AI assistant
Genmab — Management Reports 2010
Sep 14, 2010
3365_iss_2010-09-14_5b5aa85f-5cda-499e-83fd-639befef9df1.pdf
Management Reports
Open in viewerOpens in your device viewer
GENMAB OPDATERER SELSKABETS STRATEGI
Resumé: Genmab offentliggør en opdatering af selskabets strategi.
København, Danmark, 14. september 2010 – Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag offentliggjort en opdatering af selskabets strategi. Fremadrettet vil selskabet anvende en tregrenet strategi:
- Fokusere på kernekompetencen, identificering af de bedste sygdomstargets og udvikling af unikke "best-in-class" eller "first-in-class" antistoffer udover at være på forkant med udviklingen af næste-generations teknologier.
- Omdanne videnskab til medicin, fremstilling af innovative antistoffer med et stort kommercielt potentiale, som også giver forretningsmæssig mening.
- Opbygge en lønsom og succesfuld biotekvirksomhed ved at opretholde en fleksibel og kapitaleffektiv model igennem optimering af partnerskabsrelationer.
"Dagens strategiopdatering repræsenterer en ny start for Genmab, hvor vi bygger videre på vores succeser og lærer af vores fejltagelser. Vores opdaterede strategi består af de bedste og mest centrale aspekter af vores tidligere strategi, samtidig med at vi har styrket vores fokus, disciplin og afbalancering," udtaler Prof. Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab. "Vi vil bestræbe os på at holde det, vi lover, og opbygge tillid og tiltro blandt vores investorer og øvrige interessenter. Samarbejdet med Seattle Genetics er det første skridt på vejen i efterlevelsen af vores nye strategi, og det glæder os at have fundet en samarbejdspartner med en innovativ antistofteknologi, der supplerer vores egen."
Nøgleelementer
Efter udnævnelsen af Prof. van de Winkel til CEO i juni og den succesfulde genforhandling af ofatumumabpartnerskabet med GlaxoSmithKline, som øgede Genmabs finansielle sikkerhed og reducerede finansieringsusikkerheder i de kommende år, er selskabet nu polstret til at føre den opdaterede strategi ud i livet. For at opfylde vores strategiske målsætninger vil selskabet fokusere på de primære prioriteter, og på en veldisciplineret måde afbalancere de videnskabelige, medicinske og forretningsmæssige forhold for at føre produkterne frem gennem selskabets pipeline.
• De primære prioriteter omfatter i øjeblikket værdioptimering af vores mest fremskredne produkter ofatumumab og zalutumumab, indgåelse af nye strategiske partnerskaber - for at opnå optimal værdi af vores prækliniske portefølje - og forskningskompetencer gennem brug af vores forskningsfacilitet i Utrecht som et profitcenter og ikke kun som et omkostningscenter, samt afsøgning af nye måder hvorpå vi kan udvikle og validere næste-generations teknologier som f.eks. Bispecifics ved at undersøge forretningsmodeller, der af Genmab kræver begrænsede kapitalinvesteringer, samtidig med at vi bevarer optimal adgang til sådanne teknologier samt mulig fordel for selskabet.
GENMAB OPDATERER SELSKABETS STRATEGI
- Vi vil anvende en disciplineret tilgang til at styre vores omkostninger med henblik på at nedbringe driftsomkostningerne med 20% i 2011. Vi vil desuden med omhu udvikle studiedesigns, der kan give et bedre investeringsafkast.
- Endelig vil vi afbalancere det videnskabelige og medicinske rationale med det forretningsmæssige rationale for at udvikle de bedste produkter. Genmab har oprettet et tværfagligt Portfolio Board, som har ansvaret for at afgøre, hvilke produkter selskabet skal investere i for at skabe størst værdi. Værdien vil blive skabt gennem etablering af partnerskaber på forskellige stadier af produktudviklingen.
Genmab har i dag netop offentliggjort et sådant partnerskab i form af et forskningssamarbejde med Seattle Genetics omkring udvikling af "antibody-drug" konjugater (ADC). I henhold til aftalen vil Genmab få adgang til Seattle Genetics' ADC-teknologi til brug sammen med Genmabs HuMax-TF antistof (Tissue Factor). For yderligere oplysninger se venligst dagens tidligere meddelelse indeholdende detaljer om dette samarbejde.
En præsentation af Genmabs opdaterede strategi vil være tilgængelig på selskabets hjemmeside på www.genmab.com.
Om Genmab A/S
Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til potentiel behandling af cancer. Genmabs kompetente teams inden for forskning og udvikling anvender unik og avanceret teknologi til at skabe og udvikle produkter til udækkede behandlingsbehov. Vores primære målsætning er at forbedre livet for de patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com.
Denne fondsbørsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som "tror", "forventer", "regner med", "agter" og "har planer om" og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og -udvikling, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnittet "Risikostyring" i Genmabs årsrapport, som er tilgængelig på www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne fondsbørsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.
Genmab®, det Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, HuMax-EGFr™, HuMax-IL8™, HuMax-TAC™, HuMax-HepC™, HuMax-CD38™, HuMax-CD32b™, HuMax-TF™, HuMax-Her2™, HuMax-VEGF™, HuMax-Wnt, HuMax-cMet™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.
Kontakt: Helle Husted, Vice President, Investor Relations T: +45 33 44 77 30; M: +45 25 27 47 13; E: [email protected]
Genmab A/S Tlf: +45 7020 2728 Fondsbørsmeddelelse nr. 35/2010 Bredgade 34 Fax: +45 7020 2729 Side 2/3 1260 København K, Danmark CVR-nr. 2102 3884