Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

GN Store Nord M&A Activity 2016

May 15, 2016

Preview isn't available for this file type.

Download source file

GN ReSound har i dag underskrevet en langsigtet leveringsaftale med Audigy
Group (herefter kaldet "Audigy"). GN Resound har desuden indgået en betinget
aftale om at købe virksomheden.

Leveringsaftalen træder i kraft fra i dag. Aftalen om at købe Audigy er
betinget af godkendelse fra de amerikanske konkurrencemyndigheder samt visse
andre betingelser.

Den samlede købspris består af to dele: en up-front betaling på USD 91
millioner og earn-out betalinger på op til USD 60 millioner afhængig af
virksomhedens fremtidige finansielle succes.

Audigy er en fremtrædende amerikansk-baseret leverandør af business og
performance management-løsninger til uafhængige høreapparatforhandlere, samt
til praksisser inden for otolaryngologi, otologi og neurotologi og til førende
universitetsuddannelser i Nordamerika. Audigys ledelse og managementløsninger
anses som førende, hvilket underbygges af, at Audigy konstant leverer tocifrede
vækstrater.

Virksomheden har hovedkontor i Vancouver i staten Washington, USA, og blev
grundlagt i 2004 af den nuværende administrerende direktør, Brandon Dawson.
Audigy er en førende uafhængig høreapparatskanal i Nordamerika med flere end
250 netværksmedlemmer. I 2015 solgte Audigy-netværkets medlemmer flere end
80.000 enheder fra 600 salgssteder over hele USA.

Det potentielle opkøb af Audigy vil fremme GN ReSounds engagement hos
uafhængige høreapparatforhandlere, herunder praksisser inden for audiologi og
otolaryngologi samt universiteter, klinikker mm.

"Kombinationen af GN ReSounds overlegne teknologi og Audigys unikke
forretningsmodel, med ledende forretnings- og performance management-løsninger,
vil skabe exceptionel værdi for de uafhængige høreapparats- og medicinske
fagfolk. Det er vores plan at bevare Audigys unikke forretningsmodel og stærke
ledelsesteam ved at bevare Audigy som et selvstændigt selskab og datterselskab
af GN ReSounds amerikanske forretningsenhed," siger Anders Hedegaard,
administrerende direktør i GN ReSound.

"Partnerskabet med GN ReSound, en førende, innovativ høreteknologivirksomhed,
der er villig til at investere i og støtte den uafhængige kanal i Nordamerika,
er en betydelig kompliment til vores medlemmer og de professionelle, vi
betjener, og det vil hjælpe os til at fortsætte med at nå vores mission om at
støtte selvstændige virksomhedsejeres mulighed for at blomstre i en branche
under konsolidering," siger Brandon Dawson, administrerende direktør i Audigy
Group.

Det potentielle opkøb vil ikke påvirke GNs finansielle forventninger til 2016.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Peter Justesen
VP – Investor Relations & Treasury
GN Store Nord A/S
Telefon: 45 75 87 16