Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Genmab Share Issue/Capital Change 2013

Aug 21, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Selskabsmeddelelse

København, Danmark, 21. august 2013 – Genmab A/S (OMX: GEN) forhøjer selskabets
aktiekapital med 157.878 aktier som følge af udnyttelse af medarbejderwarrants.

Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende
aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende tegningskurs pr.
aktie á nominel kr. 1: 250 aktier til kr. 31,75, 35.000 aktier til kr. 40,41,
50.000 aktier til kr. 46,74, 250 aktier til kr. 55,85, 2.000 aktier til kr.
66,60, 2.450 aktier til kr. 67,50, 1.687 aktier til kr. 68,65, 2.975 aktier til
kr. 86, 1.525 aktier til kr. 89,50, 12.500 aktier til kr. 97, 4.428 aktier til
kr. 101, 31.750 aktier til kr. 114, 7.313 aktier til kr. 116, 5.000 aktier til
kr. 129,75 og 750 aktier til kr. 130. Provenuet til selskabet udgør ca. kr.
11,4 millioner. Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 0,31 % af selskabets
aktiekapital.

Kapitalforhøjelsen inkluderer President & CEO Jan van de Winkels udnyttelse af
50.000 warrants samt bestyrelsesmedlem Burton G. Malkiels udnyttelse af 5.000
warrants. Efter udnyttelsen af warrants vil Jan van de Winkels personlige
beholdning af aktier i Genmab A/S blive øget fra 445.000 til 495.000 aktier.
Efter udnyttelsen af warrants vil Burton G. Malkiels personlige beholdning af
aktier i Genmab A/S udgøre 5.000 aktier.

De nyudstedte aktier er ordinære aktier uden særlige rettigheder og frit
omsættelige omsætningspapirer. De nye aktier giver ret til udbytte og andre
rettigheder i selskabet fra tegningstidspunktet, dvs. blandt andet ret til
fuldt udbytte for regnskabsåret 2013. De nye aktier bliver optaget til notering
på NASDAQ OMX Copenhagen efter registrering i Erhvervsstyrelsen. Genmab A/S’
hidtidige aktiekapital udgør kr. 51.052.818 og vil efter kapitalforhøjelsen
udgøre kr. 51.210.696. Kapitalforhøjelsen forventes gennemført snarest.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som
specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane
antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik
sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til
behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over
for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs
validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en
stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring
innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs
strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske
selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations &
Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger
væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk
udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af
kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet
med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende
evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort
forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og
fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at
håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold
til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi,
som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere
oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs
seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab
påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede
udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i
forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det
Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™,
DuoBody™ logoet, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og UniBody®. Arzerra®
er et registreret varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Selskabsmeddelelse nr. 35
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark