AI assistant
GN Store Nord — M&A Activity 2013
Feb 5, 2013
Preview isn't available for this file type.
Download source fileKøbenhavn, 2013-02-05 20:20 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- GN Netcom har i dag indgået
en endelig aftale om afhændelse af virksomhedens direkte salgskanal i
Nordamerika, Hello Direct Inc. Afhændelsen sker som resultat af GN Netcoms
strategiske valg om at fokusere på sine kernekompetencer – at være en innovativ
virksomhed inden for lydprocessering og bringe innovative headsets og
speakerphones på markedet gennem samarbejde med ledende distributører og
forhandlere. Afhændelsen færdiggør GN Netcom's overgang til at blive en
forretning med udelukkende indirekte salgskanaler efter flere år med en
kombineret forretningsmodel i visse markeder.
Køberen af Hello Direct Inc., Synergy Communications Management, er ejet af
Dottie O’Daniel, som med succes har iværksat og styret en anden direkte
salgskanal inden for håndfri telekommunikationsudstyr, Call One, med
imponerende vækst, lønsomhed og kundeservice. Call One har betydelig erfaring
på det nordamerikanske marked og er aktuelt en vigtig strategisk
samarbejdspartner for GN Netcom. Medarbejderne i Hello Direct Inc. vil
fortsætte under det nye ejerskab, og Hello Direct Inc. vil fortsat fokusere på
samarbejdet med GN Netcom og Jabra produkter.
Afhændelsen har ikke væsentlig betydning for GN Netcoms finansielle resultater
for 2013.
GN Netcoms CEO, Mogens Elsberg, udtaler: ”Det er en fornøjelse at offentliggøre
Synergy Communication Management som køber af Hello Direct Inc., da det
betyder, at vækstambitioner, medarbejdere og kompetencer fastholdes under det
nye ejerskab. Afhændelsen vil styrke vores salg af Jabra produkter i
Nordamerika, og det gør det muligt for vores amerikanske organisation at
placere al fokus på potentialet for håndfrie løsninger til Contact Centers og
kontorer og ikke mindst på det hurtigt voksende Unified Communications marked”.
Dottie O’Daniel, CEO for Synergy Communications Management, udtaler: ”Hello
Direct, Inc. er et perfekt match til vores strategi og markedserfaring.
Akkvisitionen repræsenterer en mulighed for stærk vækst i en industri, som vi
er særlig godt bekendt med. Ledelsen i vores forretning er begejstrede for
potentialet for medarbejderne i Hello Direct, for de nuværende kunder og for
udsigten til nye og styrkede strategiske partnerskaber”.
For yderligere information kontakt venligst:
Michael Bjergby
Director – IR, Communications, CSR & Treasury
GN Store Nord A/S
Tlf: +45 45 75 02 92