Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Genmab Share Issue/Capital Change 2015

May 20, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Selskabsmeddelelse

København, Danmark, 20. maj 2015 Genmab A/S (OMX: GEN) forhøjer selskabets
aktiekapital med 583.835 aktier som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants.

Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende
aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende tegningskurs pr.
aktie á nominel kr. 1:

-- 725 aktier til kr. 26,75,
-- 2.250 aktier til kr. 31,75,
-- 500 aktier til kr. 40,41,
-- 5.500 aktier til kr. 45,24,
-- 3.250 aktier til kr. 55,85,
-- 1.850 aktier til kr. 66,60,
-- 500 aktier til kr. 67,50,
-- 5.000 aktier til kr. 68,65,
-- 750 aktier til kr. 79,25,
-- 2.300 aktier til kr. 80,55,
-- 6.563 aktier til kr. 101,
-- 4.300 aktier til kr. 129,75,
-- 750 aktier til kr. 147,50,
-- 15.875 aktier til kr. 173,
-- 15.687 aktier til kr. 184,
-- 937 aktier til kr. 210,
-- 3.750 aktier til kr. 210,50,
-- 800 aktier til kr. 215,60,
-- 1.344 aktier til kr. 224,
-- 2.124 aktier til kr. 225,90,
-- 750 aktier til kr. 231,50,
-- 17.970 aktier til kr. 234,
-- 11.000 aktier til kr. 234,75,
-- 24.530 aktier til kr. 246,
-- 195.634 aktier til kr. 254,
-- 28.750 aktier til kr. 272,
-- 35.538 aktier til kr. 326,50,
-- 37.025 aktier til kr. 329,
-- 21.102 aktier til kr. 330,
-- 73.031 aktier til kr. 352,50 og
-- 63.750 aktier til kr. 364.

Provenuet til selskabet udgør ca. kr. 160,4 millioner. Kapitalforhøjelsen
svarer til ca. 1,0 % af selskabets aktiekapital.

Kapitalforhøjelsen inkluderer bestyrelsesmedlem Burton G. Malkiels udnyttelse
af 2.250 warrants.

De nyudstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og frit
omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver ret til udbytte og andre
rettigheder i selskabet fra tegningstidspunktet, dvs. blandt andet ret til
fuldt udbytte for regnskabsåret 2015. De nye aktier bliver optaget til notering
på Nasdaq Copenhagen efter registrering i Erhvervsstyrelsen. Genmab A/S’
hidtidige aktiekapital udgør kr. 58.133.664 og vil efter kapitalforhøjelsen
udgøre kr. 58.717.499. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest.

Provenuet fra udnyttelsen af warrants vil forbedre selskabets likviditet med et
tilsvarende beløb. Med det yderligere provenu fra denne udnyttelse af warrants
forventer vi nu en forbedret likviditet ved udgangen af 2015 på DKK 2.750 -
2.850 mio. Dette skal ses i forhold til de tidligere forventninger på DKK 2.600
– 2.700 mio. Dette er den eneste ændring til resultatforventningerne givet den
12. maj 2015.

Om Genmab
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som
specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane
antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og har
i dag ét antistof, Arzerra® (ofatumumab), på markedet til behandling af visse
indikationer inden for kronisk lymfatisk leukæmi samt daratumumab i klinisk
udvikling til behandling af myelomatose og non-Hodgkins lymfom. Derudover har
Genmab andre kliniske programmer og en innovativ præklinisk pipeline. Genmabs
teknologibase består af validerede og egenudviklede næste-generations
antistofteknologier – DuoBody® platformen til generering af bispecifikke
antistoffer og HexaBody® platformen, som skaber antistoffer med forbedret
effektorfunktion. Genmabs omfattende antistofekspertise ventes at føre til en
strøm af fremtidige produktkandidater. Partnerskaber vedrørende udvalgte
innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs
strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske
selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations &
Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger
væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk
udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af
kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet
med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende
evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort
forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og
fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at
håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold
til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi,
som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere
oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs
seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab
påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede
udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i
forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det
Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™,
DuoBody logoet™, HexaBody logoet™, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody® og
UniBody®. Arzerra® er et varemærke tilhørende Novartis Pharma AG.

Selskabsmeddelelse nr. 23
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark