Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Genmab Earnings Release 2013

Mar 25, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file
{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

Selskabsmeddelelse

-- Arzerra® godkendt i Japan til behandling af recidiverende/refraktær CLL
-- Genmab vil modtage en milestone betaling fra GSK på DKK 20 mio.

København, Danmark; 25. marts 2013 – Genmab A/S (OMX: GEN) og GlaxoSmithKline
(GSK) har i dag meddelt, at Arzerra (ofatumumab) er blevet godkendt af det
japanske ministerium for sundhed, arbejde og velfærd (MHLW) til behandling af
patienter med recidiverende/refraktær CD20-positiv kronisk lymfatisk leukæmi
(CLL). Godkendelsen udløser en milestone betaling på DKK 20 mio. fra GSK til
Genmab.

“Det glæder os, at patienter i Japan nu vil få adgang til Arzerra. Japan er
yderligere et vigtigt marked for Arzerra, og kommercialiseringen af produktet
går som planlagt,” udtaler Jan van de Winkel, ph.d., Chief Executive Officer
hos Genmab.

Denne milestone betaling er inkluderet i Genmabs resultatforventninger til 2013.

Om ofatumumab
Ofatumumab er et humant monoklonalt antistof, som retter sig mod en epitop i
CD20-molekylet, som omfatter dele af den lille og store ekstracellulære løkke
(Teeling et al 2006). Ofatumumab udvikles i henhold til en aftale om fælles
udvikling og kommercialisering mellem Genmab og GlaxoSmithKline.

Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som
specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane
antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik
sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til
behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over
for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs
validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en
stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejdsaftaler omkring
innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs
strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske
selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations &
Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger
væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk
udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af
kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet
med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende
evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort
forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og
fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at
håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold
til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi,
som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere
oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs
seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab
påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede
udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i
forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det
Y-formede Genmab logo®, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody(TM) og
UniBody®. Arzerra® er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline.

Selskabsmeddelelse nr. 10
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark