AI assistant
Gabriel Holding — Annual Report 2008
Nov 20, 2008
3400_10-k_2008-11-20_4d01bb40-6695-4118-a70b-5eca63512aa7.pdf
Annual Report
Open in viewerOpens in your device viewer
Årsregnskabsmeddelelse Gabriel Holding A/S 01.10.2007 – 30.09.2008
Gabriels resultat for 2007/08 lever op til ledelsens forventninger
Ledelsen udtaler:
"Koncernen realiserede et primært resultat på 23 mio. kr., hvilket lever op til ledelsens forventninger efter 1. halvår. Omsætningen på 280 mio. kr. er hidtidig rekordomsætning, men som følge af en svagere ordreindgang i 4. kvartal, blev den forventede omsætning på 285 mio. kr. ikke nået fuldt ud.
Finanskrisen, der yderligere tiltog i oktober 2008, forventes at give en negativ påvirkning i ordreindgang og indtjening i indeværende regnskabsår 2008/09. Der er derfor foretaget en omgående tilpasning af planlagte aktiviteter, budget og organisation med det formål at forsvare indtjeningen på kort sigt. Udviklingen på det internationale marked for erhvervsmøbler er svær at forudsige, men indikationer fra markedsledende kunder lyder på en nedgang i efterspørgslen på ca. 25% i indeværende regnskabsår."
Resumé
- Omsætningen steg fra 278 mio. kr. til 280 mio. kr.
- Resultat af primær drift (EBIT) blev 23 mio. kr. (25 mio. kr.)
- Overskudsgraden (EBIT-margin) blev 8,2% (9,0%).
- Forrentning af den investerede kapital (ROIC) blev 20% (23%).
- Pengestrøm fra driften blev øget til 23 mio. kr. (15 mio. kr.).
- Resultat pr. aktie (EPS) blev 9 kr. (10 kr.).
- Soliditeten pr. 30.09.08 udgør 79%.
- I indeværende regnskabsår 2008/09 forventer ledelsen en omsætning i niveauet 210 – 220 mio. kr. mod 280 mio. kr. i 2007/08 samt et primært resultat (EBIT) for hele 2008/09 i et niveau på 10 – 12 mio. kr.
Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen i Gabriel Holding A/S den 16. dec. 2008:
Udbytte for 2007/08 fastsættes til 20% (22%) svarende til 4 kr. pr. aktie á 20 kr. pr. stk. svarende til en payout-ratio på 49% (49%).
Regnskabet indstilles til godkendelse på selskabets generalforsamling tirsdag den 16. december 2008 kl. 14.00 på selskabets kontor i Aalborg.
Det trykte regnskab foreligger den 8. december 2008.
Direktion
Jørgen Kjær Jacobsen
Bestyrelse
Poul H. Lauritsen
Kaj Taidal Claus Christensen
Karen Skott Mathiesen
Tina Mai Kristensen Erland Christensen
Gabriel Hoding A/S CVR nr. 58 86 87 28 Hjulmagervej 55 DK-9000 Aalborg Tlf.: +45 96 30 31 00 Fax: +45 98 13 25 44
Hovedtal & nøgletal for koncernen
| Hovedtal | Enhed | 2007/08 | 2006/07 | 2005/06 | 2004/05 | 2003/04 |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Koncernomsætning | mio. kr. | 279,7 | 278,2 | 240,7 | 218,2 | 185,1 |
| Index | 151 | 150 | 130 | 118 | 100 | |
