AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Green Hydrogen Systems

Legal Proceedings Report Mar 25, 2025

3401_iss_2025-03-25_bfbda248-8cf7-461d-aa75-d2ae6968d9a7.pdf

Legal Proceedings Report

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Den regnskabskyndige tillidsmands erklæring om hvorvidt rekonstruktionsplanen skønnes gennemførlig

Til kreditorerne i Green Hydrogen Systems A/S under rekonstruktion, CVR nr. 30 54 87 01

Som regnskabskyndig tillidsmand har jeg i henhold til konkursloven § 11c, stk. 3 gennemgået det for Green Hydrogen Systems A/S under rekonstruktion fremlagte forslag til rekonstruktionsplan dateret den 25 marts 2025 med henblik på at afgive en erklæring på, om planen efter mit skøn er gennemførlig.

Min konklusion udtrykkes med begrænset sikkerhed.

Min erklæring er udelukkende udarbejdet for at opfylde konkurslovens krav om, hvorvidt rekonstruktionsplanen efter mit skøn er gennemførlig, og kan ikke anvendes til andre formål.

Rekonstruktørens og ledelsens ansvar

Rekonstruktøren og ledelsen i Green Hydrogen Systems A/S under rekonstruktion har ansvaret for udarbejdelsen af rekonstruktionsplanen og gennemførligheden heraf.

Den regnskabskyndige tillidsmands ansvar

Mit ansvar er på grundlag af det udførte arbejde at udtrykke en konklusion om, hvorvidt rekonstruktionsplanen efter mit skøn er gennemførlig.

Jeg har udført mit arbejde i overensstemmelse med ISAE 3000, Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for min konklusion.

Christensen Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab anvender International Standard on Quality Management 1, ISQM 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende lov og øvrig regulering.

Jeg har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisors etiske adfærd (IESBA Code), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, professionel kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd, samt etiske krav gældende i Danmark.

Mit arbejde har først og fremmest omfattet forespørgsler til rekonstruktøren og virksomhedens ledelse og medarbejdere samt analytiske handlinger.

Omfanget af de handlinger, jeg har udført ved mine undersøgelser, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for min konklusion, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.

Konklusion

Ved det udførte arbejde er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at rekonstruktionsplanen efter mit skøn ikke er gennemførlig.

Fremhævelse vedrørende gennemførlighed

Uden at det påvirker min konklusion, skal jeg oplyse, at rekonstruktionsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i værdiansættelsen af skyldnerens aktiver pr. rekonstruktionens indledning. Jeg henviser endvidere til forslaget til rekonstruktionsplanen, hvor rekonstruktøren redegør for de forudsætninger, der er lagt til grund for rekonstruktionsplanen. De anførte forudsætninger er forbundet med usikkerhed, idet forslaget til rekonstruktionsplanen reflekterer forventninger til fremtiden og afklaring af tvister.

Det faktiske udfald vil sandsynligvis afvige fra det forventede, idet begivenheder ofte ikke indtræder som forventet, hvilket kan påvirke rekonstruktionsplanens gennemførlighed.

København, den 25. marts 2025

CHRISTENSEN KJÆRULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB CVR NR. 15 91 56 41

Elan Schapiro

Statsautoriseret revisor mne33765

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.