AI assistant
Genmab — AGM Information 2014
Apr 9, 2014
Preview isn't available for this file type.
Download source fileSelskabsmeddelelse
-- På Genmab A/S’ ordinære generalforsamling afholdt i dag den 9. april 2014
blev årsrapporten for 2013 godkendt
-- Der blev meddelt decharge til bestyrelse samt direktion, og årets overskud
blev fremført
-- Alle fire medlemmer af bestyrelsen på genvalg blev genvalgt
-- PricewaterhouseCoopers blev genvalgt som Selskabets revisor
-- Bestyrelsens forslag til overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning, forslag om tilbagekøb af aktier, forslag til
bestyrelsens vederlag for 2014 samt forslag om ændring af vedtægternes § 5
og § 12 og indsættelse af ny § 18 i vedtægterne blev vedtaget
København, Danmark, 9. april 2014 – Den ordinære generalforsamling i Genmab A/S
(OMX: GEN) blev afholdt i dag i Tivoli Hotel & Congress Center, København. På
generalforsamlingen aflagde formand for bestyrelsen Mats Pettersson på
bestyrelsens vegne beretning om Selskabets virksomhed gennem det forløbne år.
Chief Executive Officer Jan van de Winkel præsenterede Selskabets planer for
det næste år, mens Chief Financial Officer David Eatwell fremlagde den
reviderede årsrapport for 2013. Rapporten blev godkendt, og der blev meddelt
decharge til bestyrelse og direktion.
Det blev besluttet, at årets resultat disponeres som angivet i årsrapporten,
dvs. at årets overskud på kr. 125 mio. overføres til næste år ved indregning i
overført resultat.
Mats Pettersson, Anders Gersel Pedersen, Burton G. Malkiel og Hans Henrik
Munch-Jensen blev genvalgt til bestyrelsen for en periode på et år.
PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt
som Selskabets revisor.
Generalforsamlingen vedtog forslagene fra bestyrelsen som følger:
-- Forslag om godkendelse af reviderede overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktionen.
-- Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade Selskabet tilbagekøbe
egne aktier.
-- Forslag om godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2014.
-- Forslag om ændring af vedtægternes § 5, således at bestyrelsen bemyndiges
til, uden fortegningsret for eksisterende aktionærer, at udstede yderligere
warrants (tegningsoptioner), der giver ret til at tegne indtil nominelt
500.000 kr. aktier i Selskabet til medlemmer af Selskabets bestyrelse,
Selskabets medarbejdere og konsulenter samt medarbejdere og konsulenter i
Selskabets datterselskaber og til at gennemføre de løbende kontante
kapitalforhøjelser relateret til de udstedte warrants.
-- Forslag om ændring af vedtægternes § 12 således at de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers valgperiode fremover udløber
ved afholdelse af Selskabets generalforsamling ét år efter det år, de er
blevet valgt.
-- Forslag om indsættelse af ny § 18 i vedtægterne der angiver, at
årsrapporten kun skal udarbejdes på engelsk og tillige på dansk, såfremt
bestyrelsen måtte beslutte det. De nugældende vedtægters §§ 18 og 19
omnummereres følgelig til §§ 19 og 20.
Om Genmab A/S
Genmab er et børsnoteret internationalt bioteknologisk selskab, som
specialiserer sig i at skabe og udvikle differentierede humane
antistoflægemidler til behandling af cancer. Selskabet er stiftet i 1999 og fik
sit første markedsførte antistof, ofatumumab (Arzerra®), godkendt til
behandling af kronisk lymfatisk leukæmi hos patienter, som er refraktære over
for fludarabin og alemtuzumab, efter mindre end otte års udvikling. Genmabs
validerede og næste-generations antistofteknologier forventes at levere en
stadig strøm af fremtidige produktkandidater. Samarbejde omkring innovative
produktkandidater og teknologier er et primært fokusområde i Genmabs strategi,
og selskabet samarbejder med førende farmaceutiske og bioteknologiske
selskaber. For yderligere oplysninger henvises til www.genmab.com.
Kontakt:
Rachel Curtis Gravesen, Senior Vice President, Investor Relations &
Communications
T: +45 33 44 77 20; M: +45 25 12 62 60; E: [email protected]
Denne selskabsmeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”,
”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er
fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige
væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller
indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som
kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger
væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med præklinisk og klinisk
udvikling af produkter, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af
kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet
med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende
evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort
forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og
fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at
håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold
til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi,
som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. For yderligere
oplysninger om disse risici henvises til afsnit vedrørende risiko i Genmabs
seneste finansielle rapporter, som er tilgængelige på www.genmab.com. Genmab
påtager sig ingen forpligtigelser til at opdatere eller revidere fremadrettede
udsagn i denne selskabsmeddelelse og bekræfter heller ikke sådanne udsagn i
forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov.
Genmab A/S og dets datterselskaber ejer følgende varemærker: Genmab®, det
Y-formede Genmab logo®, Genmab i kombination med det Y-formede Genmab logo™,
DuoBody logoet™, HexaBody logoet™, HuMax®, HuMax-CD20®, DuoBody®, HexaBody™ og
UniBody®. Arzerra® er et registreret varemærke tilhørende GSK group of
companies.
Selskabsmeddelelse nr. 17
CVR-nr. 2102 3884
Genmab A/S
Bredgade 34E
1260 København K
Danmark