| Heraf eksport | mio. kr. | 243,8 | 236,5 | 198,2 | 179,3 | 149,7 |
| Eksportandel | % | 87 | 85 | 82 | 82 | 81 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | mio. kr. | 23,0 | 24,9 | 22,2 | 20,8 | 14,2 |
| Finansiering mv., netto | mio. kr. | 0,0 | 0,1 | 0,3 | 2,0 | 1,9 |
| Resultat før skat | mio. kr. | 23,0 | 25,0 | 22,5 | 22,8 | 16,1 |
| Skat | mio. kr. | -5,9 | -6,1 | -6,3 | -6,3 | -4,8 |
| Resultat efter skat | mio. kr. | 17,1 | 18,9 | 16,2 | 16,5 | 11,3 |
| Pengestrøm fra: | ||||||
| Driftsaktivitet | mio. kr. | 23,3 | 15,3 | 13,6 | 19,1 | 14,5 |
| Investeringsaktivitet | mio. kr. | -35,0 | 5,7 | -18,9 | -4,3 | -5,6 |
| Finansieringsaktivitet | mio. kr. | -8,4 | -7,6 | -7,6 | 5,9 | -4,2 |
| Årets pengestrømme | mio. kr. | -20,1 | 13,4 | -12,9 | 8,9 | 4,7 |
| Investeringer i materielle aktiver | mio. kr. | 32,1 | 7,2 | 5,6 | 2,7 | 4,7 |
| Af- og nedskrivninger | mio. kr. | 4,9 | 3,9 | 4,9 | 4,5 | 6,8 |
| Egenkapital | mio. kr. | 122,6 | 113,8 | 102,5 | 95,6 | 85,2 |
| Balancesum | mio. kr. | 154,5 | 147,7 | 135,8 | 128,2 | 115,4 |
| Investeret kapital | mio. kr. | 122,7 | 113,8 | 102,7 | 97,4 | 86,7 |
| Antal medarbejdere | antal | 117 | 119 | 114 | 100 | 95 |
| Omsætning pr. medarbejder | tkr. | 2.391 | 2.338 | 2.111 | 2.182 | 1.948 |
| Index | 123 | 120 | 108 | 112 | 100 | |
| Nøgletal | ||||||
| Overskudsgrad (EBIT-margin) | % | 8,2 | 9,0 | 9,3 | 9,5 | 7,7 |
| Afkastningsgrad (ROIC) | % | 19,5 | 23,0 | 22,2 | 22,6 | 17,0 |
| Resultat pr. aktie (EPS) | kr. | 9,0 | 10,0 | 8,5 | 8,7 | 5,9 |
| Egenkapitalforrentning | % | 14,5 | 17,5 | 16,4 | 18,3 | 13,8 |
| Soliditet | % | 79,3 | 77,0 | 75,4 | 74,6 | 73,8 |
| Indre værdi, ultimo | kr. | 64 | 60 | 54 | 50 | 45 |
| Børskurs, ultimo | kr. | 118 | 182 | 153 | 110 | 64 |
| Børskurs indre værdi | 1,8 | 3,0 | 2,8 | 2,2 | 1,4 | |
| Price Earnings (PE) | kr. | 13,1 | 18,3 | 18,0 | 12,6 | 10,8 |
| Price Cash Flow (PCF) | kr. | 9,6 | 22,6 | 21,5 | 10,9 | 8,8 |
| Foreslået udbytte pr. 20 kr. aktie | kr. | 4,0 | 4,4 | 4,0 | 4,0 | 3,0 |
| Dividend Yield | % | 3,4 | 2,4 | 2,6 | 3,6 | 4,7 |
| Payout ratio | % | 49 | 49 | 52 | 51 | 56 |
De anførte indextal er med basisår 2003/04. Resultat pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33. Øvrige nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings 2005 vejledning i nøgletalsberegning. Nøgletallene er tilpasset aktiesplittet, som skete i 2007/08, hvor aktiestørrelsen er nedsat fra 100 kr. pr. aktie til 20 kr. pr. aktie.
Regnskabsberetning
Resultat – årets resultat som forventet
Resultat af primær drift (EBIT) i 2007/08 blev 23,0 mio. kr. mod 24,9 mio. kr. i 2006/07. Efter skat blev resultatet 17,1 mio. kr. mod 18,9 mio. kr. sidste år.
Resultatet svarer til de forventninger, som selskabet udtrykte i forbindelse med halvårsrapporten i maj 2008 om et primært resultat i niveauet 23 mio. kr. for hele regnskabsåret 2007/08.
Koncernens omsætning voksede til 279,7 mio.kr. mod 278,2 mio. kr. sidste år. Ledelsens forventninger fra maj 2008 om en omsætning i niveauet 285 mio. kr. blev således ikke indfriet. Dette skyldes, at regnskabsårets 4. kvartal (01.07.08 – 30.09.08) udviste en faldende tendens.
Det forventede koncernresultat blev nået til trods for, at den realiserede omsætning i 4. kvartal blev 8% mindre end forventet. Resultatet blev positivt påvirket af en mindre stigning i bruttoavancen. Personaleomkostninger og andre eksterne omkostninger samt afskrivninger blev realiseret som forventet.
Omkostninger og investeringer, der er rettet mod gennemførelse af både kort- og langsigtede udviklings- og innovationsprojekter hos Gabriel, udgjorde 9,7 mio. kr. mod 9,1 mio. kr. sidste år.
Koncernens driftsaktiviteter har i 2007/08 givet et positivt cash flow på 23,3 mio. kr. mod 15,3 mio. kr. sidste år.
Koncernens overordnede økonomiske mål – en afkastningsgrad (ROIC) på mindst 15% – blev realiseret med en afkastningsgrad på 19,5% mod 23,0% sidste år. Gabriels gennemsnitlige årlige vækstmål blev ikke indfriet i regnskabsåret. Omsætningen blev fastholdt på samme niveau som sidste år, overskudsgraden blev på 8,2% mod 9,0% året før, og resultatet pr. aktie blev 9 kr. pr. aktie mod 10 kr. pr. aktie i 2006/07.
Omsætningen - steg med 1%
Totalomsætningen steg med 1% til 279,7 mio. kr. Eksportomsætningen steg med 3% til 243,8 mio. kr. og udgjorde 87% af totalomsætningen. Salget i Danmark faldt med 14% til 35,9 mio. kr.
Samtlige primære markeder melder om faldende efterspørgsel, ligesom produktmix har tendens mod sortimentets lavere prisgrupper. Mulighederne for på kort sigt at påvirke omsætningsstørrelsen i forhold til markedstendenserne anses for begrænsede i det kriseramte internationale marked for erhvervsmøbler.
Som senere beskrevet satser Gabriel på tæt samarbejde med strategiske partnere og kunder, hvortil der udvikles løsninger, som også vil være interessante og attraktive i et negativt marked.
Koncernen fastholder derfor sin strategi om "at vokse med de største" og skærper yderligere fokus mod de 50 udvalgte topkunder, der i 2007/08 aftog 61% af omsætningen.
Salgsdivisionen Gabriel Contract (andel 85%), der afsætter møbelstoffer til erhvervsmøbler, sæder til transportmidler mv., omsatte for 238,7 mio. kr. mod 231,9 mio. kr. sidste år, svarende til en stigning på 3%.
I Gabriel Home (andel 15%), der afsætter møbelstoffer til privatmøbler, blev omsætningen 41,1 mio. kr. mod 46,3 mio. kr. sidste år, svarende til et fald på 12%.
Vareforbrug – bruttoavance
Den realiserede bruttoavance i 2007/08 blev marginalt forbedret i indeværende år.
Personaleomkostninger
Koncernens personaleomkostninger steg som forventet med 4% til 55,3 mio. kr.
Andre eksterne omkostninger
Andre eksterne omkostninger steg med 2% til 42,0 mio. kr.
Afskrivninger
Koncernens afskrivninger udgør 4,9 mio. kr. mod 3,9 mio. kr. sidste år. De seneste års høje aktivitetsniveau inden for udvikling og innovation har medført stigende af- og nedskrivninger af projekter.
Resultat af investeringen i det litauiske farveri Scandye UAB
I årets resultat før skat er der indregnet -0,5 mio. kr. som andel af resultatet i Scandye UAB, hvilket ligger i det forventede niveau.
Finansielle poster og skat
Koncernens finansielle poster viser en indtægt på 0,5 mio. kr. mod 0,8 mio. kr. sidste år.
Den effektive skatteprocent for koncernen udgør 25,7% mod 24,5% sidste år, som var positivt påvirket af nedsættelsen af skatteprocenten.
Balancen
Koncernens samlede balancesum udgør 154,5 mio. kr. pr. 30. september 2008 mod 147,7 mio. kr. sidste år.
Varebeholdninger
Koncernens varebeholdninger blev reduceret til 42,9 mio. kr. mod 44,2 mio. kr. sidste år.
Øvrige aktiver og investeringer
Den regnskabsmæssige værdi af grunde og bygninger er øget med 30,6 mio. kr. som følge af byggeaktiviteten. Udviklingsprojekter er vokset med 0,7 mio. kr. Værdien af tekniske anlæg og inventar er reduceret med 2,3 mio. kr.
Som følge af, at koncernens investeringer i Gabriel Innovation Center ind til videre er egenfinansieret, er den likvide beholdning faldet fra 20 mio. kr. sidste år til ca. 0 kr. ved regnskabsårets udgang. Gabriel har en uudnyttet driftskreditramme gennem koncernens bankforbindelse og har endvidere et lånetilsagn til delvis finansiering af byggeprojektet.
Pengestrøm
Koncernen har øget pengestrømmen fra driftsaktiviteten til 23,3 mio. kr. mod 15,3 mio. kr. sidste år.
Årets pengestrømme fra investeringsaktivitet udgør -35,0 mio. kr. Finansieringsaktiviteten udgør -8,4 mio. kr. i forbindelse med udlodning af udbytte.
Egenkapital
Koncernens egenkapital udgør pr. 30. september 2008 122,6 mio. kr. mod 113,8 mio. kr. på samme tidspunkt året før. Soliditeten udgør 79% på balancedagen.
Udbytte
På grundlag af det opnåede resultat og koncernens solide finansielle beredskab indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at udbyttet for 2007/08 fastsættes til 20% svarende til 4 kr. pr. aktie à 20 kr. pr. stk. Årets udbytte svarer til en payout-ratio på 49%. Udbyttet vil være til disposition den 22. december 2008.
Udvikling i omsætningen
Gabriel Contract – Vækst på 3%. Styrket position hos udvalgte topkunder og nye produkter
Også i 2007/08 styrkede Gabriel sin position som innovations- og udviklingspartner hos de udvalgte topkunder.
Gabriel Contract udgør 85% af Gabriels samlede omsætning. I 2007/08 steg omsætningen i Gabriel Contract med 3% til 238,7 mio. kr. Året blev påvirket af den negative udvikling i markedssituationen, hvor samtlige markeder melder om faldende efterspørgsel.
Gennem Gabriels forretningsenhed FurnMaster er der i 2007/08 udviklet og lanceret en række løsninger til Gabriels topkunder i erhvervsmøbelmarkedet. Især møbelstoffer, der behandles i electro welding processer, udviser god vækst i et ellers faldende totalmarked.
Ved at fokusere på udvikling af produkter og ydelser inden for Gabriels værdikæde, er der identificeret et uændret potentiale hos udvalgte producenter af erhvervsmøbler på ca. 900 mio. kr. svarende til en markedsandel på 25%. Potentialet forventes at være stabilt i 2008/09, primært drevet af enkelte nye topkunder, nye polsterløsninger og relevante services, der tilbydes i Gabriels forretningsmodel.
I oktober 2008 deltog Gabriel for 13. gang på verdens største messe for erhvervsmøbler, Orgatec, der blev afholdt i Køln. Et udvalg af Gabriels forretningsenheder var repræsenteret på standen. Resultatet af dette var et stort antal besøgende. Der var en positiv modtagelse af Gabriels nye produkter og ydelser fra tekstiler, over polsterløsninger (FurnMaster), prøvematerialer (SampleMaster), udvikling og design (DesignMaster), til Innovationsprocesser (Innovation-Master).
Gabriel Home – Nedgang i omsætning på 12%
Udviklingen i privatmøbelmarkedet har især i regnskabsårets anden halvdel været påvirket af finanskrisens negative indflydelse på efterspørgslen efter private forbrugsgoder.
Omsætningen i Gabriel Home udgjorde i 2007/08 41,1 mio. kr. mod 46,3 mio. kr. året før, hvilket svarer til ledelsens forventninger efter 3. kvartal. Salget til privatmøbelmarkedet udgjorde i alt 15% af Gabriels samlede omsætning. I Home kan der ligesom i Contract konstateres et skift mod lavere prisgrupper.
Der er i flere år investeret i udvikling af nye produkter til Home. Det seneste er møbelstofserien Poetic Utility, der er et tekstilkoncept udviklet og lanceret i direkte samarbejde med internationalt markedsledende privatmøbelproducenter og som er blevet vel modtaget i markedet.
Gabriel Home arbejder efter samme strategi som Gabriel Contract på at udvikle og tilbyde produkter og ydelser inden for hele værdikæden fra idé til møbelbruger. Disse ydelser udvikles inden for Gabriels forretningsenheder (FurnMaster, SampleMaster, InnovationMaster, DesignMaster) i et tæt samarbejde med den enkelte topkunde. Privatmøbelmarkedet er mere kortsigtet og fashion-præget end det mere smagsmæssigt homogene og stabile erhvervsmøbelmarked. Derfor er discipliner, der ligger inden for Gabriels styrkeområde – herunder fleksibilitet, kort udviklingstid, værdiskabende design, produktdokumentation, effektive logistikløsninger og prismæssig konkurrenceevne –af afgørende betydning.
Potentialet i det internationale privatmøbelmarked er større end erhvervsmøbelmarkedet. Selv om Gabriel har valgt at fokusere på den del af kvalitetssegmentet, der understøttes bedst af Gabriels kerneprocesser, er Gabriels markedsandel beskeden og vækstmulighederne tilsvarende store. Ved udgangen af 2007/08 er der identificeret et potentiale hos de topkunder, der bearbejdes, i niveauet 300 mio. kr., svarende til en markedsandel på ca. 14%.
Fremtidig rapportering om Gabriel Contract og Gabriel Home
Samarbejdet med internationalt markedsledende topkunder på såvel erhvervsmøbelmarkedet som på privatmøbelmarkedet foregår efter den samme fokusstrategi på udvalgte topkunder. I stigende grad producerer disse topkunder både erhvervsmøbler og privatmøbler til den kvalitetsmæssigt bedste ende af markedet.
På den baggrund vælger Gabriel i indeværende regnskabsår (2008/09) at samle rapporteringen om udvikling og omsætning til den samlede omsætning, som inkluderer både Gabriel Contract og Gabriel Home.
Innovation i Gabriel – "Time-to-market" 3 – 5 år
InnovationMaster
InnovationMaster understøtter Gabriels strategi og vision om at være den foretrukne udviklingspartner og leverandør til udvalgte storkunder samt opnå Blue Ocean status gennem et innovativt forretningskoncept, patenter og licenser.
I relation til Gabriels kerneproces, produkt- og procesinnovation, tilbyder InnovationMaster sig som servicepartner, primært hvor en Gabriel kunde har ønsker om at etablere og gennemføre radikal produkt- og/eller procesudvikling. Dette gøres i et åbent innovationsmiljø med strategiske partnere. Pera Innovation Ltd., er som tidligere oplyst en af Innovation-Masters strategiske samarbejdspartnere med lang erfaring i etablering af åbne innovationsnetværk.
Projektportefølje
Samarbejdet med Pera har i 2007/08 resulteret i etablering af projekter målrettet Gabriels værdikæde samt afdækning af nye muligheder inden for området tekniske tekstiler. Der er i løbet af året etableret en projektportefølje med betydelige omend usikre, forventede indtjeningspotentialer og en forventet "time-to-market" på 3-5 år.
Projektporteføljen rummer ved afslutningen af året 3 projekter med fokus på reduktion af CO2 og øget sundhed. Et af projekterne befinder sig i fasen "Prototype". I sidste kvartal af 2007/08 blev der i forbindelse med projektet indgivet en patentansøgning. En nærmere beskrivelse af projektet og det anmeldte patent, vil ske senere.
De to øvrige projekter befinder sig i fasen "Ideudvikling".
Kompetenceudvikling
InnovationMaster har igennem året øget sine kompetencer inden for innovationsuddannelse og -ledelse. I 2007/08 gennemførte InnovationMaster i samarbejde med Danfoss Universe et kompetenceudviklingsprojekt for alle medarbejdere i Gabriel under overskriften "Fra ide til innovation – en rejse for alle i Gabriel"
"Fra ide til innovation – en rejse for alle i Gabriel"
Formålet hermed er at bibringe den enkelte medarbejder operationelle evner og forståelse for idégenerering, der indgår som et værktøj til generering af nye ideer og gennemførelse af procesforbedringer. Derved øges forudsætningerne for at sikre innovation i såvel kerneprocesser som i de enkelte forretningsenheder.
Gabriel Innovation Center i samarbejde med SmartCityDK
I 2007/08 har InnovationMaster etableret et samarbejde med SmartCityDK, som er et eksperimentarium, demonstrations- og kompetencecenter for byggeerhvervet i Nordjylland. Samarbejdet rummer blandt andet udvikling af et operationelt innovations- og forretningsudviklingsværktøj, som skal indgå som kompetenceelement i SmartCityDK og Gabriel Innovation Center.
Værktøjet bygger på en videreudvikling af InnovationMasters innovationsværktøj og understøttes af en case mellem Aalborg Portland A/S og Gabriel A/S. I udviklingen deltager også Pera Innovation Ltd. og NorthPeople, som er en nystartet konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i facilitering af forandrings-, innovations- og strategiprocesser.
InnovationMaster
– eventuelt selvstændigt datterselskab
I forbindelse med den hastigt stigende aktivitet med udviklingen af perspektivrige produktområder, samt det i samme forbindelse stigende behov for samarbejde med eksterne kompetente partnere, arbejder bestyrelse og ledelse i Gabriel Holding på at lade forretningsenheden InnovationMaster udskille som et selvstændigt datterselskab af Gabriel Holding A/S.
En udskillelse vil samle rettigheder og innovationsaktiviteter og derved synliggøre de reelle værdier i et separat selskab.
For Gabriel Holdings aktionærer og interessenter vil det således være muligt at vurdere den løbende værdi af koncernen for såvel kernevirksomhed som innovationsselskab.
Bestyrelsen forventer at træffe endelig afgørelse om udskillelse af InnovationMaster i et selvstændigt aktieselskab i forbindelse med det ordinære bestyrelsesmøde den 16. december 2008.
Gabriel i Kina Gabriels farveri til Litauen
Gabriel Kina
Gabriel har en positiv udvikling i sine aktiviteter i Kina. Det gælder såvel salg af egne designede og producerede produkter i Kina samt udvikling og sourcing af produkter til salg gennem Gabriel i Danmark.
På trods af EU's beslutning om at pålægge antidumping told på udvalgte farvede/vævede tekstiler fra Kina har Gabriel været i stand til at øge indkøb i Kina og skabe en positiv nettoindkomst for koncernen i 2007/08.
Salgsaktiviteter gennem Gabriel (Tianjjin) International Trading Co. Ltd. udvikler sig positivt, og salget er mere end fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Gabriel Kina flyttede i 2007/08 i nye lokaler i Beijing Central Business District. Herved blev der opnået omkostningsbesparelser, og der blev samtidigt opnået den fordel at komme tættere på topkunders salgskontorer i området.
Gabriel Kina har gennem året arbejdet fokuseret på at etablere og udbygge samarbejdet med markedsledende møbelproducenter. De gode resultater bekræfter, at Gabriels strategi virker med hensyn til at være globalt tæt på topkunderne.
Herudover er der en række lovende udviklingsprojekter i pipeline, og det forventes, at disse projekter vil støtte Gabriels kerneprocesser i bestræbelserne på at reducere det relative omkostningsniveau og styrke salget i Europa/USA – såvel som i Kina.
Leverandørbasen i Kina er i årets løb blevet udviklet og udvidet med henblik på fremskaffelse af miljødokumenterede produkter til globalt konkurrencedygtige priser. I overensstemmelse med miljøstyringssystemet i henhold til ISO 14001 er miljømål for godkendte leverandører blevet formuleret og under løbende opfølgning.
Investeringen i Kina er begyndt at give de forventede afkast, og aktiviteterne forventes samlet set i 2008/09 at bidrage med en stigende nettoindtægt på koncernniveau.
Pr. november 2008 er der 7 ansatte i Gabriel Kina. Såfremt salget i den første del af indeværende regnskabsår forløber tilfredsstillende, er det planlagt at udvide salgsstyrken.
Udflytning af Gabriels farveri til Scandye UAB i Litauen
Gabriel ejer 40% af farveriet Scandye UAB, Litauen og vil fremover sammen med anden hovedaktionær belægge hovedparten af produktionskapaciteten.
I regnskabsåret 2007/08 er alle væsentlige investeringer i en ny infrastruktur gennemført hos Scandye. Nye anlæg til produktion af damp og procesvand er taget i anvendelse med et tilfredsstillende resultat, og de bygningsmæssige rammer, som omfatter 9.000 m2, er færdigrenoverede.
Installationen af en ny tørreovn har været ramt af forsinkelser, men er under indkøring primo november 2008. Dette anlæg giver den forøgelse af optørringskapaciteten, der fordres for, at farveriet kan opnå den fornødne kvalitet, volumen og indtjening.
Scandye har gennem regnskabsåret udført en stigende produktion af farvning for Gabriel. Derved er der opbygget den nødvendige know-how, hvilket er en forudsætning for, at den planlagte overflytning af produktion fra Gabriel kan finde sted på forsvarlig vis.
Overførsel af produktionen er i en afsluttende fase, hvor det resterende produktionsudstyr til farvning, vask og anden efterbehandling sker fra Gabriel til Scandye i løbet af 1. kvartal 2009.
Resultatet af investeringen i Scandye UAB påvirker Gabriels resultat før skat negativt med 478 tkr. i regnskabsåret 2007/08. Resultatet ligger på niveau med ledelsens forventninger og betragtes som et tilfredsstillende resultat under det forløbne års forudsætninger.
Der forventes en betydelig stigning i Scandyes produktion og produktivitet gennem 2008/09, og Gabriels ledelse forventer på den baggrund et forbedret resultat i selskabet for 2008/09. I indeværende regnskabsår er der ikke indregnet mulige besparelser for koncernen ved udflytningen af produktionen. Først fra regnskabsåret 2009/10 forventes mærkbare besparelser af udflytningen.
Koncernens bygningkompleks i Aalborg
Efter godkendelse af projektet i august 2007, blev byggeriet igangsat oktober 2007. Projektet omfatter bygningsrenovering, tilbygning til centralbygning og udvikling af et innovationscenter i koncernens ejendom, som er centralt placeret i Aalborg. Der etableres et godt 2.000 m2 fleksibelt kontormiljø, konference- og kantinefaciliteter, der vil huse Gabrielforretningsenheder og andre innovative virksomheder.
