Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Genmab Share Issue/Capital Change 2013

Mar 13, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Selskabsmeddelelse

København, Danmark, 13. marts
2013
– Genmab A/S (OMX: GEN) forhøjer
selskabets aktiekapital med 405.000 aktier som følge af udnyttelse af
medarbejderwarrants.

Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets
eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende
tegningskurs pr. aktie á nominel kr. 1: 25.000 aktier til kr. 40,41, 95.000
aktier til kr. 46,74, 25.000 aktier til kr. 66,60, 2.250 aktier til kr. 67,50
and 257.750 aktier til kr. 86. Provenuet til selskabet udgør kr. 29.433.925.
Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,81 % af selskabets aktiekapital.

Kapitalforhøjelsen inkluderer President & CEO Jan van de Winkels
udnyttelse af 100.000 warrants. Dette vil øge Jan van de Winkels personlige
beholdning af aktier i Genmab A/S fra 230,000 til 330,000 aktier.

De
nyudstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og frit
omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver ret til udbytte og andre
rettigheder i selskabet fra tegningstidspunktet, dvs. blandt andet ret til
fuldt udbytte for regnskabsåret 2012. De nye aktier bliver optaget til notering
på NASDAQ OMX Copenhagen efter registrering i Erhvervsstyrelsen. Genmab A/S’
hidtidige aktiekapital udgør kr. 50.307.892 og vil efter kapitalforhøjelsen
udgøre kr. 50.712.892. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk
selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane
antistoflægemidler til behandling af cancer.
Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første
markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til behandling af
kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over for fludarabin
og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling.
Genmabs validerede og
næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af
fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring innovative
produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi,
og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske
selskaber. For yderligere oplysninger henvises til
www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel
Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations &
Communications

T: +45
33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]

Denne selskabsmeddelelse indeholder
fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og
”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske
resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige
resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk
i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske
resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici
forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder
omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete
sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende
markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst,
konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder,
manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede
medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og
immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer,
ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter
samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til
afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er
tilgængelige på www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til
at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse og
bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater,
medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende
varemærker: Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®,
HexaBody(TM) og UniBody®.
Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Selskabsmeddelelse nr. 07
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark