Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Genmab Interim / Quarterly Report 2011

May 11, 2011

3365_iss_2011-05-11_ca0cfcc4-8f4e-41cd-ba91-1cd40a36daa7.pdf

Interim / Quarterly Report

Open in viewer

Opens in your device viewer

  • Forbedring af driftsunderskud på DKK 85 mio. i forhold til 2010
  • Reduktion i cash burn på DKK 110 mio. i første kvartal 2011 i forhold til 2010
  • Tidligere udmeldte forventninger fastholdes
  • Offentliggjorde HuMax-CD74™ "antibody-drug" konjugat-program med Seattle Genetics

København, Danmark, 11. maj 2011Genmab A/S (OMX: GEN) offentliggjorde i dag resultatet for de første tre måneder af 2011.

"Til trods for en omsætningsnedgang i første kvartal 2011 i forhold til 2010 har vores fortsatte tiltag omkring omkostningsstyring medført en reduktion på 58% i driftsunderskuddet for dette kvartal," udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab.

Genmab rapporterede følgende resultater for perioden:

  • En nettoomsætning på DKK 83 mio. (USD 16 mio.) i første kvartal 2011. I første kvartal 2010 havde Genmab en nettoomsætning på DKK 107 mio. (USD 20 mio.). Omsætningen består primært af royalties, udskudt omsætning og refusion af visse forsknings- og udviklingsomkostninger vedrørende vores samarbejdsaftaler.
  • Et driftsunderskud på DKK 62 mio. (USD 12 mio.). Til sammenligning realiserede Genmab et driftsunderskud på DKK 147 mio. (USD 28 mio.) i samme periode i 2010. Forbedringen på DKK 85 mio. skyldtes primært ændringen af GSK-aftalen og vores fortsatte høje fokus på omkostningskontrol.
  • Et nettounderskud fra fortsættende aktiviteter på DKK 101 mio. (USD 19 mio.) i forhold til et nettounderskud på DKK 116 mio. (USD 22 mio.) i samme periode i 2010. Nettounderskuddet af fortsættende aktiviteter pr. aktie var på DKK 2,25 for første kvartal 2011 sammenlignet med DKK 2,57 for første kvartal 2010.
  • Et nettounderskud på DKK 111 mio. (USD 21 mio.) i forhold til DKK 130 mio. (USD 25 mio.) i første kvartal 2010. Dette omfatter resultatet fra vores produktionsfacilitet, som er klassificeret som bestemt for salg og præsenteret som en ophørt aktivitet som følge af vores beslutning om at frasælge faciliteten. Resultatet af ophørt aktivitet udgjorde et underskud på DKK 10 mio. (USD 2 mio.) i første kvartal 2011 sammenlignet med DKK 15 mio. (USD 3 mio.) i samme periode sidste år.
  • Genmab sluttede 1. kvartal med en likviditet på DKK 1.452 mio. (USD 277 mio.) i forhold til DKK 1.546 mio. (USD 295 mio.) ved udgangen af 2010. Dette svarer til et cash burn på DK 94 mio. (USD 18 mio.) i første kvartal 2011, i forhold til DKK 204 mio. (USD 39 mio.) i samme periode sidste år. Dette cash burn kunne primært henføres til igangværende investeringer i vores forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Væsentlige begivenheder i første kvartal 2011

  • I januar afholdt vi forsknings- og udviklingsdag i Utrecht, Holland, hvor vi præsenterede en omfattende opdatering omkring vores prækliniske og kliniske portefølje og vores næstegenerations antistofteknologier.
  • I februar måned offentliggjorde vi, at nettoomsætningen for Arzerra® (ofatumumab) i fjerde kvartal 2010 udgjorde GBP 9 mio. (ca. DKK 77 mio.), hvilket gav Genmab en royaltybetaling på ca. DKK 15,5 mio.

Efter balancedagen:

I april offentliggjorde Genmab:

  • Toon Wilderbeek valgt som nyt medlem af bestyrelsen på vores ordinære generalforsamling.
  • En udvidelse af "antibody-drug" konjugat (ADC) forskningssamarbejdet mellem Genmab og Seattle Genetics til at omfatte HuMax-CD74. Seattle Genetics har modtaget en ikke-oplyst engangsbetaling og har ret til at udnytte en option på fælles udvikling og kommercialisering for ethvert resulterende ADC-produkt ved udgangen af klinisk fase I udvikling.
  • Nettoomsætningen for Arzerra (ofatumumab) i første kvartal 2011 udgjorde GBP 9,4 mio. (ca. DKK 82 mio.), hvilket gav Genmab en royaltybetaling på ca. DKK 16,4 mio.
  • Ansættelsen af Rachel Curtis Gravesen som Senior Vice President, Investor Relations and Communication.

Fremtidsudsigter

Genmab fastholder sine resultatforventninger til 2011 som offentliggjort den 28. februar 2011.

Vi forventer, at omsætningen i 2011 vil udgøre DKK 325 – 350 mio. sammenlignet med DKK 582 mio. i 2010. Omsætningsnedgangen kan primært tilskrives indregningen af to udviklingsmilestones vedrørende vores aftale med GSK på i alt DKK 203 mio. i 2010. Der er ikke medregnet udviklingsmilestones fra GSK i 2011. Den forventede omsætning for 2011 består primært af en ikke-likviditetspåvirkende amortisering af udskudt omsætning på i alt DKK 226 mio. og royalties fra salg af Arzerra på DKK 80 mio., svarende til en stigning på 48% i forhold til 2010.

Vi forventer, at vores driftsomkostninger fra fortsættende aktiviteter for 2011 vil udgøre DKK 675 – 725 mio. sammenlignet med DKK 743 mio. i 2010. Faldet kan primært henføres til fortsat høj fokus på omkostningsstyring, samtidig med at vi videreudvikler vores prækliniske og kliniske portefølje. Driftsomkostningerne i 2011 indeholder ca. DKK 80 mio. vedrørende zalutumumab og afspejler udviklingsaktiviteter for et helt år. Denne omkostning vil kunne blive lavere, hvis vi er i stand til at indgå en licensaftale eller anden transaktion.

Vi forventer, at driftsunderskuddet fra fortsættende aktiviteter for 2011 vil udgøre ca. DKK 350 - 400 mio. sammenlignet med et driftsunderskud på DKK 161 mio. i 2010.

Forventningerne til ophørt aktivitet på DKK 50 mio. er relateret til de fortsatte driftsomkostninger vedrørende produktionsfaciliteten i Minnesota og indeholder 12 fulde måneders vedligeholdelsesaktiviteter for at holde faciliteten i valideret stand. Disse omkostninger kan blive lavere, hvis faciliteten sælges før årets udgang. Vi har fortsat fokus på at indgå en salgsaftale i 2011. For yderligere information om faciliteten henvises til http://genmab-facility.com/. Produktionsfacilitetens dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger er estimeret til USD 120 mio., svarende til ca. DKK 660 mio., ved en valutakurs på USD på DKK 5,50.

Pr. 31. december 2010 udgjorde vores likviditet DKK 1.546 mio., og vi forventer et cash burn i 2011, ekskl. provenuet fra salg af faciliteten, på DKK 575 – 625 mio. Hvis man tager højde for det planlagte salg af produktionsfaciliteten, forventer vi, at likviditeten ved årets udgang vil udgøre DKK 1.575 – 1.625 mio.

DKK mio. Forventninger til 2011 Realiserede resultater i 2010 Omsætning 325 – 350 582 Driftsomkostninger (675) - (725) (743) Driftsunderskud af fortsættende aktiviteter (350) - (400) (161) Ophørt aktivitet (50) (178) Likviditet, primo året* 1.546 1.281 Likvider anvendt i driften (575) – (625) (550) GSK upfrontbetaling – 815 Salg af facilitet 660 – Likviditet, ultimo året* 1.575 - 1.625 1.546 *Likvide beholdninger, overtræk kassekredit og kortfristede værdipapirer

GENMAB OFFENTLIGGØR RESULTAT FOR FØRSTE KVARTAL 2011

I tillæg til de allerede nævnte forhold kan ovenstående forventninger ændre sig som resultat af en række årsager, herunder men ikke begrænset til timingen og variationen af udviklingsaktiviteter (herunder aktiviteter udført af vores samarbejdspartnere) og relaterede indtægter og omkostninger, dagsværdien med fradrag af salgsomkostninger af vores produktionsfacilitet, udsving i værdien af vores kortfristede værdipapirer, salg af Arzerra og dertil hørende royalties til Genmab samt valutakurser. Forventningerne forudsætter endvidere, at der ikke indgås væsentlige aftaler i 2011, som kan få en væsentlig indvirkning på resultaterne.

Omregning af visse beløb i DKK til USD

Af hensyn til læserne er visse beløb i DKK omregnet til USD. Medmindre andet er angivet, er der ved omregning af finansielle oplysninger fra DKK til USD heri anvendt Nationalbankens spotkurs den 31. marts 2011, som var USD 1,00 = DKK 5,2486.

Telefonkonference

Genmab afholder en telefonkonference for at præsentere resultatet for første kvartal 2011 i morgen torsdag den 12. maj klokken:

15.00 CEST 14.00 BST 9.00 EDT

Telefonkonferencen vil foregå på engelsk.

Ring venligst på følgende telefonnumre:

+1 877 317 6789 (i USA) og oplys følgende kode: 449372 +1 412 317 6789 (uden for USA) og oplys følgende kode: 449372

Det er muligt at høre en live webcast af telefonkonferencen på www.genmab.com, hvor relevante slides til telefonkonferencen også vil være tilgængelige. Efterfølgende vil en kopi af webcasten endvidere kunne findes på Genmabs hjemmeside.

Udvalgte nøgletal

1. kvartal
2011
DKK'000
1. kvartal
2010
DKK'000
Hele året
2010
DKK'000
1. kvartal
2011
USD'000
1. kvartal
2010
USD'000
Hele året
2010
USD'000
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 83.123 106.521 582.077 15.837 20.295 110.901
Forsknings- og udviklingsomkostninger (127.478) (220.201) (582.512) (24.288) (41.954) (110.984)
Administrationsomkostninger (17.376) (32.823) (160.254) (3.311) (6.254) (30.533)
Driftsresultat (61.731) (146.503) (160.689) (11.762) (27.913) (30.616)
Nettoresultat af fortsættende aktiviteter (101.236) (115.562) (143.317) (19.289) (22.018) (27.306)
Balance
Likviditet* 1.451.762 1.077.362 1.546.221 276.600 205.267 294.597
Langfristede aktiver 58.981 68.409 62.234 11.237 13.034 11.857
Aktiver 2.202.563 2.081.365 2.481.601 419.648 396.557 472.813
Egenkapital 958.295 1.213.950 1.080.067 182.581 231.290 205.782
Aktiekapital 44.907 44.907 44.907 8.556 8.556 8.556
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømme fra driftsaktivitet (72.538) (218.223) 268.171 (13.820) (41.577) 51.094
Pengestrømme fra investeringsaktivitet 187.242 23.621 (738.496) 35.674 4.500 (140.703)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (1.531) (1.884) (7.005) (292) (359) (1.335)
Stigning i likviditet/(fald i likviditet) (94.459) (203.994) 264.865 (17.997) (38.866) 50.464
Nøgletal
Aktuel og udvandet indtjening pr. aktie (2,48) (2,90) (7,16) (0,47) (0,55) (1,36)
Aktuel og udvandet indtjening af fortsættende aktiviteter pr.
aktie (2,25) (2,57) (3,19) (0,43) (0,49) (0,61)
Aktiekurs ultimo året 56,00 69,35 65,50 10,67 13,21 12,48
Kurs/indre værdi 2,62 2,57 2,72 2,62 2,57 2,72
Indre værdi 21,34 27,03 24,05 4,07 5,15 4,58
Egenkapitalandel 44% 58% 44% 44% 58% 44%
Gennemsnitligt antal medarbejdere 177 286 229 177 286 229
Antal medarbejdere ved årets udgang 182 276 189 182 276 189

* Likvide beholdninger, overtræk kassekredit og kortfristede værdipapirer

Om Genmab A/S

Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til potentiel behandling af cancer. Genmabs kompetente teams inden for forskning og udvikling anvender unik og avanceret teknologi til at skabe og udvikle produkter til udækkede behandlingsbehov. Vores primære målsætning er at forbedre livet for de patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com.

Kontakt:

Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations & Communication T: +45 3344 7720; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]

Denne fondsbørsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som "tror", "forventer", "regner med", "agter" og "har planer om" og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og –

Genmab A/S Tlf: +45 7020 2728 Fondsbørsmeddelelse nr. 19 Bredgade 34 Fax: +45 7020 2729 Side 4/5 1260 København K, Danmark www.genmab.com CVR no. 2102 3884

udvikling, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere oplysninger om disse risici henvises til afsnittet "Risikostyring" i Genmabs årsrapport,

som er tilgængelig på www.genmab.com. Genmab påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede udsagn i denne fondsbørsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab® , det Y-formede Genmab logo® , HuMax® , HuMax-CD20® , HuMax-EGFr™, HuMax-IL8™, HuMax-TAC™, HuMax-CD38™, HuMax-TF™, HuMax-Her2™, HuMax-cMet™, HuMax-CD74™, DuoBody™ og UniBody® er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.