AI assistant
Genmab — Regulatory Filings 2012
Apr 27, 2012
3365_iss_2012-04-27_95ebeb95-3ecf-43e0-bf2e-dbde446a5827.pdf
Regulatory Filings
Open in viewerOpens in your device viewer
REGISTRERINGSANSØGNING INDSENDT FOR ARZERRA I JAPAN
- Registreringsansøgning indsendt for Arzerra til de japanske registreringsmyndigheder
København, Danmark, 27. april 2012 – GlaxoSmithKline (GSK) og Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag meddelt, at selskaberne har indsendt en registreringsansøgning til det japanske ministerium for sundhed, arbejde og velfærd for Arzerra® (ofatumumab) til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).
"Dette markerer endnu en vigtig begivenhed i vores samarbejde med GSK omkring Arzerra," udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab. "Den globale kommercialisering af Arzerra fortsætter som planlagt."
Dagens meddelelse ændrer ikke Genmabs resultatforventninger til 2012.
Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.
Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]
Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som "tror", "forventer", "regner med", "agter" og "har planer om" og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.
Genmab® , det Y-formede Genmab logo® , HuMax® , HuMax-CD20® , HuMax® -EGFr, HuMax® -IL8, HuMax® -TAC, HuMax® -CD38, HuMax® -TF, HuMax® -Her2, HuMax® -cMet, HuMax® -CD74, DuoBody™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.