AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

Green Hydrogen Systems

Audit Report / Information Mar 25, 2025

3401_iss_2025-03-25_1589bccc-378a-48e9-b1d8-c5f943144de6.pdf

Audit Report / Information

Open in Viewer

Opens in native device viewer

Den regnskabskyndige tillidsmands erklæring om mangler ved skyldnerens seneste årsrapport

Til kreditorerne i Green Hydrogen Systems A/S under rekonstruktion, CVR nr. 30 54 87 01

I henhold til konkurslovens § 11 C, stk. 2, nr. 3, har jeg som regnskabskyndig tillidsmand gennemgået den senest foreliggende årsrapport for Green Hydrogen Systems A/S omfattende perioden 1. januar - 31. december 2023 med henblik på at afgive erklæring om, hvorvidt der efter min opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport.

Min konklusion i erklæringen udtrykkes med begrænset sikkerhed.

Min erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for kreditorerne til vurdering af, om der er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport omfattende perioden 1. januar - 31. december 2023, og kan ikke anvendes til andre formål.

Ledelsen og revisors ansvar

Ledelsen i Green Hydrogen Systems A/S har ansvaret for, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Selskabets revisor har ansvaret for at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af sin revision.

Den regnskabskyndige tillidsmands ansvar

Mit ansvar er på grundlag af det udførte arbejde at udtrykke en konklusion om, hvorvidt der er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport omfattende perioden 1. januar - 31. december 2023.

Jeg har udført mit arbejde i overensstemmelse med ISAE 3000, Andre erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle oplysninger samt yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for min konklusion.

Christensen Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab anvender International Standard on Quality Management 1, ISQM 1, som kræver, at vi designer, implementerer og driver et kvalitetsstyringssystem, herunder politikker eller procedurer vedrørende overholdelse af etiske krav, faglige standarder og gældende lov og øvrig regulering.

Jeg har overholdt kravene til uafhængighed og andre etiske krav i International Ethics Standards Board for Accountants' internationale retningslinjer for revisors etiske adfærd (IESBA Code), der bygger på de grundlæggende principper om integritet, objektivitet, professionel kompetence og fornøden omhu, fortrolighed og professionel adfærd, samt etiske krav gældende i Danmark.

Mit arbejde har bestået i en gennemlæsning af årsrapporten. Det udførte arbejde har ikke omfattet gennemgang af revisionsdokumentation eller underliggende dokumentation for den aflagte årsrapport.

Omfanget af de handlinger, jeg har udført ved mine undersøgelser, er mindre end ved en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed. Som følge heraf er den grad af sikkerhed, der er opnået for min konklusion, betydeligt mindre end den sikkerhed, der ville være opnået, hvis der var udført en erklæringsopgave med høj grad af sikkerhed.

Konklusion

Ved det udførte arbejde er jeg ikke blevet bekendt med forhold, der giver mig anledning til at konkludere, at der efter min opfattelse er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport omfattende perioden 1. januar - 31. december 2023.

København, den 25. marts 2025

CHRISTENSEN KJÆRULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB CVR NR. 15 91 56 41

Elan Schapiró

Statsautoriseret revisor mne33765

45903

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.