Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Genmab AGM Information 2015

Mar 26, 2015

Preview isn't available for this file type.

Download source file
{# SEO P0-1: filing HTML is rendered server-side so Googlebot sees the full text without executing JS or following an iframe to a Disallow'd CDN path. The content has already been sanitized through filings.seo.sanitize_filing_html. #}

Selskabsmeddelelse

København, Danmark, 26. marts 2015 – Efter Genmab A/S’ (OMX: GEN) ordinære
generalforsamling afholdt den 26. marts 2015 mødtes Selskabets bestyrelse og
konstituerede sig med Mats Pettersson som formand og Anders Gersel Pedersen som
næstformand. Det blev besluttet at tildele 5.400 restricted stock units
(aktieoptioner) til de to nye medlemmer af bestyrelsen og at tildele 22.050
warrants (tegningsoptioner) til medarbejdere i Selskabet og Selskabets
datterselskaber.

Hver restricted stock unit giver indehaveren en ret og en pligt til at modtage
én aktie i Genmab A/S af nominelt 1 kr. Værdien af hver restricted stock unit
er lig lukkekursen på Genmab A/S’ aktie på tildelingstidspunktet, kr. 466,20.

Restricted stock units kan udnyttes på den første bankdag i den førstkommende
måned tre år efter tildelingsdatoen. Restricted stock units er desuden
underlagt optjeningsbetingelser i henhold til programmet for restricted stock
units vedtaget af bestyrelsen i overensstemmelse med de overordnede
retningslinjer for incitamentsaflønning vedtaget af aktionærerne på den
ordinære generalforsamling. Yderligere information omkring selskabets
restricted stock unit program kan findes på www.genmab.com under Investors >
Stock information > Restricted stock units.

Udnyttelseskursen for hver warrant er fastsat til kr. 466,20. Hver warrant
berettiger indehaveren til at tegne én aktie af nominelt 1 kr. På baggrund af
en udnyttelseskurs på kr. 466,20 og ved anvendelse af Black-Scholes formlen,
kan den gennemsnitlige værdi af hver warrant beregnes til kr. 154,92 baseret på
en rentesats på 0,4000 % og den historiske volatilitet af Genmab A/S’ aktier
beregnet til 42,02 %.

Warrants kan udnyttes med 25 % henholdsvis et, to, tre og fire år efter
tildelingsdatoen, og alle warrants udløber syv år efter tildelingen. De nye
warrants er tildelt under warrantprogrammet vedtaget af bestyrelsen den 25.
april 2012. Yderligere information omkring selskabets warrant-programmer kan
findes på www.genmab.com under Investors > Stock information > Warrants.

Om Genmab
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som
specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane
antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og har
i dag ét antistof, Arzerra® (ofatumumab), på markedet til behandling af visse
indikationer inden for kronisk lymfatisk leukæmi samt daratumumab i klinisk
udvikling til behandling af myelomatose og non-Hodgkins lymfom. Derudover har
Genmab andre kliniske programmer og en innovativ præklinisk pipeline. Genmabs
teknologibase består af validerede og egenudviklede næste-generations
antistofteknologier – DuoBody® platformen til generering af bispecifikke
antistoffer og HexaBody™ platformen, som skaber antistoffer med forbedret
effektorfunktion. Genmabs omfattende antistofekspertise ventes at føre til en
strøm af fremtidige produktkandidater. Partnerskaber vedrørende udvalgte
innovative produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs
strategi, og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske
selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.

Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations &
Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]

Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger
væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk
udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af
kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet
med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende
evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort
forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og
fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at
håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold
til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi,
som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere
oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs
seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab
påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede
udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i
forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.

Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det
Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™,
DuoBody logoet™, HexaBody logoet™, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og
UniBody®. Arzerra® er et registreret varemærke tilhørende GSK group of
companies.

Selskabsmeddelelse nr. 14
CVR-nr. 2102 3884

Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark