bybilen bruges. Lejen af bybilerne er typisk baseret på minutbaseret taksering på pt. 3,50 kr. i minuttet uden yderligere omkostninger for kunden til elektricitet, forsikring, parkering, m.m., og udgør maksimalt 450 kr. pr. 24 timer. Bybilerne kan også lejes gennem et abonnement til en fast månedlig pris på pt. 1.195 kr.
GreenMobility har pt. en bilflåde på ca. 400 biler, der er placeret i kommunerne København, Frederiksberg og Gentofte samt enkeltstående operationsområder, såkaldte Satellitter uden for de tre kommuner ("Operationsområdet i Storkøbenhavn"). Operationsområdet er dynamisk og er siden lanceringen i slutningen af oktober 2016 blevet udvidet flere gange.
Selskabets vækststrategi omfatter lancering af bybiler i andre lande og byer, herunder egne etableringer, etableringer med samarbejdspartnere samt etablering via franchise, baseret på det aktuelle forretningskoncept i Storkøbenhavn, og tilpasset de lokale forhold. GreenMobility har ikke på nuværende tidspunkt indgået nogen franchise- eller partnerskabsaftaler vedrørende geografisk ekspansion og har pt. alene en operation af bybiler i Operationsområdet i Storkøbenhavn.
GreenMobility's koncept er bygget op med internationale leverandører, der derfor potentielt også kan indgå i den internationale vækststrategi afhængig af den konkrete forretningsmodel. |
| --- | --- |
| B.4a | Beskrivelse af de væsentligste nyere tendenser, der påvirker Selskabet og de sektorer, inden for hvilke Selskabet opererer |
| | Den stigende udbredelse af bybiler og delebiler hænger efter Ledelsens vurdering sammen med fremkomsten af, hvad GreenMobility ser som, tre globale megatrends; 1. urbanisering, 2. bæredygtighed og 3. deleøkonomi. Delebilsordninger har tiltrukket mange kunder de senere år, og Ledelsen har en forventning om, at kundetilvæksten inden for delebiler herunder bybiler vil fortsætte.
Ifølge The Boston Consulting Group's rapport: “What’s Ahead for Car Sharing?” (2016), var der i 2015 i de tre regioner: Asien-Stillehavsområdet, Europa og Nordamerika i alt 5,8 mio. kunder af 86.000 biler i de forskellige delebilsordninger, heraf 2,1 mio. kunder og 31.000 biler i Europa. I henhold til samme rapport er den største vækst inden for delebilsordninger sket siden 2011, og det estimeres, at antallet af kunder på det samlede europæiske marked for alle typer delebiler vil vokse fra 2,1 mio. kunder i 2015 til 14 mio. kunder i 2021. Dette svarer til en årlig vækst ("compounded annual growth rate" eller "CAGR") på 37 %.
I Tyskland har bybiler været på markedet siden 2011. I henhold til Bundesverband CarSharing Datenblatt steg antallet af bybilskunder fra 183.000 i 2012 til 1.260.000 i 2016. Dette svarer til en årlig vækst (CAGR) på 62 %. I samme periode voksede antallet af traditionelle delebiler fra 270.000 til 455.000, hvilket svarer til en årlig vækst (CAGR) på 14 %. Antallet af kunder i de to segmenter (bybiler + traditionelle delebiler) voksede fra 453.000 til 1.715.000 svarende til en årlig vækst (CAGR) på 39 %. |
4
| | | Desuden forventer Ledelsen, at bybiler på sigt vil bidrage til en reduktion af trængslen i byerne. Denne forventning støttes af et 3-årigt studie foretaget af University of Berkely i fem nordamerikanske byer, offentliggjort juli 2016: “UC Berkeley TSRC (2016): The Impacts of Car2go on Vehicle Ownership, Modal Shift, Vehicle Miles Traveled, and Greenhouse Gas Emissions: An Analysis of Five North American Cities”, som konkluderede, at hver bybil fjernede 7-11 biler fra gaderne, medførte en gennemsnitlig reduktion af bilanvendelse i kørte kilometer på 11 % og en gennemsnitlig reduktion af drivhusgasser på 10 % forbundet med kørsel i de pågældende byer.
MaaS koncepternes hastige og globale udbredelse inden for biltransport har øget usikkerheden med hensyn til, hvordan transportbehovene vil blive tilfredsstillet i fremtiden. Væsentlige aktører inden for bilindustrien, som bilproducenter, billeasingfirmaer og biludlejningsfirmaer har dels investeret i egne koncepter, dels købt op blandt forskellige koncepter, herunder bybilskoncepter.
De udenlandsk baserede udbydere af bybiler forventes fortsat at udvide deres geografiske markeder, og Selskabets Ledelse forventer derfor en fortsat vækst i antallet af bybilskunder samlet set de næste fem år. |
| --- | --- | --- |
| B.5 | Beskrivelse af koncernen og Selskabets plads i koncernen | GreenMobility er pr. Prospektdatoen et datterselskab af HICO Group, der ejer 90 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet.
Pr. Prospektdatoen har GreenMobility ingen ejerandele i datterselskaber eller tilknyttede virksomheder. |
| B.6 | Personer, som enten direkte eller indirekte besidder en andel af Selskabets kapital eller stemmerettigheder eller har kontrol over Selskabet | Nedenstående tabel anfører de aktionærer, som pr. Prospektdatoen har meddelt Selskabet, at de ejer mindst 5 % af Selskabets Aktier eller stemmerettigheder samt disse aktionærers faktiske aktiebesiddelse/andel af stemmerne.
Større aktionærer i Selskabet pr. Prospektdatoen |
| Aktionær | Nominel værdi af Aktier i kr. | Antal Aktier | Aktiebesiddelse og stemmerettigheder |
| HICO Group ApS^{1} | 450.000 | 1.125.000 | 90 % |
| Jørn P. Jensen | 25.000 | 62.500 | 5 % |
| (1) HICO Group ApS ejes 100 % af bestyrelsesformand Henrik Isaksen.
Selskabet har én aktieklasse, hver aktie giver 1 stemme, og der er ingen ejer- eller stemmeretsbegrænsninger. |
| B.7 | Udvalgte regnskabs- og virksomhedsoplysninger | Nedenstående udvalgte regnskabsoplysninger, herunder udvalgte tal fra resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen, er uddraget af Selskabets offentliggjorte reviderede årsregnskab for 2016 med tilhørende sammenligningstal for 2015, som er udarbejdet i henhold til International Financial Reporting Standards (“IFRS”) som godkendt af EU. Endvidere er medtaget reviewede perioderegnskabsoplysninger, der er uddraget af det til brug for Prospektet udarbejdede perioderegnskab for tre måneders perioden 1. januar - 31. marts 2017 med tilhørende sammenligningstal for 2016, der er udarbejdet i henhold til IAS 34 som godkendt af EU.
Med henvisning til GreenMobility’s begrænsede driftshistorik har Ledelsen besluttet ikke at udarbejde nøgletal til brug for dette Prospekt. Fremadrettet vil Ledelsen dog løbende vurdere rationalet for at offentliggøre udvalgte nøgletal som del af Selskabets finansielle rapportering. |
5
| 1. januar - 31. marts | Regnskabsåret | |
|---|---|---|
| t.kr. | 2017 | 2016 |
| Resultatopgørelse | ||
| Nettoomsætning | 1.148 | 0 |
| Andre driftsindtægter | 0 | 0 |
| Andre eksterne omkostninger | (5.073) | (42) |
| Personaleomkostninger | (2.799) | (30) |
| Af- og nedskrivninger | (1.859) | 0 |
| Driftsresultat | (8.583) | (72) |
| Finansielle indtægter | 3 | 0 |
| Finansielle omkostninger | (335) | (3) |
| Resultat før skat | (8.915) | (75) |
| Skat af årets resultat | 777 | 16 |
| Årets resultat | (8.138) | (59) |
| Balance, aktiver | 31. marts 2017 | 31. december 2016 |
| Erhvervet software | 1.097 | 1.177 |
| Biler | 49.309 | 50.804 |
| Deposita | 241 | 241 |
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 250 | 81 |
| Andre tilgodehavender | 4.074 | 3.587 |
| Tilgodehavende sambeskatningsbidrag | 1.499 | 722 |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.319 | 1.005 |
| Likvide beholdninger | 0 | 3.385 |
| Aktiver i alt | 57.789 | 61.002 |
| Balance, passiver | 31. marts 2017 | 31. december 2016 |
| Egenkapital | (7.667) | 471 |
| Langfristede gældsforpligtelser | 44.115 | 45.822 |
| Leasingforpligtelser | 8.786 | 8.742 |
| Bankgæld | 2.032 | 0 |
| Leverandørgæld | 1.845 | 2.451 |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 5.724 | 0 |
| Anden gæld | 2.954 | 3.516 |
| Passiver i alt | 57.789 | 61.002 |
| 1. januar - 31. marts | Regnskabsåret | |
| Pengestrømme | 2017 | 2016 |
| Pengestrømme vedrørende drift | (8.862) | (40) |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | (20) | 0 |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | 3.465 | 417 |
6
| De væsentligste ændringer henover regnskabsperioderne 2016 og 2015 samt perioden 1. januar til 31. marts 2017 i forhold til den tilsvarende periode i 2016 skyldes, at Selskabet har foretaget en række investeringer med henblik på at iværksætte driften af bybilskonceptet, som blev lanceret i slutningen af oktober 2016, og at Selskabet havde begrænset omsætning relateret til dets tidligere rådgivningsvirksomhed forud for dette tidspunkt. | ||
|---|---|---|
| B.8 | Udvalgte vigtige proforma-regnskabs-oplysninger | Ikke relevant. Prospektet indeholder ingen proforma regnskabsoplysninger, da der ikke har fundet nogen transaktioner sted, som har medført en væsentlig (defineret som mere end 25 %) bruttoændring i relevante indikatorer som samlede aktiver, nettoomsætning eller resultat. |
| B.9 | Resultatforventninger eller -prognoser | Ledelsen forventer for regnskabsåret 2017 en omsætning i niveauet 10-15 mio. kr. og et underskud i resultat før skat, og før emissionsomkostninger, i niveauet 30-35 mio. kr. Efter emissionsomkostninger, der indregnes i resultatopgørelsen på ca. 7 mio. kr., forventes et samlet underskud i resultat før skat i niveauet 37-42 mio. kr. Disse resultatforventninger er baseret på en række forudsætninger, hvoraf nogen af dem er helt uden for eller i væsentlig grad uden for Selskabets kontrol mens andre er helt eller delvist inden for Selskabets kontrol. |
| B.10 | Forbehold i revisionspåtegningen vedrørende historiske finansielle oplysninger | Ikke relevant. Revisionspåtegningerne på de historiske regnskabsoplysninger i dette Prospekt er afgivet uden forbehold. |
| B.11 | Forklaring, hvis udsteders arbejdskapital ikke er tilstrækkelig til at dække Selskabets nuværende behov | Det er Selskabets opfattelse, at den arbejdskapital, der er til rådighed for GreenMobility pr. Prospektdatoen er utilstrækkelig til at dække det nuværende kapitalbehov i en periode på 12 måneder efter Prospektdatoen. GreenMobility forventer dog, at gennemførelsen af Udbuddet, der som minimum vil resultere i et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr., vil give Selskabet tilstrækkelig arbejdskapital til at dække det forventede kapitalbehov i en periode på 12 måneder efter Prospektdatoen samt datoen for Optagelsen til handel. |
| AFSNIT C – VÆRDIPAPIRER | ||
| --- | --- | --- |
| C.1 | En beskrivelse af typen og klassen af Udbudte Aktier, herunder fondskode | Aktierne, herunder de Udbudte Aktier, er ikke inddelt i aktieklasser. |
| Aktierne (permanent ISIN-kode): DK0060817898 | ||
| C.2 | Valuta for de Udbudte Aktier | De Udbudte Aktier vil være denomineret i danske kroner. |
| C.3 | Antallet af udstedte fuldt indbetalte Aktier og af udstedte, men ikke fuldt indbetalte Aktier | Pr. Prospektdatoen udgør Selskabets aktiekapital 500.000 kr. fordelt på 1.250.000 stk. Aktier á nominelt 0,40 kr. Alle Aktier er udstedt og fuldt indbetalt. |
| C.4 | En beskrivelse af Aktiernes rettigheder | Alle Aktier, herunder de Udbudte Aktier, har samme rettigheder, og de Udbudte Aktier er ligestillet med alle andre Aktier i Selskabet med hensyn til stemmeret, fortegningsret, indløsning, konvertering og restriktioner eller begrænsninger i henhold til Selskabets Vedtægter eller med hensyn til ret til udbytte eller provenu i tilfælde af opløsning eller likvidation. I henhold til Selskabets Vedtægter er ingen Aktier i Selskabet omfattet af særlige rettigheder, restriktioner eller begrænsninger. |
| Hvert aktiebeløb med en nominel værdi på 0,40 kr. giver én stemme på Selskabets generalforsamling samt ret til at deltage på generalforsamlingen og modtage udloddet udbytte. |
7
| C.5 | En beskrivelse af eventuelle indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed | Ikke relevant. Aktierne er omsætningspapirer, og der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed i henhold til Selskabets Vedtægter eller dansk ret. |
| C.6 | Optagelse til handel på et reguleret marked | Ikke relevant. Aktierne optages til handel på den alternative markedsplads Nasdaq First North, som ikke er et reguleret marked. |
| C.7 | En beskrivelse af udbyttepolitik | Bestyrelsen vil løbende overveje Selskabets udbyttepolitik og hvordan der bedst skabes værdi for aktionærerne. Aktuelt er det Bestyrelsens politik at anvende alle finansielle midler og driftsindtjening til brug i virksomheden, og forventer ikke at foreslå, at der vil blive udbetalt udbytte på baggrund af resultatet for regnskabsåret 2017. |
Eventuel betaling af udbytte samt størrelsen og den tidsmæssige placering heraf afhænger af en række forhold, herunder fremtidig indtjening, resultat, finansielle forhold, generelle samfundsøkonomiske og forretningsmæssige forhold og fremtidsudsigter samt andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante, samt øvrige myndigheds- og lovgivningsmæssige krav. Der kan ikke gives sikkerhed for, at Selskabets resultater vil give mulighed for at udbetale udbytte, og især kan Selskabets mulighed for at betale udbytte blive forringet, hvis nogen af de risici, der er beskrevet i dette Prospekt, skulle indtræffe. |
| AFSNIT D – RISICI | | |
| --- | --- | --- |
| D.1 | Nogleoplysninger om de vigtigste risici, der er specifikke for Selskabet eller dettes branche | De nedenfor omtalte risikofaktorer og usikkerheder omfatter de risici, som Selskabets ledelse på nuværende tidspunkt vurderer som værende væsentlige, men det er ikke de eneste risikofaktorer og usikkerheder, GreenMobility er eksponeret mod. Der er yderligere risikofaktorer og usikkerheder, herunder risici som GreenMobility på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med, eller som Ledelsen på nuværende tidspunkt anser for uvæsentlige, som kan opstå eller blive væsentlige i fremtiden, og som kan føre til et fald i de Udbudte Aktiers værdi, og til at hele eller en del af det investerede beløb mistes. Risikofaktorerne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge efter vigtighed eller sandsynlighed.
Risici forbundet med de markeder GreenMobility opererer på
1. Markedsudvikling for bybiler kan påvirke efterspørgslen efter GreenMobility’s løsninger.
2. GreenMobility er underlagt konkurrence fra andre by- og delebilsleverandører.
3. Andre aktører kan øge konkurrencen og ændre markedsvilkårene.
4. Ændret lovgivning, beskatning og afgiftsregulering kan forringe markedsmulighederne.
Risici forbundet med GreenMobility’s virksomhed
5. Som udlejer af elbiler er GreenMobility afhængig af adgang til elbiler og af at kunne drifte en bilflåde bestående af elbiler.
6. Som en virksomhed i en opbygningsfase er GreenMobility afhængig af en øget udnyttelse af sin bilflåde, herunder øget aktivitet blandt eksisterende kunder og tilgang af nye kunder.
7. Omkostninger til parkering kan stige.
8. Ændret adgang til parkering på Hotspotlokationer kan forringe GreenMobility’s koncept.
9. Som en IT-baseret virksomhed er GreenMobility afhængig af de IT-systemer, der understøtter driften af biludlejningen, samt at IT-systemerne understøtter tilgangen af nye kunder og brugere.
10. GreenMobility er afhængig af sine hovedleverandører.
11. Ekspansion samt vækst gennem egen operation samt indgåelse af partnerskaber og franchise kan vise sig sværere end forventet.
12. GreenMobility er afhængig af Ledelsens mulighed for og evne til at |
8
| | | gennemføre den planlagte strategi.
13. Mulige begrænsninger eller forhindringer i anvendelsen af GreenMobility’s navn og varemærker.
14. GreenMobility kan muligvis ikke bruge indsamlet persondata som tilsigtet og er udsat for risici forbundet med datasikkerhed.
15. GreenMobility kan blive ansvarlig for og lide tab som følge af skade påført ved brug af GreenMobility’s bilflåde.
16. Som finansiel leasingtager af elbiler er GreenMobility afhængig af udviklingen i brugtvognspriser.
17. GreenMobility er afhængig af fortsat at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere.
18. Visse aftaler som GreenMobility er aftalepart i kan muligvis opsiges i anledning af visse ændringer i GreenMobility’s ejerforhold.
19. Visse af GreenMobility’s forretningsaktiviteter er i visse tilfælde forbundet til HICO Group.
Risici forbundet med GreenMobility’s finansielle stilling
20. GreenMobility har løbende behov for adgang til likviditet.
21. GreenMobility opnår ikke det forventede økonomiske resultat eller de fremtidige ambitioner.
22. GreenMobility får forringede finansieringsmuligheder.
23. GreenMobility kan hæfte for indkomstskatter m.v. for de øvrige sambeskattede selskaber i HICO Group-koncernen og eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter i disse selskaber. |
| --- | --- | --- |
| D.3 | Nogleoplysninger om de vigtigste risici vedrørende de Udbudte Aktier | Risici forbundet med Udbuddet og Optagelsen til handel
24. Aktionærerne kan få et negativt afkast eller et nul-afkast på deres investering i GreenMobility, og GreenMobility vil måske ikke være i stand til eller kan beslutte ikke at udbetale udbytte.
25. Efter Udbuddet vil HICO Group fortsat være en større aktionær og kan kontrollere eller på anden måde påvirke GreenMobility’s vigtige dispositioner.
26. Der er en begrænset mængde Aktier i fri handel.
27. Fremtidige salg af Aktier efter Udbuddet kan medføre et fald i Aktiernes markedskurs.
28. Udstedelsen af yderligere Aktier i Selskabet i forbindelse med fremtidige virksomhedskøb, et eventuelt aktieincitaments- eller aktieoptionsprogram m.v. kan udvande alle øvrige aktiebesiddelser.
29. GreenMobility’s Aktier har ikke tidligere været handlet offentligt, og kursen kan være volatil og variere. |
| AFSNIT E – UDBUDDET | | |
| --- | --- | --- |
| E.1 | Udbuddets samlede nettoprovenu og anslåede udgifter | Nettoprovenuet til Selskabet fra salget af nye Aktier, der udstedes af Selskabet i forbindelse med Udbuddet, forventes at være ca. 62,5 mio. kr. (forudsat fuldtegning af Udbuddet) efter fradrag af provision og estimerede omkostninger til Udbuddet, som Selskabet skal betale, under de forudsætninger, som er anført i Prospektet.
De samlede omkostninger i forbindelse med Udbuddet, herunder provisioner og honorarer, som Selskabet skal betale til dets rådgivere og andre parter involveret i Optagelsen til handel skønnes at udgøre ca. 9 mio. kr.
Selskabet har endvidere indgået aftale om at betale en salgsprovision til kontoførende institutter svarende til 0,25 % af Udbudskursen på de Udbudte Aktier, der tildeles til ordrer med en kursværdi til og med 1 mio. kr. afgivet gennem de kontoførende institutter (undtagen Arbejderens Landsbank). |
| E.2a | Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenu, forventet nettoprovenu | Baggrunden for Udbuddet er at opnå et nettoprovenu, der kan understøtte Selskabets vækststrategi. Det er samtidig Ledelsens vurdering, at Optagelsen til handel vil styrke GreenMobility’s offentlige og kommercielle synlighed og give adgang til de offentlige kapitalmarkeder.
Provenuet fra Udbuddet vil i sin væsentlighed blive anvendt til finansiering af den |
| fortsatte drift og reetablering af Selskabets egenkapital, der pr. Prospektdatoen er negativ. Den resterende del af nettoprovenuet vil blive anvendt til styrkelse af Selskabets kapitalgrundlag og likviditetsberedskab som led i Selskabets målsætning om en geografisk ekspansion. | ||
|---|---|---|
| E.3 | Udbudsbetingelser | Antal Udbudte Aktier og Udbudskurs |
| Selskabet tilbyder at udstede og sælge mindst 366.666 og maksimalt 416.666 stk. nye Aktier til en fast kurs til 150 kr. pr. Udbudt Aktie à nominelt 0,40 kr. Udbuddet er rettet mod private og institutionelle investorer i Danmark samt potentielle privatplaceringer til enkelte institutionelle investorer i visse lande indenfor EØS. Det nøjagtige antal af Udbudte Aktier vil blive fastsat på grundlag af bookbuilding og forventes offentliggjort via Nasdaq First North senest den 16. juni 2017 kl. 8.00 (dansk tid). Hvis der ikke findes købere til mindst 366.666 Udbudte Aktier (svarende til et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr.) vil Udbuddet ikke blive gennemført. |
Udbuddet er ikke garanteret, men et antal tilsagnsgivere har umiddelbart forud for offentliggørelsen af dette Prospekt afgivet bindende forhåndstilsagn om at tegne i alt 161.416 stk. Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet. Disse investorer vil få fuld tildeling i forbindelse med allokering af de Udbudte Aktier i Udbuddet.
Udbudskursen kan blive justeret i løbet af bookbuilding-processen. Hvis Udbudskursen justeres, vil Selskabet meddele dette via Nasdaq First North og offentliggøre et tillæg til dette Prospekt, som vil indeholde en opdateret tidsplan for Udbuddets gennemførelse. Efter offentliggørelsen af et sådant tillæg har investorer, der har indleveret ordrer på Udbudte Aktier i Udbuddet, to handelsdage til at tilbagekalde deres købsordre. Hvis investoren ikke tilbagekalder sin købsordre indenfor to handelsdage efter offentliggørelse af et sådant tillæg, bliver den tidligere afgivne ordre til det angivne antal Udbudte Aktier bindende til den nye udbudskurs.
Forventet tidsplan for Udbuddet
Udbudsperioden løber fra og med den 31. maj 2017 til og med senest den 15. juni 2017 kl. 12.00. Udbudsperioden kan lukkes før den 15. juni 2017, men hel eller delvis lukning af Udbudsperioden vil dog tidligst finde sted den 12. juni 2017 kl. 00.01. Udbudsperioden for købsordrer til og med en kursværdi på 1 mio. kr. kan lukkes før resten af Udbuddet. Hel eller delvis lukning af Udbudsperioden før den 15. juni 2017 vil ikke fremrykke første handelsdag for de Eksisterende Aktier eller nye Aktier på Nasdaq First North.
Den første handelsdag for de Eksisterende Aktier på Nasdaq First North forventes at være den 16. juni 2017, mens den første handelsdag for de nye Aktier forventes at være den 21. juni 2017 efter registrering af den relaterede kapitalforhøjelse i Erhvervsstyrelsen. De nye Aktier udstedes og optages til handel i den samme permanente ISIN kode som de Eksisterende Aktier (DK0060817898).
Indlevering af ordrer
Der skal som minimum tegnes/købes 25 stk. Udbudte Aktier svarende til 3.750 kr. Der gælder intet maksimalt tegningsbeløb i Udbuddet. Antallet af aktier begrænses dog til antallet af Udbudte Aktier i Udbuddet.
Ordrer fra danske investorer om køb eller tegning for beløb til og med 1 mio. kr. skal afgives på den ordreblanket, der er indeholdt bagerst i dette Prospekt. Ordreblanketten skal indsendes til investors eget kontoførende institut i løbet af Udbudsperioden eller en eventuelt kortere periode, der måtte blive offentliggjort via Nasdaq First North. Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Ordrer skal afgives for et antal Udbudte Aktier. Der kan kun indleveres én ordreblanket for hver VP-konto. For at en ordre er bindende, skal den udfyldte og underskrevne ordreblanket indsendes til investors eget kontoførende institut i så god tid, at det kontoførende institut kan behandle og fremsende ordren, således at den modtages af Arbejdernes Landsbank senest den 15. juni 2017 kl. 12.00 (dansk tid) eller på det eventuelle tidligere tidspunkt, hvor Udbuddet lukkes.
Investorer, som ønsker at afgive ordrer på køb eller tegning for beløb over 1 mio. kr., kan afgive interessetilkendegivelse til Arbejderens Landsbank i løbet af |
9
Udbudsperioden. Disse investorer kan i Udbudsperioden løbende ændre eller tilbagekalde deres interessetilkendegivelser, men disse interessetilkendegivelser bliver bindende ordrer ved udløbet af Udbudsperioden. Umiddelbart efter lukning af Udbudsperioden vil investorerne få tildelt Udbudte Aktier til Udbudskursen inden for rammerne af investors sidst afgivne eller justerede interessetilkendegivelse.
Hvis de samlede ordrer i Udbuddet overstiger antallet af Udbudte Aktier, vil der blive foretaget reduktion på følgende måde:
- Ved ordrer med en kursværdi til og med 1 mio. kr. foretages matematisk reduktion, som kan indebære, at der til den enkelte investor tildeles Udbudte Aktier for et samlet beløb, der er mindre end minimumstegningsbeløbet.
- Ved ordrer med en kursværdi på mere end 1 mio. kr. sker der individuel tildeling, som besluttet af Bestyrelsen.
- Der er forhåndsallokeret i alt 161.416 stk. Udbudte Aktier til de investorer, der har afgivet bindende forhåndstilsagn forud for Prospektdatoen.
Bindende forhåndstilsagn
I alt har 23 investorer afgivet bindende forhåndstilsagn forud for Prospektdatoen:
| Forhåndstegning af: | Antal Aktier (stk.) | Udbudskursværdi (kr.) |
|---|---|---|
| Lind Invest ApS | 80.671 | 12.100.650 |
| V. Tastesen A/S | 13.333 | 1.999.950 |
| V. Rørsgaard Trading A/S | 10.000 | 1.500.000 |
| JA-Pecunia ApS | 10.000 | 1.500.000 |
| Fritz Schur A/S | 6.666 | 999.900 |
| Grøndahl ApS | 6.666 | 999.900 |
| Return ApS | 6.666 | 999.900 |
| RHS 14 ApS | 6.666 | 999.900 |
| Peter Körner Holding ApS | 6.655 | 998.250 |
| Julsgaard Holding A/S | 3.333 | 499.950 |
| John Norden | 2.800 | 420.000 |
| Øvrige (under 250.000 kr. i Udbudskursværdi) | 7.960 | 1.194.000 |
| I alt | 161.416 | 24.212.400 |
Betaling og afvikling af Udbuddet
Efter Udbudsperiodens udløb modtager investorerne normalt en opgørelse over det eventuelle antal Udbudte Aktier, der er tildelt dem, og værdien heraf til Udbudskursen, medmindre andet aftales mellem investor og det pågældende kontoførende institut.
Betaling for og afvikling af de Udbudte Aktier forventes at finde sted på Afviklingsdatoen den 20. juni 2017 i form af levering af Eksisterende Aktier mod kontant betaling i danske kroner. De Udbudte Aktier leveres elektronisk under ISIN koden DK0060817898 til investorernes konti hos VP Securities betinget af gennemførelse af Udbuddet. Den første handelsdag for de nye Aktier forventes at være den 21. juni 2017 efter registrering af den relaterede kapitalforhøjelse i Erhvervsstyrelsen. De nye Aktier udstedes og optages til handel i den samme permanente ISIN kode som de Eksisterende Aktier.
Tilbagekaldelse af Udbuddet
Udbuddet kan tilbagekaldes af Selskabet til enhver tid før offentliggørelse af resultatet af Udbuddet, herunder hvis der ikke findes købere til mindst 366.666 stk. Udbudte Aktier svarende til et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr. Udbuddet kan
10
11
| således ikke tilbagekaldes efter offentliggørelse af resultatet af Udbuddet. Udbuddet kan ligeledes tilbagekaldes, såfremt Nasdaq First North ikke finder spredningen af Aktierne til investorer tilstrækkelig, eller Aktierne af andre grunde ikke kan optages til handel på Nasdaq First North. GreenMobility vil forud for offentliggørelse af resultatet af Udbuddet afstemme med Nasdaq First North, at Nasdaq First North anser spredningskravet for opfyldt og i øvrigt ikke har indvendinger imod Optagelsen til handel. En eventuel tilbagekaldelse af Udbuddet vil straks blive offentliggjort via Nasdaq First North. Hvis ikke Udbuddet gennemføres, vil enhver disposition relateret hertil bortfalde og samtlige afgivne ordrer automatisk annulleret, og beløb modtaget vedrørende Udbuddet vil blive returneret til investorerne uden rente (fratrukket eventuelle transaktionsomkostninger). Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling af Udbuddet sker for de involverede parters egen regning og risiko. Placering og aktielån Kapital Partner fungerer som book-runner i forbindelse med Udbuddet og Arbejdernes Landsbank fungerer som afviklingsagent i forbindelse med Udbuddet. HICO Group, Selskabet, Kapital Partner og Arbejdernes Landsbank har indgået en aftale om placering af de Udbudte Aktier, hvor det er aftalt, at HICO Group samlet vil udlåne op til 416.666 stk. Eksisterende Aktier til Arbejdernes Landsbank med henblik på, at Arbejdernes Landsbank kan levere de Udbudte Aktier til investorerne på Afviklingsdagen. Efter afviklingen af Udbuddet vil HICO Group få tilbageleveret nye Aktier svarende til det antal udlånte Eksisterende Aktier. | ||
|---|---|---|
| E.4 | Væsentlige interesser i Udbuddet, herunder interessekonflikter | Visse medlemmer af Selskabets Bestyrelse samt Direktion og Nøglemedarbejdere er aktionærer i Selskabet og vil derfor have en interesse i Udbuddet. Udover bestyrelsesformand Henrik Isaksen og bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen, der direkte eller indirekte ejer hhv. 90 % og 5 % af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder pr. Prospektdatoen er der ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen eller Selskabets Nøglemedarbejdere, der direkte eller indirekte ejer mere end 5 % af Selskabets aktiekapital. Arbejdernes Landsbank har fra tid til anden været involveret i og kan i fremtiden involvere sig i bank- og investeringsbankvirksomhed og finansielle rådgivningstransaktioner og -ydelser som led i deres aktiviteter med Selskabet eller nogen af Selskabets eller disses respektive nærtstående parter, hvor Arbejdernes Landsbank har modtaget og vil modtage sædvanligt honorar og provision for disse transaktioner og ydelser og vil muligvis få interesser, der ikke er forenelige med eller potentielt kunne være i modstrid med potentielle investorers og Selskabets interesser. Især er Arbejdernes Landsbank kreditgiver i forbindelse med Selskabets eksisterende kreditfaciliteter og har indgået en aftale med Selskabet om at agere Market Maker i Selskabets Aktier efter Optagelsen til handel. Visse honorarer for rådgivningsydelser vil efter Optagelsen til handel i forbindelse med Udbuddet forfalde til betaling til Selskabets book-runner Kapital Partner som også har indgået en aftale med Selskabet om at agere Certified Adviser, når Selskabet er optaget til handel på Nasdaq First North, som krævet efter reglerne på Nasdaq First North. |
| E.5 | Sælgende Aktionærer og lock-up aftaler | Sælgende Aktionærer Udbuddet består af et salg af nye Aktier fra Selskabet. Selskabets eksisterende aktionærer udbyder ikke nogen Aktier i den forbindelse, udover at HICO Group stiller et antal Eksisterende Aktier til rådighed under en aktielånsaftale med henblik på levering af Udbudte Aktier til investorer på Afviklingsdatoen. Lock-up-aftaler HICO Group, som ejes af bestyrelsesformand Henrik Isaksen, og bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen, der pr. Prospektdatoen besidder henholdsvis 90 % og 5 % af Selskabets samlede aktiekapital og stemmerettigheder har indgået aftale om ikke uden forudgående samtykke fra den samlede Bestyrelse at sælge eller i øvrigt disponere over deres nuværende respektive Aktier i Selskabet i en periode fra Prospektdatoen og indtil 360 dage fra og med datoen for Optagelsen til |
| | | handel af de Eksisterende Aktier. Disse lock-up-aftaler er underlagt visse sædvanlige undtagelser, herunder HICO Group's lån af Eksisterende Aktier til brug for afviklingen af Udbuddet og mulighed for at sælge Aktier i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud til GreenMobility's aktionærer.
Derudover har Selskabets øvrige aktionærer bestående af de to medlemmer af Direktionen og Nøglemedarbejderne indgået aftale om ikke uden forudgående samtykke fra den samlede Bestyrelse at sælge eller i øvrigt disponere over deres respektive nuværende beholdninger af Aktier i Selskabet i en periode fra Prospektdatoen og indtil den 15. marts 2019. Disse lock-up-aftaler indeholder en undtagelse således, at Aktierne skal sælges til GreenMobility i tilfælde af, at de fratræder deres ansættelse hos GreenMobility af egen vilje eller med Selskabet som initiativtager, som følge af deres misligholdelse af deres respektive ansættelseskontrakter med GreenMobility, og mulighed for at sælge Aktier i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud til GreenMobility's aktionærer. |
| --- | --- | --- |
| E.6 | Beløb og procentdel for umiddelbar udvanding som følge af Udbuddet | De Eksisterende Aktier, der er udstedt pr. Prospektdatoen vil blive udvandet af udstedelsen af op til 416.666 stk. nye Udbudte Aktier i Udbuddet svarende til en nominel værdi på 166.666,40 kr. Efter Udbuddets gennemførelse udgør de Eksisterende Aktier, der er udstedt og udestående 75 % af Selskabets aktiekapital, forudsat at alle de Udbudte Aktier tegnes i forbindelse med Udbuddet.
Selskabets egenkapital udgjorde pr. 31. marts 2017 -7,7 mio. kr., svarende til en indre værdi pr. Aktie på -15,40 kr., hvilket svarer til -6,16 kr. pr. Aktie baseret på Selskabets kapitalstruktur pr. Prospektdatoen efter et aktiesplit gennemført den 15. maj 2017. Den indre værdi pr. Aktie beregnes ved at dividere den samlede egenkapital med antallet af udstedte Aktier. Forudsat at det maksimale antal Udbudte Aktier tegnes som led i Udbuddet og efter fradrag af skønnede omkostninger i forbindelse med Udbuddet, ville Selskabets egenkapital pr. 31. marts 2017 justeret for Udbuddet og det førnævnte aktiesplit udgøre cirka 45,8 mio. kr. svarende til en indre værdi pr. Aktie på 27,5 kr. |
| E.7 | Anslåede udgifter, som investor pålægges af Selskabet eller de Sælgende Aktionærer | Ikke relevant. Hverken Selskabet eller Arbejdernes Landsbank vil pålægge investorerne omkostninger. Investorerne skal betale sædvanlige transaktions- og ekspeditionsgebyrer til deres kontoførende institutter. |
13
Risikofaktorer
En investering i de Udbudte Aktier indebærer væsentlig økonomisk risiko. Potentielle investorer bør omhyggeligt overveje alle oplysninger i Prospektet, herunder nedennævnte risikofaktorer, inden der træffes en beslutning om køb af de Udbudte Aktier. Dette afsnit omhandler risikofaktorer i forbindelse med den branche, GreenMobility driver virksomhed i, samt specifikke risici i forbindelse med dets virksomhed. Hvis nogen af disse risici faktisk indtræffer, kan det få væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed, resultat, finansielle stilling og/eller fremtidsudsigter, hvilket kan medføre en værdiforringelse af de Udbudte Aktier og at hele eller en del af det investerede beløb mistes. Herudover omhandler afsnittet visse risici i forbindelse med Udbuddet og de Udbudte Aktier, som ligeledes kan få negativ indvirkning på de Udbudte Aktiers værdi.
De nedenfor omtalte risikofaktorer og usikkerheder omfatter de risici, som GreenMobility's ledelse på nuværende tidspunkt vurderer som værende væsentlige, men det er ikke de eneste risikofaktorer og usikkerheder, GreenMobility er eksponeret mod. Der er yderligere risikofaktorer og usikkerheder, herunder risici som GreenMobility på nuværende tidspunkt ikke er bekendt med, eller som ledelsen på nuværende tidspunkt anser for uvæsentlige, som kan opstå eller blive væsentlige i fremtiden, og som kan føre til et fald i de Udbudte Aktiers værdi, og til at hele eller en del af det investerede beløb mistes. Risikofaktorerne er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge efter vigtighed eller sandsynlighed.
Risici forbundet med de markeder GreenMobility opererer på
1. Markedsudvikling for bybiler kan påvirke efterspørgslen efter GreenMobility's løsninger
Markedet for bybiler har siden starten i 2010 udviklet sig markant. I Tyskland, der er Europas største marked for delebiler, er der mere end 1,2 mio. brugere af bybiler, og i 2016 var der en brugertilvækst på 51,8 % for by- og delebiler ifølge Bundesverband CarSharing e.V. (bcs). Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, at markedet for bybiler vil fortsætte den positive tendens, eller at GreenMobility vil drage fordel af et eventuelt stigende marked for bybiler. Det kan have en væsentlig negativ påvirkning på GreenMobility's virksomhed, hvis der opstår en trend med lavere anvendelse af bybiler. En sådan trend kunne ske på baggrund af f.eks. nye transportformer, herunder selvkørende biler, forbedrede offentlige transportmuligheder, forringede parkeringsmuligheder for bybiler eller andre begivenheder, der mindsker behovet og/eller interessen for at anvende bybiler, herunder en eventuel mætning eller modning af det eksisterende marked for bybiler både i Danmark og i udlandet. Skulle markederne for bybiler i Danmark eller udlandet udvikle sig i en retning, der viser sig at være ufordelagtig for GreenMobility, kan det få væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
2. GreenMobility er underlagt konkurrence fra andre by- og delebilsleverandører
GreenMobility's koncept er i hovedtræk sammenligneligt med andre udbydere af by- og delebiler. Det er afgørende for GreenMobility's succes, at der til stadighed udbydes et transportprodukt, der i forhold til løsninger og pris er attraktivt, herunder eventuelt nye løsninger, som kunderne skulle efterspørge. En mangel på markedskonforme eller konkurrencedygtige løsninger vil kunne få negativ indflydelse på efterspørgslen for GreenMobility's løsninger og dermed få væsentlig negativ indflydelse på Selskabets virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
3. Andre aktører kan øge konkurrencen og ændre markedsvilkårene
GreenMobility's bybilskoncept baserer sig i hovedtræk på ikke-eksklusive leverancer fra eksterne leverandører, herunder blandt andet biler, der er leveret af Renault Danmark og deres autoriserede forhandlere i Danmark og leaset gennem AutoLease samt IT-systemer og hardware til bybiler fra Vulog S.A. Andre aktører vil kunne oprette konkurrerende bybilskoncepter ved anvendelse af samme eller alternative leverandører end dem, GreenMobility anvender. Dertil vil producenter af de produkter, GreenMobility anvender, som f.eks. Renault kunne starte konkurrerende koncepter. Øget konkurrence på såvel GreenMobility's eksisterende geografiske marked i Operationsområdet i Storkøbenhavn som potentielle nye geografiske markeder vil kunne få væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's virksomhed, strategi, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
Markederne for transport, deleøkonomi og MaaS (Mobility as a Service), herunder delebiler og bybiler er under hastig udvikling. Hvis en udbyder f.eks. introducerer en løsning, som kunne være i form af en app, der giver en samlet oversigt over by- og delebiler m.v. fra forskellige leverandører med mulighed for leje af disse på GreenMobility's geografiske markeder, eller en eller flere nuværende eller nye lokale og/eller internationale aktører inden for f.eks. transport, deleøkonomi, MaaS eller IT sektorerne, herunder blandt andre operatører af delebiler og biludlejningsfirmaer, ønsker at deltage i markedet for transport i bynære områder, kan det ændre markedsvilkårene på såvel GreenMobility's eksisterende som potentielle nye geografiske markeder og dermed få væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
4. Ændret lovgivning, beskatning og afgiftsregulering kan forringe markedsmulighederne
GreenMobility's bybilskoncept er baseret på drift af elbiler i byer og bynære områder. Hvis afgifterne på parkering, elbiler eller elektricitet hæves, der indføres vejskatter eller andre former for trafikrelaterede skatter og afgifter, som f.eks. trængselsafgifter eller betalingsringe, indførelse af forbud mod parkering af GreenMobility's biler, øgede krav eller anden regulering, der begrænser deleøkonomiske virksomheders forretningsmuligheder, vil det kunne ændre markedsmulighederne på de enkelte markeder og dermed få væsentlig negativ indflydelse på Selskabets virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
Risici forbundet med GreenMobility's virksomhed
5. Som udlejer af elbiler er GreenMobility afhængig af adgang til elbiler og af at kunne drifte en bilflåde bestående af elbiler
GreenMobility's nuværende forretningsdrift er baseret på udlejning af pt. ca. 400 elbiler af mærket Renault Zoe i Operationsområdet i Storkøbenhavn. GreenMobility er derfor afhængig af, at bilerne er operationelle, og at kun en mindre del af bilerne ikke er køreklare på ethvert givent tidspunkt, eksempelvis på grund af fejl på bilerne, skader, særligt kolde eller andre krævende vejrforhold, der besværliggør eller forhindrer kørsel, eller almindeligt vedligehold. Såfremt en større del af bilkapaciteten ikke kan udnyttes på grund af fejl, mangler eller lignende på bilerne, kan det, og særligt såfremt denne situation er af længere varighed, have en væsentlig negativ effekt på GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling, og likviditetsmæssige situation.
Som udlejer af elbiler er GreenMobility afhængig af adgang til at kunne oplade bilerne. GreenMobility har en aftale med E.ON omkring levering af strøm til ladestandere placeret på GreenMobility's Hotspots. Dertil kan GreenMobility og dets brugere anvende offentligt placerede ladestandere, der serviceres af E.ON. Opladning ved brug af ladestandere placeret på offentligt vej er dyrere end ved GreenMobility's Hotspots. Såfremt brugerne i væsentligt omfang oplader bilerne på offentligt placerede ladestandere eller GreenMobility ikke skulle have mulighed for at oplade sine biler fra ladestandere på GreenMobility's Hotspots på nuværende vilkår, herunder hvis el-leverandøren opsiger aftalen eller vilkårene under aftalen forringes, kan det medføre øgede omkostninger til indkøb af elektricitet og dermed have en væsentlig negativ effekt på Selskabets virksomhed, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling, og likviditetsmæssige situation.
Til effektiv operation af bybilsflåden er det nødvendigt for Selskabet at have en tilstrækkelig forsikringsdækning af bilerne. Hvis GreenMobility skulle komme i en situation, hvor der ikke er eller ikke kan skaffes forsikringsdækning af bilerne, eller en sådan dækning skulle blive uforholdsmæssig omkostningstung, vil det have en væsentlig negativ effekt på Selskabets virksomhed, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling, og likviditetsmæssige situation.
6. Som en virksomhed i en opbygningsfase er GreenMobility afhængig af øget udnyttelse af sin bilflåde, herunder en øget aktivitet blandt eksisterende kunder og tilgang af nye kunder
GreenMobility er ved at opbygge sit elektriske bybilskoncept indenfor det nuværende Operationsområde i Storkøbenhavn. Den nuværende relativt lave kapacitetsudnyttelse af bilflåden medfører en negativ pengestrøm fra driften. Det er Ledelsens opfattelse, at den arbejdskapital, der er til rådighed for GreenMobility på tidspunktet for Udbuddets gennemførelse er tilstrækkelig til at dække det nuværende kapitalbehov i en periode på 12 måneder efter Prospektdatoen samt datoen for Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier. For at en fortsat drift efter denne periode kan ske uden tilførsel af yderligere ny
14
kapital, er GreenMobility afhængig af at øge udnyttelsen af bilflådens kapacitet, herunder gennem fortsat tiltagende vækst i antal aktive kunder og længden af ture. Nedsat eller stagnerende aktivitet blandt registrerede kunder, kundestop eller langsommere end forventet kundetilgang af både privat- og erhvervskunder, herunder som følge af markedsudviklingen, konkurrenceforholdene, ændrede regulatoriske rammevilkår og myndighedskrav, eksempelvis strengere regler vedrørende kundernes identifikation med kørekort eller strengere regulering af deleøkonomiske koncepter, kan forringe kapacitetsudnyttelsen, og vil således i væsentlig grad kunne påvirke GreenMobility's virksomhed, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling, og likviditetsmæssige situation.
7. Omkostninger til offentlig parkering kan stige
GreenMobility's biler parkeret på offentlig vej i Københavns Kommune afkræves almindelig parkeringsafgift, når bilerne er parkeret på offentlig vej, mens der anvendes bybilslicens (parkeringslicens) ved parkering på offentlig vej Frederiksberg. Parkering på offentlig vej i Gentofte er ikke pålagt parkeringsafgift. Omkostningerne til parkering i kommunerne Gentofte og Frederiksberg er dermed væsentlig lavere end omkostningerne til parkering i København. Såfremt GreenMobility skulle miste sin parkeringslicens i Frederiksberg Kommune eller omkostningerne til parkering stiger i de kommuner, GreenMobility opererer i, herunder på grund af f.eks. højere parkeringsafgifter eller øget grad af parkering indenfor Københavns Kommune, vil dette kunne medføre en væsentlig forøgelse af driftsomkostningerne og vil kunne få en væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's virksomhed, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling, og likviditetsmæssige situation.
8. Ændret adgang til parkering på Hotspotlokationer kan forringe GreenMobility's koncept
Nem adgang til parkering er et væsentligt element i GreenMobility's koncept. Derfor er der etableret Hotspots såvel inden- som udenfor Operationsområdet i Storkøbenhavn, hvor GreenMobility's biler kan parkeres. Disse Hotspots er primært etableret hos aftalepartnere, herunder udlejere af parkeringspladser, hvor GreenMobility betaler for at have disse stående til rådighed for GreenMobility's kunder. Såfremt GreenMobility skulle miste en eller flere af de væsentligste Hotspotlokationer, ikke formår at få etableret nye Hotspots på relevante lokationer, eller det bliver dyrere at anvende disse ved en genforhandling af eksisterende aftaler eller indgåelse af nye aftaler, eller der viser sig at være for få ledige parkeringspladser på visse af de væsentligste Hotspotlokationer, vil det kunne forringe den af Selskabet udbudte service, hvilket vil kunne have en negativ indflydelse på Selskabets virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
9. Som en IT-baseret virksomhed er GreenMobility afhængig af de IT-systemer, der understøtter driften af biludlejningen, samt at IT-systemerne understøtter tilgangen af nye kunder og brugere
GreenMobility er i høj grad afhængig af velfungerende IT-systemer for, at både eksisterende kunder kan anvende GreenMobility's bybiler, og at nye kunder kan blive brugere. GreenMobility har derfor foretaget investeringer i samt leaset IT hardware samt SaaS ("Software as a Service") løsninger. Hvis GreenMobility i en periode ikke kan anvende sine systemer, f.eks. på grund af nedbrud, hackerangreb eller lignende, vil det kunne påvirke GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling og likviditetsmæssige situation i væsentlig grad.
Ophører GreenMobility's leverandører med at levere de systemkritiske IT-løsninger, kan det få væsentlig negativ indvirkning på selskabets virksomhed. Særligt systemkritisk er leverancen fra Vulog S.A. Dette selskab har leveret, hoster og drifter GreenMobility's app samt de telemetri-systemer, der er installeret i bybilerne og indgår som en del af leasingaftalen af disse, og som sørger for, at GreenMobility kan interagere med bilerne, herunder at kunderne kan reservere biler, komme ind i bilerne, starte bilerne samt afslutte billejen. I tilfælde af at Vulog ikke længere er i stand til at levere sit system til GreenMobility, vil det være forbundet med blandt andet væsentlige driftsforstyrrelser for både GreenMobility og kunderne, og det vil muligvis ikke være nemt eller specielt omkostningseffektivt for GreenMobility at finde en ny leverandør med kort varsel. Et nedbrud af Vulogs system, eller ophør af selskabets virksomhed og/eller leverance til GreenMobility igennem leasingaftalerne med AutoLease vil derfor have væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed i hele den tid, systemet ikke er operationelt, og vil kunne få en væsentlig negativ påvirkning på GreenMobility's omdømme, omsætning, driftsresultat, finansielle stilling samt fortsætte drift under og efter nedbruddet eller ophøret af Vulogs leverance eller drift af systemet.
15
16
10. GreenMobility er afhængig af sine hovedleverandører
GreenMobility er afhængig af en række leverandører for at kunne drive det eksisterende bybilskoncept. Disse leverancer omfatter bl.a. produktion og servicering af elbiler, der leveres af Renault og deres autoriserede forhandlere og værksteder, bybilstelematik-system, der leveres af Vulog, samt elektricitet og ladestandere, der leveres af E.ON. Såfremt en eller flere af disse leverancer ophører fra den pågældende leverandør eller GreenMobility's vilkår under aftalerne med disse leverandører eller alternative leverandører væsentligt forringes, vil det kunne få væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, vækstmuligheder, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
11. Ekspansion samt vækst gennem egen operation samt indgåelse af partnerskaber og franchise kan vise sig sværere end forventet
Ledelsen forventer at kunne øge indtjeningen gennem lancering og udrulning af GreenMobility's bybilskoncept i andre byer og lande primært inden for Europa, herunder på franchisebasis eller ved egen operation herunder indgåelse af aftaler med samarbejdspartnere. Der er endnu ikke truffet beslutning om etablering i andre byer eller lande eller indgået aftaler med samarbejdspartnere eller franchisetagere, og det er ikke sikkert, at en sådan ekspansion vil blive foretaget eller, at der bliver indgået aftaler med samarbejdspartnere eller franchisetagere, herunder f.eks. på grund af konkurrencesituationen, leverandørforhold og samarbejdsrelationer, lovgivning, etableringsomkostningerne eller mangelfulde systemer. Ingen ekspansion til andre byer eller lande, etablering i få nye byer eller lande, ingen eller kun få franchiseaftaler, eller lavere indtjening fra franchisetagere end estimeret, vil medføre, at GreenMobility's omsætning og indtjening alene eller i overvejende grad vil blive genereret af GreenMobility's drift af egne bybiler i Operationsområdet i Storkøbenhavn, hvilket kan få væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, vækstmuligheder, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
12. GreenMobility er afhængig af Ledelsens mulighed for og evne til at gennemføre den planlagte strategi
GreenMobility er afhængig af Ledelsens mulighed for og evne til at gennemføre de planlagte strategier for opbygning og udvikling af bybilskonceptet samt etablering af et franchisekoncept, herunder etablering af en rentabel drift af egne bybiler samt tiltrækning af franchisetagere og indgåelse af franchiseaftaler. Denne risiko er særlig relevant for GreenMobility som start-up selskab med begrænset driftshistorik, da de planlagte strategier er tilsigtet at være dynamiske og løbende tilpasses markedsvilkårene. Hvis Ledelsen, der ikke tidligere har internationaliseret et bybilskoncept, ikke evner at gennemføre den planlagte strategi, eller hvis markedsmæssige eller makroøkonomiske forhold ikke gør det muligt, vil det påvirke GreenMobility's økonomiske udvikling negativt, hvilket kan få væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
13. Mulige begrænsninger eller forhindringer i anvendelsen af GreenMobility's navn og varemærker
GreenMobility's navn og logo er ikke registrerede varemærker. Anvendelsen af GreenMobility-navnet og nuværende logo vil derfor kunne blive begrænset eller forhindret på visse markeder, herunder Danmark. Som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 20.6 "Tvister" har GreenMobility en verserende dialog med et europæisk baseret delebilsselskab, der påstår, at GreenMobility's brug af sit navn og logo krænker dette selskabs registrerede varemærkerettigheder. Selvom GreenMobility har afvist det europæiske selskab påstande i sin helhed, er der en risiko for, at det europæiske selskab eller en anden tredjemand vil forsøge at begrænse eller forhindre GreenMobility's brug af sit navn og logo. Denne risiko kan blive større i takt med GreenMobility's mulige udbredelse af sit koncept til andre lande, hvor tredjemand kan have registrerede eller uregistrerede varemærker eller andre rettigheder, der er i konflikt med GreenMobility's. Såfremt anvendelsen af GreenMobility's navn og brand ikke vil kunne bruges i større omfang eksempelvis som følge af et fogedforbud, eller såfremt Ledelsen vurderer, at fortsat anvendelse af GreenMobility's navn eller varemærker er forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med processuelle eller administrative tvister, vil det kunne få en væsentlig negativ effekt på Selskabets virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
14. GreenMobility kan muligvis ikke bruge indsamlet persondata som tilsigtet og er udsat for risici forbundet med datasikkerhed
GreenMobility's forretning er baseret på udnyttelse af data på kunderne, herunder data fra deres anvendelse af GreenMobility's services, som kunderne har givet deres accept til i forbindelse med
betingelserne for brugen af GreenMobility's biler. Den nuværende regulering af benyttelse af persondata og ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ("Persondataforordningen") vil kunne begrænse GreenMobility's og/eller GreenMobility's franchisetageres muligheder for at benytte personrelaterede data i en sådan grad, at det vil kunne få negativ indflydelse på GreenMobility's muligheder for at opnå en indtjening fra udnyttelsen af disse data, og dermed en negativ indflydelse på GreenMobility's fremtidige vækstmuligheder, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
Derudover er GreenMobility eksponeret mod risiko for brud på datasikkerheden eller anden uautoriseret adgang til de persondata, som GreenMobility indsamler vedrørende sine kunder. Brud på datasikkerheden, herunder særligt i forhold til følsomme persondata som eksempelvis kunders CPR-numre, kan få væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
15. GreenMobility kan blive ansvarlig for og lide tab som følge af skade påført ved brug af GreenMobility's bilflade
GreenMobility's bybiler kan forvoldte skade på personer i og udenfor bilerne samt gods i og udenfor bilerne som følge af fejl, mangler på bilerne, manglende vedligehold, eller som følge af ageren fra førerne af bilerne, eksempelvis i forbindelse med færdselsuheld. Skaderne kan påføre GreenMobility såvel imagemæssige som finansielle omkostninger i det omfang de ikke er omfattet af GreenMobility's forsikringsdækning, der kan få væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
16. Som finansiel leasingtager af elbiler er GreenMobility afhængig af udviklingen i brugtvognspriser
GreenMobility har indgået en fireårig finansiel leasingaftale med Autolease vedrørende ca. 400 Renault Zoe elbiler. I henhold til aftalen er GreenMobility forpligtet til efter påkrav fra Autolease at anvise en køber af de leasede biler efter leasingaftalernes udløb i perioden august 2020 til december 2020 til en pris på 60.000 kr. pr. bil. I det tilfælde at GreenMobility ikke kan anvise en køber af bilerne, og leasinggiver sælger bilerne til tredjemand til under 60.000 kr. pr. bil, vil GreenMobility være forpligtet til at afholde differencen. GreenMobility indestår således indirekte for, at elbilerne har en restværdi ved udløbet af leasingperioden på ca. 60.000 kr. pr. bil. I henhold til leasingkontrakten har GreenMobility mulighed for løbende at udskifte hele eller dele af bilflåden ved at indfri den til enhver tid værende restgæld. Dermed er GreenMobility afhængig af udviklingen i brugtvognspriser generelt og specifikt brugtvognsprisen for de nuværende ca. 400 elbiler. Hvis bilernes restværdi udvikler sig til et lavere niveau end forventet, kan det få en væsentlig negativ indflydelse på GreenMobility's driftsresultat, finansielle stilling og likviditetsmæssige situation.
17. GreenMobility er afhængig af fortsat at kunne fastholde og tiltrække medarbejdere
GreenMobility's drift er baseret på en relativt lille organisation og få nøglepersoners indsats og kvalifikationer, idet de besidder værdifuld viden og erfaring med GreenMobility's virksomhed. Som en mindre og nystartet virksomhed kan GreenMobility have vanskeligt ved at tiltrække og fastholde medarbejdere. Mister GreenMobility sine nøglepersoner, eller kan GreenMobility ikke tiltrække de medarbejdere, der er nødvendige for at vedligeholde GreenMobility's drift og videreudvikle GreenMobility's forretningssystemer, kan det få væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
18. Visse aftaler som GreenMobility er aftalepart i kan muligvis opsiges i anledning af visse ændringer i GreenMobility's ejerforhold
Gennemførelsen af Udbuddet, og dermed ændringen af GreenMobility's ejerstruktur, kan muligvis udløse visse opsigelsesbestemmelser i aftaler, som har stor betydning for GreenMobility's virksomhed. Eksempelvis indeholder GreenMobility's aftaleforhold med Københavns Lufthavne A/S vedrørende dets Hotspot samt kassekreditaftalen med Arbejdernes Landsbank en opsigelsesret i tilfælde af, at HICO Group ikke længere direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse i GreenMobility. I relation til disse aftaleforhold har parterne bekræftet, at de ikke vil udnytte opsigelsesretten med henvisning til Udbuddet eller andre tidligere aktieoverdragelser fra HICO Group til GreenMobility's andre aktionærer. Skulle
17
aftaleparterne ophæve samarbejdet eller genforhandle aftalerne med GreenMobility på vilkår, der er mindre gunstige for GreenMobility end de nuværende, eller vilkår som ikke er acceptable for GreenMobility i tilfælde af, at opsigelsesretten udløses i disse aftaler i forbindelse med en ændring i GreenMobility's ejerforhold efter Udbuddets gennemførelse, kan det få væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
19. Visse af GreenMobility’s forretningsaktiviteter er i visse tilfælde forbundet til HICO Group
Visse af GreenMobility’s forretningsaktiviteter involverer i nogle tilfælde HICO Group, som kontrolleres af GreenMobility’s bestyrelsesformand, Henrik Isaksen. Eksempelvis er GreenMobility’s samarbejdsaftale med Københavns Lufthavne A/S vedrørende blandt andet parkering indgået under en rammeaftale mellem Københavns Lufthavne A/S og HICO Group. Dertil har HICO Group kautioneret for GreenMobility’s kassekredit hos Arbejdernes Landsbank og GreenMobility’s leasingarrangement med Autolease. Skulle aftaleparterne benytte en lejlighed som følge af, at HICO Group ændrer sit engagement med de enkelte parter, til at genforhandle aftalerne på vilkår, der er mindre gunstige for GreenMobility end de nuværende, eller vilkår som ikke acceptable for GreenMobility, kan det få væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility’s virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
Risici forbundet med GreenMobility’s finansielle stilling
20. GreenMobility har løbende behov for adgang til likviditet
GreenMobility’s drift stiller krav om adgang til likviditet. Som følge af GreenMobility’s nuværende fase, hvor der er fokus på opbygning af en ny forretning samt tilgang af kunder og øget aktivitet blandt eksisterende kunder, har GreenMobility ikke en positiv pengestrøm fra driften. Det er derfor påkrævet, at GreenMobility har adgang til kapital til finansiering af den fortsatte drift, hvorfor Selskabet har etableret en kassekredit på 15 mio. kr. hos Arbejdernes Landsbank som bridgefinansiering indtil gennemførelse af Udbuddet. Udbuddet vil, hvis det mindste antal Udbudte Aktier tegnes, tilføre GreenMobility et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr., hvorved Ledelsen forventer, at GreenMobility som minimum har kapital til finansiering af driften i de kommende 12 måneder efter datoen for Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier. Derudover har HICO Group afgivet en uigenkaldelig støtteerklæring om frem til 31. maj 2018 at yde tilskud i form af egenkapital til markedskurs, skattefri koncerntilskud eller ved pengelån til GreenMobility, så GreenMobility løbende kan opfylde sine forpligtelser i takt med, at de forfalder.
Såfremt GreenMobility inden for de næste par år ikke opnår en positiv pengestrøm fra driften, f.eks. som følge af en lavere omsætning, herunder på grund af lavere end forventet kundetilgang, lavere aktivitet blandt eksisterende registrerede brugere, ophør af erhvervsaftaler, prispres, lavere udnyttelse af bilflåden, f.eks. pga. større end estimeret opladningsfrekvens, eller som følge af højere omkostninger, herunder på grund af højere end forventet omkostninger til drift, vedligehold, slitage på bilerne, parkering, forsikring, elektricitet, istandsættelse af leasede biler ved afslutning af leasingaftalerne ved disses nuværende udløb i sidste halvår af 2020, samt dyrere end forventet refinansiering eller indgåelse af nye leasingaftaler, eller som følge af større end estimerede tab på debitorer, vil GreenMobility kunne komme i en situation, hvor der skal fremskaffes yderligere kapital til finansiering af Selskabets fortsatte drift. Såfremt GreenMobility ikke er i stand til at fremskaffe den fornødne kapital, vil sådan en situation i sin yderste konsekvens betyde, at Selskabet ikke vil være i stand til at fortsætte driften, hvorved en investering i GreenMobility’s Aktier kan blive værdiløs.
Med en negativ pengestrøm fra driften vil GreenMobility, i tilfælde af besvigelse eller anden grund hvorefter GreenMobility’s kapitalberedskab forsvinder, kunne komme i en situation, hvor fremskaffelse af kapital vil være afgørende for Selskabets fortsatte drift. Såfremt GreenMobility ikke er i stand til at fremskaffe kapitalen i en sådan situation, vil det i sin yderste konsekvens betyde, at Selskabet ikke vil være i stand til at fortsætte driften.
21. GreenMobility opnår ikke det forventede økonomiske resultat eller de fremtidige ambitioner
GreenMobility’s resultater kan blive lavere end forventet, herunder f.eks. fordi omsætningen er lavere end forventet eller omkostningerne er højere end forventet. Dertil vil GreenMobility’s ambitioner kunne blive negativt påvirket af eksterne forhold, som f.eks. markedsudviklingen og konkurrenceforholdene samt af
18
Selskabets interne forhold, som f.eks. lavere omsætning og indtjening eller ændring i strategi. Såfremt GreenMobility ikke opnår det forventede økonomiske resultat, eller såfremt GreenMobility ikke når sine fremtidige ambitioner, herunder etableringen og udrulningen af et franchisekoncept, vil det kunne få væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed, omdømme, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
22. GreenMobility får forringede finansieringsmuligheder
HICO Group stiller for nuværende kaution for GreenMobility's leasingforpligtelser i henhold til aftaleforholdet med Autolease. Hvis eller når en sådan sikkerhed frafalder, vil genforhandling af aftaleforholdet med Selskabets leasingpartner kunne medføre, at nye aftaler ikke kan etableres, eller at sådanne aftaler indgås på vilkår, der er ringere end de nuværende, hvilket kan medføre en væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
Som led i opstarten og lanceringen af GreenMobility's bybilskoncept har Selskabet modtaget nogle enkeltstående driftstilskud, eksempelvis fra Energistyrelsen på 4,0 mio. kr. i 2016 svarende til 10.000 kr. pr. bil, som led i deres generelle støtte til eldrevne biler og markedsføringstilskud fra samarbejdspartnere, eksempelvis fra Renault. Hvis GreenMobility ikke kan opfylde betingelsen for modtagelse af tilskud fra Energistyrelsen om, at bilerne holdes i drift i tre år fra tilskudsdatoen, eller hvis der ikke kan opnås lignende tilskud i forbindelse med en ekspansion af Selskabets drift ved egen operation, kan GreenMobility muligvis bliver nødsaget til at finde alternative finansieringskilder, der ikke nødvendigvis er på ligeså gunstige vilkår, hvilket kan medføre en negativ indvirkning på GreenMobility's virksomhed, omsætning, driftsresultat og finansielle stilling.
23. GreenMobility kan hæfte for indkomstskatter m.v. for de øvrige sambeskattede selskaber i HICO Group-koncernen og eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter i disse selskaber
GreenMobility indgår i lovpligtig dansk sambeskatning med HICO Group som administrationsselskab. Dette indebærer blandt andet, at GreenMobility i henhold til gældende skattelovgivning hæfter for (i) indkomstskatter m.v. for de øvrige sambeskattede selskaber i HICO Group-koncernen samt (ii) eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter i disse selskaber, i begge tilfælde dog alene subsidiært i forhold til HICO Group og andre helejede selskaber i HICO Group-koncernen og begrænset forholdsmæssigt til HICO Group's ejerandel i GreenMobility, så længe HICO Group har bestemmende indflydelse (fra et skatteretligt perspektiv) i GreenMobility. Skulle GreenMobility's hæftelsesforpligtelse i sambeskatningen med HICO Group-koncernen blive udløst, hvilket kan være helt eller delvist udenfor Selskabets kontrol, kan dette få en væsentlig negativ indvirkning på GreenMobility's driftsresultat og finansielle stilling.
Risici forbundet med Udbuddet og Optagelsen til handel
24. Aktionærerne kan få et negativt afkast eller et nul-afkast på deres investering i Selskabet, og Selskabet vil måske ikke være i stand til eller kan beslutte ikke at udbetale udbytte
GreenMobility's resultater og finansielle stilling afhænger udelukkende af den forretningsmæssige udvikling i GreenMobility. GreenMobility's drift er endnu ikke overskudsgivende og tidspunktet for, hvornår dette vil være tilfældet, er forbundet med visse forudsætninger og risikofaktorer. Aktuelt er det Bestyrelsens politik at anvende alle finansielle midler og driftsindtjening til brug i virksomheden, og forventer, at det ikke foreslås, at der vil blive udbetalt udbytte på baggrund af resultatet for regnskabsåret 2017. Eventuel betaling af udbytte samt størrelsen og den tidsmæssige placering heraf afhænger bl.a. af dets økonomiske resultater, og om GreenMobility har overskud og frie reserver, der kan udloddes, at der er likviditet til dette formål, samt andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante, samt øvrige myndigheds- og lovgivningsmæssige krav. Der kan ikke gives sikkerhed for, at GreenMobility's resultater vil give mulighed for at udbetale udbytte, og især kan GreenMobility's mulighed for at betale udbytte blive forringet, hvis nogen af de risici, der er beskrevet i dette Prospekt, skulle indtræffe.
19
20
- Efter Udbuddet vil HICO Group fortsat være en større aktionær og kan kontrollere eller på anden måde påvirke Selskabets vigtige dispositioner
Efter gennemførelse af Udbuddet vil HICO Group eje 1.125.000 stk. Aktier, svarende til 67,5 % af GreenMobility's aktiekapital og stemmerettigheder, hvis Udbuddet tegnes fuldt ud. Afhængigt af fremmødet på, eller skriftlig stemmeafgivelser forud for, en generalforsamling kan HICO Group have en bestemmende indflydelse på beslutninger, der kræver simpelt flertal af de afgivne stemmer og aktiekapitalen repræsenteret på GreenMobility's generalforsamling, herunder bl.a. valg eller afsættelse af Selskabets bestyrelsesmedlemmer samt beslutninger om udlodning af udbytte, eller beslutninger, der kræver 2/3 flertal, herunder vedtægtsændringer, forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen, fusion eller spaltning m.v. og i visse tilfælde sletning af Selskabets Aktier fra handel på Nasdaq First North.
Således vil HICO Group (også gennem repræsentation i Bestyrelsen) have mulighed for at udøve indflydelse på GreenMobility's virksomhed og andre anliggender. Denne koncentration af ejerforholdene kan forsinke, udsætte eller forhindre en ændring af kontrollen med GreenMobility, samt påvirke fusioner, konsolidering, virksomhedskøb eller andre former for sammenlægning, der måtte være eller ikke måtte være ønskede af andre aktionærer. Der kan ikke gives sikkerhed for, at HICO Group ikke vil have andre interesser end øvrige aktionærer. HICO Groups interesser er måske ikke sammenfaldende med minoritetsaktionærernes interesser i forbindelse med sådanne afstemninger.
- Der er en begrænset mængde Aktier i fri handel
HICO Groups ejerandel efter gennemførelsen af Udbuddet kan påvirke efterspørgslen af Aktierne. Hvis HICO Group vedbliver med at eje sine Aktier, kan det påvirke likviditeten i Aktierne, reducere investors mulighed for at sælge sine Aktier på de tidspunkter eller i de mængder, de måtte ønske det, og det kan øge volatiliteten i Aktiernes kurs. Endvidere kan HICO Groups ejerandel få negativ indvirkning på Aktiernes handelskurs, da investorer kan betragte det som en ulempe at eje aktier i selskaber med en væsentlig aktionær.
- Fremtidige salg af Aktier efter Udbuddet kan medføre et fald i Aktiernes markedskurs
Aktiernes markedskurs kan falde som følge af HICO Groups eller GreenMobility's øvrige aktionærers salg af Aktier efter Udbuddet eller en opfattelse af, at sådanne salg kan ske. Sådanne salg kan endvidere gøre det vanskeligt for GreenMobility i fremtiden at udstede Aktier på et tidspunkt og til en kurs, som Selskabet anser for hensigtsmæssig.
Efter Udbuddet vil HICO Group, som ejes af bestyrelsesformand Henrik Isaksen, samt GreenMobility's øvrige aktionærer bestående af bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen, Direktionen og Nøglemedarbejderne, være underlagt visse kontraktuelle lock-up bestemmelser, i hvert enkelt tilfælde kun i en begrænset tidsperiode og med en række sædvanlige undtagelser, herunder salg af Aktierne i forbindelse med et fremsat overtagelsestilbud. Efter udløbet af de pågældende lock-up perioder på henholdsvis 360 dage fra og med datoen for Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier for så vidt angår HICO Group og Jørn P. Jensen og indtil den 15. marts 2019 for de øvrige aktionærer i Selskabet, kan disse aktionærer helt eller delvist sælge deres beholdning af Aktier.
Endvidere kan GreenMobility tilbyde at sælge nye Aktier i offentlige eller private transaktioner. Sådanne fremtidige salg fra GreenMobility's side kan udvande GreenMobility's på det pågældende tidspunkt eksisterende aktionærers ejerandele eller en opfattelse af, at sådanne salg kan ske, kan få negativ indvirkning på Aktiernes handelskurs.
- Udstedelsen af yderligere Aktier i GreenMobility i forbindelse med fremtidige virksomhedskøb, et eventuelt aktieincitaments- eller aktieoptionsprogram m.v. kan udvande alle øvrige aktiebesiddelser
GreenMobility kan søge at rejse finansiering til fremtidige virksomhedskøb eller andre muligheder for vækst, investere i sin forretning eller til generelle virksomhedsformål. GreenMobility kan til disse eller andre formål, som f.eks. i forbindelse med indførelse af aktieincitaments- eller aktieoptionsordninger, vælge at udstede yderligere aktier eller værdipapirer, der kan konverteres til aktier. Dette kan medføre, at GreenMobility's eksisterende aktionærer oplever en udvanding af deres procentvise ejerandel, eller at det kan få en negativ indvirkning på kursen på Aktierne.
21
- GreenMobility's Aktier har ikke tidligere været handlet offentligt, og kursen kan være volatil og variere
GreenMobility's Aktier handles i øjeblikket ikke offentligt, og det er muligt, at der ikke vil udvikles eller kunne fastholdes et aktivt og likvidt marked efter Udbuddet udover den likviditet som tilvejebringes på basis af GreenMobility's aftale med Arbejdernes Landsbank om at udøve Market Maker aktivitet i GreenMobility's Aktier efter Optagelsen til handel. Hvis et aktivt og likvidt marked ikke udvikles eller ikke fastholdes, eller hvis GreenMobility ikke fremover har en Market Maker-aftale med en tredjepart, kan det få væsentlig negativ indvirkning på likviditeten i Aktierne og deres handelskurs, og investor kan få vanskeligt ved at sælge sine Aktier. Markedskursen på Aktierne kan efterfølgende være forskellig fra Udbudskursen og kan være højere eller lavere end den kurs, investor betaler. Kursen på Aktierne kan svinge som reaktion på mange faktorer, herunder udefrakommende faktorer, som er uden for Selskabets kontrol.
Del I – Beskrivelse af GreenMobility
1 Ansvarlige
Der henvises til ansvarserklæringen i afsnittet "Ansvar og erklæringer" ovenfor.
2 Revisorer
Navn og adresse på Selskabets uafhængige revisorer er:
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Weidekampsgade 6
2300 København S
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ("Deloitte") er repræsenteret ved statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensen og statsautoriseret revisor Sumit Sudan, der begge er medlemmer af FSR – danske revisorer.
Årsregnskabet for regnskabsåret 2016 med sammenligningstal for 2015 er revideret af Deloitte og er aflagt i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU ("IFRS") og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Deloitte blev registreret som Selskabets revisor den 1. marts 2017. Skiftet fra Selskabets tidligere revisor Engelsted Petersen Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab til Deloitte er sket af hensyn til Selskabets fremtidige behov som selskab med aktier optaget til handel på Nasdaq First North og ønske om revision foretaget af et større revisionsfirma af årsregnskabet for 2016 med sammenligningstal for 2015, som er aflagt i overensstemmelse med IFRS.
Årsregnskabet for regnskabsåret 2015 er revideret af Engelsted Petersen Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab og er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg fra regnskabsklasse C.
Navn og adresse på Selskabets tidligere uafhængige revisor er:
Engelsted Petersen Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab
Farvergade 9B
4700 Næstved
Engelsted Petersen Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab var repræsenteret ved statsautoriseret revisor Lars B. Petersen, som er medlem af FSR – danske revisorer.
3 Udvalgte regnskabsoplysninger
Der henvises til afsnit B.7 i "Resumé", som i oversigtsform indeholder udvalgte regnskabsoplysninger for Selskabet. Der henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber".
4 Risikofaktorer
Der henvises til afsnittet "Risikofaktorer" ovenfor.
5 Oplysninger om udsteder
5.1 Selskabets historie og udvikling samt finanskalender
Navn og hjemsted
GreenMobility A/S (CVR-nr. 35 52 15 85) har hjemsted i Frederiksberg Kommune og Selskabets hovedkontor er beliggende på adressen:
GreenMobility A/S
Hillerødgade 30A
2200 København N
Telefon: +45 7077 8888
www.greenmobility.com
Selskabets binavne er Green Mobility A/S og GREENM A/S.
Stiftelsesdato og lovvalg
GreenMobility blev stiftet den 24. oktober 2013 som et anpartsselskab og er indregistreret i Danmark. Den 10. marts 2016 blev Selskabet omdannet til et aktieselskab. Selskabet er underlagt dansk ret.
Forretningsmæssig udvikling
Selskabet blev stiftet i oktober 2013 af blandt andet bestyrelsesformand Henrik Isaksen gennem hans helejede selskab HICO Group. GreenMobility rådgav oprindeligt flådeejere om at reducere brændstofforbrug og CO2-udledninger i deres vognparker, men i 2015 begyndte GreenMobility at udforme konceptet bag Din Bybil og udvikle den teknologiske platform og processerne, skabe brandet, opbygge organisationen, træne medarbejdere, indgå samarbejder med kritiske leverandører og teste bilerne. Efter mere end et års forberedelser blev de første bybiler sendt på gaden i slutningen af oktober 2016. Se Del I, afsnit 6 "Forretningsoversigt" for en nærmere beskrivelse af GreenMobility's nuværende virksomhed.
Finanskalender
Selskabets regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Der vil blive offentliggjort kvartalsregnskaber. GreenMobility forventer på nuværende tidspunkt at offentliggøre finansielle rapporter på følgende datoer:
| Delårsrapport for 1. halvår 2017 | 15. august 2017 |
|---|---|
| Delårsrapport for 1. - 3. kvartal 2017 | 27. oktober 2017 |
| Årsrapport for regnskabsåret 2017 | 22. marts 2018 |
5.2 Investeringer
Der henvises til Del I, afsnit 9 "– Investering".
6 Forretningsoversigt
6.1 Væsentlige markeder
GreenMobility agerer inden for "Mobility as a Service" (MaaS) markedet og mere specifikt inden for markedet for delebiler, hvor GreenMobility er en af hovedaktørerne i Operationsområdet i Storkøbenhavn inden for den underkategori, som betegnes bybiler. Se også oversigten nedenfor i afsnittet 'Markedssegmenter' for en beskrivelse af de forskellige kategorier af delebiler. MaaS er betegnelsen for levering af en transportydelse, der opfylder et specifikt transportbehov, uden at kunden ejer transportmidlet. GreenMobility agerer med sit bybilskoncept inden for bynær biltransport, hvor det typiske transportbehov er af kortere varighed, og hvor kunden selv fører bilen. Bybiler kan være komplementære til den offentlige transport som "last mile" ("sidste km") transportform og komplementerer de øvrige MaaS udbydere, som f.eks. delebiler, som et samlet alternativ til egen privatbil. For de personer, der ønsker selv at føre bilen, er GreenMobility's bybilskoncept også et alternativ til taxier og andre chaufførdrevne delebilskoncepter.
I takt med den teknologiske udvikling, herunder særligt udviklingen inden for smartphones og mobile applikationer, samt det stadigt stigende trafikpres i de større byer, har MaaS-markedet ifølge McKinsey & Co. "Urban Mobility at a tipping point" (2015) været genstand for stor vækst på globalt plan med fremkomsten af forskellige løsninger og koncepter.
Bybiler er en af de nyere MaaS løsninger, der i de seneste år har vundet indpas i byer på globalt plan. Det er Ledelsens opfattelse, at bybiler generelt, og særligt bybiler med et mere miljøvenligt drivmiddel end benzin og diesel, henvender sig til det moderne bymenneske med et mobilitetstilbud, som kan gøre hverdagen lettere. Særligt elektriske bybiler, som GreenMobility's bybilskoncept er baseret på, tilbyder, hvad Ledelsen betragter som en bekvem, billig og miljøvenlig transport, der har potentialet til at mindske færdselstrængsel og presset på parkeringspladser i det offentlige rum gennem en reducering af antallet af privatejede biler samt mindskning af forureningen fra bilernes udstødning i forhold til benzin- og dieseldrevne biler.
Markedssegmenter
I markedet skelnes der mellem bybiler og traditionelle delebiler, og GreenMobility opererer efter følgende opdeling af markedssegmenterne, som også danner grundlag for den anvendte terminologi i dette Prospekt.
Bybiler er betegnelsen for "Free Float Vehicles", dvs. biler der afhentes og parkeres frit overalt på byens offentlige parkeringspladser og hos eventuelt samarbejdende parkeringsfaciliteter på såkaldte 'Hotspots'. Bybilerne tilbyder en let og bekvem måde at komme fra ét sted til et andet i byen. Bilerne opereres af udbyderen, og der er telematik i bilerne, som gør det muligt at interagere med de enkelte biler, herunder reservere bilerne samt åbne og låse dem via en app eller med et RFID-kort. Udover GreenMobility udbyder DriveNow den løsning i Danmark.
Traditionelle Delebiler er betegnelsen for "Fixed Float Vehicles", hvor bilerne opereres af udbyderen og har faste parkeringspladser (stationer), hvor de skal afhentes, når turen begynder, og returneres når turen afsluttes. Bilerne kan typisk reserveres lang tid i forvejen og skal normalt returneres til samme parkeringsplads/station, som den blev afhentet ('two-way'). Brugerne kan derfor ikke bruge de offentlige parkeringspladser til at afslutte turen/lejen. Bilerne reserveres og lejes typisk for en eller flere dage eller nogle timer ad gangen og opfylder et mere planlagt transportbehov af længere varighed end bybiler. Der er installeret telematik i bilerne, som gør det muligt at reservere de enkelte biler samt åbne og låse med et RFID-kort. I Danmark udbyder LetsGo og Hertz Delebilen traditionelle delebiler.
P2P Delebiler (Peer to Peer) er betegnelsen for udlejningsbiler, der opereres af privatpersoner. P2P-biler skal afhentes og returneres hos ejeren/udlejeren, og det er også udlejeren, der udveksler de fysiske bilnøgler med lejeren. Der er ikke installeret telematik i bilerne. Bilerne bliver typisk reserveret og lejet for en dag ad gangen. I Danmark udbyder SnappCar og GoMore P2P delebiler.
TABEL: MARKEDSSEGMENTER I DANMARK
| BYBIL (B2C/B2B) | TRADITIONEL DELEBIL (B2C/B2B) | P2P DELEBIL | |
|---|---|---|---|
| EKSEMPEL PÅ UDBYDERE | GreenMobility DriveNow | LetsGo Hertz Delebilen | SnappCar GoMore |
| HVEM KØRER? | Kør selv | Kør selv | Kør selv |
| BILEN EJES/LEASES AF | Udbyderen | Udbyderen | Privatperson |
| PARKERING VED AFSLUTNING AF LEJE | Free float (offentlige p-pladser og eventuelle Hotspots) | Fixed float (faste p-pladser) | Hos privatperson |
| TYPISK VARIGHED | Minutter | Timer Dag(e) | Dag(e) |
| BETALING BASERET PÅ | Tid | Tid, km, brændstof og abonnement | Tid, brændstof, abonnement |
Kilde: GreenMobility
Konkurrence
GreenMobility oplever, at bybilskonceptet generelt, og herunder i Danmark, for nuværende har en lav kendskabsgrad. Ledelsen vurderer, at dette blandt andet skyldes de fortsat relativt få byer (i Europa ca. 25 byer), hvor bybilerne er repræsenteret. Det er dog Ledelsens opfattelse, at konkurrerende bybilskoncepter sammen bidrager til at øge kendskabsgraden og dermed markedet for bybiler. Dertil er det Ledelsens
vurdering, at services udbudt af tredjeparter, herunder særligt i form af apps, der giver et overblick over alle eller flere af de mulige transportmuligheder med bybiler og mulighed for at leje disse herigennem, vil øge kendskabsgraden til såvel bybiler generelt som GreenMobility specielt. Flere konkurrerende bybilskoncepter og nye services kan efter Ledelsens vurdering derfor potentielt have positive effekter på den enkelte operatørs vækstmuligheder, selvom koncepterne konkurrerer om det samme kundegrundlag.
Ledelsen vurderer, at bybiler er komplementære og et supplement til de øvrige delebilskoncepter, da bybilerne udfylder behovet for umiddelbar transport af en relativ kort varighed og distance. De primære konkurrenter er først og fremmest andre udbydere af bybiler og sekundært andre udbydere af traditionelle delebiler. Tertiært konkurreres der i bredere forstand med andre udbydere af mobilitetsløsninger, herunder P2P delebiler, taxi, offentlig transport og privatejede biler.
Det europæiske marked
Det europæiske marked for bybiler består af koncepter alene baseret på benzindrevne biler, alene elektriske biler og koncepter med både elektriske og benzindrevne biler. Selvom elektriske biler har en bedre miljøprofil end benzin- og dieselbiler i forhold til miljøeffekten forbundet med kørsel, og selvom der kunne være en forbrugerpræference for at køre i elbiler, antages bilernes drivmiddel af Ledelsen generelt at være underordnet for konkurrencesituationen i forhold til forbrugerne. Alle bybilskoncepter anses derfor, uanset bilernes drivmiddel, at være indbyrdes konkurrenter.
På det europæiske marked er der flere udbydere af bybiler. De største er DriveNow og car2go.
car2go, der er ejet af Daimler, lancerede bybiler i 2010 og har i alt ca. 14.000 biler i Europa og Nordamerika. Heraf er ca. 1.400 biler elektriske. Bilerne er typisk af mærket Smart (Daimler), der er en lille/mindre benzindrevet bilmodel. car2go er på nuværende tidspunkt i 12 byer i Europa, og har gennem årene af forskellige årsager trukket sig ud af 6 europæiske byer, herunder København. I Stuttgart, Amsterdam og Madrid består car2go's bybilskoncept alene af eldrevne biler.
DriveNow, der er ejet af BMW og biludlejningsfirmaet Sixt AG, opererer et bybilskoncept bestående af over 5.500 el- og benzindrevne biler. Bybilsflåden består af forskellige BMW og MINI modeller og ca. 20 % af dem er eldrevne. Som den eneste by i DriveNow's netværk, består bybilerne i København alene af elektriske biler. DriveNow opererer kun i Europa og er på nuværende tidspunkt i 11 byer. DriveNow driver selv bybilskonceptet i de enkelte byer med undtagelse af i København, hvor DriveNow's bybiler opereres på franchisebasis af Arriva, som i Storkøbenhavn blandt andet også opererer den offentlige bustrafik.
Der er også stationsbaserede selskaber (fixed float), der konkurrerer med bybiler, som ikke er vist i tabellen nedenfor, fordi de ikke tilbyder free float. Det gælder Blue Solutions, der er ejet af franske Bolloré Group, der har ca. 5.000 stationsbaserede elektriske biler, heraf 4.000 i Frankrig. Ligeledes udbyder AutoBleue ca. 200 stationsbaserede biler.
TABEL: STØRRE UDBYDERE AF BYBILER I EUROPA
| Selskab | Antal biler | Antal byer | Startår | Ejet af |
|---|---|---|---|---|
| car2Go | 13.930 | 25 | 2010 | Daimler |
| DriveNow | 5.500 | 11 | 2011 | BMW, SiXT |
| Enjoy | 2.014 | 5 | 2013 | Fiat |
| Share'ngo | 1.500 | 3 | 2015 | C.S. Group |
| emov | 500 | 1 | 2016 | PSA (Peugeot, Citroën) |
| GreenMobility | 400 | 1 | 2016 | HICO Group (90 %) |
| Multicity | 350 | 1 | 2013 | Citroën Deutschland |
| Zipcar | 250 | 1 | 2016 | Avis |
| Catch a car | 220 | 2 | 2015 | Mobility Cooperative |
Kilde: Selskabernes pressemeddelelser og/eller hjemmesider pr. 1. april 2017.
Det danske marked
GreenMobility's operative marked er på nuværende tidspunkt Operationsområdet i Storkøbenhavn, hvor Selskabet har været aktivt siden slutningen af oktober 2016. Ifølge Ledelsen består den primære
25
konkurrence på det københavnske marked for bybiler i øjeblikket af én anden aktør, DriveNow, der var på markedet inden Selskabet påbegyndte sin aktivitet, og som har en bilflåde af elektriske biler. Arriva, der opererer DriveNow i Storkøbenhavn lancerede i 2015 en bybilsflåde på 400 elektriske BMW i3 biler.
GreenMobility har ikke siden påbegyndelsen af sin drift indenfor MaaS observeret nogen intensivering af konkurrencen. DriveNow har siden Selskabets lancering indført yderligere fleksibilitet i sin prisstruktur, herunder lavere priser i perioder på dagen, hvor flådeudnyttelsen generelt er lav. Det er GreenMobility's opfattelse, at DriveNow's ændrede prisstruktur ikke har medført ændring i konkurrencen, og GreenMobility forventer i den nuværende konkurrencesituation at kunne vokse i samme takt, som bybilsmarkedet i Storkøbenhavn.
Trends
Den stigende udbredelse af bybiler og delebiler hænger efter Ledelsens vurdering sammen med fremkomsten af, hvad GreenMobility ser som, tre globale megatrends; 1. urbanisering, 2. bæredygtighed og 3. deleøkonomi.
GreenMobility ser en global trend mod øget urbanisering. Ifølge McKinsey & Company's undersøgelse: "Urban Mobility at a tipping Point" (2015) vil 60 % af verdens befolkning i 2030 bo i byerne mod 50 % i dag. Samtidig er der en voksende middelklasse, som det også vurderes ønsker individuel mobilitet. Det betyder ifølge samme undersøgelse, at det årlige globale bilsalg forventes at stige fra 70 mio. i 2010 til 125 mio. i 2025 med mere end halvdelen af salget til befolkningen bosat i byerne. En sådan stigning i bilsalget kan sandsynligvis medføre øget trængsel på vejene, forurening, støj, pres på parkeringspladser i byerne og belastning af nærmiljøet. Samme undersøgelse anslår, at den øgede trængsel kan reducere BNP med 2-4 % som følge af bilisternes spildtid i trafikken.
GreenMobility ser en global trend mod øget fokus på bæredygtighed. Ikke mindst i mange byer er der allerede øget fokus på bæredygtighed som modsvar på de trængselsproblemer, støjproblemer og udfordringer for nærmiljøet, som mange storbyer allerede oplever. Der er ifølge en undersøgelse fra McKinsey & Company: "An integrated perspective on the future of mobility" (2015) stigende interesse for, at fremtidens løsning på udfordringerne skal være bæredygtig. Det kommer til udtryk i form af øget salg af elbiler. Ifølge undersøgelsen er det globale årlige salg af elbiler steget fra 50.000 i 2011 til 450.000 i 2015 - alene i 2015 var væksten 60 %. En af de seneste trends inden for bybiler er elektriske bybiler, der, foruden den funktion den traditionelle benzin- eller dieseldrevne bil tilbyder, af Ledelsen vurderes at have til formål at opfylde brugernes efterspørgsel efter mere bæredygtig transport samt behovet i byerne for mindre forurening og udledning af drivhusgasser forbundet med kørsel end benzin- og dieseldrevne biler.
GreenMobility ser en global trend mod øget fokus på deleøkonomi. Ifølge Boston Consulting Group, "What's ahead for Car Sharing" har fremkomsten af deleøkonomiske løsninger været markant i de senere år, hvilket efter Ledelsens vurdering ikke mindst er muliggjort af teknologi fra internet-platforme og smartphones, der medfører øget tilgængelighed for forbrugerne. Den trend har også fundet vej til delebiler, hvor flere forskellige koncepter har vundet udbredelse i de senere år. Ledelsen vurderer, at motivationen blandt brugere af delebiler er klar. De fleste biler holder stille 90 % af tiden eller mere ifølge undersøgelsen fra McKinsey & Company: "Urban Mobility at a tipping point". Det er Ledelsens opfattelse, at især den yngre generation har et mindre behov for at eje en bil, og i stedet betragter transport som en serviceydelse (Mobility as a Service), der kan købes, når behovet opstår. Desuden har Ledelsen en forhåbning om, at bybiler på sigt vil bidrage til en reduktion af trængslen i byerne. Denne forhåbning er blandt andet baseret på et 3-årigt studie foretaget af University of Berkely i fem nordamerikanske byer, offentliggjort juli 2016: "UC Berkeley TSRC (2016): The Impacts of Car2go on Vehicle Ownership, Modal Shift, Vehicle Miles Traveled, and Greenhouse Gas Emissions: An Analysis of Five North American Cities", som konkluderede, at hver bybil fjernede 7-11 biler fra gaderne, medførte en gennemsnitlig reduktion af bilanvendelse i kørte kilometer på 11 % og en gennemsnitlig reduktion af drivhusgasser på 10 % forbundet med kørsel i de pågældende byer.
Væsentlige nyere tendenser
MaaS koncepternes hastige og globale udbredelse inden for biltransport har øget usikkerheden med hensyn til, hvordan transportbehovene vil blive tilfredsstillet i fremtiden. Væsentlige aktører inden for bilindustrien, som bilproducenter og biludlejningsfirmaer har dels investeret i egne koncepter, dels købt op
26
blandt forskellige koncepter. Til eksempel har PSA Group (Peugeot og Citroën) en erklæret ambition om at være den fortrukne MaaS udbyder i 2030 og har foretaget flere opkøb, herunder udbydere af elbybiler som emov samt f.eks. den danske værkstedsportal Autobutler, mens Daimler har udviklet car2go bybilskonceptet, BMW og Sixt AG har udviklet DriveNow bybilskonceptet og biludlejningsfirmaet Avis har opkøbt og afnoteret det amerikanske delebilsselskab Zipcar.
De udenlandsk baserede udbydere af bybiler forventes fortsat at udvide deres geografiske markeder, og Ledelsen forventer derfor en fortsat vækst i antallet af bybilskunder samlet set de næste fem år. Som eksempel på den tendens er Zipcar, der er en af verdens største operatører af traditionelle delebiler, som i oktober 2016 lancerede deres første bybiler i Bruxelles. Bybiler og traditionelle delebiler kan komplementere hinanden, hvorfor Zipcars indtræden på markedet for bybiler kan være tegn på en tendens, hvor operatører af traditionelle delebiler i stigende omfang træder ind på markedet for bybiler.
Ledelsen ser dog ikke for nuværende en ændring af konkurrencesituationen i København, og Selskabet er ikke bekendt med nogen tendenser, der kan have en væsentlig indflydelse på Selskabets fremtidige potentiale i hverken Danmark eller i udlandet inden for de næste par år, udover de i Prospektet nævnte risici.
Forventet vækst i markedet for delebiler generelt
Udfordringerne fra den stigende urbanisering peger sammen med den øgede udbredelse af delebokonomi på øget brug af delebiler, herunder bybiler, i de kommende år. Delebilsordninger har tiltrukket mange kunder de senere år, og Ledelsen har en forventning om, at kundetilvæksten inden for delebiler, herunder bybiler, vil fortsætte.
Ifølge The Boston Consulting Group's rapport: "What's Ahead for Car Sharing?" (2016) var der i 2015 i de tre regioner: Asien-Stillehavsområdet, Europa og Nordamerika i alt 5,8 mio. kunder til 86.000 biler i de forskellige delebilsordninger, heraf 2,1 mio. kunder og 31.000 biler i Europa. I henhold til samme rapport er den største vækst inden for delebilsordninger sket siden 2011, og det estimeres, at antallet af kunder på det samlede europæiske marked for alle typer delebiler vil vokse fra 2,1 mio. kunder i 2015 til 14 mio. kunder i 2021. Dette svarer til en årlig vækst ("compounded annual growth rate" eller "CAGR") på 37 %. Hvis forholdet mellem kunder og delebiler i 2021 er uændret i forhold til 2015, vil der i 2021 være 210.000 delebiler i Europa baseret på rapportens estimat for kunder i 2021. I samme undersøgelse anslås det, at der i 2021 samlet vil være 35 mio. kunder af delebilsordninger i alle tre regioner (Asien/Stillehavsområdet, Europa og Nordamerika). Dette svarer til en årlig vækst (CAGR) på 35 %.
Erfaringer fra Tyskland
I Tyskland har delebiler været på markedet i over 20 år og bybiler har været på markedet siden 2011. Ifølge Bundesverband CarSharing Datenblatt har der været en markant vækst i udbredelsen af by- og delebiler i Tyskland i de seneste år. Samlet for bybiler og traditionelle delebiler var der i alt 1,7 mio. kunder af 17.200 biler ultimo 2016. Markedet er vokset betydeligt frem til 2016, men der er stor forskel på segmenterne. For de traditionelle delebiler var den gennemsnitlige årlige vækst (CAGR) i kunder i perioden 2012-2016 på 14 %, mens bybiler havde en gennemsnitlig årlig vækst (CAGR) på 62 %. Alene i 2016 var væksten for bybiler 52 %.
TABEL: DET TYSKE MARKED FOR BYBILER OG TRADITIONELLE DELEBILER
| ÅR (31/12) | Kunder | Biler | ||
|---|---|---|---|---|
| Bybil | Traditional delebil | Bybil | Traditional delebil | |
| 2010 | - | 190.000 | - | 5.000 |
| 2011 | 37.000 | 220.000 | 1.300 | 5.600 |
| 2012 | 183.000 | 270.000 | 4.550 | 6.700 |
| 2013 | 437.000 | 320.000 | 6.250 | 7.700 |
| 2014 | 660.000 | 380.000 | 6.400 | 9.000 |
| 2015 | 830.000 | 430.000 | 7.000 | 9.100 |
| 2016 | 1.260.000 | 455.000 | 7.800 | 9.400 |
| CAGR 2012-2016 | 62 % | 14 % | 8 % | 7 % |
Kilde: Bundesverband CarSharing Datenblatt 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017.
28
6.2 GreenMobility's hovedvirksomhed
GreenMobility leverer en transportservice i byområder, pt. i kommunerne København, Frederiksberg, Gentofte samt enkeltstående områder i form af Satellitter og Hotspots, som udgør GreenMobility's Operationsområde i Storkøbenhavn. Dertil planlægger GreenMobility at tilbyde sit bybilskoncept til andre aktører på franchisebasis, men har ikke på nuværende tidspunkt indgået nogen franchiseaftaler.
Bybilskonceptet
GreenMobility's bybilskoncept er baseret på at tilbyde, hvad Selskabet betragter som en bekvem, billig og bæredygtig transport. Derved har konceptet flere lighedspunkter med bybilskoncepter generelt, men også, efter Ledelsens vurdering, væsentlige, egne elementer og særlige fokusområder. Nedenfor er GreenMobility's bybilskoncept beskrevet, som det er pr. Prospektdatoen. Konceptet har udviklet sig siden lanceringen og forventes fortsat at udvikle sig.
GreenMobility's koncept er i lighed med bybiler generelt kendetegnet ved følgende:
- Leje af en bil med minutbaseret afregning
- Bilerne er placeret på offentlig vej – typisk der, hvor den sidste kunde afsluttede sin tur
- Billejen kan afsluttes og bilen parkeres på offentlig vej inden for det definerede operationsområde
- Brug af bilerne, fra reservation over åbning af bilerne til påbegyndelse og afslutning af lejen/turen, sker via en app på kundernes smartphones
GreenMobility har et stort fokus på en bæredygtig (grøn) profil og en god kundeoplevelse. Foruden de generelle karakteristika for bybilskoncepter indeholder GreenMobility's koncept dertil bl.a. følgende særlige kendetegn:
- Alene elektriske bybiler
- Hotspots, der er reserverede parkeringspladser i city-områder
- Loft over prisen for lejen pr. dag
- "Bybilspakke", hvor bilerne kan anvendes frit mod betaling af et fast månedligt abonnement
- Bybilerne forsøges at være tilgængelige for kunderne inden for en kortere afstand
- Opladning foretages af GreenMobility og ikke af kunderne
Målsætning og overordnet strategi
GreenMobility har en målsætning om at blive en markant aktør på internationalt plan inden for levering af bekvem, billig og mere bæredygtig bynær transport i form af bybiler. Baseret på det eksisterende bybils-set-up i Operationsområdet i Storkøbenhavn påtænkes bybilskonceptet udbredt internationalt. Det forventes, at konceptet i første fase udbredes til udvalgte byer i Europa via franchise, ved egen etablering eller sammen med samarbejdspartnere. Målet er at være blandt Europas førende indenfor bybiler.
I første omgang er der fokus på fortsat udvikling og drift af bilflåden i Storkøbenhavn, hvor det er Selskabets målsætning at tiltrække flere kunder og sørge for, at de finder GreenMobility så interessant, at de fravælger egen bil eller anden transportform. Den overordnede strategi er at bruge den viden og erfaring, der opnås gennem drift og markedsføring af Din Bybil i København til den internationale ekspansion i forbindelse med etablering og support i byer på det internationale marked.
Organisatorisk er Selskabet opbygget således, at den daglige ledelse kan dække både driften i Storkøbenhavn og de internationale ekspansionsplaner, således at Selskabets erfaring kan videregives til driften i andre byer. Der er etableret en intern organisation, der varetager business development internationalt, og afdelingen forventes at vokse i løbet af 2017 i takt med, at forberedelserne af de internationale aktiviteter øges.
Den konkrete udformning af etableringer i de enkelte byer vil ske på basis af, hvad Ledelsen finder mest hensigtsmæssigt i den enkelte by. Ledelsen forventer for nuværende, at ekspansionen typisk vil ske sammen med en franchisepartner, agent eller lignende.
GreenMobility estimerer, at der i dag er ca. 60 byer i Europa, der har potentiale til at blive en by, hvor GreenMobility-konceptet introduceres. Der er flere kriterier, der forventes at blive lagt til grund for mulig etablering i en ny by, herunder antal indbyggere, den geografiske udbredelse af byen, befolkningsstæthed, lokal offentlig transport, teledækning, kreditscoringssystemer, adgang til private parkeringshuse, lokale
myndigheders eventuelle økonomiske 'grønne' tilskud til el-bilen, offentlig parkering / trængsel i trafikken (urbanisering) eller en efterspørgsel efter alternative transportløsninger, som er økonomisk attraktive (deleøkonomi).
Ledelsen vurderer, at der mange steder i Europa er stor interesse for grønne løsninger indenfor transport, og specielt hvis det kombineres med en potentiel reduktion af trafiktrængsel. GreenMobility planlægger løbende at deltage i messer/kongresser omkring "smart city" eller tilsvarende, hvor elbilen er på agendaen. Selskabets hovedleverandører; E.ON, Vulog og Renault er alle repræsenteret internationalt, og Ledelsen forventer, baseret på ikke-bindende tilkendegivelser fra E.ON og Renault samt en bindende tilkendegivelse som led i aftalegrundlaget med Vulog, at de er interesseret i at udbrede samarbejdet internationalt.
For 2017 er det Ledelsens forventning, at omsætningen alene stammer fra driften i Operationsområdet i Storkøbenhavn, og for 2018 er målsætningen tilsvarende, at omsætningen hovedsageligt stammer fra driften i Operationsområdet i Storkøbenhavn. Driftsomkostningerne i 2017 og 2018 ventes primært at være relateret til driften i Storkøbenhavn og begge år ventes at vise et negativt resultat før skat. Selskabets målsætning er break-even (driftsoverskud før skat) i løbet af 2019 som følge af en kombination af øget omsætning og forbedrede driftsmarginer for driften i Storkøbenhavn samt indtægter fra franchise.
Udvikler omsætningen og driftsmarginerne i Operationsområdet i Storkøbenhavn sig negativt i forhold til målsætningerne, herunder pga. færre kunder og/eller lavere udnyttelse af bilflåden end forventet, vil det isoleret set kunne medføre større negative resultater før skat i 2017 og 2018, samt at break-even (driftsoverskud før skat) ikke opnås i 2019. Ligeledes vil lavere indtægter fra franchise, pga. f.eks. færre franchisetagere og/eller mindre operationer end forudsat i målsætningen, eller opstart af egen operation af bybilskonceptet i andre byer, herunder med eventuelle samarbejdspartnere, kunne medføre større negative resultater før skat, herunder, at målsætningen om break-even (driftsoverskud før skat) ikke opnås i 2019. Udvikler omsætningen og driftsmarginerne i Storkøbenhavn sig positivt i forhold til målsætningerne, vil det isoleret set kunne medføre en forbedring af Selskabets resultater før skat. Større og hurtigere tilgang af franchisetagere vil ligeledes have en positiv effekt på såvel omsætning som resultat før skat i forhold til målsætningerne. I sådanne tilfælde estimeres for 2017 og 2018 dog fortsat et negativt resultat. Isoleret set ventes en større og hurtigere tilgang af franchisetagere dog ikke at ændre forventningen om et negativt resultat før skat i 2017 og i 2018.
Den overordnede strategi for udbredelsen af GreenMobility's bybilskoncept består af følgende to søjler:
- Egen operation af bybiler, herunder sammen med samarbejdspartnere
- Operation gennem lokale franchisetagere. Franchise i andre byer ventes at svare til operationen i København, dog tilpasset de lokale forhold
Det er GreenMobility's ambition, at bybilskonceptet, inklusiv egne operationer med/uden samarbejdspartnere og franchisetageres operationer i 2021 er repræsenteret i mere end 20 byer og med mere end 400.000 kunder på GreenMobility's platform.
Henset til Selskabets begrænsede driftshistorik og risikofaktorer bør potentielle investorer særligt afholde sig fra at lægge uforholdsmæssigt meget vægt på Selskabets målsætninger om fremtidige driftsresultater og omsætning, m.v. Selskabets forventninger og målsætninger med hensyn til den fremtidige udvikling kan afvige væsentligt fra den faktiske udvikling, og Selskabets faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra og kan afvige væsentligt fra de angivne målsætninger på grund af andre faktorer, herunder, men ikke begrænset til, de faktorer, som er beskrevet i afsnittene "Fremadrettede udsagn" og "Risikofaktorer". For yderligere oplysninger om de væsentlige faktorer, som Selskabet forventer kan få væsentlig indvirkning på resultatet, henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber – Faktorer der har indflydelse på GreenMobility's driftsresultat". Potentielle investorer bør således behandle disse oplysninger med den største forsigtighed og lægge minimal vægt på de ovenfor anførte målsætninger i lyset af den betydelige usikkerhed, som opfyldelsen heraf er forbundet med.
Se også Del I, afsnit 13 "Resultatforventninger eller -prognoser" for en gennemgang af de forudsætninger, som GreenMobility har lagt til grund for sine resultatforventninger til regnskabsåret 2017.
29
30
Egen operation af bybiler
Siden slutningen af oktober 2016 har GreenMobility tilbudt bybiler under brandet 'Din Bybil' i Storkøbenhavn med følgende koncept over for kunderne:
- Pt. ca. 400 elektriske bybiler af mærket Renault Zoe
- Et operationsområde bestående af København, Frederiksberg og Gentofte kommuner
- Enkeltstående operationsområder (Satellitter og/eller Hotspots) ved DTU Lyngby, Københavns Lufthavn, Stamholmen, Hvidovre Hospital m.fl.
- Gratis parkering for kunden på offentlige parkeringspladser uden tidsbegrænsning inden for Operationsområdet i Storkøbenhavn
- Gratis og reserveret parkering på GreenMobility's Hotspots
- Lejepris på 3,50 kr. pr. minut, dog ikke mere end 450 kr. pr. 24 timer
- Bybilspakke til 1.195 kr. pr. måned med fri benyttelse af Din Bybil (introduceret i maj 2017)
- Kundernes anvendelse af bilerne sker alene ved brug af Din Bybil app'en
- Der er kundeservice 24 timer i døgnet alle ugens dage
- Særlige virksomhedsordninger
Pris
GreenMobility's priser og produktudbud vil løbende blive tilpasset til markedsvilkår. Aktuelt er prisstrukturen for de nuværende tilbudte produkter som nedenfor beskrevet:
GreenMobility's koncept er funderet på at tilbyde en bekvem og dermed også overskuelig service.
Lejeprisen er fast 3,50 pr. minut alt inklusiv, hvilket den har været siden lanceringen. Prisen er for kunden inklusiv forsikring (dog med en selvrisiko), elektricitet, parkering, m.v. og betales i hele lejeperioden – fra bybilen låses op til turen afsluttes. Såfremt en leje fortsætter ud over 2 timer og 8 minutter, svarende til en lejepris på 450 kr., stopper yderligere betaling af leje for de næste 21 timer og 52 minutter. Den maksimale pris pr. døgn (24 timer) er således 450 kr. Påbegyndelse og afslutning af leje kan ved visse Hotspots være pålagt yderligere omkostninger for kunderne. Dette er for nuværende alene gældende på Hotspot'et i Københavns Lufthavn.
I maj 2017 lancerede GreenMobility en "bybilspakke" bestående af et fastprisabonnement. Prisen for fri kørsel af Din Bybil er 1.195 kr. pr. måned med en begrænsning for "fair use", der pt. består af en begrænsning på 45 timer pr. måned (derefter afregnes kørsel på minutbasis).
Område
Bilerne er placeret på offentlig vej inden for Operationsområdet i Storkøbenhavn, herunder Satellitter og Hotspots. Bilerne har ingen faste parkeringspladser og lejen kan afsluttes på et valgfrit tidspunkt og sted inden for Operationsområdet, alene begrænset af, at det sker på offentlig vej uden tidsbegrænsning for parkering eller på et GreenMobility Hotspot.
Operationsområdet i Storkøbenhavn består af ét sammenhængende område bestående af kommunerne: København, Frederiksberg og Gentofte, som omfatter ca. 120 kvadratkilometer. Dertil består Operationsområdet af enkeltstående operationsområder, såkaldte Satellitter uden for de tre kommuner. Disse Satellitter består bl.a. af DTU Lyngby, Stamholmen og Hvidovre Hospital. Dertil er der et enkelt Hotspot uden for Operationsområdet bestående af parkering i parkeringshuset P7 ved Københavns Lufthavn.
Hotspots er parkeringspladser reserveret til Din Bybil og er beliggende ca. 20 steder i og udenfor Operationsområdet, herunder flere placeret i Københavns bymidte, som f.eks. i parkeringshuset ved Magasin du Nord, på Israels Plads, Gammel Mønt, Dronningens Tværgade, Sankt Annæ Plads og Vesterport. Din Bybils kunder har normalt mulighed for at kunne parkere på et Hotspot og dermed undgå eventuelle problemer med at finde en parkeringsplads.
31


Parkeringsforhold
Betaling for parkering på offentlig vej er forskellig i de tre kommuner, hvor GreenMobility pt. er aktiv. I Gentofte Kommune opkræves der ikke parkeringsafgift. I Frederiksberg Kommune har GreenMobility en bybilslicens, der giver adgang til gratis parkering i kommunen.
I Københavns Kommune er der ikke indgået aftale om en samlet licens, så der betales almindelig parkeringsafgift for parkering af bybilerne. Arriva, der opererer bybiler i København under navnet DriveNow, har anlagt retssag mod Københavns Kommune. Sagsanlægget omhandler muligheden for opnåelse af parkeringslicens til elektriske bybiler. Hovedforhandlingen fandt sted i maj 2017, og udfaldet af retssagen kan, såfremt det giver mulighed for, at GreenMobility opnår en parkeringslicens i Københavns Kommune, medføre en væsentlig reduktion af Selskabets samlede omkostninger til parkering.
I København har GreenMobility desuden lejet ca. 40 parkeringspladser hos privatejede parkeringsfaciliteter, der fungerer som Hotspots, hvor brugerne let kan parkere eller hente en GreenMobility bybil. Betalingen for pladserne er fastsat som fast pris med tillæg for eventuelle ekstrabiler, der bruger anlægget udover de aftalte pladser.
Én app til alle biler
Forholdet til kunderne og deres brug af Din Bybil sker gennem GreenMobility's app: Din Bybil.
App'en har bl.a. følgende funktionaliteter:
- Oprettelse som kunde
- Kort over Operationsområde, Hotspots og placering af alle bybilerne
- Lokalisering af den nærmeste bybil
- Reservation af bybilen
- Åbning af dørene til bybilen
- Aflåsning af bybilen og afslutning af lejen/turen
- Oversigt over forbrug
Alt fra registrering som kunde til reservation og åbning af en Din Bybil til afslutning af lejen sker ved hjælp af app'en. App'en fungerer således også som én nøgle til alle GreenMobility's biler, og det er tilsigtet, at denne funktionalitet også vil eksistere ved leje af GreenMobility bybiler i andre byer og lande.

32
Bilerne & driften
Alle GreenMobility's Renault Zoe biler er udstyret med et telematik-system, som bruges under licens af Vulog. Telematik-systemleverancen består af hardware, der er installeret i bilerne og brugen heraf indgår som en del af leasingydelsen, samt det tilhørende softwaresystem og app'en, som GreenMobility får leveret direkte af Vulog. Systemet har en lang række anvendelsesmuligheder, herunder bl.a. følgende:
- For kunderne:
- GPS-vejvisning
- Visning af Operationsområdet og meddelelse til kunden, når området forlades, og/eller når området genindtrædes
-
Kommunikation mellem kunde og GreenMobility's support
-
For GreenMobility's drift:
- Lokalisering af bilerne
- Monitorering af bilerne, herunder ladeniveau og eventuelle driftsforstyrrelser
- Kontrol med bilerne, herunder styring af døre og driftsstop
Monitoreringen af bilerne muliggør, at bilerne kan oplades, inden de når et for lavt ladeniveau samt, at de kan lokaliseres, når service er nødvendigt. Ledelsen anser den gode brugeroplevelse for et centralt element i GreenMobility's koncept, hvilket blandt andet indebærer, at det tilsigtes, at bilerne fremstår attraktive såvel indvendigt som udvendigt. Der er derfor faste retningslinjer for, hvornår bilerne skal rengøres, oplades, efterses for skader samt for anden vedligeholdelse. Vedligeholdelsen af bybilerne varetages af GreenMobility's stab af egne serviceagenter, der modtager oplysninger om bybilernes placering og status fra et centralt overvågningsteam.
Renault Zoe bilerne er udvalgt efter, at de kan oplades på ca. 1,5-3 timer, og dermed hurtigt igen kan indgå aktivt i bybilsflåden.
Kunder
GreenMobility betegner de personer, der har registeret sig med kørekort og kreditkort, og som efterfølgende er blevet kreditgodkendt, som "kunder".
GreenMobility har to kundesegmenter: privatpersoner og erhvervskunder. Indtil videre har den helt overvejende andel af GreenMobility's kunder været privatpersoner, som anvender bybilerne i private sammenhænge. Erhvervskunder kan være virksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, der giver deres medarbejdere mulighed for at anvende GreenMobility's bybiler som et mere bæredygtigt supplement og/eller alternativ til anvendelse af taxi, firmabiler eller anden transport. Nuværende erhvervskunder er Københavns Kommune og ejendomsselskabet Jeudan.
Større virksomheder har dertil mulighed for opstilling af et Hotspot på firmaets adresse. Med et Hotspot følger dedikerede parkeringspladser samt eventuelt ladestandere. GreenMobility monitorerer Hotspot'et med henblik på, at der kontinuerligt er et fastsat antal bybiler til rådighed på Hotspot'et. Med et Hotspot opnår en virksomhed dermed en mere attraktiv adgang til bybilerne. Hotspot'et er tilgængeligt for alle GreenMobility's kunder og biler. Virksomheder med Hotspot omfatter bl.a. Copenhagen Marriott Hotel, AP Pension, m.fl.
Forretningsmodellen
GreenMobility anser det for afgørende for brugen af GreenMobility's bybiler, at der er en bybil relativt tæt på, når den enkelte kunde ønsker at benytte servicen. Allerede ved opstart i en by af GreenMobility's bybilskoncept er det således nødvendigt med et vist minimum af biler til at dække operationsområdet. I Operationsområdet i Storkøbenhavn lanceredes Din Bybil-konceptet med ca. 400 biler, der blev indfaset i løbet af et par måneder fra slutningen af oktober 2016.
Ved opstart af konceptet vil kapacitetsudnyttelsen af bybilsflåden efter GreenMobility's erfaring være relativt lav. Væksten og udnyttelsen af bilerne udlejningskapacitet er derfor afgørende for opnåelsen af det potentielle driftsoverskud.
Det er Selskabets nuværende estimat, at den optimale udnyttelse af bilerne er i niveauet omkring 180 minutter pr. døgn, og at en højere udnyttelse af bilerne vil være mindre rentabel i forhold til at øge antallet af biler i bilflåden.
De grundlæggende faktorer for udnyttelsen af bilernes kapacitet består af følgende faktorer eller såkaldte Key Performance Indicators (KPI'er):
- Antallet af kunder
- Det gennemsnitlige antal ture med minutbetaling pr. kunde pr. måned
- Den gennemsnitlige længde pr. tur/leje
Antallet af kunder har været støt stigende siden lanceringen i slutningen af oktober 2016 og udgør pr. 30. april 2017 i alt 7.612. Siden lanceringen har den månedlige nettokundetilgang gennemsnitligt været over 1.000, og i april 2017 var nettotilgangen over 1.300 kunder. Samtidig er det månedlige antal ture (udlejninger) femdoblet fra 2.889 ture i november 2016 til 15.095 ture i april 2017.

Kilde: GreenMobility

Tilgangen af nye kunder efterstræbes primært via online og offline markedsføring samt direkte kontakt til erhvervskunder, som enten har adresse i Operationsområdet i Storkøbenhavn eller tæt på nuværende eller potentielle Satellitter. Den primære kundegruppe er privatpersoner, der bliver opmærksom på GreenMobility/Din Bybil via onlinemedier eller i kraft af et generelt øget kendskab til løsningen i det storkøbenhavnske område. Dertil er der indgået partnerskaber med aktører, som når ud til et større antal privatpersoner heriblandt bloggere.
33
34

Det gennemsnitlige månedlige antal ture pr. kunde har udviklet sig fra 1,3 i november 2016 til 2,0 i april 2017. Den gennemsnitlige tid pr. tur har svinget i niveauet 20-22 minutter, og senest var den 21 minutter i april 2017.
Gns. antal ture pr. kunde 2016-2017
Gns. længde pr. tur/leje 2016-2017 (minutter)


Kilde: GreenMobility
Kontinuerlig styring af bilflåden er et centralt element i GreenMobility's bybilskoncept og er et centralt element i optimeringen af driften, herunder væksten i antallet af ture pr. kunde. Gennem indsamling og analyse af brugsdata, demografiske data, m.v. placerer GreenMobility's korps af serviceagenter løbende bybilerne på de mest optimale steder inden for Operationsområdet i Storkøbenhavn. Dette er bl.a. steder med høj omsætning, en optimal demografisk sammensætning eller steder, hvor der ikke allerede er et optimalt antal bybiler.
GreenMobility har fokus på, at kunderne får en oplevelse af, at bilerne er let tilgængelige. Derfor vil GreenMobility løbende vurdere, hvor mange minutter en bil i gennemsnit kan være optaget i løbet af et døgn, før tilgængeligheden vurderes at være utilstrækkelig. Aktuelt vurderer GreenMobility, at den
optimale daglige udnyttelse af den enkelte bil er på 180 minutter, hvilket bl.a. er baseret på den ønskede tilgængelighed af bilerne samt nødvendigheden af at oplade og vedligeholde bilerne.
Størrelsen på Operationsområdet samt antallet og placering af Satellitter og Hotspots har en indflydelse på såvel efterspørgslen af bybilerne som den gennemsnitlige længde af turene/lejeperioderne. Størrelsen på det samlede Operationsområde er øget siden lanceringen og GreenMobility analyserer kontinuerligt den optimale størrelse af Operationsområdet, herunder mulighederne for at tilføje yderligere lokationer til Operationsområdet.
International vækst
Ekspansion af bybilskonceptet internationalt er en central del af GreenMobility's strategi.
Ekspansionsstrategien på kort sigt er primært fokuseret på europæiske byer med følgende karakteristika:
- Befolkning på 0,5 millioner eller flere indbyggere over 18 år
- Befolkningstæthed over en fastsat grænse
- Udfordringer med trafikal trængsel
- Bystyret er imødekommende over for mere bæredygtige transportløsninger som el-bybiler
- Attraktive forhold for el-bybiler, herunder f.eks. udbredelsen af ladeinfrastruktur, tilskud til elektriske biler, særlige trafikale fordele m.v.
Alene i Europa er der identificeret 60 byer, der ville kunne opfylde disse kriterier, som GreenMobility helt eller delvist anser som grundlag for en succesfuld lancering og operation af GreenMobility's bybilskoncept. Disse byer antages, i lighed med København, generelt at skulle starte med en bybilsflåde på 400 eller flere biler.
GreenMobility har modtaget henvendelser fra aktører i byer i og udenfor Europa omkring etablering af GreenMobility's bybilskoncept. GreenMobility evaluerer på nuværende tidspunkt interessetilkendegivelserne med henblik på, hvorvidt der er forretningsmæssigt rationale for etablering af GreenMobility's koncept i de pågældende byer, samt hvorvidt en sådan etablering i givet fald etableres af GreenMobility, GreenMobility sammen med en samarbejdspartner, eller af en franchisetager.
Leverandører
GreenMobility's koncept er bygget op med internationale leverandører, der derfor potentielt også kan indgå i den internationale vækststrategi afhængig af den konkrete forretningsmodel i de enkelte byer for både GreenMobility, eventuelle franchisetagere og leverandørerne. Det vil derfor kunne være disse leverandører, men også andre, der vil levere til GreenMobility i andre lande, herunder franchisebaserede operationer.
Franske Renault er en væsentlig elbilsleverandør og har leveret den elektriske Zoe-model gennem en leasingaftale med Autolease (en del af DNB BANK ASA, filial af DNB Bank ASA) ("Autolease"). Se også Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter - Leasingarrangement vedrørende bilflåden" for en beskrivelse af aftalen med Autolease i relation til GreenMobility's nuværende drift i Operationsområdet i Storkøbenhavn.
Den internationale energikoncern E.ON, der har et internationalt netværk af ladestandere til biler, leverer strøm til GreenMobility i København, og har overfor GreenMobility tilkendegivet en interesse i at øge netværket og dets udnyttelse samt at forøge salget. Se også Del I, afsnit 8 "Ejendomme, anlæg og udstyr - Ladestandere på Hotspots" for en beskrivelse af aftalen med E.ON i relation til GreenMobility's nuværende drift i Operationsområdet i Storkøbenhavn.
Det franske selskab Vulog udvikler og har leveret telematik-systemet til GreenMobility. GreenMobility leaser system-hardwaren som en del af leasingaftalen af bilflåden og har derudover en licens til brug af systemet. Aftalegrundlaget mellem Vulog og GreenMobility omfatter også deres forventede fremtidige internationale samarbejde. Se også Del I, afsnit 8 "Ejendomme, anlæg og udstyr - Telematik-system" for en beskrivelse af aftalen med Vulog i relation til GreenMobility's nuværende drift i Operationsområdet i Storkøbenhavn.
Udover GreenMobility's afhængighed af sine væsentligste leverandører, som beskrevet ovenfor og i Del I, afsnit 8 "Ejendomme, anlæg og udstyr" samt afsnit 22 "Væsentlige kontrakter", er GreenMobility ikke
35
afhængig af patenter, licenser, industri-, handels- eller finanskontrakter eller nye fremstillingsprocesser, i en grad, hvor Ledelsen vurderer, at de ikke vil kunne erstattes eller indgås inden for rimelig tid uden væsentlig negativ betydning for GreenMobility's virksomhed eller rentabilitet.
Vækst gennem franchise
For at kunne ekspandere geografisk i det af Ledelsen ønskede tempo, forventes ekspansionen hovedsageligt at finde sted gennem etablering af franchise. GreenMobility har ikke på nuværende tidspunkt indgået nogen franchiseaftaler. Franchisekonceptet er baseret på det aktuelle forretningskoncept i Operationsområdet i Storkøbenhavn, og tilpasses de lokale forhold.
I det nuværende franchisekoncept forventes franchisetagere at blive tildelt retten til at drive GreenMobility's bybilskoncept i én by med eksklusivitet i en periode på forventeligt 5-10 år. Dertil vil franchiseleverancen bl.a. indeholde følgende produkter og services eller facilitering af kontakt og i visse tilfælde rammevilkår til leverandører heraf, der giver franchisetageren mulighed for at etablere en effektiv drift af GreenMobility's bybilskoncept:
- Driftsstyringssystemer
- Business Intelligence og Knowhow
- Brandmaterialer
- Manualer over forretnings- og driftsmodel
- Website
- App
- Tilknytning til leverandører af:
- Elektriske biler
- Finansiering af bilflåden m.v.
- Telematik system
- Grøn strøm
- Ladestandere
- Øvrige driftssystemer
Franchisetagerens bybiler påtænkes markedsført ved brug af navnet "GreenMobility Din Bybil", men tilpasses mulighederne, herunder forhold relateret til varemærker og øvrige immaterialretlige forhold, i de enkelte markeder, herunder gennem sprogversionering – f.eks. "GreenMobility Your CityCar". Det er hensigten, at GreenMobility's kunder med GreenMobility app'en vil kunne anvende samtlige GreenMobility bybiler, uanset om de opereres af GreenMobility eller af en franchisetager og uanset i hvilket land, bilerne befinder sig. Ligeledes vil en franchisetager, inden for lovgivningens rammer, få adgang til de kunder, der er oprettet i andre GreenMobility byer, når de befinder sig i franchisetagerens område.
Det tilsigtes, at bybiler i GreenMobility-netværket, inden for de lovgivningsmæssige rammer, vil blive drevet via de samme systemer. GreenMobility i Danmark forventer bl.a., at kunne monitorere netværkets samlede bilflåde og kundeaktivitet samt indsamle og analysere de dertilhørende data inden for de regulatoriske rammer for persondatabehandling.
I GreenMobility's franchisemodel vil Selskabet som franchisegiver modtage et vederlag baseret på franchisetagerens omsætning og antallet af biler. Størrelsen på GreenMobility's vederlag udvikler sig således proportionalt med franchisetagerens udvikling i omsætning og størrelsen på bilflåden. Franchisemodellen er dermed moduleret over de succesfulde franchisekoncepter, som er herskende inden for den traditionelle biludlejningssektor.
Finansieringen af såvel etablering som den løbende drift påhviler franchisetageren. GreenMobility har ikke til hensigt at påtage sig nogen væsentlig finansiel forpligtelse i forbindelse med indgåelse af franchiseaftaler eller franchisetagerens drift.
36
37
7 Organisationsstruktur
GreenMobility er pr. Prospektdatoen et datterselskab af HICO Group, der ejer 90 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet. HICO Group er 100 % ejet og kontrolleret af bestyrelsesformand Henrik Isaksen.
HICO Group-koncernen kan pr. Prospektdatoen illustreres som følger:

* Selskaberne er helejede medmindre andet er angivet i parentes.
Pr. Prospektdatoen har GreenMobility ingen ejerandele i datterselskaber eller tilknyttede virksomheder.
8 Ejendomme, anlæg og udstyr
Bilflåden
Selskabets væsentligste aktiv består af bilflåden på ca. 400 stk. Renault Zoe, som GreenMobility leaser gennem Autolease. Bilerne ejes herved ikke af GreenMobility. Leasingaftalerne med Autolease er uopsigelige for begge parter og er indgået for en periode på 48 måneder og udløber således i perioden fra august 2020 til december 2020. For en nærmere gennemgang af leasingarrangementet henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter - Leasingarrangement vedrørende bilflåden" for en beskrivelse af aftalen med Autolease.
Ejendomme
GreenMobility lejer sit hovedkontor på 321 kvadratmeter beliggende Hillerødgade 30A, 1. sal, 2200 København N, der danner ramme for alle GreenMobility's nuværende medarbejdere. Lejemålet er fra udlejers side uopsigeligt i seks år frem til den 1. juli 2022, og fra Selskabets side uopsigeligt i tre år frem til den 1. juli 2019. Herefter kan lejemålet skriftligt opsiges af én af parterne med seks måneders forudgående varsel til fraflytning den 1. i en måned. Lejekontrakten følger en fast betalingsprofil, som pristalsreguleres.
Ladestandere på Hotspots
GreenMobility har indgået en aftale med E.ON omkring etablering af ladestandere monteret på GreenMobility's Hotspots, som kan understøtte GreenMobility's infrastruktur med opladning af bybilerne hurtigt og smidigt. E.ON giver desuden GreenMobility adgang til E.ON's offentlige netværk af ladestandere. Efter aftalen indestår E.ON for, at den mængde strøm, som løber gennem deres ladestandere bliver produceret via vedvarende energikilder (oftest vand- eller vindkraft). E.ON bevarer ejendomsretten til ladestanderen, og GreenMobility betaler derfor E.ON pr. ladestander samt elforbrug på den enkelte ladestander. Aftalen med E.ON er for begge parter uopsigelig indtil september 2021, hvorefter den kan opsiges med tre måneders varsel.
Telematik-system
Selskabet har indgået aftale med Vulog, der blandt andet giver Selskabet ret til at benytte Vulogs telematik-system i form af hardware til bilerne og understøtter denne med white-label app, front office til web og back office software i forbindelse med Selskabets nuværende drift i Operationsområdet i Storkøbenhavn. Softwaren er i et vist omfang tilpasset GreenMobility's behov. Dette system giver Selskabets kunder mulighed for at registrere sig via app'en eller hjemmesiden, samt lokalisere ledige biler, reservere og booke ledige biler, låse den reserverede bil op samt at afslutte turen og herved lejeperioden. Selskabets monitorering af bilflåden sker ligeledes via telematik-systemet.
Vulog ejer immaterielle rettigheder til teknisk og ikke-teknisk information, som er benyttet til at fremstille systemet. Undtaget herfra er dog særlig udvikling, som er foretaget for GreenMobility's regning samt rettigheder til GreenMobility's logo eller marketing materiale, der benyttes og vises i Vulogs software.
GreenMobility betaler på månedsbasis Vulog for licens til softwaren i systemet, support og udvikling, mens omkostningerne til hardwaren er en del af leasingydelsene til Autolease. Aftalen med Vulog er uopsigelig for begge parter i den indledende periode for aftalen, der udløber i juli 2021, hvorefter GreenMobility har mulighed for at forlænge aftalen med yderligere fem år.
Selskabet har desuden indgået aftale med Vulog i forbindelse med parternes fremtidige internationale samarbejde. Denne aftale er uopsigelig for begge parter i den indledende periode for aftalen, der udløber i maj 2022, hvorefter GreenMobility har mulighed for at forlænge aftalen i perioder á et år ad gangen.
Miljø
Pr. Prospektdatoen er GreenMobility ikke bekendt med nogen miljøspørgsmål, der kan påvirke anvendelsen af Selskabets faste anlægsaktiver.
9 Gennemgang af drift og regnskaber
Nedenstående udvalgte regnskabsoplysninger, herunder udvalgte resultatopgørelser, balancer og pengestrømsopgørelser, er uddraget af Selskabets offentliggjorte reviderede årsregnskab for 2016 med tilhørende sammenligningstal for 2015, som er udarbejdet i henhold til IFRS som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D. Selskabets årsregnskab for 2015 var aflagt i overensstemmelse med Årsregnskabsloven, men Selskabet er i 2016 overgået til regnskabsaflæggelse i henhold til IFRS og derfor er 2016 årsregnskabet med sammenligningstal for 2015 det første årsregnskab aflagt efter denne begrebsramme. Endvidere er medtaget reviewet perioderegnskabsoplysninger, der er uddraget af det til brug for Prospektet udarbejdede perioderegnskab for tre månedersperioden 1. januar - 31. marts 2017 med tilhørende sammenligningstal for 2016, der er udarbejdet i henhold til IAS 34 som godkendt af EU. De udvalgte historiske regnskabsoplysninger skal læses i sammenhæng med de nævnte regnskaber, som de er uddraget fra og som er medtaget i F-siderne af dette Prospekt.
Med henvisning til GreenMobility’s begrænsede driftshistorik har Ledelsen besluttet ikke at udarbejde nøgletal til brug for dette Prospekt. Fremadrettet vil Ledelsen dog løbende vurdere rationalet for at offentliggøre udvalgte nøgletal som del af Selskabets finansielle rapportering.
For kommentarerne til helårsresultatet for 2016 sammenlignet med helårsresultatet for 2015 gælder følgende: Beløb, der er vist uden parentes refererer til 2016, mens beløb i parentes refererer til 2015. For kommentarerne til første kvartal for 2017 sammenlignet med første kvartal for 2016 gælder følgende: Beløb, der er vist uden parentes refererer til første kvartal 2017, mens beløb i parentes refererer til første kvartal 2016.
Nogle oplysninger indeholdt i nedenstående gennemgang indeholder fremadrettede udsagn, der er baseret på forudsætninger og skøn og er forbundet med risici og usikkerhed. Potentielle investorer bør læse afsnittet "Fremadrettede udsagn" for en gennemgang af de risici og usikkerheder, der er forbundet med sådanne udtalelser. Der henvises endvidere til afsnittet "Risikofaktorer" for en gennemgang af visse faktorer, der kan påvirke Selskabets virksomhed, resultat, finansielle stilling og fremtidsudsigter.
Finansiel tilstand
Selskabet blev stiftet i oktober 2013 og rådgav oprindeligt flådeejere om at reducere brændstofforbrug og CO2-udledninger i deres vognparker, men i 2015 begyndte GreenMobility at udforme konceptet bag Din Bybil. Efter mere end et års forberedelser blev de første bybiler sendt på gaden i slutningen af oktober 2016. Selskabet havde derfor ingen væsentlige aktiver eller forpligtelser i regnskabsåret 2015 og en del af regnskabsåret 2016 på grund af den begrænsede driftsaktivitet. Se Del I, afsnit 6 "Forretningsoversigt" for en nærmere beskrivelse af GreenMobility’s nuværende virksomhed.
38
Udvalgte regnskabsoplysninger for GreenMobility
| 1. januar - 31. marts | Regnskabsåret | |||
|---|---|---|---|---|
| t.kr. | 2017 | 2016 | 2016 | 2015 |
| Resultatopgørelse | ||||
| Nettoomsætning | 1.148 | 0 | 406 | 106 |
| Andre driftsindtægter | 0 | 0 | 2.791 | 0 |
| Andre eksterne omkostninger | (5.073) | (42) | (4.477) | (28) |
| Personaleomkostninger | (2.799) | (30) | (3.253) | 0 |
| Af- og nedskrivninger | (1.859) | 0 | (1.128) | 0 |
| Driftsresultat | (8.583) | (72) | (5.661) | 78 |
| Finansielle indtægter | 3 | 0 | 3 | 0 |
| Finansielle omkostninger | (335) | (3) | (259) | 0 |
| Resultat før skat | (8.915) | (75) | (5.917) | 78 |
| Skat af årets resultat | 777 | 16 | 722 | (18) |
| Årets resultat | (8.138) | (59) | (5.195) | 60 |
| 31. marts | 31. december | |||
| Balance, aktiver | 2017 | 2016 | 2015 | |
| Erhvervet software | 1.097 | 1.177 | 0 | |
| Biler | 49.309 | 50.804 | 0 | |
| Deposita | 241 | 241 | 0 | |
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 250 | 81 | 0 | |
| Andre tilgodehavender | 4.074 | 3.587 | 2 | |
| Tilgodehavende sambeskatningsbidrag | 1.499 | 722 | 0 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.319 | 1.005 | 0 | |
| Likvide beholdninger | 0 | 3.385 | 80 | |
| Aktiver i alt | 57.789 | 61.002 | 207 | |
| Balance, passiver | ||||
| Egenkapital | (7.667) | 471 | 154 | |
| Langfristede gældsforpligtelser | 44.115 | 45.822 | 0 | |
| Leasingforpligtelser | 8.786 | 8.742 | 0 | |
| Leverandørgæld | 1.845 | 2.451 | 0 | |
| Bankgæld | 2.032 | 0 | 0 | |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 5.724 | 0 | 5 | |
| Anden gæld | 2.954 | 3.516 | 30 | |
| Passiver i alt | 57.789 | 61.002 | 207 | |
| 1. januar - 31. marts | Regnskabsåret | |||
| Pengestrømme | 2017 | 2016 | 2016 | 2015 |
| Pengestrømme vedrørende drift | (8.862) | (40) | (3.165) | (61) |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | (20) | 0 | (1.441) | 0 |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | 3.465 | 417 | 7.911 | 0 |
Anvendt regnskabspraksis
For en nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis henvises til F-siderne.
40
Faktorer der har indflydelse på GreenMobility's driftsresultat
Nettoomsætning: De væsentligste faktorer i relation til nettoomsætningen er: (i) Hyppigheden, hvormed kunderne benytter GreenMobility's produkter og varigheden af de ture, kunderne kører. (ii) Antallet af kunder, herunder andelen af aktive kunder. (iii) Den pris, GreenMobility er i stand til at tage i markedet.
(i) Hyppigheden: Idet GreenMobility for langt hovedparten sælger sit basis minutprodukt, har det stor vigtighed for omsætningen, at kunderne gennemsnitligt benytter Selskabets biler relativt ofte. Der kan være udsving i forhold til hyppigheden, hvormed kunderne benytter sig af bybilerne som følge af eksempelvis sæsonudsving, vejr, events i og omkring Storkøbenhavn og øvrige forhold.
Varigheden af kundernes ture påvirkes af den trafikale situation på det tidspunkt, hvor den enkelte kunde vælger at køre, samt hvor start og mål for turen er.
(ii) Antallet af kunder: GreenMobility har påtaget sig driftsomkostninger til en stor flåde for at kunne være operationelle med høj densitet af bybiler i de væsentlige dele af Operationsområdet. Antallet af kunder har stor vigtighed for at få udnyttelsen af bilerne tilstrækkeligt højt til at skabe en rentabel forretning.
(iii) Prisen: GreenMobility tilbyder efter Ledelsens opfattelse markedets laveste standard minutpris, hvilket vurderes som et væsentligt konkurrenceparameter, og GreenMobility er derfor påvirkelig over for, hvis eksisterende eller nye spillere på markedet sænker minutprisen i markedet. Herudover tilbyder GreenMobility 20-60 minutters gratis kørsel i bybilerne i forbindelse med kunders oprettelse. Det kan påvirke omsætningen såvel positivt som negativt, hvis konkurrenceforholdene ændrer sig, således at brugen af gratisminutter, for at tiltrække kunder, ændres.
Andre eksterne omkostninger - de væsentligste poster herunder:
Parkering: Den offentlige parkeringsomkostning varierer grundet den differentierede prissætning i København Kommune i forskellige geografiske områder, hvor GreenMobility's kunder afslutter deres ture, og hvor hurtigt en parkeret Din ByBil flyttes ud af en dyr parkeringszone af enten en anden kunde eller en medarbejder hos GreenMobility. Herudover er GreenMobility påvirkelige overfor politiske tiltag. Eksempelvis betaler Selskabet pt. for parkering i Københavns Kommune på lige fod med alle andre, og har derfor ikke særlige fordele som f.eks. indehavere af delebilslicenser. Derudover vil eventuelle tiltag omkring betalingsring eller anden vejskat (roadpricing) i Operationsområdet i Storkøbenhavn kunne have negativ påvirkning på Selskabets omkostninger.
Klargøringsomkostninger: Da det har høj prioritet for GreenMobility, at kunderne altid mødes af en ren bil, er denne omkostning i høj grad korreleret med brugen af bybilerne, men også med sæsonen, da bybilerne skal vaskes og rengøres oftere i vinterhalvåret end i sommerhalvåret for at fremstå rene.
Strøm til bybilerne: Posten varierer med brugen af bybilerne og den aktuelle elpris.
Omkostninger til forsikring og grøn ejerafgift varierer med antallet af biler og, for forsikringens vedkommende, den pris GreenMobility er i stand til at forhandle sig frem til.
Herudover indeholder posten diverse kapacitetsomkostninger, eksempelvis husleje, marketingsomkostninger, it- og konsulent-omkostninger, herunder licens til telematikleverandør, og andre omkostninger, der ikke er direkte afhængige af omsætningsaktiviteten.
Personaleomkostninger påvirkes af sammensætningen af medarbejderstaben, herunder særligt de timelønnede serviceagenter "Runners", der klargør og fordeler biler, vil være direkte påvirket af aktivitetsniveauet, således at øget brug af bybilerne medfører øget timeforbrug til rengøring, opladning og andre opgaver forbundet med brugen af bilerne. Disse er dog blandt de mindre løntunge i medarbejderstaben. GreenMobility er herudover, som enhver anden virksomhed, påvirket af den generelle lønudvikling.
41
Driftsresultater
Helåret 2016 sammenlignet med helåret 2015
Nettoomsætning: Nettoomsætningen omfatter hovedsageligt indtægter fra GreenMobility's hovedaktivitet; minut- og til dels dagsbaseret bybilsudlejning. GreenMobility's månedsbaserede bybilsudlejningsprodukt blev først lanceret i maj 2017 og er derfor ikke afspejlet i omsætningstallene for 2016. Herudover indeholder nettoomsætningen rabatter i form af "gratis minutter", som i forbindelse med periodevise kampagner tilbydes i forbindelse med kundeoprettelser. Nettoomsætningen udgør i 2016 0,4 mio. kr. Nettoomsætningen udgjorde i 2015 0,1 mio. kr., som vedrører anden, nu afsluttet, konsulentvirksomhed.
Andre driftsindtægter: Posten består i al væsentlighed af enkeltstående markedsføringstilskud fra forskellige kilder samt et ligeledes enkeltstående driftstilskud til GreenMobility fordelt i forhold til antal biler, dækkende levering- og opstartsforløbet i forhold til bilernes implementering over til den samlede flåde. Posten er i 2016 2,8 mio. kr. (0,0 mio. kr.).
Andre eksterne omkostninger: Består af omkostninger til parkering på offentlig vej såvel som omkostninger til GreenMobility's prioriterede parkeringspladser, såkaldte Hotspots, samt omkostninger til drift, vedligehold og overvågning af de ca. 400 bybiler. Yderligere indeholder posten omkostninger til marketing og øvrig forretningsudvikling. Endvidere indeholder posten omkostninger til kontor, kontorhold, it-systemer og hardware, der ikke aktiveres. Posten beløber sig til 4,5 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Udviklingen skyldes opstart af ny aktivitet med drift af bybiler.
Personaleomkostninger: Personaleomkostninger på 3,3 mio. kr. (0,0 mio. kr.) indeholder omkostninger til løn, pension og andre omkostninger forbundet med personale. Posten påvirkes af medarbejdersammensætningen, således at en ansættelse blandt Selskabets timeansatte, der løser opgaver med opladning og klargøring af bybilerne ikke har lige så stor driftspåvirkning som eksempelvis en nyansættelse blandt den daglige ledelse. Der har ikke i 2016 været ansatte gennem hele året. De første ansættelser vedrørende det nye forretningsområde skete med virkning fra 1. juni 2016.
Af- og nedskrivninger: Selskabets bybiler er leaset på en finansiel leasingkontrakt, hvorfra hovedparten af afskrivningerne stammer. Af- og nedskrivninger udgjorde i 2016 i alt 1,1 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Bybilerne er hovedsageligt leveret i Q4 2016. Der har ikke været nogen nedskrivninger i 2016 eller 2015.
Finansielle indtægter: Hidrører fra indeståender af likvider.
Finansielle omkostninger: Består af rentedelen af leasingydelsen vedrørende de finansielle leasingkontrakter på bybilerne. Herudover påvirkes posten af rente på Selskabets kassekredit, forrentning af negativ mellemregning med tilknyttede selskaber, og omkostninger til garantiprovision. I 2016 var de finansielle omkostninger 0,3 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Udviklingen vedrører investeringer i bybiler i 2016, og opstart af bybilskonceptet i København.
Skat: Indtægt på 0,7 mio. kr. (0,0 mio. kr.) vedrører alene den aktuelle skat for perioden, idet den udskudte skat på 0,6 mio. kr. ikke er aktiveret i regnskabet, da det er Ledelsens vurdering, at de udskudte skatteaktiver ikke kan benyttes af Selskabet selv eller i sambeskatningen med moderselskabet, HICO Group indenfor 3 år. Den aktuelle skat for perioden er en indtægt, da Selskabet havde et skattemæssigt underskud i 2016, som blev benyttet i sambeskatningen med HICO Group.
Første kvartal 2017 sammenlignet med første kvartal 2016 (for udvalgte regnskabsposter)
Nettoomsætning: Nettoomsætningen vedrørende 1. kvartal 2017 udgør 1,1 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Stigningen henføres til, at der i 1. kvartal 2016 ikke var drift. GreenMobility's månedsbaserede bybilsudlejningsprodukt blev først lanceret i maj 2017 og er derfor ikke afspejlet i omsætningstallene for 1. kvartal 2017.
Andre eksterne omkostninger: I 1. kvartal 2017 er der afholdt andre eksterne omkostninger for 5,1 mio. kr. (0,0 mio. kr.), som primært er relateret til autodrift og salgsomkostninger. Driften af de ca. 400 bybiler har medført omkostninger, der ikke er påløbet inden Selskabet blev operationelt i 4. kvartal 2016.
42
Personaleomkostninger: Der er i 1. kvartal 2017 afholdt omkostninger til lønninger på 2,8 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Dette afspejler, at Selskabet har været i drift i 1. kvartal 2017 i modsætning til samme periode i 2016, hvor Selskabet ikke var i drift. Udover omkostninger til den ordinære drift har der været afholdt udgifter til udskiftning i Direktionen, samt ansættelser der har deres primære fokus på fremtidig vækst.
Af- og nedskrivninger: I 1. kvartal 2017 er der afskrevet 1,9 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Dette dækker hovedsageligt over afskrivninger relateret til de finansielle leasingkontrakter på bybilerne. En mindre del vedrører afskrivninger på immaterielle anlægsaktiver. Der blev ikke foretaget af- eller nedskrivninger i 1. kvartal 2016.
Finansielle omkostninger: I 1. kvartal 2017 var de finansielle omkostninger 0,3 mio. kr. (0,0 mio. kr.), hvilket henføres til rentedelen af leasingydelsen af bybilerne.
Skat: Indtægt på 0,8 mio. kr. (0,0 mio. kr.) vedrører alene den aktuelle skat for perioden, idet den udskudte skat ikke er aktiveret i regnskabet af samme årsag, som beskrevet ovenfor.
Balance og pengestrøm
Aktiver
Helåret 2016 sammenlignet med helåret 2015
Pr. 31. december 2016 var den samlede balancesum 61,0 mio. kr. (0,2 mio. kr.).
Immateriale anlægsaktiver beløb sig til 1,2 mio. kr. (0,0 mio. kr.). I 2016 er der investeret i tilpasning af et CRM-system fra Skyview og tilpasning af app og flådehåndteringssystem fra Vulog. Der har ikke tidligere været foretaget investeringer.
Materielle anlægsaktiver udgjorde 50,8 mio. kr. (0,0 mio. kr.) primært som følge af aktivering af Selskabets finansielle leasingkontrakter vedrørende biler til drift af bybilskonceptet lanceret i 4. kvartal 2016. Selskabet har modtaget et tilskud til investering i bilerne fra Energistyrelsen, som led i deres generelle støtte til eldrevne biler, på 10.000 kr. per bil, der er modregnet i den bogførte kostpris per bil. Det er en betingelse for tilskuddet, at bilerne holdes i drift i 3 år fra tilskudsdatoen.
Finansielle anlægsaktiver udgjorde 0,2 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Posten kan i al væsentlighed henføres til indbetaling af depositum på GreenMobility's kontor på Hillerødgade.
De samlede anlægsaktiver udgjorde i 2016 52,2 mio. kr. mod 0,0 mio. kr. i 2015.
Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser udgjorde 0,1 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Posten består af såvel privat- og erhvervskunde omsætning. Selskabets erfaring med privatkundedebitorerne er, at de typisk er debitorer i 3-5 dage, hvorefter Selskabet modtager betalingen for den kørte tur. Erhvervsdebitorer består af december måneds kørte ture for de givne kunder.
Andre tilgodehavender: 3,6 mio. kr. (0,0 mio. kr.) dækker omkostninger vedrørende kostprisen på bybilerne, der er viderefaktureret til Autolease, men som i 2016 er afholdt af GreenMobility. Viderefaktureringen vedrører omkostninger til hardware (leveret af Vulog) og foliering af bybilerne.
Tilgodehavende sambeskatningsbidrag udgjorde 0,7 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Posten er tilgodehavende vedrørende sambeskatning, da tilknyttede selskaber benytter GreenMobility's opbyggede skattemæssige underskud for 2016.
Periodeafgrænsningsposter: 1,0 mio. kr. (0,0 mio. kr.) vedrører forudbetalte omkostninger, der i sin væsentlighed dækker over leasingydelse og grøn ejerafgift vedrørende bybilerne, forudbetalt husleje og øvrige forudbetalte kapacitetsomkostninger.
Likvide beholdninger udgjorde 3,4 mio. kr. (0,1 mio. kr.). Posten består af indestående på Selskabets bankkonti.
De samlede omsætningsaktiver udgjorde i 2016 8,8 mio. kr. (0,2 mio. kr.).
Første kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016
Pr. 31. marts 2017 var den samlede balancesum 57,8 mio. kr. mod 61 mio. kr. ultimo 2016.
Immaterielle anlægsaktiver udgør 1,1 mio. kr. pr. 31. marts 2017 i forhold til 1,2 mio. kr. ultimo 2016. Ændringen kan henføres til periodens afskrivninger. De immaterielle aktiver dækker over CRM system og opsætning af flådemonitorerings- og håndteringssoftware.
Materielle anlægsaktiver: Posten udgør 49,3 mio. kr. pr. 31. marts 2017 i forhold til 50,8 mio. kr. ultimo 2016. Ændringen kan primært henføres til afskrivninger. Posten henføres i lighed med 31. december 2016 udelukkende til aktivering af finansielle leasingkontrakter, hvori der er modregnet modtaget offentlige tilskud.
Finansielle anlægsaktiver: Posten vedrører deposita på 0,2 mio. kr. pr. 31. marts 2017 vedrørende GreenMobility's kontor og er uændret i forhold til ultimo 2016.
Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser: Ændringen i tilgodehavender fra salg til i alt 0,3 mio. kr. pr. 31. marts 2017 fra 0,1 mio. kr. ultimo 2016 kan henføres til øget omsætning i perioden lige op til balancedagen. Posten består af omsætning fra såvel privat- og erhvervskunder.
Andre tilgodehavender udgør 4,1 mio. kr. pr. 31. marts 2017 mod 3,6 mio. kr. ultimo 2016. Størstedelen kan henføres til en større viderefakturingspost, som også var indeholdt pr. 31. december 2016. Denne er dog faktureret 31. marts 2017 og efterfølgende indbetalt.
Periodeafgrænsningsposter: Udviklingen i posten har fra ultimo 2016 til 31. marts 2017 været 0,3 mio. kr. og posten udgør pr. 31. marts 2017 1,3 mio. kr. Ændringen kan alene henføres til normale udsving i periodeafgrænsningsposter.
Likvide beholdninger: Grundet en større negativ pengestrøm er der fra ultimo 2016 til 31. marts 2017 sket et fald i Selskabets likvide midler på 5,4 mio. kr. og posten udgør derfor pr. 31. marts 2017 -2,0 mio. kr. og er indregnet som bankgæld under forpligtelser. Posten består af indestående på Selskabets bankkonti.
Egenkapital og passiver
Helåret 2016 sammenlignet med helåret 2015
Pr. 31. december 2016 udgjorde:
Egenkapitalen: 0,5 mio. kr. (0,2 mio. kr.). Ændringen skyldes dels udstedelse af nye aktier til HICO Group på samlet 0,42 mio. kr. (i forbindelse med omdannelse fra ApS til A/S), dels negativt overført resultat på 5,2 mio. kr. samt et koncerntilskud på 5,1 mio. kr. ydet af Selskabets moderselskab HICO Group i form af eftergivelse af mellemværende mellem GreenMobility og Mobility Service Danmark A/S (der er et helejet datterselskab af HICO Group). Mellemværendet hidrører primært fra tilførsel af likvider til GreenMobility til dækning af negative pengestrømme i 2016.
Langfristede gældsforpligtelser udgjorde 45,8 mio. kr. (0,0 mio. kr.) alene som følge af optagelse af finansielle leasingforpligtelser vedrørende bybilerne i 2016.
Kortfristede gældsforpligtelser:
Leasingforpligtelser: Posten udgjorde 8,7 mio. kr. (0,0 mio. kr.) og bestod alene af leasingforpligtelser vedrørende bybilerne, der forfalder inden for det første år. I 2015 havde Selskabet ingen leasingforpligtelser.
Leverandørgæld: 2,5 mio. kr. (0,0 mio. kr.) bestod af ordinære kreditorer som følge af driften, herunder opstarten af bybilskonceptet.
43
Anden gæld, der udgjorde 3,5 mio. kr. (0,0 mio. kr.). Posten kan henføres til skyldige lønposter såsom A-skat og sociale bidrag og herudover hensættelse til feriepenge. Herudover består posten af omkostninger afholdt i 2016, hvor der ikke er modtaget faktura pr. balancedagen.
Første kvartal 2017 sammenlignet med fjerde kvartal 2016
Egenkapitalen
Det negative resultat for første kvartal 2017 påvirker egenkapitalen, således at egenkapitalen pr. 31. marts 2017 udgør -7,7 mio. kr. mod 0,5 mio. kr. ultimo 2016. Egenkapitalen forventes reetableret i forbindelse med gennemførelsen af Udbuddet.
Langfristede gældsforpligtelser udgjorde 44,1 mio. kr. pr. 31. marts 2017 mod 45,8 mio. kr. ultimo 2016. Dette vedrører den fremtidige leasingydelse, som Selskabet har forpligtet sig til. Ændringen i posten er udtryk for, at der er afbetalt på gælden, og at der er optaget ny gæld som følge af indkøb af 2 nye bybiler, således at Selskabet har ca. 400 biler i alt pr. 31. marts 2017.
Leverandørgæld: 1,8 mio. kr. pr. 31. marts 2017 mod 2,5 mio. kr. ultimo 2016. Ændringen skyldes, at der var større poster, der forfaldt umiddelbart efter 31. december 2016.
Gæld til tilknyttede selskaber: 5,7 mio. kr. pr. 31. marts 2017 mod 0,0 mio. kr. ultimo 2016 vedrørende gæld til Mobility Service Danmark A/S, der i 1. kvartal 2017 har stillet likviditet til rådighed for GreenMobility. Dette var også tilfældet for 2016, hvor gælden blev eftergivet og i den forbindelse konverteret til egenkapital, hvorfor den ikke optræder pr. 31. december 2016. Gælden til Mobility Service Danmark ApS opbygget i 1. kvartal 2017 blev tilbagebetalt i maj 2017.
Anden gæld udgjorde 3,0 mio. kr. pr. 31. marts 2017 mod 3,5 mio. kr. ultimo 2016. Posten kan henføres til skyldige lønposter, såsom A-skat og sociale bidrag og herudover hensættelse til feriepenge. Da Selskabets medarbejdere var nyansatte i 2016, opsparede Selskabet en feriehensættelse til fremtidig ferie, hvilket til dels forklarer udviklingen i denne regnskabspost.
Pengestrøm
Helåret 2016 sammenlignet med helåret 2015
Pengestrømme fra driften udgør -3,2 mio. kr. (-0,1 mio. kr.). Niveauskiftet skyldes opstart af bybilskonceptet i Operationsområdet i Storkøbenhavn.
Pengestrømme vedrørende investeringer -1,4 mio. kr. (0,0 mio. kr.) kan for 2016 henføres til opstart af bybilskonceptet med investering i software og depositum for 1,4 mio. kr. Indgåelsen af leasingaftaler vedrørende biler præsenteres ikke under pengestrømme vedrørende investeringer, men under pengestrømme vedrørende finansiering, da det er finansielle leasingaftaler.
Pengestrømme vedrørende finansiering udgør 7,9 mio. kr. (0,0 mio. kr.) og afspejler de finansielle leasingkontrakter for bybilerne, samt modtaget støtte fra Energistyrelsen på 10.000 kr. per bil (4,0 mio. kr.) som led i deres generelle støtte til eldrevne biler, koncerntilskud fra moderselskabet HICO Group (5,1 mio. kr.) samt kapitalforhøjelse som følge af overgangen fra et ApS til A/S i marts 2016.
Den samlede ændring i likvider er for 2016 3,3 mio. kr. (-0,1 mio. kr.).
Første kvartal 2017 sammenlignet med første kvartal 2016
Pengestrømme fra driften udgjorde -8,9 mio. kr. i 1. kvartal 2017 (0,0 mio. kr.). De negative pengestrømme fra driften er opstået som følge af opstart af Din Bybil konceptet.
Pengestrømme vedrørende investeringer udgjorde 0,0 mio. kr. i 1. kvartal 2017 (0,0 mio. kr.). Der har ikke i første kvartal i såvel 2016 som 2017 været væsentlige investeringer.
44
Pengestrømme vedrørende finansiering udgjorde 3,5 mio. kr. i 1. kvartal 2017 (0,4 mio. kr.). Posten vedrører leasingydelser samt modtaget likviditet fra Mobility Service Danmark A/S. I 1. kvartal 2016 er der indbetalt selskabskapital i forbindelse med omdannelse fra ApS til A/S.
Investeringer
Regnskabsåret 2015
Selskabet foretog ingen investeringer i ovennævnte periode.
Regnskabsåret 2016 og perioden 1. januar 2017 til Prospektdatoen
Selskabets samlede investeringer udgjorde i ovennævnte periode heraf 53,3 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. i 1. kvartal 2017. Investeringerne i 2016 kan henføres til investeringer i erhvervet software for 1,2 mio. kr., biler for 51,9 mio. kr. og deposita for 0,2 mio. kr. Investeringen i 1. kvartal 2017 kan henføres til bybiler. Selskabet har ikke gennemført nogen væsentlige investeringer siden 31. marts 2017 og frem til Prospektdatoen. Værdien af Selskabets finansielle leasingkontrakter vedrørende biler til drift af bybilskonceptet er aktiveret regnskabsmæssigt som materielle anlægsaktiver.
Igangværende investeringer
Selskabet har ingen væsentlige igangværende investeringer ud over engangsomkostninger forbundet med forberedelsen af Udbuddet og udviklingen af software til evaluering og analyse af Operationsområdet med estimerede omkostninger på 0,2 mio. kr., der forventes aktiveret i 2. kvartal 2017.
Fremtidige investeringer
GreenMobility har i leasingarrangementet med Autolease forpligtet sig til efter påkrav at anvise en køber af de leasede biler efter leasingaftalernes udløb i perioden august 2020 til december 2020 til en pris på 60.000 kr. pr. bil. I det tilfælde at Selskabet ikke kan anvise en køber af bilerne, og leasinggiver sælger bilerne til tredjemand til under 60.000 kr. pr. bil, vil GreenMobility være forpligtet til at afholde differencen. For en nærmere beskrivelse af leasingarrangementet henvises til Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter - Leasingarrangement vedrørende bilflåden".
Derudover, har Selskabet ikke forpligtet sig til væsentlige fremtidige investeringer.
10 Kapitalressourcer
10.1 Kapitalressourcer og pengestrømme
GreenMobility's primære anvendelse af likviditet vedrører omkostninger til personale, billeasing og omkostninger relateret til driften af bybilerne.
Selskabets primære kilde til likviditet forventes at være pengestrømme fra driften samt kredit- og lånefaciliteter. For oplysninger om udviklingen i GreenMobility's pengestrømme henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber" samt nedenfor i Del I, afsnit 10.2 "Fremtidigt lånebehov og kapitalkilder" for en beskrivelse af HICO Group's hidtidige finansiering af driften.
Selskabet havde pr. 31. marts 2017 rentebærende lån, for i alt 60,6 mio. kr. samt følgende låne- og kreditfaciliteter hos Selskabets hovedbankforbindelse Arbejdernes Landsbank, hos Selskabets leasingselskab Autolease og hos søsterselskabet Mobility Service Danmark A/S:
- Kassekredit i Arbejdernes Landsbank på 2,0 mio. kr., variabelt forrentet. Pr. 31. marts 2017 var der trukket 2,0 mio. kr. på kassekreditten
- Samlede finansielle leasingaftaler hos Autolease på 52,9 mio. kr., til finansiering af biler, fast forrentet
- Gæld til Mobility Service Danmark A/S på 5,7 mio. kr., vedrørende likviditet som der er stillet til rådighed for GreenMobility, fastforrentet
Selskabet havde pr. 31. marts 2017 en likvid beholdning på 0,0 mio. kr.
Se også Prospektets Del II, afsnit 3.2 "Kapitalisering og gældssituation" for et overblik over GreenMobility's samlede kapitalressourcer pr. 31. marts 2017.
46
10.2 Fremtidigt lånebehov og kapitalkilder
Majoritetsaktionæren i Selskabet, HICO Group, har hidtil finansieret GreenMobility's drift gennem lån samt stillet sikkerhed for Selskabets låne- og kreditfaciliteter samt visse aftaleforpligtelser. HICO Group har tillige afgivet en støtteerklæring om tilførsel af likvide midler frem til 31. maj 2018 i form af egenkapital ved enten en kapitalforhøjelse til markedskurs, skattefrit koncerntilskud eller fremmekapital ved pengelån som måtte være nødvendig for, at GreenMobility kan indfri sine forpligtelser i takt med, at de forfalder.
Ledelsen forventer at finansiere GreenMobility's aktiviteter og gennemførelsen af Selskabets strategi ved anvendelse af indtjening fra driften, kassekredit samt egenkapital, herunder provenu fra Udbuddet.
Det er Ledelsens vurdering, at kapitalstrømmene fra den løbende drift indenfor de næste par år samt provenu forbundet med Udbuddets gennemførelse vil udgøre et tilstrækkeligt kapitalberedskab for Selskabets fortsatte virksomhed. Der henvises i øvrigt til Del II, afsnit 3.1 "Erklæring om arbejdskapitalen" og Del I, afsnit 13 "Resultatforventninger eller -prognoser".
10.3 Begrænsninger i brugen af kapitalressourcer
Ledelsen vurderer, at der ikke er begrænsninger i brugen af kapitalressourcerne, der har, eller kan få, væsentlig direkte eller indirekte indflydelse på GreenMobility's virksomhed.
11 Forskning og udvikling, og immaterielle rettigheder (herunder patenter og licenser)
Der er ikke udført forskning eller udvikling, der kan patenteres eller licenseres. GreenMobility har ikke nogen forsknings- eller udviklingspolitikker.
GreenMobility har udviklet et driftsoptimeringsystem til styring af Selskabets bilflåde, der er baseret på et grid-system. Systemet indsamler og analyserer bilernes brugsdata, demografiske data, m.v., og skaber herigennem et overblik over, hvor der er størst efterspørgsel, samt hvor de fleste ture starter og stopper. GreenMobility er herved i stand til at placere bilflåden mest strategisk, og herigennem at optimere driften.
Selskabet har endvidere udviklet et "data warehouse", der indeholder Selskabets data på tværs af alle systemer.
12 Trendoplysninger
Der henvises til afsnittet "Trends" i Del I, afsnit 6.1 "Væsentlige markeder".
47
13 Resultatforventninger eller -prognoser
13.1 Ledelsens påtegning
Selskabet har udarbejdet og præsenteret de fremadrettede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2017. Ved udarbejdelsen har Selskabet anvendt sin regnskabspraksis, som er i overensstemmelse IFRS, og som er anført i noterne til Selskabets årsregnskab for regnskabsåret 2016, som er inkluderet på F-siderne i dette Prospekt. De fremadrettede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2017 er alene udarbejdet udelukkende til brug for dette Prospekt.
De fremadrettede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2017 er baseret på en række faktorer, herunder visse skøn og forudsætninger. De væsentligste forudsætninger, som Selskabet har lagt til grund er beskrevet i Del I, afsnit 13.3 “– Metodik og forudsætninger”. Mange af de væsentlige forudsætninger, som Selskabet har anvendt ved udarbejdelse af de fremadrettede finansielle oplysninger, ligger uden for Selskabets kontrol og indflydelse.
De fremadrettede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2017 afspejler Bestyrelsens og Direktionens bedste skøn pr. Prospektdatoen. De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de fremadrettede finansielle oplysninger, idet forventede begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, og afvigelserne kan være væsentlige. De fremadrettede finansielle oplysninger i dette afsnit bør læses i sammenhæng med afsnittet “Risikofaktorer”, som er medtaget andetsteds i Prospektet.
Frederiksberg, 31. maj 2017
GreenMobility A/S
Bestyrelsen
Henrik Isaksen
Formand
Jørn P. Jensen
Mette Walsted Vestergaard
Pia Kleist Jørgensen
Direktion
Torben Andersen
Administrerende direktør
Søren Kovsted
Økonomidirektør
48
13.2 Den uafhængige revisors erklæring vedrørende de fremadrettede finansielle oplysninger for regnskabsåret 2017
Uafhængig revisors erklæring om fremadrettede finansielle oplysninger
Til potentielle investorer
Vi har undersøgt, hvorvidt de fremadrettede finansielle oplysninger for GreenMobility for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017, er udarbejdet på det anførte grundlag samt hvorvidt regnskabsgrundlaget for de fremadrettede finansielle oplysninger er i overensstemmelse med GreenMobility's regnskabspraksis, der fremgår af GreenMobility's årsregnskab for 2016.
De fremadrettede finansielle oplysninger fremgår af side 52 i Prospektet. Det anførte grundlag fremgår af Del I, afsnit 13.3 "– Metodik og forudsætninger".
Vores konklusion udtrykkes med høj grad af sikkerhed.
Formålet med de fremadrettede finansielle oplysninger er at afspejle den forventede økonomiske virkning af ledelsens handlingsplaner for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.
De faktiske resultater for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 vil sandsynligvis afvige fra de fremadrettede finansielle oplysninger, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet. Disse afvigelser kan være væsentlige.
De fremadrettede finansielle oplysninger med tilhørende erklæringer er alene udarbejdet til brug for Selskabets Prospekt, der er udarbejdet i henhold til Prospektforordningen, og kan ikke anvendes i anden forbindelse.
Vores erklæring afgives i henhold til Prospektforordningen og er udarbejdet i overensstemmelse med dansk praksis for erklæringer i henhold til Prospektforordningen og er udelukkende til brug for aktionærerne og potentielle investorer i forbindelse med den påtænkte optagelse til handel af Aktier i GreenMobility og det offentlige udbud af visse af disse Aktier.
Ledelsens ansvar
Selskabets ledelse har ansvaret for at udarbejde de fremadrettede finansielle oplysninger på det anførte grundlag, samt at regnskabsgrundlaget for de fremadrettede finansielle oplysninger er i overensstemmelse med GreenMobility's regnskabspraksis.
Ledelsen har endvidere ansvaret for de forudsætninger, som regnskabsgrundlaget for de fremadrettede finansielle oplysninger er baseret på.
Revisors ansvar
Vores ansvar er i overensstemmelse med Prospektforordningen at udtrykke en konklusion om, hvorvidt de fremadrettede finansielle oplysninger er udarbejdet på det anførte grundlag, samt hvorvidt regnskabsgrundlaget for de fremadrettede finansielle oplysninger er i overensstemmelse med GreenMobility's regnskabsprincipper.
Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført), Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning.
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering.
Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR – danske revisorers retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd.
Som led i vores arbejde har vi efterprøvet, om de fremadrettede finansielle oplysninger er udarbejdet på det anførte grundlag, herunder de oplyste forudsætninger, og at grundlaget er i overensstemmelse med den regnskabspraksis, der fremgår af GreenMobility’s årsregnskab for 2016, herunder kontrolleret den indre talmæssige sammenhæng i de fremadrettede finansielle oplysninger.
Vores arbejde har ikke omfattet en vurdering af, om de anvendte forudsætninger er dokumenterede, velbegrundede og fuldstændige, eller om de fremadrettede finansielle oplysninger kan realiseres, og vi udtrykker derfor ingen konklusion herom.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at de fremadrettede finansielle oplysninger for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 er udarbejdet på det anførte grundlag samt at regnskabsgrundlaget for de fremadrettede finansielle oplysninger er i overensstemmelse GreenMobility’s regnskabsprincipper.
København, den 31. maj 2017
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Erik Holst Jørgensen
statsautoriseret revisor
Sumit Sudan
statsautoriseret revisor
50
13.3 Resultatforventninger til regnskabsåret 2017
Metodik og forudsætninger
Selskabet har udarbejdet de i Prospektet indeholdte fremadrettede finansielle oplysninger for Selskabet for regnskabsåret 2017 til brug for Prospektet i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser.
Selskabets Bestyrelse og Direktion har ansvaret for disse oplysninger.
De fremadrettede finansielle oplysninger for Selskabet for regnskabsåret 2017 er udarbejdet med henblik på dette Prospekt i overensstemmelse med Selskabets sædvanlige analyse- og budgetprocedurer.
Oplysningerne er udarbejdet på baggrund af Selskabets regnskabspraksis for 2016, som er i overensstemmelse med bestemmelserne om indregning og måling i IFRS som godkendt af EU.
De fremadrettede finansielle oplysninger for Selskabet for regnskabsåret 2017 er dog nødvendigvis baseret på en lang række forudsætninger og skøn foretaget af Selskabet på baggrund af forudsætninger om fremtidige hændelser som, selvom de er præsenteret med specifikke tal, og Selskabet anser dem for at være rimelige, i sagens natur er forbundet med mange og væsentlige usikkerheder. Dette kan for eksempel skyldes forretningsmæssige, driftsmæssige, generelle økonomiske og konkurrencemæssige risici, usikkerheder og uforudsete hændelser, samt være baseret på forudsætninger vedrørende fremtidige forretningsmæssige beslutninger, som muligvis vil blive ændret. Disse forhold kan medføre, at Selskabets faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede finansielle oplysninger præsenteret i Prospektet.
Selskabet har helt eller delvist kontrol over visse af de forudsætninger, usikkerheder og uforudsete hændelser, der vedrører de fremadrettede finansielle oplysninger for Selskabet, mens andre er uden for eller i væsentlig grad uden for Selskabets kontrol. Disse er beskrevet nedenfor.
Henset til Selskabets begrænsede driftshistorik og risikofaktorer bør potentielle investorer særligt afholde sig fra at lægge uforholdsmæssigt meget vægt på Selskabets forventninger om fremtidige driftsresultater og omsætning, m.v. Selskabets forventninger med hensyn til den fremtidige udvikling kan afvige væsentligt fra den faktiske udvikling, og Selskabets faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra og kan afvige væsentligt fra de angivne resultatforventninger på grund af andre faktorer, herunder, men ikke begrænset til, de faktorer, som er beskrevet i afsnittene "Fremadrettede udsagn" og "Risikofaktorer". For yderligere oplysninger om de væsentlige faktorer, som Selskabet forventer, kan få væsentlig indvirkning på resultatet, henvises til Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber – Faktorer der har indflydelse på GreenMobility's driftsresultat". Potentielle investorer bør således behandle disse oplysninger med den største forsigtighed og lægge minimal vægt på de nedenfor anførte forventninger i lyset af den betydelige usikkerhed, som opfyldelsen heraf er forbundet med.
Selskabet har ved udarbejdelsen af de fremadrettede finansielle oplysninger for Selskabet for regnskabsåret 2017 anvendt nedennævnte primære forudsætninger.
Resultatforventningerne for regnskabsåret 2017 kan påvirkes af eksterne faktorer, som Ledelsen har ringe eller ingen indflydelse på, herunder:
- Omsætning
- Antallet af nye kunder, der kommer til i løbet af 2017 har en væsentlig indflydelse på omsætningen. I budgettet for 2017 er der antaget en fortsat kundetilvækst på 1.000 kunder pr. måned. Således antages der ved udgangen af 2017 at være i niveauet 15.000 kunder.
- Tiltag fra konkurrenter kan medføre, at markedsprisen for bybiler, uden for GreenMobility's kontrol, kommer ned på et niveau, hvor GreenMobility for at kunne levere et konkurrencedygtigt produkt, er nødsaget til at tilpasse priserne på sine forskellige produkter. Det er Ledelsen, der fastsætter prisen, og i budgettet for 2017, er det antaget, at GreenMobility fastholder de nuværende priser året ud.
51
○ Det antages, at kunderne kører ca. to ture om måneden i resten af 2017. Hvis en betydelig del af kunderne ændrer adfærdsmønster, eksempelvis ved at køre færre ture eller på grund af sæsonudsving, vil det påvirke omsætning og indtjening.
○ Den gennemsnitlige varighed pr. tur antages at stige i forhold til det hidtil realiserede niveau.
○ Omsætningen påvirkes af GreenMobility’s produktmix, herunder i hvilket omfang omsætningen genereres fra salg på minutpris, døgnpris eller månedspris. Den realiserede omsætning i første kvartal er i langt overvejende grad baseret på minutproduktet, som til dels skyldes, at månedsproduktet først blev lanceret i maj 2017, og for hele året, er det antaget, at døgnprodukt og månedsprodukt kun vil udgøre en mindre del af den samlede omsætning.
Omkostninger
○ Omkostningerne til udbedring af skader, reparation og vedligeholdelse af bilflåden antages at følge udviklingen i omsætningen.
○ Omkostninger til drift af biler er afhængig af prisudviklingen på de enkelte ydelser/produkter, som købes, samt antallet og længden af ture. Ledelsen har for 2017 antaget uændret enhedspriser på: strøm til bybilerne, datakommunikation med bybiler, transaktionsomkostninger relateret til betaling samt klargøringsomkostninger.
○ Omkostninger til parkering forventes at være lidt højere året ud end realiseret i først kvartal 2017 på grund af udvidelsen af betalingszonen i Københavns Kommune. Omkostninger til parkering kan især påvirkes, hvis priserne for parkering ændres, hvis brugernes adfærdsmønster ændres til parkering i andre zoner (eksempelvis hvor GreenMobility ikke har en bybilslicens eller fri parkering og derfor betaler for parkering på minutbasis) samt hvis betalingszonerne ændres.
○ Omkostninger til finansiering forventes at være på samme niveau, som realiseret for første kvartal 2017. Kassekreditten er variabelt forrentet, og i budgettet er det forudsat, at renten ikke ændrer sig i 2017.
Forventningerne for 2017 kan også påvirkes af forhold, som Ledelsen har indflydelse på opfyldelsen af, herunder:
Omsætning
○ Der er ikke budgetteret med udvidelse af bilflåden eller geografisk ekspansion, og det er antaget, at den budgetterede omsætning kan genereres med det nuværende antal biler.
Andre driftsindtægter
○ Der forventes ikke andre driftsindtægter i 2017.
Variable omkostninger og kapacitetsomkostninger
○ For alle variable omkostninger og kapacitetsomkostninger er der for 2017 antaget uændrede priser, dog med undtagelse af lønninger, hvor der er indlagt en generel lønvækst på 2 % for 4. kvartal 2017.
○ Variable omkostninger, eksklusiv lønninger
- Ledelsen har mulighed for at påvirke omkostningsniveauet til klargøring ved at ændre rutiner for, hvor ofte bybilsflåden skal rengøres, via driftsændringer og andet. Klargøring følger faste rytmer, og afhænger i mindre grad af omsætningen og i større grad af sæson. Det er antaget, at de kvartalsvise omkostninger til klargøring resten af året vil svinge omkring det samme niveau, der er realiseret i første kvartal 2017.
○ Kapacitetsomkostninger, eksklusiv lønninger
- En stor del af de forudsatte kapacitetsomkostninger er ikke omkostninger, GreenMobility har forpligtet sig til, og kan derfor reguleres efter behov. Dette gælder f.eks. marketing og rejseaktivitet. Derimod er omkostninger til leasing af bybilerne, huslejeomkostninger og visse systemomkostninger af mere fast karakter. For de resterende kvartaler af 2017 er det antaget, at niveauet af
kapacitetsomkostninger ligger lidt højere end det, som er realiseret i første kvartal 2017.
- Lønninger
- Ledelsen har budgetteret med, at antallet af timeansatte vil stige i mindre omfang i løbet af året som resultat af et forventet højere aktivitetsniveau. Ligeledes er der i budgettet afsat et beløb svarende til en tilgang på ca. 5 funktionærer, som især afspejler opbygningen af den internationale organisation.
Forventninger til regnskabsåret 2017
Baseret på ovenstående forudsætninger, forventer Ledelsen for regnskabsåret 2017 en omsætning i niveauet 10-15 mio. kr. og et underskud i resultat før skat, og før emissionsomkostninger, i niveauet 30-35 mio. kr. Efter emissionsomkostninger, der indregnes i resultatopgørelsen på ca. 7 mio. kr., jf. Del II, afsnit 8 "Udgifter ved Udbuddet", forventes et samlet underskud i resultat før skat i niveauet 37-42 mio. kr.
52
53
14 Bestyrelse, direktion og Nøglemedarbejdere
14.1 Oversigt
GreenMobility har en todelt ledelsesstruktur bestående af Bestyrelsen og Direktionen. De to organer er adskilte og har ingen fælles medlemmer. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelsen af GreenMobility og fører tilsyn med Direktionen. Direktionen varetager den daglige ledelse af GreenMobility. Bestyrelsen og Direktionen udgør GreenMobility's ledelse ("Ledelsen"). Direktionen understøttes af GreenMobility's nøglemedarbejdere ("Nøglemedarbejderne").
Forretningsadressen for medlemmerne af Ledelsen og Nøglemedarbejderne er Hillerødgade 30 A, 2200 København N, Danmark.
Bestyrelse
Bestyrelsen er ansvarlig for GreenMobility's overordnede og strategiske ledelse og fører tilsyn med Selskabets aktiviteter, ledelse og organisation. Bestyrelsen ansætter og afskediger medlemmerne af Direktionen, der er ansvarlige for den daglige drift.
I henhold til pkt. 8.2 i Selskabets Vedtægter vælger generalforsamlingen mindst tre og højst fem medlemmer til Bestyrelsen. Bestyrelsen vælger en formand blandt Bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen består pt. af fire generalforsamlingsvalgte medlemmer. Der er ingen valgte medarbejderrepræsentanter i Bestyrelsen.
Selskabet vurderer, at alle generalforsamlingsvalgte medlemmer af Bestyrelsen besidder den fornødne faglige kompetence og erfaring til at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem i Selskabet og til at føre tilsyn med og lede et selskab, som har aktier optaget til handel på Nasdaq First North.
Bestyrelsen omfatter pr. Prospektdatoen:
| Navn | Stilling | Vurdering af uafhængighed^{1)} | Valgt første gang | Udløb af valgperiode |
|---|---|---|---|---|
| Henrik Isaksen | Formand | Ikke uafhængig | 2013 | 2018 |
| Jørn P. Jensen | Bestyrelsesmedlem | Uafhængig | 2017 | 2018 |
| Mette Walsted Vestergaard | Bestyrelsesmedlem | Uafhængig | 2017 | 2018 |
| Pia Kleist Jørgensen | Bestyrelsesmedlem | Uafhængig | 2016 | 2018 |
(1) Selskabet har baseret vurderingen af uafhængighed på kriterierne i Anbefalingerne for God Selskabsledelse og anser således ikke Henrik Isaksen for uafhængig, da han ejer og repræsenterer Selskabets kontrollerende aktionær HICO Group i Bestyrelsen.
Bortset fra det nedenfor anførte har ingen medlemmer af Bestyrelsen været medlem af bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan i et selskab eller et partnerskab eller været partner i et partnerskab uden for Selskabet inden for de seneste fem år.
Henrik Isaksen (fulde navn: Henrik Keller Isaksen)
Henrik Isaksen (fulde navn: Henrik Keller Isaksen) har været bestyrelsesformand i Selskabet siden juli 2016, men har siden stiftelsen af GreenMobility i oktober 2013 været enten medlem af Direktionen eller Bestyrelsen. Henrik Isaksen er derudover pt. direktør og ejer af HICO Group, direktør for Ejendomsselskabet MB & HICO ApS, direktør for og indirekte delejer af Holdingselskabet MB & HICO ApS samt bestyrelsesformand for Bilrenseriet A/S, CITO Flexleasing A/S, Automobilforretningen Nordsjælland A/S (Peugeot), Bytelab A/S og Mobility Service Danmark A/S (SiXT). Henrik Isaksen har inden for de seneste fem år tidligere været direktør for Bilrenseriet A/S samt bestyrelsesformand for BG Bilcenter ApS og bestyrelsesmedlem i Bilrenseriet A/S, Nyscan A/S og Nyscan Holding A/S. Desuden har Henrik Isaksen tidligere haft internationale lederstillinger i Daimler Financial Services (Mercedes Bank) og GE Capital.
Jørn P. Jensen (fulde navn: Jørn Peter Jensen)
Jørn P. Jensen (fulde navn: Jørn Peter Jensen) har været bestyrelsesmedlem i Selskabet siden marts 2017. Jørn P. Jensen er derudover pt. bestyrelsesformand for Trifork Holding AG samt bestyrelsesmedlem i Danske Bank A/S, VEON Ltd. og Danske Commodities A/S. Jørn P. Jensen har inden for de seneste fem år tidligere været viceadm. direktør og Group CFO i Carlsberg A/S; direktør i Carlsberg Breweries A/S og Ekeløf Invest ApS; samt bestyrelsesformand, næstformand for bestyrelsen og medlem af bestyrelsen i visse
selskaber i eller associeret til Carlsberg-koncernen og bestyrelsesmedlem i DONG Energy A/S. Jørn P. Jensen har således en betydelig erfaring fra internationalt fokuserede børsnoterede selskaber, især fra sin tidligere ansættelse i Carlsberg-koncernen. Jørn P. Jensen er desuden næstformand for Komiteen for god Selskabsledelse.
Mette Walsted Vestergaard har været bestyrelsesmedlem i Selskabet siden marts 2017. Mette Walsted Vestergaard er derudover pt. direktør i Mette Walsted Vestergaard Holding IVS og Konferencebureauet ApS. Mette Walsted Vestergaard er i øvrigt selvstændig indenfor journalistik, kommunikation og konferencer, og har tidligere været bl.a. studievært på DR P1 Morgen, Radioavisen og TV-Avisen.
Pia Kleist Jørgensen (fulde navn: Pia Kleist Giersløv Jørgensen) har været bestyrelsesmedlem i Selskabet siden september 2016. Pia Kleist Jørgensen er derudover pt. Director for Global Brand Partnering hos Bang & Olufsen A/S. Pia Kleist Jørgensen har tidligere haft direktørstillinger hos Omnicom Media Group A/S og været Strategic Director hos OMD Denmark A/S.
Direktionen
I henhold til pkt. 9.1 i Selskabets Vedtægter ansætter Bestyrelsen en Direktion, der består af ét til fire medlemmer, der varetager den daglige ledelse i Selskabet.
Direktionen omfatter pr. Prospektdatoen:
| Navn | Stilling | Tiltrådt |
|---|---|---|
| Torben Andersen | Administrerende direktør | Januar 2017 |
| Søren Kovsted | Økonomidirektør | August 2016* |
- Søren Kovsted tiltrådte Selskabet som økonomidirektør i august 2016 og blev medlem af direktionen og registreret som sådan hos Erhvervsstyrelsen i marts 2017.
Bortset fra det nedenfor anførte har ingen medlemmer af Direktionen været medlem af bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan i et selskab eller et partnerskab eller været partner i et partnerskab uden for Selskabet inden for de seneste fem år.
Torben Andersen har været administrerende direktør i Selskabet siden januar 2017. Torben Andersen har inden for de seneste fem år været medlem af bestyrelsen i Better Energy Bergheider See P/S og Bytelab A/S. Desuden har Torben Andersen over 20 års erfaring fra IT-branchen, herunder fra ansættelse hos Microsoft, hvor han bl.a. opbyggede forretningsområder i Europa, Mellemøsten og Afrika, samt tre års erfaring fra elbilsvirksomheden Better Place Danmark A/S. Torben Andersen har senest været ansat hos Philips Lighting som Sales Director System & Services i de nordiske lande.
Søren Kovsted har været ansat som økonomidirektør siden august 2016. Søren Kovsted har tidligere været Senior Financial Controller hos Billetlugen A/S, revisor hos AP Statsautoriserede Revisorer samt Senior Associate hos PwC Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab.
Nøglemedarbejderne
Nøglemedarbejderne er ansat i Selskabet med ansvar for deres respektive funktionsområder. Nøglemedarbejderne omfatter pr. Prospektdatoen:
Christina Carpens har været ansat som driftsdirektør (COO) i Selskabet siden maj 2016.
Kasper Suhr-Larsen har været ansat som teknologidirektør (CTO) i Selskabet siden juni 2016. Kasper Suhr-Larsen er ejer af og direktør i House of Larsenn IVS; direktør i House of Arts IVS; samt bestyrelsesformand i Vognmand Søren Larsen A/S.
Bortset fra det ovenfor anførte har ingen af Nøglemedarbejderne været medlem af bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan i et selskab eller et partnerskab eller været partner i et partnerskab inden for de seneste fem år.
54
55
Stifter
GreenMobility blev stiftet af HICO Group og Jens Ravnsbæk Andersen den 24. oktober 2013. Jens Ravnsbæk Andersen udtrådte af Direktionen i januar 2015 og er ikke længere ansat i Selskabet.
Oplysning om øvrige tidligere aktiviteter
Ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen og ingen af Nøglemedarbejderne har inden for de seneste fem år 1) været dømt for svigagtige lovovertrædelser, 2) været bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskaber, der er gået konkurs, kommet under bobehandling eller trådt i likvidation, bortset fra som anført umiddelbart nedenfor, eller 3) været genstand for offentlige anklager og/eller sanktioner fra myndigheder eller tilsynsorganer (herunder udpegede faglige organer) og er ikke af en domstol blevet frakendt retten til at fungere som medlem af en udsteders bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan eller til at varetage en udsteders ledelse eller andre anliggender.
Henrik Isaksen var formand i BG Bilcenter ApS, da selskabet indgav anmodning om opløsning ved fusion i marts 2017. Jørn P. Jensen var medlem af bestyrelsen Carlsberg Byen Ejendomme P/S, da selskabet blev opløst ved spaltning i maj 2013 og i følgende danske selskaber i Carlsberg-koncernen, da hvert af selskaberne blev frivilligt opløst ved erklæringer i januar 2013: Ejendomsaktieselskabet Tuborg Nord B, Investeringsselskabet af 17. januar 1991 A/S, Carlsberg Accounting Service Centre A/S, og Ejendomsaktieselskabet Tuborg Nord D. Derudover har Jørn P. Jensen været medlem af bestyrelsen i en række udenlandske selskaber i Carlsberg-koncernen i forbindelse med deres frivillige opløsning. Pia Kleist Jørgensen var stifter og administrerende direktør i Kleist Consulting ApS, der blev opløst ved erklæring i oktober 2012. Kasper Suhr-Larsen var fuldt ansvarlig deltager i enkeltmandsvirksomheden Lrsnn Group v/Kasper Larsen, der ophørte i december 2014 og fuldt ansvarlig deltager i House of Applications I/S, der ophørte i december 2013.
14.2 Erklæring om slægtskab og interessekonflikter
Der er ingen familierelationer mellem medlemmerne af Bestyrelsen, Direktionen eller Nøglemedarbejderne.
Selskabet har ikke kendskab til, at medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen eller Nøglemedarbejdere er udnævnt til deres nuværende stillinger i henhold til en aftale eller overenskomst med Selskabets storaktionærer, kunder, leverandører eller andre parter, udover at bestyrelsesformanden Henrik Isaksen repræsenterer majoritetsaktionæren HICO Group.
Ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen eller andre Nøglemedarbejdere har interessekonflikter i forhold til deres hverv som medlem af Bestyrelsen eller Direktionen eller som Nøglemedarbejdere eller bestrider hverv i andre selskaber, der kan føre til en interessekonflikt i forhold til disse selskaber, enten fordi GreenMobility har en ejerandel i det pågældende selskab, eller fordi GreenMobility og det pågældende selskab har et løbende samarbejde bortset fra som beskrevet i afsnittet umiddelbart nedenfor af de i afsnittet ovenfor nævnte grunde. Selskabet kan dog som led i den almindelige drift have forretningsrelationer med selskaber, hvori medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen eller Nøglemedarbejdere har hverv som bestyrelsesmedlem eller direktør.
Henrik Isaksen er stifter, administrerende direktør og ejer af HICO Group, der pr. Prospektdatoen er og efter Udbuddets gennemførelse vil være storaktionær i GreenMobility. Det er ikke givet, at GreenMobility og HICO Groups interesser altid vil være sammenfaldende. Henrik Isaksen er bestyrelsesformand i og gennem HICO Group indirekte kontrollerende ejer af Mobility Service Danmark A/S, der er indehaver af franchiserettighederne til driften af SiXT biludlejning i Danmark, der kan anses som en konkurrent til GreenMobility inden for biludlejning på dags- og månedsbasis. Henrik Isaksen er bestyrelsesformand i og gennem HICO Group og Holdingselskabet MB & HICO ApS indirekte kontrollerende ejer af Automobilforretningen Nordsjælland A/S (Peugeot), der driver biludlejning i Danmark, der også kan anses som en konkurrent til GreenMobility inden for biludlejning på dags- og månedsbasis. Henrik Isaksen er desuden bestyrelsesformand i og gennem HICO Group indirekte kontrollerende ejer af Bilrenseriet A/S, som GreenMobility indgår i visse aftaleforhold med. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor Henrik Isaksens relation til Mobility Service Danmark A/S, Automobilforretningen Nordsjælland A/S (Peugeot) og Bilrenseriet A/S kan udgøre en interessekonflikt i visse situationer. Se desuden afsnittet og
56
transaktioner oplyst Del I, afsnit 19 "Transaktioner med nærtstående parter" for beskrivelse af Selskabets samarbejdsrelationer med HICO Group, Mobility Service Danmark A/S og Bilrenseriet A/S.
Ifølge forretningsordenen for Selskabets Bestyrelse og Selskabsloven må et medlem af Bestyrelsen eller Direktionen ikke deltage i forberedelsen, drøftelsen eller beslutninger vedrørende behandlingen af spørgsmål om aftaler mellem Selskabet og ham/hende selv eller om søgsmål mod ham/hende selv eller aftaler mellem Selskabet og tredjemand eller søgsmål mod tredjemand, hvis han/hun har en væsentlig direkte eller indirekte interesse heri, der kan være stridende mod Selskabets interesser.
Se desuden Del I, afsnit 17.2 "Beholdning af aktier" for en beskrivelse af de restriktioner, som visse medlemmer af Selskabets Bestyrelse, Direktion og Nøglemedarbejdere har påtaget sig vedrørende afhændelse af deres Aktier i Selskabet.
15 Aflønning, goder og øvrige forhold
Bestyrelsens medlemmer honoreres med et fast årligt beløb for det løbende arbejde i Bestyrelsen. Det samlede udbetalte vederlag til den daværende bestyrelse i Selskabet udgjorde for regnskabsåret 2016 i alt 50.000 kr. Det årlige honorar til hvert af Bestyrelsens medlemmer for regnskabsåret 2017 er 100.000 kr.
Direktionens medlemmer honoreres med en fast månedlig grundløn, pension, sædvanlige frynsegoder som fri telefon, computer, m.v. Det samlede udbetalte vederlag til daværende direktion i Selskabet udgjorde for regnskabsåret 2016 i alt 0,5 mio. kr.
Nøglemedarbejderne honoreres med en fast månedlig grundløn, pension, sædvanlige frynsegoder som fri telefon, computer, m.v. Det samlede udbetalte vederlag til Nøglemedarbejderne udgjorde for regnskabsåret 2016 i alt 0,6 mio. kr.
Bestyrelsen, Direktionen og Nøglemedarbejderne er ikke pr. Prospektdatoen omfattet af incitamentsprogrammer, aktieoptionsprogrammer, bonus aflønning eller lignende. Der henvises dog til beskrivelsen i Del I, afsnit 17.3 "Retningslinjer for incitamentsaflønning" nedenfor for eventuelt fremtidige programmer, som Selskabet måtte beslutte at indføre.
Ingen af medlemmerne af Bestyrelsen, Direktionen eller Nøglemedarbejderne er berettiget til nogen form for vederlag ved afslutningen af deres hverv eller ansættelse i Selskabet. Selskabet har ikke hensat beløb til pensionsydelser, fratrædelsesordninger eller lignende for medlemmerne af Bestyrelsen, Direktionen eller Nøglemedarbejderne og har ingen aktuelle forpligtelser i denne henseende. Nøglemedarbejderne er dog omfattet af funktionærloven og er derfor berettiget til en fratrædelsesgodtgørelse på en eller tre måneders løn ved opsigelse fra Selskabets side, hvis de har været ansat i henholdsvis 12 eller 17 år.
Direktørkontrakterne med henholdsvis Torben Andersen og Søren Kovsted kan opsiges af Selskabet eller direktøren med et varsel på seks måneder. Ansættelseskontrakterne med Nøglemedarbejderne er underlagt og kan opsiges i henhold til funktionærloven.
Torben Andersen og Søren Kovsted er i henhold til deres respektive direktørkontrakter underlagt en konkurrenceklausul, der gælder i relation til visse konkurrerende selskaber både lokalt og international i en periode på 12 måneder fra opsigelsesdatoen. Der ydes ikke særskilt kompensation for påtagelse af konkurrenceklausulen. I henhold til præceptiv dansk lovgivning kan konkurrenceklausuler ikke håndhæves efter udløbet af opsigelsesperioden, hvis Selskabet opsiger ansættelsesforholdet, uden at den pågældende direktør har givet rimelig anledning hertil, eller hvis direktøren selv opsiger ansættelsesforholdet, hvis opsigelsen gyldigt begrundes i Selskabets undladelse af at opfylde sine forpligtelser.
Bestyrelsesformand Henrik Isaksen har i forbindelse med og betinget af Udbuddets gennemførelse indgået aftale med Selskabet om ikke uden skriftligt samtykke fra Selskabet at påbegynde eller tage del i virksomhed, der er konkurrerende med Selskabets i en periode på 24 måneder regnet fra den seneste dato, hvor Henrik Isaksen er udtrådt af Bestyrelsen og hverken er medlem af Selskabets Ledelse og ikke længere kontrollerer mindst 33 % af Selskabets aktiekapital eller stemmerettigheder. Forpligtelsen er undtaget visse passive investeringer samt aktiviteter, som Henrik Isaksen allerede direkte eller indirekte er beskæftiget med på nuværende tidspunkt.
Selskabet har ikke ydet lån, stillet sikkerhed eller påtaget sig andre forpligtelser over for eller på vegne af medlemmerne af Bestyrelsen, Direktion eller Nøglemedarbejderne.
16 Bestyrelsens arbejdspraksis
For en beskrivelse af Bestyrelsens arbejdspraksis samt medlemmerne af Bestyrelsen og Direktionens respektive embedsperioder henvises til Del I, afsnit 14 "Bestyrelsen, Direktionen og Nøglemedarbejdere".
For en beskrivelse af direktør- og ansættelseskontrakterne for medlemmerne af Direktionen henvises til Del I, afsnit 14 "Bestyrelsen, Direktionen og Nøglemedarbejdere".
Af hensyn til Selskabets nuværende størrelse og simple organisationsstruktur har Selskabet valgt endnu ikke at etablere bestyrelsesudvalg. Opgaverne, som et revisions-, nominerings- eller aflønningsudvalg ville udføre, varetages således for nuværende af Bestyrelsen som helhed.
Selskaber, hvis aktier er optaget til handel på Nasdaq First North, er ikke omfattet af anbefalingerne for god selskabsledelse udstedt af Komiteen for god Selskabsledelse, og Selskabet har derfor ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en redegørelse for dets efterlevelse af anbefalingerne for god selskabsledelse.
17 Personale
17.1 Antal ansatte medarbejdere
Pr. 30. april 2017 havde GreenMobility 44 medarbejdere, der alle var ansat i Storkøbenhavn: 28 fastansatte i operation, kundeservice, IT, marketing, finans og forretningsudvikling samt 16 timelønnede "runners", som vasker, klargør, oplader og flytter biler. Antallet af medarbejdere har været stigende, siden de første biler kom på gaden den 31. oktober 2016 til 17 fuldtids- og 12 timelønnede medarbejdere pr. 31. december 2016. Der var ingen fuldtids- eller timelønnede medarbejdere pr. 31. december 2015.
17.2 Beholdning af Aktier
Bestyrelsen, Direktionen og Nøglemedarbejderne har følgende antal Aktier (opgørelsen omfatter både Aktier ejet privat og gennem kontrollerede selskaber) pr. Prospektdatoen og efter Udbuddets gennemførelse ved henholdsvis det mindste og maksimale antal tegnede Udbudte Aktier:
| Navn | Pr. Prospektdatoen | Efter Udbuddets gennemførelse ved minimum tegning | Efter Udbuddets gennemførelse ved maksimum tegning | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal Aktier | Andel af kapital/stemmer | Antal Aktier | Andel af kapital/stemmer | Antal Aktier | Andel af kapital/stemmer | |
| Bestyrelsen | ||||||
| Henrik Isaksen(1) | 1.125.000 | 90 % | 1.125.000 | 69,6 % | 1.125.000 | 67,5 % |
| Jørn P. Jensen | 62.500 | 5 % | 62.500 | 3,9 % | 62.500 | 3,8 % |
| Mette Walsted | - | - | - | - | - | - |
| Vestergaard | ||||||
| Pia Kleist Jørgensen(2) | - | - | 666 | 0,0 % | 666 | 0,0 % |
| Direktionen | ||||||
| Torben Andersen | 25.000 | 2 % | 25.000 | 1,5 % | 25.000 | 1,5 % |
| Søren Kovsted | 25.000 | 2 % | 25.000 | 1,5 % | 25.000 | 1,5 % |
| Nøglemedarbejdere | ||||||
| Christina Carpens | 6.250 | 0,5 % | 6.250 | 0,4 % | 6.250 | 0,4 % |
| Kasper Suhr-Larsen | 6.250 | 0,5 % | 6.250 | 0,4 % | 6.250 | 0,4 % |
| Øvrige aktionærer | - | - | 366.666 | 22,7 % | 416.666 | 25,0 % |
| I alt | 1.250.000 | 100 % | 1.616.666 | 100 % | 1.666.666 | 100 % |
(1) Aktierne kontrolleres gennem Henrik Isaksens heløjede selskab HICO Group
(2) Pia Kleist Jørgensen har afgivet et bindende forhåndstilsagn på at erhverve 666 stk. Udbudte Aktier forud for Prospektdatoen i forbindelse med Udbuddet.
GreenMobility har ikke tildelt aktieoptioner eller tegningsrettigheder til medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen eller Nøglemedarbejderne.
HICO Group, som ejes af bestyrelsesformand Henrik Isaksen, og bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen, der pr. Prospektdatoen besidder henholdsvis 90 % og 5 % af Selskabets samlede aktiekapital og stemmerettigheder har indgået aftale om ikke uden forudgående samtykke fra den samlede Bestyrelse at sælge eller i øvrigt disponere over deres nuværende respektive Aktier i Selskabet i en periode fra Prospektdatoen og indtil 360 dage fra og med datoen for Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier. Disse lock-up-aftaler er underlagt visse sædvanlige undtagelser, herunder HICO Groups lån af Eksisterende Aktier til brug for afviklingen af Udbuddet og mulighed for at sælge Aktier i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud til GreenMobility's aktionærer.
Derudover har Selskabets øvrige aktionærer bestående af de to medlemmer af Direktionen og Nøglemedarbejderne indgået aftale om ikke uden forudgående samtykke fra den samlede Bestyrelse at sælge eller i øvrigt disponere over deres respektive nuværende beholdninger af Aktier i Selskabet i en periode fra Prospektdatoen og indtil den 15. marts 2019. Disse aftaler indeholder en undtagelse således, at Aktierne skal sælges til GreenMobility i tilfælde af, at de fratræder deres ansættelse hos GreenMobility af egen vilje eller med Selskabet som initiativtager, som følge af deres misligholdelse af deres respektive ansættelseskontrakter med GreenMobility.
17.3 Retningslinjer for incitamentsaflønning
Pr. Prospektdatoen har GreenMobility ikke etableret aktiebaserede incitamentsprogrammer for Bestyrelsen, Direktionen, Nøglemedarbejdere eller i øvrigt. GreenMobility har dog mulighed for at introducere sådanne aktiebaserede incitamentsprogrammer, hvis Bestyrelsen beslutter dette. Der henvises til Selskabets vederlagspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning, der er tilgængelig på GreenMobility's hjemmeside, www.greenmobility.com.
18 Større aktionærer
Nedenstående tabel anfører de aktionærer, som pr. Prospektdatoen har meddelt Selskabet, at de ejer mindst 5 % af Selskabets Aktier eller stemmerettigheder samt disse aktionærers faktiske aktiebesiddelse/andel af stemmerne pr. Prospektdatoen og efter Udbuddets gennemførsel ved henholdsvis det mindste og maksimale antal tegnede Udbudte Aktier.
| Aktionær | Pr. Prospektdatoen | Efter Udbuddets gennemførelse ved minimum tegning | Efter Udbuddets gennemførelse ved maksimum tegning | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Antal Aktier | Andel af kapital/stemmer | Antal Aktier | Andel af kapital/stemmer | Antal Aktier | Andel af kapital/stemmer | |
| HICO Group ApS^{(1)} | 1.125.000 | 90 % | 1.125.000 | 69,6 % | 1.125.000 | 67,5 % |
| Jørn P. Jensen | 62.500 | 5 % | 62.500 | 3,9 % | 62.500 | 3,8 % |
(1) HICO Group ejes og kontrolleres 100 % af bestyrelsesformand Henrik Isaksen.
Selskabet har én aktieklasse, hver aktie á 0,40 kr. giver én stemme, og der er ingen ejer- eller stemmeretsbegrænsninger.
Efter gennemførelse af Udbuddet vil HICO Group eje 1.125.000 Aktier, svarende til 69,6 % af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder, hvis det mindste antal Udbudte Aktier tegnes og dermed fortsat have kontrol i Selskabet. Bortset fra, at HICO Group ikke har særlige rettigheder i henhold til Selskabets Vedtægter, og at flertallet af medlemmerne af Bestyrelsen vil være uafhængige af HICO Group, har Selskabet ikke indført nogen forholdsregler med henblik på at begrænse HICO Group i at udnytte sine rettigheder som aktionær med kontrol i Selskabet.
Selskabet har ikke kendskab til, at Selskabet kontrolleres af andre, ligesom Selskabet ikke har kendskab til aftaler, som senere kan medføre, at andre overtager kontrollen med Selskabet, udover de aftaler, som er indgået med Selskabets Direktion og Nøglemedarbejdere, som forpligter disse medarbejdere til at sælge
58
deres Aktier til Selskabet i visse tilfælde af fratrædelse som er beskrevet ovenfor i Del I, afsnit 17.2 "Beholdning af aktier".
19 Transaktioner med nærtstående parter
Selskabets nærtstående parter udgøres pr. Prospektdatoen af medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen, Nøglemedarbejderne, HICO Group og dets datterselskaber Mobility Service Danmark A/S (der ejer franchiserettighederne til SiXT biludlejning i Danmark) og Bilrenseriet A/S. HICO Group er pr. Prospektdatoen og vil efter Udbuddets gennemførelse være GreenMobility's moderselskab og være repræsenteret i Bestyrelsen ved dets ejer Henrik Isaksen, der er Selskabets bestyrelsesformand.
Nærtstående parter omfatter endvidere de pågældende personers slægtninge samt virksomheder, hvori de pågældende personer har væsentlige interesser. HICO Groups andre datterselskaber og tilknyttede selskaber kan således også udgøre nærtstående parter til GreenMobility.
Bortset fra som anført nedenfor, har Selskabet ikke indgået væsentlige transaktioner med nærtstående parter.
Køb og salg af tjenesteydelser
I regnskabsåret 2016 har GreenMobility købt tjenesteydelser fra tilknyttede selskaber for 621 t.kr. Køb af tjenesteydelser fra nærtstående parter omfattede administration og skete til normale indkøbspriser. Selskabet har blandt andet indgået aftaler med Mobility Service Danmark A/S om klargøring og opladning af dele af Selskabets bilflåde.
I regnskabsåret 2015 har GreenMobility solgt tjenesteydelser til sit moderselskab, HICO Group, for 0,1 mio. kr. Dette omfattede konsulentydelser.
Garantiprovision
Mobility Service Danmark A/S havde i regnskabsåret 2016 påtaget sig en kautionsforpligtelse for alle krav under GreenMobility's leasingarrangement med Autolease vedrørende leasing af bilflåden. I regnskabsåret 2016 modtog Mobility Service Danmark A/S en garantiprovision på 48 t.kr. herfor. I andet kvartal 2017 har HICO Group overtaget kautionsforpligtelserne under GreenMobility's leasingarrangement med Autolease samt GreenMobility's kassekredit hos Arbejdernes Landsbank og vil fremadrettet modtage garantiprovision herfor på armslængdevilkår.
Renter på mellemregning med tilknyttede virksomheder
I regnskabsåret 2016 betalte GreenMobility renter på mellemregninger med tilknyttede virksomheder svarende til 23 t.kr.
Kapitalforhøjelse
I forbindelse med GreenMobility's omdannelse fra ApS til A/S i marts 2016 blev selskabskapitalen forhøjet med 420 t.kr., som indbetaltes kontant af Selskabets moderselskab, HICO Group.
Koncerntilskud
I regnskabsåret 2016 ydede GreenMobility's moderselskab, HICO Group, tilskud til Selskabet på 5,1 mio. kr. i form af eftergivelse af mellemværende mellem GreenMobility og Mobility Service Danmark A/S (der er et helejet datterselskab af HICO Group). Mellemværendet hidrørte primært fra tilførsel af likvider til dækning af negative pengestrømme i 2016.
I 1. kvartal 2017 havde Mobility Service Danmark A/S stillet 5,7 mio. kr. til rådighed for GreenMobility til at dække negative pengestrømme fra driften. I maj 2017 tilbagebetalte GreenMobility denne gæld, samt 1 mio. kr. i gæld til Mobility Service Danmark A/S etableret efter den 31. marts 2017, ved hjælp af GreenMobility's kassekreditfacilitet.
Sambeskatningsbidrag
I regnskabsåret 2016 har GreenMobility betalt 18 t.kr. i sambeskatningsbidrag til moderselskabet, HICO Group. GreenMobility indgår i en dansk sambeskatning med HICO Group som administratorselskab.
59
Støtteerklaeringer, kautioner og garantier afgivet af HICO Group eller andre nærtstående parter
Selskabets moderselskab, HICO Group, har afgivet en ubegrænset støtteerklaering, der løber frem til den 31. maj 2018, og som erstatter en tidligere afgivet støtteerklaering gældende frem til maj 2017.
HICO Group har desuden tidligere kautioneret for GreenMobility's kredittilsagn på 2,0 mio. kr. med Arbejdernes Landsbank. I forbindelse med udvidelse af GreenMobility's kassekredit til 15,0 mio. kr. i maj 2017 har HICO Group ligeledes afgivet en kautionserklaering.
Derudover indestår HICO Group frem til gennemførelsen af Udbuddet som selvskyldnerkautionist for alle GreenMobility's forpligtelser i henhold til lejeaftalen vedrørende Hillerødgade 30A, 2200 København N.
Som også beskrevet ovenfor i dette afsnit, har Mobility Service Danmark A/S tidligere og nu HICO Group mod en garantiprovision påtaget sig en kautionsforpligtelse for alle krav under GreenMobility's leasingarrangement med Autolease.
Diverse andre aftaleforhold, der involverer eller tidligere har involveret nærtstående parter
GreenMobility har tidligere haft indgået en aftale med Mobility Service Danmark A/S, hvorunder Selskabet tidligere har stillet opladningsmoduler (leveret af E.ON) til rådighed for Mobility Service Danmark A/S.
Aftale med Københavns Lufthavne A/S: GreenMobility afleder sine rettigheder til parkeringsabonnementer på Københavns Lufthavn A/S' område fra en rammeaftale indgået af HICO Group, som en gang årligt viderefakturerer de på vegne af GreenMobility afholdte vederlag til Selskabet.
GreenMobility har tidligere været medtaget som koncernforbundet selskab i aftaler mellem Mobility Service Danmark A/S og Debitor Registreret A/S om identifikation og kreditvurdering og mellem Mobility Service Danmark A/S og Super Dæk Service vedrørende skifte af dæk på bilflåden. I den forbindelse har Mobility Service Danmark A/S tidligere viderefaktureret de til GreenMobility hørende udgifter under de respektive aftaler årligt.
Transaktioner med nærtstående parter er sket på armslængdevilkår.
20 Oplysninger om udstederens aktiver og passiver, finansielle stilling og resultater
20.1 Historiske regnskabsoplysninger
Årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU og yderligere krav i Årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Selskabets årsregnskab for 2015 var aflagt i overensstemmelse med Årsregnskabsloven, men Selskabet er i 2016 overgået til regnskabsafleggelse i henhold til IFRS og derfor er 2016 årsregnskabet med sammenligningstal for 2015 det første årsregnskab aflagt efter denne begrebsramme.
Der henvises til F-side F-34 for beskrivelse af overgangen til regnskabsafleggelse i henhold til IFRS.
20.2 Ledelsens erklæring vedrørende de historiske regnskabsoplysninger
Direktionen og Bestyrelsen har behandlet og godkendt årsregnskabet for 2016 med sammenligningstal for 2015 samt perioderegnskaber for 1. januar til 31. marts 2017 med sammenligningstal for tilhørende periode i 2016 for GreenMobility. Der henvises til F-siderne F-3 og F-13 for de fulde ledelseserklæringer.
20.3 Den uafhængige revisors erklæring vedrørende de historiske regnskabsoplysninger
Deloitte har revideret årsregnskabet for 2016 med sammenligningstal for 2015 samt reviewet perioderegnskabet for 1. januar til 31. marts 2017 med sammenligningstal for tilhørende periode i 2016 for GreenMobility. Der henvises til F-siderne F-4 og F-15-F-16 for de fulde revisions- og reviewpåtegninger.
Engelsted Petersen har revideret årsregnskabet for 2015 med sammenligningstal for 2014. Der henvises til Del I, afsnit 21.3 "Oplysninger indarbejdet ved henvisning" for reference til den fulde revisionspåtegning.
61
20.4 Midlertidige oplysninger og andre regnskabsoplysninger
Delårsregnskabet for perioden 1. januar til 31. marts 2017 aflægges i overensstemmelse med IAS 34, "Præsentation af delårsregnskaber". Der henvises til F-siderne F-3-F-12.
20.5 Udbyttepolitik
Bestyrelsen vil løbende overveje Selskabets udbyttepolitik, og hvordan der bedst skabes værdi for aktionærerne. Aktuelt er det Bestyrelsens politik at anvende alle finansielle midler og driftsindtjening til brug i virksomheden, og forventer ikke at foreslå, at der vil blive udbetalt udbytte på baggrund af resultatet for regnskabsåret 2017.
Selskabet har ikke udbetalt udbytte for regnskabsårene 2016 og 2015.
Eventuel betaling af udbytte samt størrelsen og den tidsmæssige placering heraf afhænger af en række forhold, herunder fremtidig indtjening, resultat, finansielle forhold, generelle samfundsøkonomiske og forretningsmæssige forhold og fremtidsudsigter samt andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante, samt øvrige myndigheds- og lovgivningsmæssige krav. Der kan ikke gives sikkerhed for, at Selskabets resultater vil give mulighed for at udbetale udbytte, og især kan Selskabets mulighed for at betale udbytte blive forringet, hvis nogen af de risici, der er beskrevet i dette Prospekt, skulle indtræffe.
Alle Aktier, herunder de Udbudte Aktier, har samme rettigheder, og de Udbudte Aktier har samme rettigheder som alle øvrige Aktier, herunder med hensyn til ret til at modtage udbytte og deltage i aktietilbagekøb. Efter udstedelse og registrering i Erhvervsstyrelsen af de nye Aktier, der udstedes af Selskabet i forbindelse med Udbuddet (som forventes at ske efter gennemførelse af Udbuddet), vil de nye Aktier have ret til udbytte i det omfang, der deklareres og udbetales udbytte til de nye Aktier.
I henhold til Selskabsloven vedtages eventuelt udbytte for et givent regnskabsår på den ordinære generalforsamling det følgende år samtidig med godkendelse af den officielle årsrapport, der indeholder det reviderede regnskab, for det pågældende regnskabsår. Desuden kan Selskabets generalforsamling beslutte at udlodde ekstraordinært udbytte eller bemyndige Bestyrelsen til at træffe beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte i overensstemmelse med Selskabslovens krav herom. Udbytte må ikke overstige det af Bestyrelsen foreslåede eller anbefalede. Desuden kan der alene udloddes udbytte og ekstraordinært udbytte af de frie reserver, og udbyttet må ikke overstige, hvad der anses for fornuftigt og passende i forhold til Selskabets finansielle stilling, og sådanne andre forhold, som Bestyrelsen måtte finde relevante.
Eventuelt udbytte betales i overensstemmelse med VP Securities' til enhver tid gældende regler til aktionærens konto i dennes kontoførende institut i danske kroner til den person, der er registreret som begunstiget. Afvikling af Udbuddet, herunder registrering af aktiekapitalforhøjelsen vedrørende de nye Udbudte Aktier i Erhvervsstyrelsen, forventes at finde sted inden for to børsdage efter offentliggørelse af resultatet af Udbuddet og tildeling og forventes at ske den 20. juni 2017. Registrering via indehaverens kontoførende institut vil ske hurtigst muligt derefter. Såfremt udbytte ikke hæves af aktionærerne, fortabes det normalt efter tre år til fordel for Selskabet i henhold til dansk rets almindelige regler eller regler om forældelse.
Der vil muligvis skulle indeholdes skat af udbytte udbetalt til Selskabets aktionærer. Der henvises til Del II, afsnit 4.9 "Skatteforhold" for en omtale af dansk udbytteskat af udbytte deklareret på Selskabets Aktier og visse andre overvejelser vedrørende dansk skat, der er relevante for køb og besiddelse af Aktier.
20.6 Tvister
GreenMobility har ikke inden for de seneste 12 måneder forud for Prospektdatoen været, og GreenMobility er heller ikke pr. Prospektdatoen, part i statslige sager, retssager, administrative sager, voldgiftssager eller tvister, som kan få eller for nylig har haft væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, resultat og finansielle stilling. GreenMobility er ikke, udover som beskrevet nedenfor, bekendt med nogen truende eller potentielle tvister eller statslige sager, der kan få en væsentlig negativ indvirkning på Selskabets virksomhed, driftsresultat og finansielle stilling i fremtiden.
Selskabet har siden februar 2017 modtaget skrivelser på vegne af et europæisk delebilsselskab, hvori GreenMobility opfordres til at indstille sin brug af navnet GreenMobility samt det figurmærke, som
GreenMobility anvender i sit logo, da selskabet påstår, at anvendelse heraf krænker dets registrerede varemærkerettigheder. GreenMobility har afvist at efterkomme denne opfordring, idet GreenMobility har vurderet, at det ikke krænker det europæiske selskabs varemærkerettigheder ud fra en betragtning om manglende sammenlignelighed i de registrerede varemærkeklasser, manglende særpræg i dele af det europæiske selskabs logo, og at Selskabet har taget GreenMobility navnet og logo i brug over en længere periode. Med henblik på at få fastslået GreenMobility's retsstilling, har GreenMobility indgivet en begæring til de europæiske varemærkemyndigheder med henblik på ophævelse af det europæiske selskabs varemærke. Det er ikke pr. Prospektdatoen muligt at give et præcist estimat på, hvornår behandlingen af ophævelsesbegæringen er gennemført, men det kan vare længere tid, medmindre tvisten forliges inden da. Derudover har hverken det europæiske selskab eller GreenMobility endnu rejst krav mod hinanden ved domstolene eller administrative myndigheder for varemærkekrænkelse. Uanset Selskabets vurdering af sagen kan det ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil opstå sådanne krav i fremtiden mellem Selskabet og tredjemænd, som kan resultere i en negativ indflydelse på Selskabets finansielle stilling og resultater i forbindelse omkostninger med en sådan procesførelse, eventuel erstatning, nedlæggelse af fogedforbud og eventuel rebranding.
20.7 Væsentlige ændringer i GreenMobility's finansielle eller handelsmæssige stilling
Bortset fra indgåelsen af den nye kassekreditaftale med en kreditfacilitet på 15 mio. kr. (som nærmere beskrevet i Del I, afsnit 22 "Væsentlige kontrakter") og tilbagebetaling af mellemværende på 5,7 mio. kr. mellem GreenMobility og Mobility Service Danmark A/S, hvorefter der ikke er flere økonomiske mellemværender mellem GreenMobility og Mobility Service Danmark A/S, har der ikke været væsentlige ændringer i GreenMobility's finansielle stilling siden udgangen af seneste regnskabsperiode den 31. marts 2017.
21 Yderligere oplysninger
21.1 Aktiekapital før og efter Udbuddet
Før Udbuddet udgør Selskabets registrerede aktiekapital 500.000 kr. bestående af 1.250.000 stk. Aktier à nominelt 0,40 kr., som alle er fuldt indbetalt. Umiddelbart efter Udbuddet vil Selskabets registrerede aktiekapital udgøre 666.666,40 kr. bestående af 1.666.666 stk. Aktier à nominelt 0,40 kr. (forudsat at Udbuddet tegnes fuldt ud).
Selskabets Bestyrelse har den 30. maj 2017 i henhold til bemyndigelse i Vedtægterne givet til Bestyrelsen på en ekstraordinær generalforsamling jf. afsnittet "Bemyndigelser til at forhøje aktiekapitalen" i Del I, afsnit 21.2 "Selskabets Vedtægter" vedtaget at forhøje Selskabets aktiekapital med mindst 366.666 stk. nye Aktier med en samlet nominel værdi på 146.666,40 kr. og højst op til 416.666 stk. nye Aktier med en samlet nominel værdi på 166.666,40 kr. Kapitalforhøjelsen vil ske mod kontant betaling og uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer.
Selskabet ejer pr. Prospektdatoen ingen Aktier (egne aktier).
Selskabets Bestyrelse er pr. Prospektdatoen bemyndiget til i perioden frem til den 1. maj 2022 at godkende køb af egne aktier ad én eller flere gange med en samlet nominel værdi på op til 10 % af Selskabets aktiekapital, så længe Selskabets beholdning af egne aktier efter sådanne køb ikke overstiger 10 % af Selskabets aktiekapital. Købsprisen må ikke afvige mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet noterede kurs på Nasdaq First North.
Nedenstående tabel viser udviklingen i Selskabets aktiekapital fra stiftelsen til Prospektdatoen.
| Dato | Transaktion | Aktiekapital før ændring | Nominel ændring | Aktiekapital efter ændring | Kurs(1) |
|---|---|---|---|---|---|
| 24. oktober 2013 | Stiftelse som ApS | - | 80.000 | 80.000 | 100 |
| Omdannelse til A/S i forbindelse med | |||||
| 11. marts 2016 | en kapitalforhøjelse | 80.000 | 420.000 | 500.000 | 100 |
| 15. maj 2017 | Aktiesplit i forholdet 1:2,5(2) | 500.000 | 0 | 500.000 | N/A |
(1) Beregnet i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens praksis, hvor betaling af et beløb svarende til den nominelle værdi af en Aktie fastsættes til kurs 100.
(2) Aktiesplittet blev foretaget ved at nedsætte den nominelle stykstørrelse pr. Aktie fra 1 kr. til 0,40 kr., hvorved antallet af Aktier i Selskabet steg fra 500.000 til 1.250.000. Aktiesplittet blev foretaget for at tilpasse Selskabets kapitalstruktur med henblik på at få en passende udbudskurs pr. Aktie.
21.2 Selskabets Vedtægter
Nedenstående er en kort beskrivelse af visse bestemmelser i Selskabets Vedtægter pr. Prospektdatoen samt en kort beskrivelse af visse bestemmelser i Selskabsloven. Beskrivelsen foregiver ikke at være fuldstændig, og der tages i enhver henseende forbehold for indholdet i Selskabets Vedtægter og dansk lovgivning. Selskabets Vedtægter fremgår af bilag A til dette Prospekt, hvortil der henvises.
Selskabets formål
Selskabets formål er i henhold til Vedtægternes pkt. 1.3 direkte eller indirekte via datterselskaber at etablere og drive forretning med mobility as a service (Maas), corporate car sharing, fixed float car sharing, free float car sharing, biludlejning, leasing og andre transportløsninger samt dermed forbundet virksomhed herunder franchise-, rådgivnings- og konsulentvirksomhed.
Bestyrelsen og Direktionen
I henhold til Selskabets Vedtægters pkt. 8.2 består bestyrelsen af mindst tre og højst fem medlemmer, der vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand og fastsætter selv sin forretningsorden.
I henhold til Vedtægternes pkt. 8.5 er bestyrelsen beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede, herunder formanden. Anliggender behandlet i bestyrelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen ansætter en direktion bestående af ét til fire medlemmer. Selskabets Direktion består pr. Prospektdatoen af to medlemmer.
I henhold til Selskabets Vedtægter pkt. 11.1 tegnes Selskabet af bestyrelsesformanden i forening med et bestyrelsesmedlem, en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem eller af den samlede bestyrelse.
Stemmeret
Hvert aktiebeløb på nominelt 0,40 kr. giver ret til én stemme på generalforsamlingen, jf. Vedtægternes pkt. 6.6.
Aktiernes omsættelighed
I henhold til Selskabets Vedtægter pkt. 2.5 er Aktierne omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed.
Bemyndigelser til at forhøje aktiekapitalen
I henhold til Selskabets Vedtægter pkt. 3.1 er Bestyrelsen indtil den 31. december 2017 bemyndiget til uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer at forhøje Selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt 166.666,40 kr. Forhøjelsen skal ske til markedskurs og skal ske ved kontant betaling.
I henhold til Vedtægternes pkt. 3.2 er Bestyrelsen indtil den 1. maj 2022 bemyndiget til uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer at forhøje Selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt 66.666 kr. Forhøjelsen skal ske til markedskurs og kan ske ved kontant betaling, konvertering af gæld eller apportindskud.
Endvidere er Bestyrelsen indtil den 1. maj 2022 bemyndiget til uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer at forhøje Selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt 13.300 kr. i forbindelse med udstedelse af nye aktier til Selskabets medarbejdere og/eller i dets datterselskaber. De nye Aktier udstedes mod kontant betaling til en tegningskurs, der fastsættes af Bestyrelsen, og som kan være lavere end markedskursen, jf. Vedtægternes pkt. 3.3.
63
Nye Aktier i Selskabet udstedt i henhold til pkt. 3.1, 3.2 og 3.3 i Vedtægterne skal lyde på navn, være omsætningspapirer og i enhver anden henseende have samme rettigheder som de Eksisterende Aktier. Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte de nærmere vilkår for kapitalforhøjelser i henhold til ovenstående bemyndigelser og til at foretage de ændringer i Selskabets Vedtægter, der måtte være nødvendige som følge af Bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelserne.
Ret til udbytte
Hvert aktiebeløb på 0,40 kr. giver ret til udbytte. De Udbudte Aktier giver ret til fuldt udbytte fra og med regnskabsåret 2017. Der gælder ingen udbyttebegrænsninger eller særlige procedurer for ejere af Aktier, der er bosiddende uden for Danmark.
Selskabet tilbageholder udbytteskat i henhold til gældende dansk lovgivning.
Fortegningsret
I henhold til dansk lovgivning har alle Selskabets aktionærer forholdsmæssig fortegningsret mod kontantindskud i tilfælde af udvidelse af aktiekapitalen. En kapitaludvidelse kan vedtages af generalforsamlingen eller af bestyrelsen i henhold til en bemyndigelse fra generalforsamlingen. Afvigelser fra aktionærernes generelle fortegningsret kan alene besluttes af generalforsamlingen med særligt kvalificeret vedtægtsmajoritet.
Rettigheder ved likvidation
I tilfælde af likvidation eller opløsning er aktionærerne berettiget til at deltage i udlodningen af eventuelle overskydende aktiver i forhold til deres respektive aktieposter efter betaling af Selskabets kreditorer.
Aktiernes rettigheder
Alle Aktier lyder på navn og skal noteres på navn i Selskabets ejerbog. Ingen aktionærer er forpligtet til at lade sine Aktier indløse helt eller delvist og ingen Aktier har særlige rettigheder, jf. Vedtægternes pkt. 2.6.
Ejerbegrænsninger
Der er ingen ejerbegrænsninger i retten til at eje Aktier i henhold til Selskabets Vedtægter eller dansk lovgivning.
Ejerbogsfører, m.v.
Selskabets ejerbogsfører er VP Investor Services A/S (VP Services A/S), CVR-nr. 30 20 11 83.
Selskabets Aktier er registreret hos og udstedes i papirløs form gennem VP Securities A/S, CVR-nr. 21 59 93 36. VP Securities' adresse er VP SECURITIES A/S, Weidekampsgade 14, postboks 4040, 2300 København S. Udbytte udbetales gennem VP Securities og indsættes på udbytte konti registreret i VP Securities. Rettigheder vedrørende Aktierne skal anmeldes til VP Securities efter reglerne herom.
Oplysningspligt for storaktionærer
I henhold til værdipapirhandelslovens § 29 skal en aktionær i et selskab, hvis aktier er optaget til handel på en alternativ markedsplads (eksempelvis Nasdaq First North) straks give meddelelse til Selskabet og Finanstilsynet om dennes besiddelse af Aktier i Selskabet, når besiddelsens størrelse udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 % og grænserne 1/3 eller 2/3 af aktiekapitalen eller stemmerettighederne. Manglende overholdelse af oplysningsforpligtelserne straffes med bøde. Når Selskabet har modtaget en sådan storaktionærmeddelelse, offentliggøres indholdet heraf hurtigst muligt.
Herudover gælder den almindelige indberetningsforpligtelse i henhold til Selskabslovens § 55 vedrørende meddelelse om væsentlige aktieposter (svarende til grænserne i Værdipapirhandelslovens § 29), herunder når grænsen på 100 % af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi nås eller ikke længere er nået. Selskabslovens § 58 bestemmer, at et selskab skal offentliggøre oplysninger vedrørende større aktieposter modtaget i henhold til Selskabslovens § 55 i et elektronisk offentligt ejerregister i Erhvervsstyrelsen.
Værdipapirhandelsloven forventes erstattet af en ny lov om kapitalmarkeder (lovforslag L 155, samling 2016-17) ("Kapitalmarkedsloven") forventeligt i januar 2018. Dette vil medføre, at selskaber optaget til
64
handel på Nasdaq First North ikke længere vil være omfattet af reglerne om storaktionærers oplysningspligt (som beskrevet ovenfor i forhold til Værdipapirhandelslovens § 29). Selskaber optaget til handel på Nasdaq First North (og deres eventuelle storaktionærer) vil fortsat være underlagt Selskabslovens regler herom (som beskrevet ovenfor).
Generalforsamling
Selskabets generalforsamlinger afholdes i Region Hovedstaden.
En aktionær's ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de Aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er én uge før generalforsamlingen. De Aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på grundlag af noteringen af aktionærens ejerforhold i ejerbogen samt meddelelser om ejerforhold, som Selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.
En aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen, som ønsker at deltage i generalforsamlingen skal senest tre dage før dens afholdelse anmode om adgangskort.
En aktionær, der er berettiget til at deltage i en generalforsamling, kan endvidere stemme skriftligt ved brevstemme i overensstemmelse med Selskabslovens regler herom. Brevstemmer skal være selskabet i hænde senest hverdagen før generalforsamlingen. Brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.
Generalforsamlinger indkaldes af Bestyrelsen med mindst tre ugers og højst fem ugers varsel. Indkaldelsen offentliggøres på Selskabets hjemmeside. Indkaldelse sendes endvidere til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.
Den ordinære generalforsamling skal afholdes inden udgangen af april måned. Senest otte uger før dagen for den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling offentliggør Selskabet datoen herfor samt fristen for at fremsætte krav om optagelse af bestemte emner på dagsordenen.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når Bestyrelsen eller revisor forlanger det. Ekstraordinær generalforsamling skal endvidere afholdes, når det forlanges af aktionærer, der tilsammen ejer mindst fem procent af aktiekapitalen. Sådan begæring skal ske skriftligt til Bestyrelsen ledsaget af et bestemt angivet forslag til dagsordenspunkt. Bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling senest to uger efter, at det er forlangt.
Beslutninger på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet følger af lovgivningen eller Selskabets Vedtægter.
Beslutning om vedtægtsændring, Selskabets opløsning, fusion eller spaltning kræver, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, medmindre lovgivningen stiller strengere eller lempeligere vedtagelseskrav eller tillægger bestyrelsen eller andre organer selvstændig kompetence.
Bestemmelserne i Selskabets Vedtægter vedrørende ændringer i aktionærers rettigheder eller i kapitalen er ikke strengere, end det kræves i Selskabsloven.
Selskabets Vedtægter indeholder ingen bestemmelser, der potentielt kan forsinke, udsætte eller forhindre en ændring af kontrollen med Selskabet.
21.3 Oplysninger indarbejdet ved henvisning
De yderligere oplysninger, der er anført i tabellen nedenfor, indgår ved henvisning i Prospektet i henhold til artikel 28 i Prospektforordningen, som også er indeholdt i § 19 i Prospektbekendtgørelsen. Direkte og indirekte henvisninger til oplysninger i rapporten til andre dokumenter eller hjemmesider indgår ikke ved henvisning og udgør ikke en del af Prospektet. Rapporten er kun gældende pr. datoen for sin offentliggørelse og er ikke opdateret og er i stort omfang overflødiggjort af oplysninger i Prospektet. Potentielle investorer bør gå ud fra, at de oplysninger, der fremgår af Prospektet, og oplysninger, som indgår ved henvisning, alene er korrekte pr. datoen for disse dokumenter. GreenMobility's virksomhed,
65
finansielle stilling, pengestrømme og resultater kan have ændret sig siden disse datoer. De yderligere oplysninger, der indgår i Prospektet ved henvisning, er udelukkende oplysninger, der er anført i krydsreferencetabellen nedenfor, og er fremlagt til gennemsyn på Selskabets adresse og hjemmeside.
For regnskabsåret 2015
| Oplysning | Henvisning | Side(r) |
|---|---|---|
| Ledelsespåtegning | Årsrapport for 2015 | 3 |
| Den uafhængige revisors erklæring | Årsrapport for 2015 | 4-5 |
| Årsregnskab med noter | Årsrapport for 2015 | 8-14 |
22 Væsentlige kontrakter
Bortset fra aftaler indgået som led i Selskabets almindelige drift, er Selskabet ikke part i aftaler som 1) er eller kan være af væsentlig betydning for Selskabet og er indgået inden for de seneste to år umiddelbart forud for Prospektdatoen; eller 2) indeholder forpligtelser eller rettigheder, som er eller kan have væsentlig betydning for Selskabet pr. Prospektdatoen udover de følgende aftaler:
Leasingarrangement vedrørende bilflåden
Selskabet har indgået en samarbejdsaftale med Autolease vedrørende finansiel leasing af Selskabets bilflåde. For hver enkelt bil har parterne udarbejdet en separat leasingaftale. Samarbejdsaftalen er en rammeaftale, og enhver separat leasingaftale er omfattet af samarbejdsaftalens bestemmelser og tilhørende bilag.
Det samlede leasingarrangement omfatter ca. 400 stk. Renault Zoe. Leasingperioden er for alle biler fastsat til 48 måneder og udløber i perioden august 2020 til december 2020, hvorefter Selskabet efter påkrav fra leasinggiver er forpligtet til at anvise en køber af bilerne til 60.000 kr. pr. bil. I henhold til leasingkontrakten har GreenMobility mulighed for løbende at udskifte hele eller dele af bilflåden ved at indfri den til enhver tid værende restgæld. I det tilfælde at Selskabet ikke kan anvise en køber af bilerne, og leasinggiver sælger bilerne til tredjemand til under 60.000 kr. pr. bil, vil GreenMobility være forpligtet til at afholde differencen. Denne anvisningspligt for Selskabet har erstattet en tidligere tilbagekøbsforpligtelse i relation til bilflåden, som Mobility Service Danmark A/S havde påtaget sig (som nærmere beskrevet i note 18 og 28 i GreenMobility's årsregnskab for 2016). Alle leasingkontrakter følger en fast afdragsprofil, og ingen af aftalerne indeholder bestemmelser om betingede leasingydelser. Leasingkontrakterne er uopsigelige i den aftalte leasingperiode, men kan forlænges på fornyede vilkår.
HICO Group har overfor Autolease stillet kaution for ethvert krav, som DNB Bank har eller måtte få mod leasingtager.
Samarbejdsaftalens standardbetingelser indeholder endvidere en change-of-control-klausul i de tilfælde, der sker en overgang af en bestemmende del af aktiekapitalen, eller hvis ejerstrukturen eller forretningsgrundlaget hos Selskabet ændres væsentligt, samt hvis leasingtager helt eller delvis overdrages/sælges til anden part. Autolease har erklæret, at klausulen på tidspunktet for Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier frafaldes og ikke længere vil være gældende.
Kassekreditaftale
Selskabet har indgået en kassekreditaftale med Arbejdernes Landsbank, hvorunder GreenMobility har 15 mio. kr. til rådighed i kreditfaciliteter. Et eventuelt træk på kreditfaciliteten vil være variabelt forrentet og blive tilskrevet kreditten kvartalsvist. HICO Group har påtaget sig en selvskyldnerkaution i forhold til kassekreditaftalen. Da kreditfaciliteten er stillet til rådighed for GreenMobility som såkaldt bridgefinansiering indtil gennemførelse af Udbuddet, bortfalder trækningsretten på kreditten ultimo juni 2017, hvorefter et eventuelt udestående skal indfries og aftaleforholdet med Arbejdernes Landsbank igen tages op til vurdering. I øvrigt kan kassekreditaftalen opsiges af Arbejdernes Landsbank med 14 dages varsel og i tilfælde af misligholdelse uden varsel.
23 Oplysninger fra tredjemand, ekspertudtalelser og interesseerklæringer
Dette Prospekt indeholder historiske markedsdata og brancheforventninger, herunder oplysninger vedrørende størrelsen af det marked, GreenMobility opererer på.
66
Disse oplysninger er blevet opgjort på baggrund af en række forskellige offentlige kilder, herunder rapporter udarbejdet af Boston Consulting Group (BCG), McKinsey & Company, UC Berkely, Bundesverbandt CarSharing, selskabers websider og andre offentligt tilgængelige oplysninger, og er endvidere baseret på GreenMobility's viden om markederne. Idet kilderne anses for at være pålidelige, er brancheforventninger og markedsanalyser tilsvarende ikke blevet uafhængigt efterprøvet af GreenMobility. GreenMobility erklærer ikke, at disse historiske oplysninger er korrekte. Brancheforventninger er i deres natur behæftet med betydelig usikkerhed. Der kan ikke gives sikkerhed for, at nogen af forventningerne vil blive opfyldt. Det kan således ske, at udviklingen i GreenMobility's aktiviteter afviger fra den markedsudvikling, der er angivet i dette Prospekt. GreenMobility påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere sådanne oplysninger. Markedsstatistikker er forbundet med en indbygget usikkerhed og afspejler ikke nødvendigvis de faktiske markedsforhold. Sådanne statistikker er baseret på markedsundersøgelser, der igen er baseret på stikprøver og subjektive vurderinger. GreenMobility bekræfter, at oplysninger fra tredjemand er gengivet korrekt, og at der efter GreenMobility's overbevisning ud fra de oplysninger, der er offentliggjort af tredjemand, ikke er udeladt fakta, som kan medføre, at de gengivne oplysninger er unøjagtige eller vildledende.
Enhver henvisning til eller erklæring om Selskabets konkurrencestilling er baseret på Selskabets egen vurdering og viden om det marked, som Selskabet opererer på.
24 Dokumentationsmateriale
Følgende dokumenter ligger til gennemsyn på GreenMobility's adresse, Hillerødsgade 30 A, 2200 København N og hjemmeside, www.greenmobility.com i den periode, hvor Prospektet er gældende:
- Selskabets stiftelsesdokument og Vedtægter
- Årsrapport med reviderede regnskabsoplysninger for regnskabsåret 2016 med sammenligningstal for regnskabsåret 2015 som er aflagt efter IFRS
- Årsrapport med reviderede regnskabsoplysninger for regnskabsåret 2015 som er aflagt efter årsregnskabsloven
- Dette Prospekt
25 Oplysninger om kapitalbesiddelser
Pr. Prospektdatoen har GreenMobility ingen ejerandele i datterselskaber eller tilknyttede virksomheder.
67
Del II – Udbuddet
1 Ansvar
Der henvises til ansvarserklæringen i afsnittet "Ansvar og erklæringer" ovenfor.
2 Risikofaktorer
Der henvises til ansvarserklæringen i afsnittet "Risikofaktorer" ovenfor.
3 Nøgleoplysninger
3.1 Erklæring om arbejdskapitalen
Det er Selskabets opfattelse, at den arbejdskapital, der er til rådighed for GreenMobility pr. Prospektdatoen er utilstrækkelig til at dække det nuværende kapitalbehov i en periode på 12 måneder efter Prospektdatoen. GreenMobility forventer dog, at gennemførelsen af Udbuddet, der som minimum vil resultere i et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr., vil give Selskabet tilstrækkelig arbejdskapital til at dække det forventede kapitalbehov i en periode på 12 måneder efter Prospektdatoen samt datoen for Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier.
Skulle Udbuddet ikke blive gennemført, vil Selskabet søge alternative finansieringskilder samt gøre brug af eventuelle kreditfaciliteter og støtteerklæringen fra HICO Group i fornødent omfang.
3.2 Kapitalisering og gældssituation
Med henvisning til Selskabets perioderegnskab for 1. kvartal 2017, fremgår Selskabets kapitalisering og gældssituation pr. 31. marts 2017.
Da Selskabets egenkapital pr. 31. marts 2017 var og pr. Prospektdatoen er negativ, er det GreenMobility's hensigt at reetablere egenkapitalen ved hjælp af provenuet forbundet med gennemførelsen af Udbuddet.
Selskabets netto finansielle gæld udgjorde pr. 31. marts 2017 59,4 mio. kr.
Tabellen nedenfor bør læses i sammenhæng med Del I, afsnit 9 "Gennemgang af drift og regnskaber" og Del I, afsnit 13 "Resultatforventninger eller -prognoser" samt perioderegnskabet for perioden 1. januar til 31. marts 2017.
Garanteret og ikke-garanteret gæld
Pr. 31. marts 2017 havde Mobility Service Danmark A/S kautioneret for et samlet udestående for Selskabets leasingaftaler på biler og udstyr, som udtrykt ved den regnskabsmæssige værdi svarede til 52,9 mio. kr. Dertil havde HICO Group stillet garanti for Selskabets kassekredit på 2 mio. kr. hos Arbejdernes Landsbank. Efter 31. marts 2017 har HICO Group overtaget kautionsforpligtelsen for GreenMobility's leasingarrangement og Selskabets kassekredit hos Arbejdernes Landsbank hævet til 15 mio. kr., som HICO Group har stillet selvskyldnerkaution for.
HICO Group har desuden afgivet en støtteerklæring af 30. marts 2017 om tilførsel af likvide midler frem til 31. maj 2018 i form af egenkapital ved enten en kapitalforhøjelse til markedskurs, skattefri koncerntilskud eller fremmekapital ved pengelån som måtte være nødvendig for, at GreenMobility kan indfri sine forpligtelser i takt med, at de forfalder.
Udover ovennævnte beløb havde Selskabet ikke nogen garanteret gæld pr. 31. marts 2017.
Sikret og usikret gæld
Selskabet har ikke stillet sikkerhed for sine gældsforpligtelser. Selskabets usikrede kreditorer udgøres primært af gæld til tilknyttede virksomheder, som udgjorde i alt 5,7 mio. kr. pr. 31. marts 2017. I maj 2017 tilbagebetalte GreenMobility denne gæld samt 1,0 mio. kr. i gæld til Mobility Service Danmark A/S etableret efter 31. marts 2017, ved hjælp af GreenMobility's kassekreditfacilitet.
68
Nedenstående tabel viser GreenMobility's kapitalforhold, gæld og likvide midler pr. 31. marts 2017.
| Kapitalforhold pr. 31. marts 2017 (mio. kr.) | |
|---|---|
| Garanteret | 10,8 |
| Ikke garanteret / sikret | 10,6 |
| Kortfristet gæld i alt | 21,4 |
| Garanteret | 44,1 |
| Langfristet gæld i alt | 44,1 |
| Aktiekapital | 0,5 |
| Overført resultat | (8,2) |
| Øvrige reserver | 0 |
| Egenkapital | (7,7) |
| Samlet kapital | 57,8 |
| Nettogæld pr. 31. marts 2017 (mio. kr.) | |
| Likvider | 0,0 |
| Likvider i alt | 0,0 |
| Kortfristede tilgodehavender | 5,9 |
| Kortfristet del af langfristet gæld | 8,8 |
| Anden kortfristet finansiel gæld | 12,6 |
| Kortfristet finansiel gæld i alt | 21,4 |
| Netto kortfristet finansiel gæld | 15,5 |
| Langfristede tilgodehavender | 0,2 |
| Andre langfristede lån | 44,1 |
| Langfristet finansiel gæld | 44,1 |
| Netto langfristet finansiel gæld | 43,9 |
| Netto finansiel gæld | 59,4 |
Der henvises i øvrigt til Del I, afsnit 20.7 "Væsentlige ændringer i GreenMobility's finansielle eller handelsmæssige stilling".
3.3 Fysiske og juridiske personers interesse i Udbuddet
Visse medlemmer af Selskabets Bestyrelse samt alle medlemmer af Direktionen og Nøglemedarbejdere er aktionærer i Selskabet og vil derfor have en interesse i Udbuddet. Udover bestyrelsesformand Henrik Isaksen og bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen, der direkte eller indirekte ejer hhv. 90 % og 5 % af Selskabets aktiekapital og stemmerettigheder pr. Prospektdatoen, er der ingen medlemmer af Bestyrelsen eller Direktionen eller Selskabets Nøglemedarbejdere, der direkte eller indirekte ejer mere end 5 % af Selskabets aktiekapital.
Arbejdernes Landsbank har fra tid til anden været involveret i og kan i fremtiden involvere sig i bank- og investeringsbankvirksomhed og finansielle rådgivningstransaktioner og -ydelser som led i deres aktiviteter med Selskabet eller nogen af Selskabets eller disses respektive nærtstående parter. For visse af disse transaktioner og ydelser gælder det, at deling af information generelt er underlagt restriktioner af hensyn til fortrolighed, interne procedurer eller gældende regler og bestemmelser. Arbejdernes Landsbank har
modtaget og vil modtage sædvanligt honorar og provision for disse transaktioner og ydelser og vil muligvis få interesser, der ikke er forenelige med eller potentielt kunne være i modstrid med potentielle investorers og Selskabets interesser. Især er Arbejdernes Landsbank kreditgiver i forbindelse med Selskabets eksisterende kreditfaciliteter og har indgået en aftale med Selskabet om at agere Market Maker i Selskabets Aktier efter Optagelsen til handel.
Derudover kan Arbejdernes Landsbank som led i den daglige drift foretage eller besidde en bred vifte af investeringer, herunder være modparter i forbindelse med visse afledte og afdækningsforretninger og aktivt handle gældspapirer og aktier (eller relaterede afledte værdipapirer) og finansielle instrumenter (herunder banklån) for egen eller kunders regning, og disse investerings- og værdipapiraktiviteter kan involvere Selskabets Aktier. Ligeledes kan Arbejdernes Landsbank også give investeringsanbefalinger og/eller offentliggøre eller give udtryk for uafhængige analysesynspunkter vedrørende sådanne værdipapirer eller instrumenter og kan til enhver tid besidde eller anbefale klienter at erhverve lange og/eller korte positioner i sådanne værdipapirer og instrumenter.
Visse honorarer for rådgivningsydelser vil efter Optagelsen til handel i forbindelse med Udbuddet forfalde til betaling til Selskabets book-runner Kapital Partner, som også har indgået en aftale med Selskabet om at agere Certified Adviser, når Selskabet er optaget til handel på Nasdaq First North, som krævet efter reglerne på Nasdaq First North.
Selskabet er ikke derudover bekendt med, at fysiske eller juridiske personer har interesse i Udbuddet, eller at der i øvrigt foreligger interessekonflikter, der er væsentlige for Udbuddet.
3.4 Baggrund for Udbuddet og anvendelse af provenuet
Baggrunden for Udbuddet er at opnå et nettoprovenu, der kan understøtte Selskabets drift og vækststrategi. Udnyttelsen af kapaciteten er efter seks måneders drift af Selskabets bybilsservice siden slutningen af oktober 2016 fortsat lavere, end hvad der kræves for at opnå en positiv pengestrøm fra driften. Pengestrømmen fra driften forventes også at være negativ de kommende 12 måneder.
Provenuet fra Udbuddet vil i sin væsentlighed blive anvendt til finansiering af den fortsatte drift. Den resterende del af nettoprovenuet vil blive anvendt til styrkelse af Selskabets kapitalgrundlag og likviditetsberedskab, som led i Selskabets målsætning om en geografisk ekspansion.
Det er samtidig Ledelsens vurdering, at Optagelsen til handel på Nasdaq First North vil styrke GreenMobility's offentlige og kommercielle synlighed, herunder profilering i forhold til leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere og kunder.
Derudover forventer Ledelsen, at Udbuddet og Optagelsen til handel vil give GreenMobility adgang til de offentlige kapitalmarkeder og en bred kreds af såvel private såvel som institutionelle investorer.
Såfremt samtlige Udbudte Aktier, der udbydes i forbindelse med Udbuddet tegnes vil det maksimale bruttoprovenu til Selskabet udgøre 62,5 mio. kr. Det skønnede nettoprovenu fremkommer som bruttoprovenuet fratrukket de estimerede omkostninger, der skal betales af Selskabet i forbindelse med Udbuddet som anført nedenfor i Del II, afsnit 8 "Udgifter ved Udbuddet". Det skønnede nettoprovenu forventes således at udgøre 53,5 mio. kr., såfremt Udbuddet tegnes fuldt ud.
4 Oplysninger om de værdipapirer, der udbydes og optages til handel
4.1 De Udbudte Aktier
Udbuddet omfatter minimum 366.666 og maksimum 416.666 stk. nye Aktier á nominelt 0,40 kr., der udbydes offentligt til private og institutionelle investorer i Danmark samt potentielt privatplaceringer til enkelte institutionelle investorer i visse lande indenfor EØS. Det nøjagtige antal af Udbudte Aktier vil blive fastsat på grundlag af bookbuilding, men hvis der ikke findes købere til mindst 366.666 Udbudte Aktier svarende til et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr. vil Udbuddet ikke blive gennemført.
Et antal tilsagnsgivere har umiddelbart forud for offentliggørelsen af dette Prospekt afgivet bindende forhåndstilsagn om at tegne i alt 161.416 stk. Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet. Disse investorer vil få fuld tildeling i forbindelse med allokering af de Udbudte Aktier i Udbuddet.
70
Aktierne (herunder de Eksisterende og nye Aktier) er søgt optaget til handel på Nasdaq First North Denmark, der drives af Nasdaq Copenhagen A/S, under symbolet "GREENM" og i den permanente ISIN kode DK0060817898.
De nye Aktier omfattet af Udbuddet udstedes af Selskabet efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen på Afviklingsdatoen (forventeligt den 20. juni 2017), når Selskabet har modtaget betaling for de nye Aktier solgt i Udbuddet, og er af samme klasse og får de samme rettigheder som de eksisterende Aktier.
Med henblik på levering af Udbudte Aktier til investorer på Afviklingsdatoen i den permanente ISIN kode DK0060817898, har HICO Group under en aktielånsaftale med Arbejdernes Landsbank accepteret at stille Eksisterende Aktier til rådighed. Som modydelse for disse lånte Eksisterende Aktier vil Arbejdernes Landsbank levere et tilsvarende antal nye Aktier til HICO Group umiddelbart efter registreringen af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. De nye Aktier forventes optaget til handel på Nasdaq First North den 21. juni 2017.
Det forventes således, at de Udbudte Aktier leveres elektronisk til investorernes konti hos VP Securities i form af Eksisterende Aktier mod kontant betaling i danske kroner på Afviklingsdatoen. Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling af Udbuddet sker for de involverede parters egen regning og risiko.
4.2 Lovvalg og værneting
Udbuddet gennemføres i henhold til dansk lovgivning. Prospektet er udarbejdet med henblik på at opfylde de standarder og betingelser, der er gældende i henhold til dansk lovgivning, herunder Værdipapirhandelsloven, Prospektbekendtgørelsen, Prospektforordningen og Nasdaq First Norths regler. Enhver tvist, der måtte opstå som følge af Udbuddet, skal indbringes for domstolene i Danmark.
4.3 Registrering
Selskabets aktieudstedende institut er VP Securities, Weidekampsgade 14, 2300 København S.
Aktierne er dematerialiserede og noteres på navn. Aktierne registreres elektronisk i VP Securities gennem investorernes pengeinstitut eller kontoførende institut.
4.4 Valuta
Udbuddet gennemføres finder sted i og de Udbudte Aktier er denomineret i danske kroner.
4.5 De Udbudte Aktiers rettigheder
Generelt
De Udbudte Aktier får, når de er fuldt indbetalt og registreret hos Erhvervsstyrelsen, de samme rettigheder som de Eksisterende Aktier og er ligestillet med hensyn til stemmeret, fortegningsret, indløsning, konvertering og restriktioner eller begrænsninger i henhold til Vedtægterne eller i forbindelse med ret til udbytte eller provenu i tilfælde af opløsning eller likvidation. I henhold til Selskabets Vedtægter har ingen Aktier særlige rettigheder, restriktioner eller begrænsninger.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i Del I, afsnit 21.2 "Selskabets Vedtægter".
Udstedelsesdato
De nye Aktier omfattet af Udbuddet udstedes af Selskabet efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen forventeligt den 20. juni 2017, når Selskabet har modtaget betaling for de nye Aktier solgt i Udbuddet.
Aktiernes omsættelighed
I henhold til Selskabets Vedtægter pkt. 2.5 er Aktierne omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i Aktiernes omsættelighed.
4.6 Bemyndigelse
Bestyrelsen har den 30. maj 2017 i henhold til Selskabets Vedtægter pkt. 3.1 vedtaget at forhøje Selskabets aktiekapital med op til 416.666 nye Aktier med en samlet nominel værdi op til 166.666,40 kr. afhængigt af
71
tegningsgraden af Udbuddet. Kapitalforhøjelsen vil ske mod kontant betaling og uden fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer.
4.7 Reglerne om pligtmæssige købstilbud og tvangsindløsning af aktier
Værdipapirhandelsloven (kapitel 8) og bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014 om overtagelsestilbud indeholder regler vedrørende offentlige tilbud om erhvervelse af aktier, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads (som Nasdaq First North). Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et sådant selskab, der har en eller flere til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen opnår bestemmende indflydelse. Der foreligger bestemmende indflydelse, når erhververen direkte eller indirekte besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Under særlige omstændigheder kan Finanstilsynet meddele dispensation fra reglerne om pligtmæssige købstilbud.
I forbindelse med ikrafttrædelse af Kapitalmarkedsloven, der erstatter Værdipapirhandelsloven (forventeligt i januar 2018), vil selskaber optaget til handel på Nasdaq First North ikke længere være omfattet af reglerne om overtagelsestilbud, som beskrevet ovenfor.
Ejer en aktionær mere end 90 % af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan aktionæren i henhold til Selskabslovens § 70 bestemme, at de øvrige aktionærer skal lade deres aktier indløse af aktionæren. I så fald skal de øvrige aktionærer efter reglerne for indkaldelse til generalforsamling opfordres til at overdrage deres aktier til aktionæren inden for fire uger efter modtagelsen af anmodningen om at overdrage deres aktier. I det omfang minoritetsaktionærer ikke har overdraget deres aktier til den erhvervende aktionær inden udløbet af fristen på fire uger, skal den indløsende aktionær hurtigst muligt derefter deponere indløsningsbeløbet til fordel for de pågældende minoritetsaktionærer.
Ejer en aktionær mere end 90 % af aktierne i et selskab, og har aktionæren en tilsvarende del af stemmerne, kan de øvrige aktionærer desuden fordre sig indløst af aktionæren i henhold til Selskabslovens § 73.
4.8 Meddelelse om købstilbud
Der er ikke fremsat købstilbud fra tredjemand vedrørende Selskabets Aktier i foregående eller indeværende regnskabsår.
4.9 Skatteforhold
Beskatning i Danmark
Nedenstående er et resumé af visse danske skattemæssige aspekter i relation til en investering i Aktierne.
Resuméet er alene til generel oplysning og tilsigter ikke at udgøre udtømmende skattemæssig eller juridisk rådgivning. Der gøres udtrykkeligt opmærksom på, at dette resumé ikke behandler alle de mulige skattemæssige konsekvenser i relation til investering i Aktierne. Resuméet er udelukkende baseret på gældende skattelovgivning i Danmark pr. Prospektdatoen. Dansk skattelovgivning kan ændres, eventuelt med tilbagevirkende kraft.
Resuméet omfatter ikke investorer, for hvem der gælder særlige skatteregler, og er derfor muligvis ikke relevant for eksempelvis investorer, der er underlagt pensionsafkastbeskatningsloven (dvs. pensionsopsparing), professionelle investorer, visse institutionelle investorer, forsikringsselskaber, pensionselskaber, banker, børsmæglere og investorer, der skal betale skat af pensionsafkast. Resuméet vedrører ikke beskatning af personer og selskaber, der driver næring med køb og salg af aktier. Salg forudsættes at være salg til tredjemand.
Det anbefales, at potentielle investorer i Aktierne rådfører sig med deres skatterådgivere med hensyn til de aktuelle skattemæssige konsekvenser af at erhverve, eje og afstå Aktierne på grundlag af deres individuelle forhold. Investorer, som kan være berørt af skattelovgivningen i andre jurisdiktioner, bør rådføre sig med deres skatterådgivere med hensyn til de skattemæssige konsekvenser i relation til deres individuelle forhold, idet disse kan afvige væsentligt fra det nedenfor beskrevne.
72
En udsteder af aktier er underlagt forpligtelse til at indeholde dansk udbytteskat i overensstemmelse med gældende dansk ret.
Beskatning af aktionærer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark
Salg af aktier – Fysiske personer
Avance ved salg af aktier beskattes som aktieindkomst med 27 % af de første 51.700 kr. i 2017 (for samlevende ægtefæller i alt 103.400 kr.), og med 42 % af aktieindkomst over 51.700 kr. (for samlevende ægtefæller i alt 103.400 kr.). Disse beløb reguleres årligt og omfatter al aktieindkomst (dvs. aktieavance og udbytte for den pågældende person henholdsvis de pågældende samlevende ægtefæller).
Tab på salg af aktier, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Salg af aktier – Selskaber
Avance ved salg af aktier, der er optaget til handel på en alternativ markedsplads (samt en multilateral handelsfacilitet), beskattes til selskabsskattesatsen på 22 % (2017). Dog er en avance skattefri, hvis selskabsaktionæren ejer mindst 10 % af selskabets nominelle aktiekapital ("datterselskabsaktier"), eller hvis der er tale om koncernselskabsaktier som defineret i aktieavancebeskatningsloven.
Tab på aktier er fradragsberettigede (medmindre der foreligger datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier).
Den skattepligtige avance og et fradragsberettiget tab på aktier beregnes som efter lagerprincippet. I henhold til lagerprincippet opgøres årets skattepligtige avancer eller tab som forskellen mellem aktiernes markedsværdi ved begyndelsen og ved udgangen af indkomståret (eller det faktiske afståelsestidspunkt i tilfælde af et salg inden udløbet af indkomståret). Beskatning sker således på et periodiseret grundlag, selv hvis der ikke er afstået aktier eller realiseret avance eller tab.
Udbytte – Fysiske personer
For fysiske personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes udbytte som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes som anført ovenfor.
Ved betaling af udbytte til fysiske personer indeholdes normalt 27 % i udbytteskat.
Udbytte – Selskaber
Udbytte modtaget på aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads (samt en multilateral handelsfacilitet) beskattes med den almindelige selskabsskattesats på 22 % uanset ejertid. Udbytte, der modtages på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. ovenfor, er dog skattefrit uanset ejertid.
Indeholdelsesprocenten er 22 %. Hvis det udloddende selskab tilbageholder et højere beløb, kan aktionæren ansøge om refusion af den overskydende skat. Ansøgning om tilbagebetaling skal være indgivet inden for to måneder. Ellers vil den overskydende skat i stedet blive modregnet i selskabsskatten for året.
5 Vilkår og betingelser for Udbuddet
5.1 Udbudsbetingelser
Der henvises til Del II, afsnit 4.1 "De Udbudte Aktier" for en beskrivelse af de betingelser, som de Udbudte Aktier udstedes på.
5.2 Provenu fra Udbuddet
Såfremt samtlige Udbudte Aktier, der udbydes i forbindelse med Udbuddet tegnes vil det maksimale bruttoprovenu til Selskabet udgøre 62,5 mio. kr. Det skønnede nettoprovenu fremkommer som bruttoprovenuet fratrukket de estimerede omkostninger på 9 mio. kr., der skal betales af Selskabet i forbindelse med Udbuddet. Det skønnede nettoprovenu forventes således at udgøre 53,5 mio. kr., såfremt Udbuddet tegnes fuldt ud.
73
Det nøjagtige antal af Udbudte Aktier og dermed det faktisk bruttoprovenu vil blive fastsat på grundlag af bookbuilding, men hvis der ikke findes købere til mindst 366.666 Udbudte Aktier svarende til et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr., vil Udbuddet ikke blive gennemført.
Resultatet af Udbuddet offentliggøres efter lukning af Udbudsperioden (forventeligt den 16. juni 2017 senest kl. 8.00, forudsat at Udbuddet ikke lukker før den 15. juni 2017).
5.3 Udbudsperioden
Udbudsperioden løber fra og med den 31. maj 2017 til og med senest den 15. juni 2017 kl. 12.00. Udbudsperioden kan lukkes før den 15. juni 2017, men hel eller delvis lukning af Udbudsperioden vil dog tidligst finde sted den 12. juni 2017 kl. 00.01. Udbudsperioden for købsordrer til og med en kursværdi på 1 mio. kr. kan lukkes før resten af Udbuddet. En sådan tidligere hel eller delvis lukning offentliggøres i givet fald via First North Denmark og ændrer ikke på tidspunktet for første handelsdag for de Eksisterende Aktier eller de nye Aktier.
Forventet tidsplan for de vigtigste begivenheder i udbudsprocessen
| Udbudsperioden begynder | 31. maj 2017 |
|---|---|
| Udbudsperioden vil ikke blive lukket helt eller delvist før | 12. juni 2017 kl. 00.01 |
| Udbudsperioden udløber | 15. juni 2017 kl. 12.00 |
| Offentliggørelse af resultatet af Udbuddet og antallet af Udbudte Aktier | 16. juni 2017 |
| Første handelsdag for de Eksisterende Aktier på Nasdaq First North (betinget af gennemførelse af Udbuddet) | 16. juni 2017 |
| Gennemførelse af Udbuddet, inkl. afregning af de Udbudte Aktier | 20. juni 2017 |
| Registrering i Erhvervsstyrelsen af aktiekapitalforhøjelsen vedrørende de nye Aktier, der udstedes af Selskabet i henhold til Udbuddet | 20. juni 2017 |
| Første handelsdag for de nye Aktier på Nasdaq First North | 21. juni 2017 |
5.4 Tilbagekaldelse af Udbuddet
Udbuddets gennemførelse er betinget af, at Udbuddet ikke tilbagekaldes. Udbuddet kan tilbagekaldes af Selskabet til enhver tid før offentliggørelse af resultatet af Udbuddet, herunder hvis der ikke findes købere til mindst 366.666 stk. Udbudte Aktier svarende til et bruttoprovenu på 55,0 mio. kr. Udbuddet kan således ikke tilbagekaldes efter offentliggørelse af resultatet af Udbuddet. Udbuddet kan ligeledes tilbagekaldes, såfremt Nasdaq First North ikke finder spredningen af Aktierne til investorer tilstrækkelig, eller Aktierne af andre grunde ikke kan optages til handel på Nasdaq First North. GreenMobility vil forud for offentliggørelse af resultatet af Udbuddet afstemme med Nasdaq First North, at Nasdaq First North anser spredningskravet for opfyldt og i øvrigt ikke har indvendinger imod Optagelsen til handel.
En eventuel tilbagekaldelse af Udbuddet vil straks blive offentliggjort via Nasdaq First North.
5.5 Nedsættelse af tegning
Nedsættelse af tegning er ikke relevant.
5.6 Mindste og højeste tegningsbeløb
Der skal som minimum tegnes/købes 25 stk. Udbudte Aktier svarende til 3.750 kr. Der gælder intet maksimalt tegningsbeløb i Udbuddet. Antallet af aktier begrænses dog til antallet af Udbudte Aktier i Udbuddet.
Hvis det samlede antal Aktier, der er afgivet ordrer på i Udbuddet, overstiger antallet af Udbudte Aktier, vil der blive foretaget reduktion i forbindelse med allokeringen af Udbudte Aktier, som kan indebære, at der til den enkelte investor tildeles mindre end 25 Udbudte Aktier og dermed mindre end minimumstegningsbeløbet.
74
75
5.7 Investorers ret til tilbagekaldelse
Hvis Selskabet skal offentliggøre et tillæg til dette Prospekt mellem datoen for offentliggørelse af Prospektet og afslutningen af Udbudsperioden, som forventes at ske den 15. juni 2017, vil tidsplanen for Udbuddets gennemførelse blive opdateret, og investorer, der har indleveret tegningsordrer på Udbudte Aktier i Udbuddet, vil have to handelsdage efter offentliggørelsen af det pågældende tillæg til at tilbagekalde deres tegningsordre på Udbudte Aktier i Udbuddet som helhed. Alle investorer i Udbuddet har ret til at trække en tegningsordre på Udbudte Aktier i Udbuddet tilbage under disse omstændigheder, forudsat at pligten til at offentliggøre et tillæg til dette Prospekt blev udløst før afslutningen af Udbudsperioden, og forudsat at der ikke er leveret Udbudte Aktier. Hvis en ordre ikke trækkes tilbage inden for den fastsatte periode, forbliver enhver tegningsordre på det i ordreblanketten angivne antal Udbudte Aktier i Udbuddet gyldig og bindende, herunder i tilfælde af ændring af Udbudskursen i nedadgående eller opadgående retning.
5.8 Betaling for og levering af Udbudte Aktier
De nye Aktier omfattet af Udbuddet udstedes af Selskabet efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen på Afviklingsdatoen (forventeligt den 20. juni 2017), når Selskabet har modtaget betaling for de nye Aktier solgt i Udbuddet. Det forventes, at de Udbudte Aktier leveres elektronisk til investorernes konti hos VP Securities i form af Eksisterende Aktier mod kontant betaling i danske kroner på Afviklingsdatoen. Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling af Udbuddet sker for de involverede parters egen regning og risiko.
Selskabets Aktier er søgt optaget til handel på Nasdaq First North i den permanente ISIN kode DK0060817898. Første handelsdag for de Eksisterende Aktier på Nasdaq First North forventes at være den 16. juni 2017 betinget af gennemførelse af Udbuddet. Den første handelsdag for de nye Aktier forventes at være den 21. juni 2017 efter registrering af den relaterede kapitalforhøjelse i Erhvervsstyrelsen. De nye Aktier udstedes og optages til handel i den samme permanente ISIN kode som de Eksisterende Aktier.
Hverken Selskabet eller Arbejdernes Landsbank vil pålægge investorerne omkostninger. Investorerne skal betale sædvanlige transaktions- og ekspeditionsgebyrer til deres kontoførende institutter.
5.9 Offentliggørelse af resultatet af Udbuddet
Resultatet af Udbuddet offentliggøres efter lukning af Udbudsperioden, som forventes at ske den 16. juni 2017 senest kl. 8.00, forudsat at Udbuddet ikke lukker før den 15. juni 2017.
5.10 Fordelingsplan, tildeling af Udbudte Aktier, salgsbegrænsninger m.v.
Udbuddet omfatter et offentligt udbud til private og institutionelle investorer i Danmark samt potentielt privatplaceringer til enkelte institutionelle investorer i visse lande indenfor EØS.
Begrænsninger for Udbuddet
Udlevering af Prospektet og udbud eller salg af de Udbudte Aktier er i visse jurisdiktioner begrænset ved lov. Investorer, der køber Udbudte Aktier, anses for at have afgivet visse bekræftelser og indeståelser og indgået visse aftaler som beskrevet i Prospektet. Potentielle investorer bør være opmærksomme på, at de muligvis vil skulle bære den økonomiske risiko ved en sådan investering i en ubestemt periode. Selskabet har ikke truffet og vil ikke træffe foranstaltninger til at søge om tilladelse til et offentligt udbud i andre jurisdiktioner end Danmark. Personer, der kommer i besiddelse af Prospektet, forudsættes af Selskabet selv at indhente oplysninger om og overholde disse begrænsninger. Prospektet må ikke anvendes med henblik på eller i forbindelse med et tilbud til eller en opfordring fra personer i en jurisdiktion eller under omstændigheder, hvor et sådant tilbud eller en sådan opfordring ikke er tilladt eller er ulovlig. Prospektet udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe de Udbudte Aktier eller en del deraf i nogen jurisdiktion til nogen person, til hvem det er ulovligt at fremsætte et sådant tilbud. Prospektet må ikke videresendes, gengives eller på anden måde videredistribueres af andre end Kapital Partner, Arbejdernes Landsbank og Selskabet. Investorer må ikke helt eller delvist gengive eller distribuere dette Prospekt, og investorer må ikke videregive dette Prospekts indhold eller anvende oplysningerne i dette Prospekt til andre formål end overvejelse af, hvorvidt de ønsker at købe de Udbudte Aktier. Investorer tiltræder ovenstående ved at acceptere modtagelse af dette Prospekt.
76
Hensigt hos større aktionærer eller medlemmer af Ledelsen om at deltage i Udbuddet – eller forhåndstilsagn på over 5 % af Aktierne
Ingen større aktionærer i Selskabet eller medlemmer af Ledelsen (udover som beskrevet nedenfor) har givet udtryk for, at de ønsker at deltage i Udbuddet. Bestyrelsesmedlem Pia Kleist Jørgensen har forud for Prospektdatoen afgivet et bindende forhåndstilsagn på at erhverve 666 stk. Udbudte Aktier i forbindelse med Udbuddet. Ingen af de bindende tegningstilsagn givet forud for Prospektdatoen repræsenterer over 5 % af GreenMobility’s samlede aktiekapital efter gennemførelse af Udbuddet (hverken forudsat minimum- eller fuldtegning af Udbuddet).
Indlevering af ordrer
Tegningsordrer til og med 1 mio. kr.
Ordrer fra danske investorer om tegning for beløb til og med 1 mio. kr. skal afgives på den ordreblanket, der er indeholdt i Prospektet. Ordreblanketten skal indsendes til investors eget kontoførende institut i løbet af Udbudsperioden eller en eventuelt kortere periode, der måtte blive offentliggjort via Nasdaq First North. Ordrer er bindende og kan ikke ændres eller annulleres. Ordrer kan alene afgives til Udbudskursen pr. Udbudt Aktie. Ordrer skal afgives for et antal Udbudte Aktier. Der kan kun indleveres én ordreblanket for hver VP-konto. For at en ordre er bindende, skal den udfyldte og underskrevne ordreblanket indsendes til investors eget kontoførende institut i så god tid, at det kontoførende institut kan behandle og fremsende ordren, således at den modtages af Arbejdernes Landsbank senest den 15. juni 2017 kl. 12.00 eller på det eventuelle tidligere tidspunkt, hvor Udbuddet lukkes. Underlagt de samme betingelser, som beskrevet i dette afsnit, kan ordrer om at tegne Udbudte Aktier ligeledes afgives til Nordnet for kunder hos Nordnet.
Tegningsordrer på beløb, der overstiger 1 mio. kr.
Investorer, som ønsker at afgive ordrer på tegning for beløb over 1 mio. kr., kan afgive interessetilkendegivelse til Arbejdernes Landsbank i løbet af Udbudsperioden. Disse investorer kan i Udbudsperioden løbende ændre eller tilbagekalde deres interessetilkendegivelser, men disse interessetilkendegivelser bliver bindende ordrer ved udløbet af Udbudsperioden. Umiddelbart efter udløbet af Udbudsperioden vil investorerne få tildelt et antal Udbudte Aktier inden for rammerne af investors sidst afgivne eller justerede interessetilkendegivelse.
Tildeling og reduktion
Hvis det samlede antal Aktier, der er afgivet ordrer på i Udbuddet, overstiger antallet af Udbudte Aktier, vil der blive foretaget reduktion på følgende måde:
- Ved ordrer med en kursværdi til og med 1 mio. kr. foretages matematisk reduktion, som kan indebære, at der til den enkelte investor tildeles Udbudte Aktier for et samlet beløb, der er mindre end minimumstegningsbeløbet.
- Ved ordrer med en kursværdi på mere end 1 mio. kr. sker der individuel tildeling som besluttet af Selskabets Bestyrelse.
- Der er forhåndsallokeret i alt 161.416 stk. Udbudte Aktier til de investorer, der har afgivet bindende forhåndstilsagn forud for Prospektdatoen.
Efter Udbudsperiodens udløb modtager investorerne en opgørelse over det eventuelle antal Udbudte Aktier, der er tildelt dem og værdien heraf, medmindre andet aftales mellem investor og det pågældende kontoførende institut.
Ordrer og interessetilkendegivelser medfører muligvis ikke tildeling af Udbudte Aktier.
Hvis de samlede ordrer i Udbuddet overstiger antallet af Udbudte Aktier, vil der blive foretaget reduktion. I denne situation forbeholder Arbejdernes Landsbank sig ret til at kræve dokumentation med henblik på at verificere, at hver ordre vedrører en særskilt konto hos VP Securities. Arbejdernes Landsbank forbeholder sig desuden ret til at kræve dokumentation, der verificerer ægtheden af samtlige ordrer, til at kræve navnet på den enkelte investor, til at videregive disse oplysninger til Selskabet samt til at indstille til Selskabet, at der foretages individuel tildeling, hvis det kan konstateres, at en række ordrer stammer fra samme investor eller investorgruppe.
77
5.11 Udbudskursen
Udbuddet er en fastkursemission og Udbudskursen, som de Udbudte Aktier vil blive solgt til, er fastsat til 150 kr. pr. Udbudt Aktie.
Udbudskursen og dermed værdien af Selskabet er fastsat af Bestyrelsen i konsultation med Selskabets finansielle rådgiver og er baseret på en række faktorer, herunder Selskabets position i et hurtigt voksende marked, estimator for Selskabets forretningsmæssige potentiale, Selskabets indtjeningsforventninger, samt at Selskabets Aktier optages til handel. Dertil er der blevet udfærdiget en discounted cash flow analyse for at give en indikativ værdi af Selskabet.
Udbudskursen kan blive justeret i løbet af bookbuilding-processen. Hvis Udbudskursen justeres, vil Selskabet meddele dette via Nasdaq First North og offentliggøre et tillæg til dette Prospekt, som vil indeholde en opdateret tidsplan for Udbuddets gennemførelse. Efter offentliggørelsen af et sådant tillæg har investorer, der har indleveret ordrer på Udbudte Aktier i Udbuddet, to handelsdage til at tilbagekalde deres købsordre. Hvis investoren ikke tilbagekalder sin købsordre indenfor to handelsdage efter offentliggørelse af et sådant tillæg, bliver den tidligere afgivne ordre til det angivne antal Udbudte Aktier bindende til den nye udbudskurs.
5.12 Salg/køb af aktier i GreenMobility af medlemmer af Bestyrelsen, Direktionen og Nøglemedarbejdere
Bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen og medlemmerne af Direktionen og Nøglemedarbejderne er inden for de seneste 12 måneder blevet tilbudt at erhverve Aktier fra Selskabets majoritetsaktionær, HICO Group, til en pris, der er lavere end Udbudskursen, som incitament til at deltage i GreenMobility's videre kommercielle udvikling og strategi. De omtalte aktionærer har i den forbindelse erhvervet Aktier i GreenMobility fra HICO Group forud for Selskabets gennemførelse af aktiesplittet til en kurs svarende til mellem 1,00 og 4,00 kr. pr. Aktie.
Aftalerne indeholder lock-up forpligtelser og for Direktionens og Nøglemedarbejdernes vedkommende tilbagesalgsforpligtelser, som er nærmere beskrevet i Del I, afsnit 17.2 "Beholdning af Aktier".
5.13 Placering og garanti
Udbuddet er ikke garanteret, udover at der er afgivet bindende forhåndstilsagn som beskrevet ovenfor.
I alt har 23 investorer afgivet bindende forhåndstilsagn forud for Prospektdatoen:
| Forhåndstegning af: | Antal Aktier (stk.) | Udbudskursværdi (kr.) |
|---|---|---|
| Lind Invest ApS | 80.671 | 12.100.650 |
| V. Tastesen A/S | 13.333 | 1.999.950 |
| V. Rørsgaard Trading A/S | 10.000 | 1.500.000 |
| JA-Pecunia ApS | 10.000 | 1.500.000 |
| Fritz Schur A/S | 6.666 | 999.900 |
| Grøndahl ApS | 6.666 | 999.900 |
| Return ApS | 6.666 | 999.900 |
| RHS 14 ApS | 6.666 | 999.900 |
| Peter Körner Holding ApS | 6.655 | 998.250 |
| Julsgaard Holding A/S | 3.333 | 499.950 |
| John Norden | 2.800 | 420.000 |
| Øvrige (under 250.000 kr. i Udbudskursværdi) | 7.960 | 1.194.000 |
| I alt | 161.416 | 24.212.400 |
Kapital Partner er bookrunner og Arbejdernes Landsbank er afviklingsagent i forbindelse med Udbuddet i henhold til en placeringsaftale indgået mellem GreenMobility, HICO Group, Arbejdernes Landsbank og Kapital Partner, der i øvrigt regulerer parternes respektive rettigheder og forpligtelser i forbindelse med Udbuddet ("Placeringsaftalen"). Placeringsaftalen indeholder visse betingelser, som Selskabet anser for sædvanlige i denne sammenhæng. Hvis en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, kan Selskabet vælge at tilbagekalde Udbuddet indtil offentliggørelse af resultatet af Udbuddet, som forventes at ske inden kl. 8:00 den 16. juni 2017. Udbuddet kan således ikke tilbagekaldes efter offentliggørelse af resultatet af Udbuddet. Hvis Udbuddet bringes til ophør eller tilbagekaldes, vil Udbuddet og dispositioner i forbindelse hermed bortfalde, alle afgivne ordrer vil automatisk blive annulleret, beløb modtaget vedrørende Udbuddet vil blive returneret til investorerne uden rente (fratrukket eventuelle transaktionsomkostninger) og Optagelsen til handel vil blive annulleret. En eventuel tilbagekaldelse af Udbuddet vil straks blive offentliggjort via Nasdaq First North. Udbuddet kan ikke tilbagekaldes, suspenderes, opsiges, ophæves eller på anden måde bringes til ophør efter Optagelsen til handel. Placeringsaftalen indeholder ikke bestemmelser om overallokeringsret eller stabilisering.
6 Optagelse til handel og handelsaftaler
Selskabets Aktier er søgt optaget til handel på Nasdaq First North under symbolet "GREENM" og i den permanente ISIN kode DK0060817898. Optagelsen til handel er blandt andet betinget af Nasdaq Copenhagen godkendelse af spredningen af de Udbudte Aktier. Aktierne har ikke været handlet offentligt inden Optagelsen til handel.
Første handelsdag for de Eksisterende Aktier på Nasdaq First North forventes at være den 16. juni 2017 betinget af gennemførelse af Udbuddet. Den første handelsdag for de nye Aktier forventes at være den 21. juni 2017 efter registrering af den relaterede kapitalforhøjelse i Erhvervsstyrelsen. De nye Aktier udstedes og optages til handel i den samme permanente ISIN kode som de Eksisterende Aktier.
Hvis Udbuddet ikke gennemføres, vil der ikke blive leveret Udbudte Aktier til investorerne. Som følge heraf kan eventuelle handler med Aktier på eller uden for markedet før afvikling af Udbuddet betyde, at investorerne vil kunne pådrage sig ansvar for ikke at kunne levere solgte Aktier, og investorer, der har solgt eller erhvervet Aktier på eller uden for markedet, kan pådrage sig et tab. Sådanne eventuelle handler sker for de involverede parters egen risiko.
Hvis Udbuddet bringes til ophør eller tilbagekaldes, vil Udbuddet og dispositioner i forbindelse hermed bortfalde, alle afgivne ordrer vil automatisk blive annulleret, beløb modtaget vedrørende Udbuddet vil blive returneret til investorerne uden rente (fratrukket eventuelle transaktionsomkostninger), og Optagelsen til handel af Aktierne på Nasdaq First North vil blive annulleret. Som følge heraf kan eventuelle handler med Aktier på eller uden for markedet før afvikling af Udbuddet betyde, at investorerne vil kunne pådrage sig ansvar for ikke at kunne levere solgte Aktier, og investorer, der har solgt eller erhvervet Aktier på eller uden for markedet, kan pådrage sig et tab. Al handel med Udbudte Aktier forud for afvikling af Udbuddet sker for de pågældende parters egen regning og risiko.
Aktielånsaftale
Med henblik på levering af Udbudte Aktier til investorer på Afviklingsdatoen har HICO Group under en aktielånsaftale med Arbejdernes Landsbank accepteret at stille Eksisterende Aktier til rådighed. Arbejdernes Landsbank vil levere et tilsvarende antal nye Aktier til HICO Group umiddelbart efter registreringen af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen.
Market making
GreenMobility har indgået en Market Marker-aftale med Arbejdernes Landbank. I henhold til den gældende aftale stiller Arbejdernes Landsbank som Market Maker købs- og salgspriser i Aktierne inden for Nasdaq First North's åbningstid med et spread, under normale markedsforhold, mellem bud- og udbudspriser på maksimalt 4 % og for et antal aktier, der modsvarer en kursværdi på minimum 20.000 kr.
7 Aktionærer, der ønsker at sælge
Bortset fra de Eksisterende Aktier, der udlånes af HICO Group til brug for levering af Udbudte Aktier på Afviklingsdatoen, er der ingen af Selskabets eksisterende aktionærer, der udbyder eller ønsker at sælge Aktier i GreenMobility i forbindelse med Udbuddet.
78
For en beskrivelse af lock-up aftaler henvises til Del I, afsnit 17.2 "Beholdning af Aktier".
8 Udgifter ved Udbuddet
De skønnede omkostninger, som skal betales af GreenMobility i forbindelse med Udbuddet, forventes ved udstedelse af samtlige Udbudte Aktier at udgøre ca. 9 mio. kr., således at Selskabet forventes at opnå et nettoprovenu fra salget af nye Aktier, der udstedes af Selskabet i forbindelse med Udbuddet, på ca. 53,5 mio. kr. (forudsat fuldtegning af Udbuddet). Selskabets skønnede omkostninger i forbindelse med Optagelsen til handel af de Eksisterende Aktier (ca. 75 % af Selskabets aktiekapital efter Udbuddets gennemførelse forudsat fuldtegning) udgiftsføres over resultatopgørelsen, mens de skønnede omkostninger relateret til Optagelse til handel af de nye Aktier (ca. 25 % af Selskabets aktiekapital efter Udbuddets gennemførelse forudsat fuldtegning) fragår i provenuet og indregnes derfor direkte på egenkapitalen. I 1. kvartal 2017 er der i resultatopgørelsen medtaget omkostninger for 0,8 mio. kr. i forbindelse med Udbuddet.
Selskabets skønnede omkostninger inkluderer blandt andet honorar til finansielle og juridiske rådgivere og Selskabets revisor, omkostninger til VP, Nasdaq Copenhagen A/S der opererer Nasdaq First North i København, trykning, layout, forsendelse, samt tegningsprovision til kontoførende institutter.
9 Udvanding
De Eksisterende Aktier, der er udstedt og udestående pr. Prospektdatoen, vil blive udvandet af udstedelsen af op til 416.666 stk. nye Aktier som led i Udbuddet svarende til en nominel værdi på 166.666,40 kr. Efter Udbuddets gennemførelse udgør de Eksisterende Aktier, der er udstedt og udestående pr. Prospektdatoen, 75 % af Selskabets aktiekapital (forudsat Udbuddet tegnes fuldt ud).
Selskabets egenkapital udgjorde pr. 31. marts 2017 -7,7 mio. kr., svarende til en indre værdi pr. Aktie på -15,40 kr. svarende til -6,16 kr. pr. Aktie baseret på Selskabets kapitalstruktur pr. Prospektdatoen (efter aktiesplittet gennemført den 15. maj 2017). Den indre værdi pr. Aktie beregnes ved at dividere den samlede egenkapital med antallet af udstedte Aktier. Forudsat at det maksimale antal Udbudte Aktier tegnes som led i Udbuddet og efter fradrag af skønnede omkostninger i forbindelse med Udbuddet, ville Selskabets egenkapital pr. 31. marts 2017 justeret for Udbuddet og det førnævnte aktiesplit udgøre cirka 45,8 mio. kr. svarende til en indre værdi pr. Aktie på 27,5 kr.
10 Yderligere oplysninger
10.1 Rådgivere
Certified Adviser og Book-runner
Kapital Partner ApS
Havnegade 39
1058 København K
Afviklingsagent
Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank
Vesterbrogade 5
1502 København V
Juridisk rådgiver for Selskabet
Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab
Axeltorv 2
1609 København V
Revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Weidekampsgade 6
2300 København S
80
10.2 Oplysninger fra tredjemand, ekspertudtalelser og interesseerklæringer
Der henvises i denne sammenhæng til Del I, afsnit 23 "Oplysninger fra tredjemand, ekspertudtalelser og interesseerklæringer".
10.3 Bestilling af Prospektet
Anmodning om udlevering af Prospektet bedes rettet til Selskabet eller:
GreenMobility
Hillerødgade 30 A
2200 København N
Tlf.: 7077 8888
Email: [email protected]
eller
Kapital Partner ApS
Havnegade 39
1058 København K
Tlf.: 8988 7846
Email: [email protected]
eller
Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank
Fondsadministration
Vesterbrogade 5
1502 København V
Tlf.: 3848 4539
Email: [email protected]
Del III – Definitioner og ordliste
Følgende forklaringer er ikke ment som tekniske definitioner, men udelukkende som hjælp for læseren til at forstå visse udtryk anvendt i dette Prospekt:
“Afviklingsdato” Betalings- og afviklingsdato for de Udbudte Aktier, som forventes at finde sted den 20. juni 2017.
“Aktier” GreenMobility A/S' udestående aktier á nominelt 0,40 kr.
“Autolease” Autolease (en del af DNB BANK ASA, filial af DNB Bank ASA).
“Arbejdernes Landsbank” Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank, CVR-nr. 31 46 70 12 Vesterbrogade 5, 1502 København V.
“B2B” Forkortelse af "Business to Business", svarende til det danske "erhverv til erhverv".
“B2C” Forkortelse for "Business to Consumer", svarende til det danske "erhverv til forbruger".
“Bestyrelsen” Selskabets til enhver tid siddende bestyrelse.
“Betalingsring” Geografisk område inden for hvilken der skal betales afgift for kørsel.
“Billeje” Lejeaftale angående leje af en bil.
“Bybil” En bil der typisk udlejes pr. minut på "free float" delebilsbasis.
“Bybilskoncept” En samlet virksomhed omfattende en ydelse hvori der indgå en bybil.
“Bybilslicens” Parkeringslicens udstedt til operatør af bybiler.
“CAGR” Engelsk forkortelse for "compounded annual growth rate".
“Delebil” En bil der lejes af enten en erhvervsdrivende eller privatperson. Se "Traditionelle delebiler" og "P2P delebiler".
“Direktion” Selskabets direktion, som denne er registreret i Erhvervsstyrelsen.
“Eksisterende Aktier” 1.250.000 stk. eksisterende Aktier á nominelt 0,40 kr. umiddelbart forud for Udbuddet.
“El-bybil” En bybil, der alene har elmotor(er) som drivkraft.
“EØS” Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
“Finansiel leasing” Leasing, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med besiddelsen af et aktiv overføres til leasingtager, uanset at ejendomsretten fortsat tilkommer leasinggiver og eventuelt overdrages til leasingtager ved leasingperiodens slutning.
“Fixed float car sharing” Leje af biler, der har en fast stamplads (parkeringsplads). Lejen af bilen skal afsluttes på faste lokationer. Den faste lokation kan være begrænset til én lokation, hvor lejen både påbegyndes og afsluttes.
“Franchise” Forretningssamarbejde hvor franchisegiveren giver franchisetageren retten til at anvende varemærker, forretningskoncept m.v. mod betaling af et franchise fee.
“Free float car sharing” Leje af biler, der ikke har nogen fast parkeringsplads. Lejen af bilerne sker fra der, hvor de befinder sig, og lejen afsluttes ved at parkere indenfor et område bestemt af operatøren af udlejningen.
“GreenMobility” GreenMobility A/S, CVR-nr. 35 52 15 85, Hillerødgade 30 A, 2200 København N.
“HICO Group” HICO Group ApS, CVR-nr. 21 51 79 09, Dronningens Tværgade 4, 1302 København K.
81
82
"Hotspot"
Steder hvor GreenMobility har reserverede parkeringspladser til sine bybiler.
"IFRS"
De internationale regnskabsstandarder (International Financial Reporting Standards), som godkendt af EU.
"Kapital Partner"
Kapital Partner ApS, CVR-nr. 37 36 48 43, Havnegade 39, 1058 København K.
"Kapitalmarkedsloven"
Lovforslag L 155, samling 2016-17, som forventes at træde i kraft, og dermed erstatte Værdipapirhandelsloven, i januar 2018.
"KPI"
Forkortelse for Key Performance Indicator, der bliver brugt som mål for, hvordan en virksomhed klarer sig.
"Kunde"
Kunde i relation til GreenMobility er personer, der har registreret sig med både kørekort og kreditkort, og som efterfølgende er blevet kreditgodkendt.
"Ladeinfrastruktur"
Infrastruktur bestående af ladestandere.
"Ladestander"
Et modul der anendes til opladning af elbiler ved at modulets strømledninger påmonteres elbilen.
"Leasing"
Leasing (på dansk leje) er en finansieringsform, der kan være enten som "operationel leasing" eller "finansiel leasing".
"Ledelsen"
Selskabets Bestyrelse og Direktion.
"Mobilitet"
Det at være mobil/let kan flytte sig.
"MaaS"
Forkortelse for "Mobility as a Service", svarende til det danske "mobilitet som en service". MaaS omfatter bl.a. koncepter inden for bybiler, delebiler, biler med chauffør, bycykler, m.fl.
"Market Maker"
En market maker er typisk en bank eller børsmægler, der efter aftale med en udsteder af aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, lægger købs- og salgspriser ud i markedet for udsteders aktier for at sikre, at der altid er en potentiel køber eller sælger til at matche de øvrige markedsaktørers ønske om at sælge, hhv. købe, aktier i selskabet.
"Nasdaq First North"
Nasdaq First North opereret af Nasdaq Copenhagen A/S, CVR-nr. 19 04 26 77, Nikolaj Plads 6, 1067 København K.
"Nøglemedarbejdere"
Christina Carpens og Kasper Suhr-Larsen.
"One-way car sharing"
Leje af en bil, hvor lejen af bilen kan afsluttes på en anden lokation, end den, hvor lejen påbegyndtes.
"Operationel leasing"
Leasing, hvor leasingtager ikke har risikoen for aktivets værdi, når leasingaftalen udløber.
"Operationsområde"
Det geografiske område, hvor lejen af en bybil kan afsluttes.
"Opladningsmodul"
Samme funktion som ladestander.
"Optagelsen til handel"
Optagelsen af Selskabets Aktier til handel på Nasdaq First North.
"P2P"
Forkortelse for "Peer to Peer", svarende til det danske "ligemand til ligemand". Anvendes specifikt for situationen "privat til privat".
"P2P delebil"
En bil, der udlejes af en privatperson til en anden privatperson, typisk på dagsbasis.
"Parkeringsafgift"
Afgift, der opkræves for lovlig parkering.
"Parkeringslicens"
Retten til at parkere uden betaling af parkeringsafgift. Licensen udstedes af en kommune.
"Parkeringszone"
Betegnelsen for det områder hvor man må parker med de forhold, der er
83
"Placeringsaftalen"
tilknyttet zonen.
Aftale indgået mellem GreenMobility, HICO Group, Arbejdernes Landsbank og Kapital Partner vedrørende deres respektive rettigheder og forpligtelser i forbindelse med Udbuddet.
"Prospekt"
Dette prospekt dateret den 31. maj 2017.
"Prospektbekendtgørelsen"
Bekendtgørelse nr. 1257 af 6. november 2015 om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked og ved offentlige udbud af værdipapirer over EUR 5.000.000 med senere ændringer.
"Prospektdirektivet"
Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 med senere ændringer.
"Prospektforordningen"
Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 med senere ændringer.
"Prospektdatoen"
Den 31. maj 2017.
"RFID kort"
RFID er en forkortelse for "Radio Frequency Identification". RFID kort er typisk af en størrelse, som et kreditkort, og kan sende besked om identiteten af kortets ejermand til en RFID modtager, som herved kan aktivere forskellige funktioner.
"Relevant Medlemsstat"
Enhver EØS-medlemsstat, der har implementeret Prospektdirektivet, bortset fra Danmark.
"Runner"
Jobtitlen for de medarbejdere i GreenMobility, der flytter og servicerer bybilerne.
"SaaS"
Forkortelse for "Software as a Service", der er et forretningskoncept, hvor kunden lejer den pågældende software i stedet for at eje den.
"Samkørsel"
Betegnelsen for flere personer der kører sammen i et køretøj.
"Satellit"
En del af Operationsområdet, hvor lejen af Bybilerne kan afsluttes, men som ikke er en sammenhængende del af Operationsområdet, der omfatter København, Frederiksberg og Gentofte kommuner.
"Selskabet"
GreenMobility A/S, CVR-nr. 35 52 15 85, Hillerødsgade 30 A, 2200 København N.
"Selskabsloven"
Lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015 om aktie- og anpartsselskaber med senere ændringer.
"Selvkørende biler"
En bil, der kan helt eller delvist kører uden indblanding fra en fører af bilen.
"Telematik"
Sammensmelting af telekommunikation og datamatik. Gør det blandt andet muligt at sende data til og modtage data fra en bil.
"Tidsbegrænset parkering"
Parkeringsplads eller -område, hvor lovlig parkering kun kan ske inden for en begrænset tidsmæssig periode.
"Traditional delebil"
En bil, der udlejes af en erhvervsdrivende eller organisation, hvor lejen typisk sker på dags- eller timebasis, og hvor bilen har en fast parkeringsplads (station), hvorfra lejen påbegyndes og afsluttes.
"Trafikrelaterede skatter/afgifter"
Afgift, der opkræver i relation til kørsel og/eller parkering.
"Trængselsafgift"
Afgift på kørsel relateret til trafiktætheden.
"Two-way"
Leje af en bil, hvor lejen af bilen normalt skal afsluttes på samme lokation, hvor lejen påbegyndtes.
"Udbud"
Udbud af minimum 366.666 og maksimum 416.666 stk. Udbudte Aktier á
84
nominelt 0,40 kr.
"Udbudskurs"
150 kr. pr. Udbudt Aktie.
"Udbudsperiode"
Den 31. maj 2017 til den 15. juni 2017 kl. 12.00, medmindre Udbuddet lukkes tidligere.
"Udbudte Aktier"
Mellem 366.666 og 416.666 nye Aktier samt et antal Eksisterende Aktier, der stilles til rådighed af Selskabets majoritetsaktionær, HICO Group, under en aktielånsaftale med henblik på levering af Udbudte Aktier til investorer på Afviklingsdatoen.
"U.S. Securities Act"
U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer.
"Vedtægter"
Selskabets vedtægter.
"VP Securities"
VP SECURITIES A/S, CVR-nr. 21 59 93 36, Weidekampsgade 14, 2300 København S.
"Værdipapirhandelsloven"
Lovbekendtgørelse nr. 251 af 21. marts 2017 om værdipapirhandel med senere ændringer.
F-1
Historiske regnskaber
Indholdsfortegnelse for regnskaber
Introduktion til F-siderne
F-2
Kvartalsregnskab for 1. kvartal 2017
F-3
- Ledelsespåtegning
F-3 - Revisionspåtegning
F-4 - Resultatopgørelse
F-5 - Totalindkomstopgørelse
F-6 - Balance
F-7 - Egenkapitalopgørelse
F-9 - Pengestrømsopgørelse
F-10 - Noter
F-11
Ledelseserklæring på årsregnskab for 2016 og 2015
F-13
Revisorerklæringer på årsregnskab for 2016 og 2015
F-15
Revideret årsregnskab for 2016 og 2015
F-19
- Resultatopgørelse
F-19 - Totalindkomstopgørelse
F-19 - Balance
F-20 - Egenkapitalopgørelse
F-22 - Pengestrømsopgørelse
F-22 - Noter
F-23
F-2
Introduktion til F-siderne
Regnskabsoplysningerne på side F-3 til F-38 omfatter GreenMobility A/S' årsregnskab for 2016 og 2015 indeholdt i årsrapporten for 2016 som er aflagt i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU ("IFRS") og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D samt GreenMobility A/S' perioderegnskab for 1. januar til 31. marts 2017 med sammenligningstal for tilhørende periode for 2016 som er aflagt i overensstemmelse med IAS 34 som godkendt af EU.
Årsrapporten er dateret den 18. april 2017 og den medfølgende finansielle information i F-siderne afspejler ikke indvirkningerne af begivenheder, der er indtruffet efter datoen for godkendelse af årsrapporten.
Perioderegnskabet er dateret 31. maj 2017 og afspejler således begivenheder, der er relevante for perioderegnskabet pr. 31. marts 2017, frem til offentliggørelsen af dette prospekt.
I F-siderne er endvidere indeholdt de relevante erklæringer fra ledelse og revisor.
F-3
Kvartalsregnskaber for 1. kvartal 2017
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt delårsregnskabet for regnskabsperioden 01.01. – 31.03.2017 for GreenMobility A/S.
Delårsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med IAS 34, "Præsentation af delårsregnskaber", som godkendt af EU.
Det er vores opfattelse, at delårsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.03.2017 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsperioden 01.01. – 31.03.2017.
Frederiksberg, den 31. maj 2017
Bestyrelse
Henrik Isaksen
formand
Jørn P. Jensen
Mette Walsted Vestergaard
Pia Kleist Giersløv Jørgensen
Direktion
Torben Andersen
adm. direktør
Søren Kovsted
økonomidirektør
F-4
Den uafhængige revisors erklæring om review af delårsregnskabet
Til kapitalejerne i GreenMobility A/S
Vi har udført review af delårsregnskabet for GreenMobility A/S for perioden 1. januar – 31. marts 2017, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis for selskabet.
Ledelsens ansvar for delårsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af delårsregnskabet i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et delårsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om delårsregnskabet. Vi har udført vores review i overensstemmelse med den internationale standard om review af et perioderegnskap udført af selskabets uafhængige revisor og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi skal udtrykke en konklusion om, hvorvidt vi er blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at regnskabet som helhed ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med den relevante regnskabsmæssige begrebsramme. Dette kræver også, at vi overholder etiske krav.
Et review af et regnskab udført efter den internationale standard om review af et perioderegnskap udført af selskabets uafhængige revisor er en erklæringsopgave med begrænset sikkerhed. Revisor udfører handlinger, der primært består af forespørgsler til ledelsen og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre i virksomheden samt anvendelse af analytiske handlinger og vurdering af det opnåede bevis.
Omfanget af de handlinger, der udføres ved et review, er betydeligt mindre end ved en revision udført efter de internationale standarder om revision. Vi udtrykker derfor ingen revisionskonklusion om delårsregnskabet.
Konklusion
Ved det udførte review er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os grund til at mene, at delårsregnskabet for GreenMobility A/S for perioden 1. januar – 31. marts 2017 ikke i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU.
København, den 31. maj 2017
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Erik Holst Jørgensen
statsautoriseret revisor
Sumit Sudan
statsautoriseret revisor
Resultatopgørelse for perioden 1. januar – 31. marts
| Note | 2017 t.kr. | 2016 t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | 1.148 | 0 | |
| Andre eksterne omkostninger | 3 | (5.073) | (42) |
| Bruttoresultat | (3.925) | (42) | |
| Personaleomkostninger | (2.799) | (30) | |
| Af- og nedskrivninger | (1.859) | 0 | |
| Driftsresultat | (8.583) | (72) | |
| Finansielle indtægter | 3 | 0 | |
| Finansielle omkostninger | (335) | (3) | |
| Resultat før skat | (8.915) | (75) | |
| Skat af periodens resultat | 4 | 777 | 16 |
| Periodens resultat | (8.138) | (59) | |
| Forslag til resultatdisponering | |||
| Overført resultat | (8.138) | (59) | |
| Resultat pr. aktie | (16,28) | (0,34) | |
| Udvandet resultat pr. aktie | (16,28) | (0,34) |
F-5
F-6
Totalindkomstopgørelse for perioden 1. januar – 31. marts
| Note | 2017 | 2016 | |
|---|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | ||
| Periodens resultat | (8.138) | (59) | |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | |
| Totalindkomst | (8.138) | (59) | |
| Fordeling af totalindkomst | |||
| Overført resultat | (8.138) | (59) |
Balance
| Note | 31.03.2017 t.kr. | 31.12.2016 t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Erhvervet software | 1.097 | 1.177 | |
| Immaterielle anlægsaktiver | 1.097 | 1.177 | |
| Biler | 49.309 | 50.804 | |
| Materielle anlægsaktiver | 49.309 | 50.804 | |
| Deposita | 241 | 241 | |
| Finansielle anlægsaktiver | 241 | 241 | |
| Anlægsaktiver | 50.647 | 52.222 | |
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 250 | 81 | |
| Andre tilgodehavender | 4.074 | 3.587 | |
| Tilgodehavende sambeskatningsbidrag | 1.499 | 722 | |
| Periodeafgrænsningsposter | 1.319 | 1.005 | |
| Tilgodehavender | 7.142 | 5.395 | |
| Likvide beholdninger | 0 | 3.385 | |
| Omsætningsaktiver | 7.142 | 8.780 | |
| Aktiver | 57.789 | 61.002 |
F-7
Balance
| Note | 31.03.2017 t.kr. | 31.12.2016 t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Aktiekapital | 500 | 500 | |
| Overført resultat | (8.167) | (29) | |
| Egenkapital | (7.667) | 471 | |
| Leasingforpligtelser | 44.115 | 45.822 | |
| Langfristede gældsforpligtelser | 44.115 | 45.822 | |
| Leasingforpligtelser | 8.786 | 8.742 | |
| Bankgæld | 2.032 | 0 | |
| Leverandørgæld | 1.845 | 2.451 | |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 5.724 | 0 | |
| Anden gæld | 2.954 | 3.516 | |
| Kortfristede gældsforpligtelser | 21.341 | 14.709 | |
| Gældsforpligtelser | 65.456 | 60.531 | |
| Passiver | 57.789 | 61.002 | |
| Anvendt regnskabspraksis | 1 | ||
| Going concern | 2 | ||
| Nærtstående parter | 5 | ||
| Begivenheder efter balancedagen | 6 |
F-8
Egenkapitalopgørelse
| Aktie-kapital t.kr. | Overført resultat t.kr. | I alt t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Egenkapital 01.01.2016 | 80 | 74 | 154 |
| Kapitalforhøjelse | 420 | 0 | 420 |
| Periodens resultat | 0 | (59) | (59) |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | 0 |
| Egenkapital 31.03.2016 | 500 | 15 | 515 |
| Egenkapital 01.01.2017 | 500 | (29) | 471 |
| Periodens resultat | 0 | (8.138) | (8.138) |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | 0 |
| Egenkapital 31.03.2017 | 500 | (8.167) | (7.667) |
F-9
Pengestromsopgørelse for perioden 1. januar – 31. marts
| Note | 2017 t.kr. | 2016 t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Driftsresultat | (8.583) | (72) | |
| Af- og nedskrivninger | 1.859 | 0 | |
| Ændring i driftskapital | (2.138) | 32 | |
| Pengestrømme vedrørende drift | (8.862) | (40) | |
| Køb af software | (20) | 0 | |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | (20) | 0 | |
| Betalte finansielle omkostninger ekskl. renter på leasingforpligtelser | (90) | (3) | |
| Betalte ydelser, finansielle leasingforpligtelser | (2.189) | 0 | |
| Modtaget tilskud fra Energistyrelsen | 20 | 0 | |
| Kapitalforhøjelse | 0 | 420 | |
| Modtaget finansiering fra tilknyttede virksomheder | 5.724 | 0 | |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | 3.465 | 417 | |
| Ændring i likvider | (5.417) | 377 | |
| Likvider 01.01 | 3.385 | 80 | |
| Likvider 31.03 | (2.032) | 457 |
F-10
F-11
Noter
1. Anvendt regnskabspraksis
Delårsregnskabet for GreenMobility A/S aflægges som et sammendraget regnskab i overensstemmelse med IAS 34, Præsentation af delårsregnskaber, som godkendt af EU.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til den regnskabspraksis, som blev anvendt i årsrapporten for 2016, hvortil der henvises for en nærmere beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis.
Sammenligningstallene for resultatopgørelsen er ikke sammenlignelige idet selskabets aktivitet i 1. kvartal 2016 var stærkt begrænset.
2. Going concern
Da selskabet er i en opstartsfase realiseres underskud, og der budgetteres fortsat med underskud i en periode. Selskabets moderselskab, HICO Group ApS har forpligtet sig til at støtte selskabet minimum frem til 31.05.2018.
Det er på baggrund heraf ledelsens vurdering, at selskabets likviditetsberedskab er tilstrækkeligt til at sikre selskabets fremtidige drift mindst et år frem, således at delårsregnskabet aflægges med fortsat drift for øje.
| 2017 | 2016 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| 3. Andre eksterne omkostninger | ||
| Autodrift | 2.401 | 0 |
| Salgsomkostninger | 1.147 | 0 |
| Lokaleomkostninger | 190 | 0 |
| Administrationsomkostninger | 482 | 42 |
| Omkostninger relateret til børsnotering | 853 | 0 |
| 5.073 | 42 |
4. Skat af periodens resultat
Den i resultatopgørelsen indregnede skatteindtægt for regnskabsperioden er beregnet med udgangspunkt i det regnskabsmæssige resultat før skat og en estimeret effektiv skatteprocent for 2017. Den estimerede effektive skatteprocent for 1. kvartal 2017 udgør 39 %.
Selskabets forventede skattemæssige underskud for perioden forventes ikke anvendt fuldt ud i den sambeskatning som selskabet indgår i.
Noter
5. Nærtstående parter
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse
Følgende parter har bestemmende indflydelse på GreenMobility A/S:
| Navn | Hjemsted | Grundlag for indflydelse |
|---|---|---|
| HICO Group ApS | København | Moderselskab |
| Henrik Isaksen | Majoritetsaktionær af HICO Group A/S |
Tilknyttede virksomheder
| Navn | Hjemsted | Grundlag for indflydelse |
|---|---|---|
| Mobility Service Danmark A/S | Tårnby | Søsterselskab |
| Bilrenseriet A/S | København | Søsterselskab |
Transaktioner mellem nærtstående parter og GreenMobility A/S
Siden 31.12.2016 har der ikke været ændringer til aftaler eller arten af transaktioner med nærtstående parter.
6. Begivenheder efter balancedagen
GreenMobility A/S har den 2. maj 2017 indgået et tillæg til aftale med Autolease, der medfører, at det ikke længere er Mobility Service Danmark A/S, men GreenMobility A/S, der fremadrettet forpligter sig til at anvise en køber til de leasede biler, til en på forhånd aftalt pris på 60.000 kr.
Efter 31. marts 2017 har moderselskabet (HICO Group ApS) overtaget kautionsforpligtelsen for GreenMobility A/S' leasingarrangement. Derudover er kassekredit hos Arbejdernes Landsbank hævet fra 2 mio. kr. til 15 mio. kr., som HICO Group ApS har stillet garanti for. Aftalen om kassekredit hos Arbejdernes Landsbank ophører den 30. juni 2017.
Selskabet har efter balancedagen indfriet gælden til tilknyttede virksomheder, som udgjorde 5,7 mio. kr. pr. 31. marts 2017.
F-12
F-13
Ledelseserklæring på årsregnskab for 2016 og 2015
Finansiel information for GreenMobility A/S for 2016 og 2015 inkluderet i dette prospekt er blevet uddraget fra årsregnskabet for 2016, som udarbejdet og godkendt af ledelsen den 18. april 2017
Årsregnskabet for 2016 er behandlet og godkendt af bestyrelsen og direktionen med følgende ledelsespåtegning:
Ledelsespåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2016 for GreenMobility A/S.
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2016 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01.01. - 31.12.2016.
Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Frederiksberg, den 18. april 2017
Bestyrelse
Henrik Isaksen
formand
Jørn P. Jensen
Mette Walsted Vestergaard
Pia Kleist Giersløv Jørgensen
Direktion
Torben Andersen
adm. direktør
Søren Kovsted
økonomidirektør
Ledelseserklæring vedrørende uddrag af finansielle oplysninger, som inkluderet på side F-19 til side F-38, fra det tidligere reviderede årsregnskab for regnskabsåret 2016.
Det er vores opfattelse, at den finansielle information for 2016 og 2015 indeholdt i F-siderne (side F-19 til F-38) for GreenMobility A/S i al væsentlighed er korrekt uddraget og gengivet fra årsregnskabet for 2016, som udarbejdet og godkendt af ledelsen den 18. april 2017.
Frederiksberg, 31. maj 2017
Bestyrelse
Henrik Isaksen
formand
Jørn P. Jensen
Mette Walsted Vestergaard
Pia Kleist Giersløv Jørgensen
Direktion
Torben Andersen
adm. direktør
Søren Kovsted
økonomidirektør
F-14
Revisorerklæringer på årsregnskab for 2016 og 2015
Finansiel information for GreenMobility A/S for 2016 og 2015 inkluderet i dette prospekt er blevet uddraget fra årsregnskabet for 2016, som udarbejdet og godkendt af ledelsen den 18. april 2017
Årsregnskabet for regnskabsåret for 2016 er revideret af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som har forsynet årsregnskabet for 2016 med følgende revisionspåtegning:
Den uafhængige revisors revisionspåtegning
Til kapitalejerne i GreenMobility A/S
Konklusion
Vi har revideret årsregnskabet for GreenMobility A/S for regnskabsåret 01.01.2016 - 31.12.2016, der omfatter resultatopgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.12.2016 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 01.01.2016 - 31.12.2016 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Grundlag for konklusion
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit "Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet". Vi er uafhængige af selskabet i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA's Etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.
Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.
I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt inkonsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.
Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til årsregnskabsloven.
Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens krav. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.
F-15
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere selskabets evne til at fortsætte driften, at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant, samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere selskabet, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.
Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet
Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformation kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.
Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover:
- Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol.
- Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol.
- Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige.
- Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om selskabets evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at selskabet ikke længere kan fortsætte driften.
- Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af årsregnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om årsregnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf.
Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen.
København, den 18. april 2017
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Erik Holst Jørgensen Sumit Sudan
statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor
F-16
Den uafhængige revisors erklæring vedrørende uddrag af finansielle oplysninger, som inkluderet på side F-19 til side F-38, fra det tidligere reviderede årsregnskab for 2016.
Til potentielle investorer
Vi har indgået aftale om at afgive erklæring om, hvorvidt den finansielle information for 2016 og 2015 indeholdt i F-siderne (side F-19-F-38) for GreenMobility A/S i al væsentlighed er i overensstemmelse med det tidligere reviderede årsregnskab for 2016 for GreenMobility A/S, som godkendt den 18. april 2017.
Vores konklusion udtrykkes høj grad af sikkerhed.
Årsregnskabet for 2016 blev udarbejdet i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Vi har revideret og udtrykt konklusion uden modifikation på årsregnskabet for 2016 i vores erklæring dateret den 18. april 2017.
Det reviderede årsregnskab og den medfølgende finansielle information i F-siderne afspejler ikke indvirkningerne af begivenheder, der er indtruffet efter datoen for vores erklæring på det reviderede årsregnskab.
Vi har ikke udført revision eller review af det tidligere reviderede årsregnskab efter vores erklæring dateret den 18. april 2017, og vi har ikke genafgivet vores tidligere afgivne revisionspåtegning på det reviderede årsregnskab.
Ledelsens ansvar
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen og aflæggelsen af den finansielle information indeholdt i F-siderne (side F-19-F-38) og for, at denne er korrekt uddraget og gengivet fra årsregnskabet for 2016 og 2015 indeholdt i årsrapporten for 2016.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om hvorvidt de finansielle informationer indeholdt i F-siderne (side F-19-F-38) er korrekt uddraget og gengivet fra årsregnskabet for 2016.
Vi har udført vores arbejde i overensstemmelse med ISAE 3000 (ajourført) "Andre erklæringer med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger" og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning.
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er underlagt international standard om kvalitetsstyring, ISQC 1, og anvender således et omfattende kvalitetsstyringssystem, herunder dokumenterede politikker og procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende krav i lov og øvrig regulering.
Vi har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i FSR – danske revisorers retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd.
Som led i vores undersøgelser har vi sammenholdt den finansielle information indeholdt i F-siderne med årsregnskabet for 2016.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at den finansielle information for 2016 og 2015 i al væsentlighed er korrekt uddraget og gengivet fra årsregnskabet for 2016, som udarbejdet og godkendt af ledelsen den 18. april 2017.
F-17
København, den 31. maj 2017
Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
CVR-nr. 33 96 35 56
Erik Holst Jørgensen
statsautoriseret revisor
Sumit Sudan
statsautoriseret revisor
F-18
Revideret årsregnskab for 2016 og 2015
Resultatopgørelse
| Note | 2016 | 2015 | |
|---|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | ||
| Nettoomsætning | 406 | 106 | |
| Andre driftsindtægter | 4 | 2.791 | 0 |
| Andre eksterne omkostninger | 5 | (4.477) | (28) |
| Bruttoresultat | (1.280) | 78 | |
| Personaleomkostninger | 6 | (3.253) | 0 |
| Af- og nedskrivninger | 7 | (1.128) | 0 |
| Driftsresultat | (5.661) | 78 | |
| Finansielle indtægter | 8 | 3 | 0 |
| Finansielle omkostninger | 9 | (259) | 0 |
| Resultat før skat | (5.917) | 78 | |
| Skat af årets resultat | 10 | 722 | (18) |
| Årets resultat | (5.195) | 60 | |
| Forslag til resultatdisponering | |||
| Overført resultat | (5.195) | 60 | |
| Resultat pr. aktie | 11 | (12,36) | 0,75 |
| Udvandet resultat pr. aktie | 11 | (12,36) | 0,75 |
| Totalindkomstopgørelse | |||
| Årets resultat | (5.195) | 60 | |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | |
| Totalindkomst | (5.195) | 60 | |
| Fordeling af totalindkomst | |||
| Overført resultat | (5.195) | 60 |
F-19
Balance
| | Note | 31.12.2016
t.kr. | 31.12.2015
t.kr. | 01.01.2015
t.kr. |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Erhvervet software | | 1.177 | 0 | 0 |
| Immaterielle anlægsaktiver | 12 | 1.177 | 0 | 0 |
| Biler | | 50.804 | 0 | 0 |
| Materielle anlægsaktiver | 13 | 50.804 | 0 | 0 |
| Deposita | | 241 | 0 | 0 |
| Finansielle anlægsaktiver | | 241 | 0 | 0 |
| Udskudte skatteaktiver | 14 | 0 | 0 | 0 |
| Anlægsaktiver | | 52.222 | 0 | 0 |
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 15 | 81 | 0 | 9 |
| Andre tilgodehavender | 16 | 3.587 | 2 | 0 |
| Tilgodehavende fra tilknyttede virksomheder | | 0 | 125 | 0 |
| Tilgodehavende sambeskatningsbidrag | 22 | 722 | 0 | 0 |
| Periodeafgrænsningsposter | | 1.005 | 0 | 0 |
| Tilgodehavender | | 5.395 | 127 | 9 |
| Likvide beholdninger | | 3.385 | 80 | 140 |
| Omsætningsaktiver | | 8.780 | 207 | 149 |
| Aktiver | | 61.002 | 207 | 149 |
F-20
F-21
Balance
| | Note | 31.12.2016
t.kr. | 31.12.2015
t.kr. | 01.01.2015
t.kr. |
| --- | --- | --- | --- | --- |
| Aktiekapital | 17 | 500 | 80 | 80 |
| Overført resultat | | (29) | 74 | 14 |
| Egenkapital | | 471 | 154 | 94 |
| Leasingforpligtelser | 18 | 45.822 | 0 | 0 |
| Langfristede gældsforpligtelser | | 45.822 | 0 | 0 |
| Leasingforpligtelser | 18 | 8.742 | 0 | 0 |
| Leverandørgæld | | 2.451 | 0 | 0 |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 22 | 0 | 5 | 0 |
| Skyldigt sambeskatningsbidrag | | 0 | 18 | 5 |
| Anden gæld | 19 | 3.516 | 30 | 50 |
| Kortfristede gældsforpligtelser | | 14.709 | 53 | 55 |
| Gældsforpligtelser | | 60.531 | 53 | 55 |
| Passiver | | 61.002 | 207 | 149 |
Kautions-, eventualforpligtelser og kontraktlige forpligtelser 20
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse 22
Øvrige noter, herunder anvendt regnskabspraksis 1-3, 23-25
Egenkapitalopgørelse
| Aktie-kapital t.kr. | Overført resultat t.kr. | I alt t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Egenkapital 01.01.2015 | 80 | 0 | 80 |
| Årets resultat | 0 | 74 | 74 |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | 0 |
| Egenkapital 31.12.2015 | 80 | 74 | 154 |
| Egenkapital 01.01.2016 | 80 | 74 | 154 |
| Kapitalforhøjelse | 420 | 0 | 420 |
| Konzerntilskud | 0 | 5.092 | 5.092 |
| Årets resultat | 0 | (5.195) | (5.195) |
| Anden totalindkomst | 0 | 0 | 0 |
| Egenkapital 31.12.2016 | 500 | (29) | 471 |
Konzerntilskud vedrører overdragelse af mellemregning med Mobility Service Danmark A/S, som er et 100%-ejet datterselskab af selskabets moderselskab, HICO Group ApS til HICO Group ApS.
Pengestrømsopgørelse
| Note | 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
|---|---|---|---|
| Driftsresultat | (5.661) | 78 | |
| Af- og nedskrivninger | 1.128 | 0 | |
| Ændring i driftskapital | 21 | 1.386 | (134) |
| Betalt sambeskatningsbidrag | (18) | (5) | |
| Pengestrømme vedrørende drift | (3.165) | (61) | |
| Køb af software | (1.200) | 0 | |
| Betaling af deposita | (241) | 0 | |
| Pengestrømme vedrørende investeringer | (1.441) | 0 | |
| Modtagne finansielle indtægter | 3 | 0 | |
| Betalte finansielle omkostninger ekskl. renter på leasingforpligtelser | (99) | 0 | |
| Betalte ydelser, finansielle leasingforpligtelser | (1.475) | 0 | |
| Modtaget tilskud fra Energistyrelsen | 3.970 | 0 | |
| Kapitalforhøjelse | 420 | 0 | |
| Modtaget finansiering fra tilknyttede virksomheder | 5.092 | 0 | |
| Pengestrømme vedrørende finansiering | 7.911 | 0 |
F-22
Ændring i likvider
3.305 (61)
Likvider 01.01.2016
80 141
Likvider 31.12.2016
3.385 80
Noter
1. Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for GreenMobility A/S for 2016 er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som er godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Den anvendte regnskabspraksis fremgår i sin helhed af note 25.
Effekten af regnskabsregulering
IASB har udsendt en række nye standarder, ændringer til eksisterende standarder og fortolkningsbidrag, der endnu ikke er trådt i kraft, men som vil træde i kraft fra 2017 eller senere. Nye og ændrede standarder implementeres på ikrafttrædelsesdatoen.
Det er ledelsens vurdering, at anvendelse af de ændrede standarder og fortolkningsbidrag ikke vil få væsentlig indvirkning på årsrapporten for de kommende regnskabsår, da leasing af selskabets biler allerede præsenteres som finansiel leasing, men ledelsens analyse af effekten af implementering af IFRS 15: "Revenue from Contracts with Customers" samt IFRS 16: "Leases", er endnu ikke afsluttet.
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger
Ved udarbejdelse af regnskabet foretager ledelsen en række regnskabsmæssige vurderinger, der danner grundlag for præsentation, indregning og måling af selskabets aktiver og forpligtelser. De væsentligste regnskabsmæssige vurderinger fremgår af note 2.
2. Usikkerheder og skøn
Ved anvendelse af selskabets regnskabspraksis som beskrevet i note 25 er det nødvendigt, at ledelsen foretager vurderinger og skøn, samt opstiller forudsætninger for den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser, som ikke umiddelbart kan udledes af andre kilder.
Mange regnskabsposter kan ikke måles med sikkerhed, men kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund af de seneste oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen. De foretagne skøn og de underliggende forudsætninger revurderes løbende. Ændringer til foretagne regnskabsmæssige skøn indregnes i den regnskabsperiode, hvori ændringen finder sted.
Væsentlige regnskabsmæssige skøn
I forbindelse med den praktiske anvendelse af den beskrevne regnskabspraksis foretager ledelsen væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger, der kan have en betydelig indflydelse på årsrapportens aktiver og forpligtelser på balancedagen. Ledelsen baserer sine skøn på historiske erfaringer samt en række andre forudsætninger, der vurderes at være rimelige under de givne omstændigheder. Resultatet heraf danner grundlaget for de rapporterede regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser samt for de rapporterede indtægter og omkostninger, som ikke umiddelbart fremgår af andet dokumentationsmateriale. De faktisk realiserede resultater kan afvige fra disse skøn indregnet pr. balancedagen. Følgende regnskabsmæssige skøn vurderes at være væsentlige for regnskabet.
Materielle anlægsaktiver
Ledelsen skønner over værdien af de materielle anlægsaktiver på balancedagen ud fra en vurdering af bilernes værdi, som udgøres af det højeste af dagsværdi fratrukket salgsomkostninger og kapitalværdi. Selskabets ledelse har foretaget en vurdering af bilernes værdi baseret på observerbare udbudspriser på biler. Da dagsværdi fratrukket salgsomkostninger ikke medfører et nedskrivningsbehov har selskabet ikke
F-23
skønnet over kapitalværdien. På baggrund af den foretagne vurdering er der ikke foretaget nedskrivning af biler og værdien af materielle anlægsaktiver er opført i balancen pr. 31.12.2016 med 50,8 mio.kr. (0 mio.kr. pr. 31.12.2015).
3. Going concern
Da selskabet er i en opstartsfase realiseres underskud, og der budgetteres fremadrettet fortsat med underskud i en periode. Som følge heraf har selskabets moderselskab, HICO Group ApS forpligtet sig til at støtte selskabet minimum frem til 31.05.2018.
Det er på baggrund heraf ledelsens vurdering, at selskabets likviditetsberedskab er tilstrækkeligt til at sikre selskabets fremtidige drift mindst et år frem, således at årsregnskabet aflægges med fortsat drift for øje.
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| 4. Andre driftsindtægter | ||
| Engangsdriftstilskud | 2.093 | 0 |
| Engangsmarkedsføringstilskud | 698 | 0 |
| 2.791 | 0 | |
| 5. Andre eksterne omkostninger | ||
| Autodrift | 1.542 | 3 |
| Salgsomkostninger | 1.500 | 9 |
| Lokaleomkostninger | 365 | 0 |
| Administrationsomkostninger | 1.070 | 16 |
| 4.477 | 28 |
Honorar til selskabets generalforsamlingsvalgte revisor for regnskabsåret:
| Lovpligtig revision | 50 | 15 |
|---|---|---|
| Andre erklæringsopgaver med sikkerhed | 0 | 5 |
| Andre ydelser | 220 | 0 |
| 270 | 20 |
På den ekstraordinære generalforsamling 01.03.2017 blev Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab valgt som revisorer og erstattede Engelsted Petersen. Deloitte har revideret årsrapporten for 2016.
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| 6. Personaleomkostninger | ||
| Gager og lønninger | 3.123 | 0 |
| Pensioner (bidragsbaserede) | 110 | 0 |
| Andre omkostninger til social sikring | 20 | 0 |
| 3.253 | 0 |
Gennemsnitligt antal medarbejdere
6 0
| Bestyrelse | Direktion | Andre ledende medarbejdere | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
| Bestyrelseshonorar | 50 | - | - | - | - | - |
| Løn og gager | - | - | 450 | - | 803 | - |
| Bidragsbaserede pensions-ordninger | - | - | 15 | - | 54 | - |
| 50 | - | 465 | - | 857 | - |
Andre ledende medarbejdere udgøres af:
Kasper Suhr Larsen (CTO)
Christina Carpens (COO)
Søren Kovsted (CFO)
Ingen i direktionen eller de ledende medarbejdere har været ansat i hele regnskabsåret. Direktionen bestod alene af Rasmus Brandt Pedersen i 2016. Fra 01.03.2017 udgøres direktionen af Torben Andersen og Søren Kovsted.
Ingen af direktionsmedlemmerne eller andre ledende medarbejdere er pr. 31.12.2016 omfattet af bonusordninger eller har ret til fratrædelsesgodtgørelser udover hvad der må betragtes som normal opsigelsesperiode for en direktør. Ved salg, fusion eller væsentlig ændring i selskabets ejerkreds har Rasmus Brandt Pedersen ret til at genforhandle opsigelsesbetingelserne.
| 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
|---|---|---|
| 7. Af- og nedskrivninger | ||
| Afskrivning af biler | 1.105 | 0 |
| Afskrivning software | 23 | 0 |
| 1.128 | 0 | |
| 8. Finansielle indtægter | ||
| Renter fra indeståender af likvide beholdninger | 3 | 0 |
| Renteindtægter fra finansielle aktiver, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen | 3 | 0 |
| 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
| 9. Finansielle omkostninger | ||
| Finansielle omkostninger fra tilknyttede virksomheder | 23 | 0 |
| Finansielle omkostninger vedrørende finansiel leasing | 155 | 0 |
| Andre finansielle omkostninger | 33 | 0 |
| Garantiprovision | 48 | 0 |
Renteudgifter til finanzielle forpligtelser, der ikke måles til dagsværdi gennem resultatopgørelsen
259 0
- Skat af årets resultat
| Aktuel skat | (722) | 18 |
|---|---|---|
| Ændring i udskudt skat | (567) | 0 |
| (1.289) | 18 | |
| Ikke indregnet udskudt skat, jf. note 14 | 567 | 0 |
| (722) | 18 | |
| Beregnet skat af resultat før skat, 22 % / 23,5 % | (1.302) | 18 |
| Skatteeffekt af ikke-fradragsberettigede poster | 13 | 0 |
| (1.289) | 18 | |
| Effektiv skatteprocent (%) | 21,8 | 23,5 |
Selskabsskatten er nedsat fra 23,5 % i 2015 til 22 % i 2016 som følge af Folketingets vækstplan for Danmark vedtaget i 2013.
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| 11. Resultat pr. aktie | ||
| Årets resultat efter skat | (5.195) | 60 |
| Antal aktier à 1 kr. | 500 | 80 |
| Gennemsnitligt antal aktier | 420 | 80 |
| Resultat pr. aktie | (12,36) | 0,75 |
| Udvandet resultat pr. aktie | (12,36) | 0,75 |
Resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie er identisk som følge af at selskabet ikke har udstedt tegningsretter, optioner eller lignende.
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| 12. Erhvervet software | ||
| Kostpris 01.01. | 0 | 0 |
| Tilgang | 1.200 | 0 |
| Kostpris 31.12. | 1.200 | 0 |
F-26
Af- og nedskrivninger 01.01. 0 0
Årets afskrivninger (23) 0
Af- og nedskrivninger 31.12. (23) 0
Regnskabsmæssig værdi 31.12. 1.177 0
13. Biler
Kostpris 01.01. 0 0
Tilgang 55.879 0
Tilskud (3.970) 0
Afgang 0 0
Kostpris 31.12. 51.909 0
Af- og nedskrivninger 01.01. 0 0
Årets afskrivninger (1.105) 0
Af- og nedskrivninger 31.12. (1.105) 0
Regnskabsmæssig værdi 31.12. 50.804 0
I den regnskabsmæssige værdi af biler indgår alene finansielt leasede aktiver med en regnskabsmæssig værdi på 50.804 t.kr. Den tilhørende leasingforpligtelse udgør 54.564 t.kr. Finansielt leasede aktiver kan ikke stilles til sikkerhed for selskabets forpligtelser.
Selskabet har modtaget et tilskud på 10.000 kr. pr. bil fra Energistyrelsen som led i deres generelle støtte til eldrevne biler. Disse er modregnet i kostprisen på aktiverne. Det er en betingelse for tilskuddet, at bilerne holdes i drift i 3 år fra tilskudsdatoen, hvilket er selskabets forventning.
| 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
|---|---|---|
| 14. Udskudt skat | ||
| Udskudt skat hviler på følgende poster: | ||
| Immaterielle anlægsaktiver | (259) | 0 |
| Materielle anlægsaktiver | 826 | 0 |
| 567 | 0 | |
| Nettoværdien er indregnet således i balancen: | ||
| Udskudte skatteaktiver | 0 | 0 |
| Udskudte skatteforpligtelser | 0 | 0 |
| 0 | 0 |
Noter
F-27
F-28
| Udskudte skatte-aktiver kr. | Udskudte skattefor-pligtelser kr. | |
|---|---|---|
| Udskudt skat 01.01.2016 | 0 | 0 |
| Årets bevægelser | 567 | 0 |
| Ikke indregnet udskudt skatteaktiv | (567) | 0 |
| Udskudt skat 31.12.2016 | 0 | 0 |
Det er ledelsens vurdering, at de udskudte skatteaktiver ikke kan benyttes af selskabet selv eller i sambeskatningen med moderselskabet, HICO Group ApS, indenfor 3 år, hvorfor skatteaktivet ikke er indregnet pr. 31.12.2016.
| 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
|---|---|---|
| 15. Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | ||
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 81 | 0 |
| Nedskrivninger | 0 | 0 |
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser 31.12. | 81 | 0 |
Der foretages nedskrivninger af tilgodehavender, hvis værdien ud fra en individuel vurdering af de enkelte debitorers betalingsevne er forringet, f.eks. ved betalingsstandsning, konkurs e.l. Nedskrivninger foretages til opgjort nettorealisationsværdi.
| 2016 t.kr. | 2015 t.kr. | |
|---|---|---|
| 16. Andre tilgodehavender | ||
| Tilgodehavende tilskud fra Region Hovedstaden | 350 | 0 |
| Tilgodehavende refusion vedrørende installation i biler på vegne af leasinggiver | 3.003 | 0 |
| Øvrige tilgodehavender | 234 | 2 |
| 3.587 | 2 |
17. Aktiekapital
Aktiekapitalen består af 500.000 aktier à 1 kr. Aktierne er ikke opdelt i klasser.
| 2016 t.kr. | |
|---|---|
| Ændringer i aktiekapitalen siden stiftelsen: | |
| Stiftelse, registreret 24.10.2013 (anpartsselskab) | 80 |
| Kapitalforhøjelse, registreret 11.03.2016 i forbindelse med omdannelse til aktieselskab | 420 |
| Aktiekapital 31.12.2016 | 500 |
18. Leasingforpligtelser
Selskabet leaser biler via finansielle leasingkontrakter. Den gennemsnitlige leasingperiode er 4 år. Alle leasingkontrakter følger en fast afdragsprofil, og ingen af aftalerne indeholder bestemmelser om betingede leasingydelser. Leasingkontrakterne er uopsigelige i den aftalte leasingperiode, men kan forlænges på
fornyede vilkår. Mobility Service Danmark A/S, som er ejet af GreenMobility A/S' moderselskab, har forpligtet sig til at købe bilerne til en på forhånd aftalt pris ved leasingperiodens udløb. Selskabet betaler en garantiprovision på 0,5 % p.a. herfor.
I 2016 er indgået finansielle leasingaftaler vedrørende leje af 400 biler, hvoraf 397 er leveret i 2016, mens 3 er leveret i 2017. Selskabet har betalt 1.475 t.kr. i leasingydelse i 2016.
| | Minimumsleasingydelser
Nom. værdi | |
| --- | --- | --- |
| | 31.12.2016
t.kr. | 31.12.2015
t.kr. |
| De finansielle leasingforpligtelser inklusiv renter forfalder således: | | |
| Inden for et år fra balancedagen | 8.742 | 0 |
| Mellem et og fem år fra balancedagen | 48.571 | 0 |
| Efter fem år fra balancedagen | 0 | 0 |
| | 57.313 | 0 |
| Amortiseringstillæg til fremtidig omkostningsførsel | (2.749) | 0 |
| | 54.564 | 0 |
| | Nutidsværdi af minimums-leasingydelser | |
| | 31.12.2016
t.kr. | 31.12.2015
t.kr. |
| De finansielle leasingforpligtelser forfalder således: | | |
| Inden for et år fra balancedagen | 8.596 | 0 |
| Mellem et og fem år fra balancedagen | 45.968 | 0 |
| Efter fem år fra balancedagen | 0 | 0 |
| | 54.564 | 0 |
| | Valuta | Udløb |
| 31.12.2016 | | |
| Leasingforpligtelser, biler | DKK | 2020 |
| 31.12.2015 | | |
| Ingen | I/A | I/A |
Selskabet har indgået en operational leasingaftale i forbindelse med leje af lokaler. Lejekontrakten er uopsigelig frem til 01.07.2019, hvorefter kontrakten kan opsiges med 6 måneders varsel. Lejekontrakten følger en fast betalingsprofil, som pristalsreguleres, og aftalen indeholder ikke bestemmelser om betingede leasingydelser. Lejekontrakten er uopsigelig i den aftalte leasingperiode, men kan forlænges på fornyede vilkår.
Den årlige leje er 382 t.kr. og der er i 2016, som er lejeperiodens første år, betalt 184 t.kr.
F-29
F-30
| | Minimumsleasingydelser
Nom. værdi | |
| --- | --- | --- |
| | 31.12.2016
t.kr. | 31.12.2015
t.kr. |
| De operationelle leasingforpligtelser eksklusiv pristalsregulering forfalder således: | | |
| Inden for et år fra balancedagen | 382 | 0 |
| Mellem et og fem år fra balancedagen | 764 | 0 |
| Efter fem år fra balancedagen | 0 | 0 |
| | 1.146 | 0 |
| | 2016
t.kr. | 2015
t.kr. |
| 19. Anden gæld | | |
| Moms og afgifter | 0 | 20 |
| Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag m.m. | 259 | 0 |
| Feriepengeforpligtelser | 193 | 0 |
| Andre skyldige omkostninger | 3.064 | 10 |
| | 3.516 | 30 |
20. Kautions-, eventualforpligtelser og kontraktlige forpligtelser
Selskabet har indgået aftale om leasing af yderligere 3 biler, som er leveret i starten af 2017. Den kontraktlige forpligtelse udgør 504 t.kr. pr. 31. december 2016.
Selskabet har indgået aftale om betaling af licenser vedrørende software i de næste 24 måneder udgørende i alt 2.334 t.kr.
Selskabet indgår i en dansk sambeskatning med HICO Group ApS som administrationsselskab. Selskabet hæfter derfor i henhold til selskabsskattelovens regler herom for indkomstskatter mv. for de sambeskattede selskaber og ligeledes for eventuelle forpligtelser til at indeholde kildeskat på renter, royalties og udbytter for disse selskaber.
Derudover henvises til note 18 vedrørende eventualforpligtelser i forbindelse med leasingforpligtelser, herunder tilbagebetaling af tilskud.
| | 2016
t.kr. | 2015
t.kr. |
| --- | --- | --- |
| 21. Ændring i driftskapital | | |
| Ændring i tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter | (4.547) | (118) |
| Ændring i leverandørgæld, anden gæld mv. | 5.933 | (16) |
| | 1.386 | (134) |
22. Nærtstående parter
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse
Følgende parter har bestemmende indflydelse på GreenMobility A/S:
| Navn | Hjemsted | Grundlag for indflydelse |
|---|---|---|
| HICO Group ApS | København | Moderselskab |
Henrik Isaksen
Ejer af HICO Group A/S
Tilknyttede virksomheder
| Navn | Hjemsted | Grundlag for indflydelse |
|---|---|---|
| Mobility Service Danmark A/S | Tårnby | Søsterselskab |
| Bilrenseriet A/S | København | Søsterselskab |
Transaktioner mellem nærtstående parter og GreenMobility A/S
| 2016 | Moder-selskab t.kr. | Tilknyttede virksomheder t.kr. | Andre nærtstående parter t.kr. | I alt t.kr. |
|---|---|---|---|---|
| Køb af tjenesteydelser | 0 | 621 | 0 | 621 |
| Garantiprovision (omkostning) | 0 | 48 | 0 | 48 |
| Renter på mellemregning med tilknyttede virksomheder (omkostning) | 0 | 23 | 0 | 23 |
| Kapitalforhøjelse | 420 | 0 | 0 | 420 |
| Konzerntilskud | 5.092 | 0 | 0 | 5.092 |
| Sambeskatningsbidrag 2016 | 722 | 0 | 0 | 722 |
| 2015 | ||||
| Salg af tjenesteydelser | 100 | 0 | 0 | 100 |
| Sambeskatningsbidrag 2015 | 18 | 0 | 0 | 18 |
| Tilgodehavende hos nærtstående parter | Gæld til nærtstående parter | |||
| --- | --- | --- | --- | --- |
| 31.12. 2016 t.kr. | 31.12. 2015 t.kr. | 31.12. 2016 t.kr. | 31.12. 2015 t.kr. | |
| Tilknyttede virksomheder | 722 | 125 | 0 | 23 |
Salg af tjenesteydelser til nærtstående parter omfatter konsulentydelser og sker til normale salgspriser. Køb af tjenesteydelser fra nærtstående parter omfatter administration og sker ligeledes til normale indkøbspriser.
F-31
Renter på mellemregning og garantiprovision er ydet på det, som en tredjemand kunne forventes at kræve i rente. Garantiprovisionen vedrører søsterselskabets kaution for leasingforpligtelserne.
Selskabets moderselskab, HICO Group ApS, har afgivet en ubegrænset støtteerklæring, der løber frem til 31. maj 2018, og som erstatter tidligere afgivet støtteerklæring gældende frem til maj 2017. Moderselskabet kautionerer endvidere for GreenMobility A/S' kredittilsagn på 2.000 t.kr. jf. note 24.
Selskabets søsterselskab, Mobility Service Danmark A/S, har kautioneret for GreenMobility A/S' indgåede leasingaftaler af biler og har forpligtet sig til at købe bilerne til en på forhånd aftalt pris ved leasingperiodens udløb jf. note 18. GreenMobility A/S betaler en garantiprovision på 0,5 % p.a. herfor. Endvidere indestår Mobility Service Danmark A/S ved sin underskrift som selvskyldnerkautionist for alle GreenMobility's forpligtelser i henhold til lejeaftalen vedr. selskabets kontorfaciliteter.
Selskabet har indgået aftaler med Mobility Service Danmark A/S om klargøring og opladning af selskabets bilflåde der bruges i Københavns Lufthavn på Kystvejen 42, 2770 Kastrup samt i Nyropsgade 42, 1606 København V.
Endvidere er der indgået aftale om, at Selskabet stiller deres eksisterende opladningsmoduler til rådighed for Mobility Service Danmark A/S.
GreenMobility A/S har et tæt samarbejde med Bilrenseriet A/S som HICO Group ApS også ejer 100 %, her vaskes og oplades biler primært i Dr. Tværgade og Gl. Mønt parkeringshuse, hvor GreenMobility A/S har egen samarbejdsaftale om parkering (Hotspots) med Jeudan.
For vederlag til ledende medarbejdere henvises til note 6.
23. Ejerforhold og koncernforhold
Selskabet har registreret følgende aktionærer med mere end 5 % af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi:
- HICO Group ApS, CVR-nr. 21517909
GreenMobility A/S indgår i koncernregnskabet for HICO Group ApS, CVR-nr. 21517909.
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| 24. Finansielle risici | ||
| Specifikation af finansielle aktiver og forpligtelser: | ||
| Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser | 81 | 0 |
| Andre tilgodehavender | 3.587 | 2 |
| Tilgodehavende fra tilknyttede virksomheder | 0 | 125 |
| Tilgodehavende sambeskatningsbidrag | 722 | 0 |
| Likvide beholdninger | 3.385 | 80 |
| I alt udlån og tilgodehavender | 7.775 | 207 |
| Leasingforpligtelser | 54.564 | 0 |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | 2.451 | 0 |
| Gæld til tilknyttede virksomheder | 0 | 5 |
| Anden gæld | 3.516 | 30 |
Finansielle forpligtelser, der måles til amortiseret kostpris
60.531
Selskabet er som følge af sin drift og investeringer eksponeret over for en række finansielle risici, herunder kreditrisici.
Det er selskabets politik at operere med en lav risikoprofil, således at valuta-, rente- og kreditrisici kun opstår i forbindelse med kommercielle forhold. Det er selskabets politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Der eksisterer ikke valutarisici pr. 31.12.2016.
Relevante forhold vedrørende selskabets risikostyring er beskrevet i efterfølgende afsnit. I 2015 var selskabets primære aktivitet ikke påbegyndt og som følge af opstart af aktiviteten i 2016 er selskabets risikoprofil væsentligt ændret.
Renterisici
Selskabet har et mindre likviditetsoverskud, som er placeret kontant hos selskabets bankforbindelse til en variabel rente, og en leasingforpligtelse, som er baseret på en fast rente.
En stigning i markedsrenten fra 0 % til 1 % vil have en positiv indvirkning på 1,4 mio.kr. på dagsværdien af selskabets leasingforpligtelse. Et tilsvarende fald i markedsrenten vil have en tilsvarende negativ indvirkning på dagsværdien som følge af forholdet omtalt ovenfor. Ændringen i markedsrenten har ikke indvirkning på selskabets resultat og egenkapital, da forpligtelsen måles til amortiseret kostpris.
Likviditetsrisici
Selskabet sikrer et tilstrækkeligt likviditetsberedskab ved en kombination af likviditetsstyring og gennem etablering af kreditfaciliteter, herunder via primært lån fra selskabets moderselskab eller tilknyttede virksomheder, hvor der for perioden frem til 31.05.2018 er modtaget støtteerklæring.
Med henblik på at begrænse selskabets modpartsrisici foretages der alene indskud i velrenommerede banker.
Likviditetsreserven i selskabet er sammensat således:
| 2016 | 2015 | |
|---|---|---|
| t.kr. | t.kr. | |
| Likvide beholdninger | 3.385 | 80 |
| Kredittilsagn | 2.000 | 2.000 |
| I alt | 5.385 | 2.080 |
Herudover er der mulighed for modtagelse af yderligere likviditet fra selskabets moderselskab eller tilknyttede virksomheder, som er oplyst i note 22.
Kreditrisici
Den primære kreditrisiko i selskabet er relateret til tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser. Selskabet har ikke væsentlige risici vedrørende en enkelt kunde eller samarbejdspartner. Selskabets politik for påtagelse af kreditrisici medfører, at alle større kunder og samarbejdspartnere kreditvurderes.
I selskabets hidtidige korte driftsperiode har selskabet ikke haft tab på debitorer, og risikoen for væsentlige tab på de samlede tilgodehavender pr. 31.12.2016 vurderes at være begrænset. Der henvises i øvrigt til note 15, Tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser.
Selskabet har pr. 31.12.2016 ingen overforfaldne tilgodehavender.
F-34
Optimering af kapitalstruktur
Ledelsen vurderer løbende, om selskabets kapitalstruktur er i overensstemmelse med selskabets og aktionærernes interesser. Det overordnede mål er at sikre en kapitalstruktur, som understøtter en langsigtet økonomisk vækst og samtidig maksimerer afkastet til selskabets interessenter. Selskabets overordnede strategi er ændret i forhold til sidste år som følge af opstarten af den primære aktivitet i 2016.
Selskabet har den 3.04.2017 offentliggjort planer om en notering på First North i 2017. Formålet med noteringen er at tilføre selskabet midler til at styrke selskabets position i Danmark samt selskabets planlagte internationale ekspansion.
Selskabets kapitalstruktur består af egenkapital, herunder aktiekapital samt overført resultat.
Selskabet har en begrænset egenkapital og et begrænset kapitalberedskab, da selskabet er i en opstartsfase. Der henvises til note 3 for en beskrivelse af selskabets plan for at sikre et tilstrækkeligt kapitalberedskab.
25. Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som er godkendt af EU, og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D.
Årsrapporten er aflagt i danske kroner.
Førstegangsafslæggelse af regnskab efter IFRS
GreenMobility A/S' årsregnskab aflægges for første gang i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder IFRS, som godkendt af EU og yderligere krav i årsregnskabsloven for regnskabsklasse B med tilvalg af noteoplysninger gældende for regnskabsklasse C og D. Tidligere blev regnskabet for GreenMobility A/S aflagt i overensstemmelse med Årsregnskabsloven regnskabsklasse B.
I henhold til IFRS 1 er balancen pr. 01.01.2015 og sammenligningstal for 2015 udarbejdet i overensstemmelse med IFRS/IAS og IFRIC/SIC, der er gældende pr. 31.12.2016. Balancen pr. 1. januar 2015 er udarbejdet efter samme principper, som om de nævnte standarder havde været anvendt.
Den regnskabsmæssige effekt af overgangen kan sammenfattes således:
Som følge af selskabets begrænsede aktivitet i tidligere år påvirker overgangen til IFRS/IAS ikke principper for indregning og måling i tidligere regnskabsår. Som følge heraf er der ikke præsenteret en afstemning af egenkapitalen i henhold til Årsregnskabsloven og IFRS pr. 01.01.2015 og 31.12.2015 og tilsvarende heller ikke en afstemning af totalindkomst for 2015.
Som førstegangsafslægger af årsregnskab efter IFRS/IAS eksisterer der, jf. IFRS 1, en række valgfrie undtagelser om anvendelse af IFRS/IAS standarder med tilbagevirkende kraft. Som følge af, at der ikke er forskelle har GreenMobility A/S ikke benyttet de valgfrie undtagelser.
Korrektion af fejl
Aktiekapitalen var i den tidligere aflagte årsrapport for 2015 indregnet til 500 t.kr., men som følge af registreringen af kapitalforhøjelsen først var foretaget i 2016 er sammenligningstallet korrigeret. Uden kapitalforhøjelsen udgjorde virksomhedskapitalen 80 t.kr. og en tilsvarende reduktion er blevet foretaget på de likvide beholdninger.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når selskabet som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.
Segmentoplysninger
Selskabet opererer indtil nu alene i et segment, og der indgår ikke segmenter i selskabets interne ledelsesrapportering, hvorfor der ikke præsenteres segmentoplysninger i årsregnskabet.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsens mellemresultat "Driftsresultat". Pengestrømmene viser, hvorledes nedenstående 3 aktiviteter har påvirket årets likviditet.
Pengestrømme fra driftsaktivitet omfatter driftsresultat reguleret for ikke kontante driftsposter, årets ændringer i driftskapital samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb og salg af immaterielle og materielle anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme fra kapitalforhøjelse, lån fra tilknyttede virksomheder samt ydelser (afdrag og renter) vedrørende finansiel leasing.
Likvider omfatter kontanter og bankindeståender.
Oplysninger om dagsværdi
For alle selskabets aktiver og forpligtelser vurderes den bogførte værdi at være en tilnærmelse til dagsværdi, da aktiverne og forpligtelserne enten er kortfristet eller gældende for leasingforpligtelser indgået lige inden balancedagen, hvorfor der således ikke har været væsentlige ændringer til markedsrenten siden indgåelse.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Den primære indtægt vedrører brugernes kørsel i biler og indtægten indregnes, når turen afsluttes.
Omsætningen opgøres efter fradrag af moms, afgifter og rabatter.
Tilskud
Tilskud indregnes, når der er rimelig sikkerhed for, at tilskudsbetingelserne er opfyldt, og at tilskuddet vil blive modtaget.
Tilskud, der er knyttet til et aktiv, fratrækkes aktivets kostpris, mens driftstilskud og tilskud i forbindelse med markedsføringsaktiviteter indtægtsføres i takt med betingelserne opfyldes.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter omfatter indtægter af sekundær karakter set i forhold til selskabets hovedaktivitet.
Andre driftsindtægter består af driftstilskud samt markedsføringsstilskud.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til drift af biler, reklame, administration, lokaler, evt. tab på debitorer mv.
F-35
F-36
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til selskabets personale. Alle pensionsordninger er bidragsbaserede. Selskabet har ikke aktiebaserede incitamentsprogrammer.
Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver
Af- og nedskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver er foretaget ud fra en løbende vurdering af aktivernes brugstid i virksomheden. Anlægsaktiverne afskrives lineært på grundlag af kostprisen, baseret på følgende vurdering af brugstider:
| Biler | 4 år |
|---|---|
| Software | 3 år |
Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle og immaterielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter eller -omkostninger.
Finansielle indtægter og udgifter
Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger samt realiserede og urealiserede kursgevinster og tab vedrørende gæld og transaktioner i fremmed valuta.
Skat
Skat af årets resultat omfatter aktuel skat af årets forventede skattepligtige indkomst og årets regulering af udskudt skat med fradrag af den del af årets skat, der vedrører anden totalindkomst og egenkapitalbevægelser. Aktuel og udskudt skat vedrørende anden totalindkomst og egenkapitalbevægelser indregnes direkte i egenkapitalen. Selskabet er sambeskattet med moderselskabet HICO Group ApS. Den danske selskabsskat fordeles mellem overskuds- og underskudsgivende danske selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomst (fuld fordeling).
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Erhvervet software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Afskrivning foretages fra det tidspunkt softwaren er taget i brug.
Software nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver omfatter finansielt leasede biler. For finansielt leasede aktiver udgør kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser.
Afskrivningsgrundlaget er aktivets kostpris fratrukket restværdi. Restværdien er det forventede beløb, som vil kunne opnås ved salg af aktivet i dag efter fradrag af salgsomkostninger, hvis aktivet allerede havde den alder og var i den stand, som aktivet forventes at være i efter afsluttet brugstid. Restværdien er identisk med den aftalte tilbagekøbsforpligtelse, da denne er fastsat som den forventede restværdi. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i mindre bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden er forskellig.
Afskrivningsmetoder, brugstider og restværdier revurderes årligt.
Materielle aktiver nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi, jf. afsnittet om nedskrivning nedenfor.
Nedskrivning af materielle anlægsaktiver
De regnskabsmæssige værdier af materielle anlægsaktiver gennemgås på balancedagen for at fastsætte, om der er indikationer på værdiforringelse. Hvis dette er tilfældet, opgøres aktivets genindvindingsværdi for at fastslå behovet for eventuel nedskrivning og omfanget heraf.
Genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi af aktivets dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og kapitalværdien. Når kapitalværdien opgøres, tilbagediskonteres skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi ved at anvende en diskonteringssats, der afspejler dels aktuelle markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af penge og dels de særlige risici, der er tilknyttet, og som der ikke er reguleret for i de skønnede fremtidige pengestrømme.
Hvis aktivets genindvindingsværdi er lavere end den regnskabsmæssige værdi, nedskrives den regnskabsmæssige værdi til genindvindingsværdien.
Nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen. Ved eventuelle efterfølgende tilbageførsler af nedskrivninger som følge af ændringer i forudsætninger for den opgjorte genindvindingsværdi forhøjes aktivets regnskabsmæssige værdi til den korrigerede genindvindingsværdi, dog maksimalt til den regnskabsmæssige værdi, som aktivet ville have haft, hvis nedskrivning ikke var foretaget.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
Udbytte
Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.
Leasingforpligtelser
Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på det tidspunkt, hvor kontrakten indgås, til laveste værdi af dagsværdien af det leasede aktiv og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Efter første indregning måles leasingforpligtelserne til amortiseret kostpris. Forskellen mellem nutidsværdien og den nominelle værdi af leasingydelserne indregnes i resultatopgørelsen over kontrakternes løbetid som en finansiel omkostning.
Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler indregnes lineært i resultatet over leasingperioden.
Skyldig skat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. I de tilfælde hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter alternative beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettiget skattemæssigt underskud, måles til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser. Eventuelle udskudte nettoskatteaktiver måles til nettorealisationsværdi.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. For indværende år er anvendt en skattesats på 22%.
Andre finansielle forpligtelser
Andre finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.
F-37
F-38
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs.
Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster.
Bilag A – Vedtægter
GreenMobility A/S, CVR nr. 35 52 15 85
1 Navn og formål
1.1 Selskabets navn er GreenMobility A/S.
1.2 Selskabet driver også virksomhed under binavnene Green Mobility A/S og GREENM A/S.
1.3 Selskabets formål er direkte eller indirekte via datterselskaber at etablere og drive forretning med mobility as a service (Maas), corporate car sharing og fixed float car sharing, free float car sharing, biludlejning, leasing og andre transportløsninger samt dermed forbundet virksomhed, herunder franchise-, rådgivnings- og konsulentvirksomhed.
2 Aktiekapital og aktier
2.1 Selskabets aktiekapital udgør nominelt kr. 500.000, fordelt i aktier à nominelt kr. 0,40 eller multipla heraf.
2.2 Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.
2.3 Aktierne skal lyde på navn og skal noteres på navn i selskabets ejerbog.
2.4 Ejerbogen føres af VP Investor Services A/S (VP Services A/S), CVR-nr. 30 20 11 83.
2.5 Aktierne er omsætningspapirer. Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed.
2.6 Ingen aktier har særlige rettigheder.
2.7 Ingen aktionær skal være forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller delvist af selskabet eller andre.
2.8 Aktierne er registreret hos og udstedes i papirløs form gennem VP SECURITIES A/S, CVR-nr. 21 59 93 36. Udbytte udbetales gennem VP SECURITIES A/S og indsættes på udbyttekonto registreret i VP SECURITIES A/S. Rettigheder vedrørende aktierne skal anmeldes til VP SECURITIES A/S efter reglerne herom.
3 Forhøjelse af aktiekapital
3.1 Bestyrelsen er indtil den 31. december 2017 bemyndiget til uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt kr. 166.666,40. Forhøjelsen skal ske til markedskurs og skal ske ved kontant betaling.
3.2 Bestyrelsen er indtil den 1. maj 2022 bemyndiget til uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt kr. 66.666. Forhøjelsen skal ske til markedskurs og kan ske ved kontant betaling, konvertering af gæld eller apportindskud.
3.3 Bestyrelsen er indtil den 1. maj 2022 bemyndiget til uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital ad én eller flere gange med i alt op til nominelt kr. 13.300 i forbindelse med udstedelse af nye aktier til selskabets medarbejdere og/eller i dets datterselskaber. De nye aktier udstedes mod kontant betaling til en tegningskurs, der fastsættes af bestyrelsen, og som kan være lavere end markedskursen.
3.4 Nye aktier udstedt i henhold til punkt 3.1, 3.2 og 3.3 skal lyde på navn, være omsætningspapirer og i enhver anden henseende have samme rettigheder som de eksisterende aktier. Bestyrelsen er bemyndiget til at fastsætte de nærmere vilkår for kapitalforhøjelser i henhold til ovenstående bemyndigelser og til at foretage de ændringer i selskabets vedtægter, der måtte være nødvendige som følge af bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelserne.
A-1
A-2
4 Generalforsamlingen, afholdelsessted og indkaldelse
4.1 Selskabets generalforsamlinger afholdes i Region Hovedstaden.
4.2 Selskabets ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af april hvert år. Senest otte uger før dagen for den påtænkte afholdelse af den ordinære generalforsamling offentliggør selskabet datoen herfor samt fristen for at fremsætte krav om optagelse af bestemte emner på dagsordenen.
4.3 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller revisor forlanger det. Ekstraordinær generalforsamling skal endvidere afholdes, når det forlanges af aktionærer, der tilsammen ejer mindst fem procent af aktiekapitalen. Sådan begæring skal ske skriftligt til bestyrelsen ledsaget af et bestemt angivet forslag til dagsordenspunkt. Bestyrelsen indkalder til en ekstraordinær generalforsamling senest to uger efter, at det er forlangt.
4.4 Generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen med mindst tre ugers og højst fem ugers varsel. Indkaldelsen offentliggøres på selskabets hjemmeside. Indkaldelse sendes endvidere til alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom.
4.5 Følgende oplysninger vil være tilgængelige på selskabets hjemmeside i en periode på tre uger før en generalforsamling, inklusive datoen for generalforsamlingens afholdelse:
- (a) Indkaldelsen
- (b) Oplysning om det samlede antal aktier og stemmer på datoen for indkaldelsen
- (c) De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen
- (d) Dagsorden og de fuldstændige forslag
- (e) Formularer til stemmeafgivelse pr. fuldmagt eller skriftligt ved brevstemme.
4.6 Generalforsamlingen ledes af en dirigent valgt af bestyrelsen. Dirigenten afgør alle spørgsmål vedrørende behandling af dagsordenspunkterne, stemmeafgivning og resultaterne heraf.
4.7 Generalforsamlingen skal afholdes på dansk og dokumenter udarbejdet til brug for generalforsamlingen skal foreligge på dansk.
5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling
5.1 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende:
- (a) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår
- (b) Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport
- (c) Anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
- (d) Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen
- (e) Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for indeværende regnskabsår
- (f) Valg af medlemmer til bestyrelsen
- (g) Valg af revisor
- (h) Bemyndigelse til at erhverve egne aktier
- (i) Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer
- (j) Eventuelt
5.2 Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for bestyrelsen senest seks uger før generalforsamlingens afholdelse.
A-3
6 Møde- og stemmeret på generalforsamlingen
6.1 En aktionær's ret til at deltage i en generalforsamling og til at afgive stemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er én uge før generalforsamlingen. Aktionærens besiddelse af aktier og stemmer opgøres på registreringsdatoen på baggrund aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt eventuelle meddelelser om herom modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen.
6.2 En aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen i henhold til punkt 6.1, som ønsker at deltage i generalforsamlingen skal senest tre dage før dens afholdelse anmode om adgangskort.
6.3 En aktionær kan møde personligt eller ved fuldmægtig, og både aktionæren og fuldmægtigen kan møde med en rådgiver.
6.4 Stemmeret kan udøves i henhold til skriftlig og dateret fuldmagt i overensstemmelse med reglerne herom.
6.5 En aktionær, der er berettiget til at deltage i en generalforsamling i henhold til punkt 6.1, kan endvidere stemme skriftligt ved brevstemme i overensstemmelse med selskabslovens regler herom. Brevstemmer skal være selskabet i hænde senest hverdagen før generalforsamlingen. Brevstemmer kan ikke tilbagekaldes.
6.6 Hvert aktiebeløb på nominelt kr. 0,40 giver én stemme.
7 Beslutninger på generalforsamlingen
7.1 Beslutninger på generalforsamlingen afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre andet følger af lovgivningen eller disse vedtægter.
7.2 Beslutning om vedtægtsændring, selskabets opløsning, fusion eller spaltning kræver, at beslutningen vedtages med mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital, medmindre lovgivningen stiller strengere eller lempeligere vedtagelseskrav eller tillægger bestyrelsen eller andre organer selvstændig kompetence.
8 Bestyrelsen
8.1 Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet.
8.2 Bestyrelsen består af mindst tre og højst fem medlemmer, der vælges af generalforsamlingen.
8.3 Bestyrelsen vælger en formand blandt sine medlemmer.
8.4 De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på ét år. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer kan finde sted.
8.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, er repræsenteret.
8.6 Anliggender behandlet i bestyrelsen afgøres ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
9 Direktionen
9.1 Bestyrelsen ansætter en direktion bestående af ét til fire medlemmer til at varetage den daglige ledelse af selskabet.
10 Tegningsregel
10.1 Selskabet tegnes af bestyrelsesformanden i forening med et bestyrelsesmedlem, en direktør i forening med et bestyrelsesmedlem eller af den samlede bestyrelse.
A-4
11 Elektronisk kommunikation
11.1 Al kommunikation fra selskabet til aktionærerne, herunder indkaldelse til generalforsamlinger, kan ske elektronisk via offentliggørelse på selskabets hjemmeside eller via e-mail. Generelle meddelelser gøres tilgængelige på selskabets hjemmeside i henhold til lov.
11.2 Kommunikation fra aktionærer til selskabet kan ske ved e-mail.
11.3 Det er den enkelte aktionærs ansvar at sikre, at selskabet har aktionærens korrekte e-mail adresse. Selskabet har ingen pligt til at søge e-mail adresser berigtiget eller til at fremsende meddelelser på anden måde.
11.4 Oplysninger om kravene til anvendte systemer samt om fremgangsmåden ved elektronisk kommunikation findes på selskabets hjemmeside, www.greenmobility.com.
12 Overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning
12.1 Selskabet har vedtaget overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion. Retningslinjerne, der er godkendt af generalforsamlingen, er tilgængelige på selskabets hjemmeside.
13 Revision og årsrapport
13.1 Selskabets årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor, der vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
13.2 Årsrapporten udarbejdes på dansk.
14 Regnskabsår
14.1 Selskabets regnskabsår er kalenderåret.
Vedtaget på selskabets ekstraordinære generalforsamling den 24. maj 2017.
Bilag B – Ordreblanket
Ordreblanket (Kun én blanket pr. depot) Udbud af op til 416.666 Aktier à nom. 0,40 kr.
Ordre om tegning af Udbudte Aktier i GreenMobility A/S, CVR-nr. 35521585
| Salgssteder: | Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank
Fondsadministration
Vesterbrogade 5
1502 København V |
| --- | --- |
| Udbudsperiode: | Den 31. maj 2017 til den 15. juni 2017 kl. 12:00, medmindre Udbuddet helt eller delvist lukkes tidligere. Udbudsperioden for ordre op til og med 1 mio. kr. kan lukkes før resten af Udbuddet. Udbuddet vil tidligst blive lukket den 12. juni 2017 kl. 00:01. |
| Udbudskurs: | 150 kr. pr. Udbudt Aktie |
| ISIN kode: | DK0060817898 |
Prospektet dateret den 31. maj 2017 indeholder blandt andet vedtægter, årsregnskab for regnskabsårene 2016 og 2015 og delårsregnskabet for 1. kvartal 2017 for GreenMobility A/S, samt vilkårene for tegning af Udbudte Aktier.
Bindende ordrer og interessetilkendegivelser kan alene afgives til Udbudskursen. Hvis Udbudskursen justeres i løbet af bookbuilding-processen, vil Selskabet meddele dette via Nasdaq First North og offentliggøre et tillæg til dette Prospekt, som vil indeholde en opdateret tidsplan for Udbuddets gennemførelse. Efter offentliggørelsen af et sådant tillæg har investorer, der har indleveret ordrer på Udbudte Aktier i Udbuddet, to handelsdage til at tilbagekalde deres købsordre. Hvis investoren ikke tilbagekalder sin købsordre indenfor to handelsdage efter offentliggørelse af et sådant tillæg, bliver den tidligere afgivne ordre til det angivne antal Udbudte Aktier bindende til den nye udbudskurs.
Der skal som minimum gives ordre på tegning/køb af 25 stk. Udbudte Aktier svarende til 3.750 kr. Hvis det samlede antal Aktier, der er afgivet ordrer på i Udbuddet, overstiger antallet af Udbudte Aktier, kan det indebære, at der til den enkelte investor tildeles Udbudte Aktier for et samlet beløb, der er mindre end minimumstegningsbeløbet.
For bindende ordrer til og med 1 mio. kr. indleveres ordreblanketten til ordregivers eget kontoførende institut i udfyldt og underskrevet stand.
Ordreblanketten skal indleveres i så god tid, at det kontoførende institut har mulighed for at behandle og videresende ordren, således at den er Arbejdernes Landsbank, i hænde senest 15. juni 2017 kl. 12:00 dansk tid eller et sådant tidligere tidspunkt, hvor Udbuddet måtte blive lukket helt eller delvist.
Interessetilkendegivelser på mere end 1 mio. kr. skal afgives til Arbejdernes Landsbank evt. ved brug af denne ordreblanket.
På vilkår som anført i Prospektet dateret den 31. maj 2017, herunder afsnittene "Risikofaktorer" og Del II, afsnit 5.10 "Fordelingsplan, tildeling af Udbudte Aktier, salgsbegrænsninger m.v.", afgiver jeg/vi hermed tilbud om tegning af Udbudte Aktier i GreenMobility A/S og bekræfter samtidig at have adgang til Prospektet, og at jeg/vi alene har baseret min/vores investeringsbeslutning på indholdet af Prospektet. Der kan kun afgives én ordreblanket pr. depot hos VP SECURITIES A/S (VP).
Ordre afgivet som bindende ordre (for ordrebeløb til og med 1 mio. kr.)
Jeg/vi accepterer, at Arbejdernes Landsbank kan kræve oplysninger om mit/vort navn, adresse og ordre, og er berettiget til at videregive denne information til Selskabet og deres book-runner, Kapital Partner. Jeg/vi forpligter mig/os hermed til at betale modydelsen af tildelte Udbudte Aktier til den fastsatte Udbudskurs.
| Antal Udbudte Aktier (stk.): (minimum 25 stk.) | |
|---|---|
[Yderligere oplysninger og underskrift på side 2]
B-2
Interessetilkendegivelse afgivet efter bookbuilding-metoden (for ordrebeløb større end 1 mio. kr.)
Jeg/vi accepterer, at ordreblanketten samt navn og adresse videregives til Selskabet og Arbejdernes Landsbank og er berettiget til at videregive denne information til Selskabets book-runner, Kapital Partner. Jeg/vi accepterer, at jeg/vi i Udbudsperioden løbende kan ændre eller tilbagekalde interessetilkendegivelsen, men at denne bliver til en bindende ordre ved lukning af Udbuddet.
| Antal Udbudte Aktier (stk.): (minimum 25 stk.) | |
|---|---|
Overstiger de samlede ordrer og interessetilkendegivelser det samlede antal Udbudte Aktier, vil der ske reduktion som anført i Prospektet, jf. Del II, afsnit 5.10 "Fordelingsplan, tildeling af Udbudte Aktier, salgsbegrænsninger m.v.". Afgivelse af ordrer eller interessetilkendegivelser medfører ingen sikkerhed for hel eller delvis tildeling af Udbudte Aktier.
Afvikling af Udbuddet sker mod kontant betaling i danske kroner, hvilket forventes at finde sted senest den 20. juni 2017. Al handel med de Udbudte Aktier forud for afvikling sker for de involverede parters egen regning og risiko.
Oplysninger og underskrift
Navn: VP-depotnr.:
Addresse: Kontonr. til afregning.:
Postnr. og by: Kontoførende institut:
Telefon:
Dato:
Ordren er indleveret hos (udfyldes af kontoførende institut):
Reg.nr.: CD-ident:
Dato: Telefon:
Underskrift
Firmastempel og underskrift
Udfyld nedenfor ved oprettelse af et nyt VP-depot.
| Oprettelse af nyt VP-depot (Denne rubrik udfyldes i forbindelse med oprettelse af nyt VP-depot og evt. tilhørende afregningskonto) |
|---|
| CPR/CVR-nr.: |
| Navn: |
| Adresse: |
| Postnr. og by: |
| Telefon: |
| Stilling: |
| Evt. eksisterende kontonr. til afregning: |