Byggefasen er forløbet efter planen således, at bygningerne tages i anvendelse ultimo 2008. Investeringen vil andrage ca. 50 mio. kr., hvoraf der pr. 30. september 2008 er afholdt ca. 36 mio. kr., som er finansieret over det løbende cash flow. Det færdige innovationscenter indgår som et vigtigt omdrejningspunkt for de innovationsaktiviteter, der skal danne grundlag for Gabriels langsigtede indtjening og vækst.
Forventninger 2008/09
Konsekvenserne af den internationale finanskrise har haft negativ indflydelse på ordreindgangen i sidste kvartal af 2007/08. Denne tendens er tiltaget i de 2 første måneder af indeværende regnskabsår 2008/09. Gabriel forventer en omsætning i niveauet 210 – 220 mio. kr. mod 280 mio. kr. i 2007/08. Ledelsen gennemførte i oktober 2008 en tilpasning af budget og handlingsplan for 2008/09. Endvidere blev der gennemført en slankning af organisationen. I den forbindelse vil der i 1. kvartalsrapport for 2008/09 (okt.-dec.) blive hensat ca. 3 mio. kr. til godtgørelser i forbindelse med opsigelserne. I forbindelse med overflytning af farveriet til Scandye UAB i Litauen vil antallet af timelønnede medarbejdere blive reduceret.
Ledelsen forventer et primært resultat (EBIT) for 2008/09 i et niveau på 10 – 12 mio. kr. Forventningerne er forbundet med usikkerhed på grund af den internationale økonomiske krise. Ledelsen er imidlertid af den opfattelse, at der med den gennemførte korrigerede forretningsplan er handlet rettidigt i forhold til at forsvare indtjeningen.
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2007/08 for Gabriel Holding A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig således, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. september 2008 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. oktober 2007 - 30. september 2008.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Anvendt regnskabspraksis
Gabriel Holding A/S er et aktieselskab hjemmehørende i Danmark. Årsrapporten for perioden 1. oktober 2007 - 30. september 2008 omfatter både koncernregnskab for Gabriel Holding A/S og dets datterselskaber (koncernen) samt separat årsregnskab for moderselskabet.
Årsrapporten for Gabriel Holding A/S for 2007/08 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. NASDAQ OMX Copenhagen A/S oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven.
Årsrapporten opfylder tillige International Financial Reporting Standards udstedt af IASB.
Årsrapporten præsenteres i DKK afrundet til nærmeste 1.000 DKK.
Gabriel Holding A/S har med virkning fra 1. oktober 2007 implementeret IFRS nr. 7 vedrørende præsentation af finansielle instrumenter. Implementeringen har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år.
Den nye standard har ingen effekt på resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie
Resultatopgørelse for året 01.10.2007 - 30.09.2008
| Koncern | Enhed | 2007/08 | 2006/07 | |
|---|---|---|---|---|
| Nettoomsætning | tkr. | 279.734 | 278.247 | |
| Ændring i lagre af færdigvarer | ||||
| og varer under fremstilling | tkr. | 5.152 | -260 | |
| Andre driftsindtægter | tkr. | 401 | 386 | |
| Vareforbrug | tkr. | -159.988 | -155.454 | |
| Andre eksterne omkostninger | tkr. | -42.022 | -40.991 | |
| Personaleomkostninger | tkr. | -55.307 | -53.092 | |
| Afskrivninger af immaterielle | ||||
| og materielle aktiver | tkr. | -4.927 | -3.892 | |
| Resultat af primær drift (EBIT) | tkr. | 23.043 | 24.944 | |
| Andel af resultat efter skat | ||||
| i associerede virksomheder | tkr. | -478 | -674 | |
| Finansielle indtægter | tkr. | 754 | 852 | |
| Finansielle omkostninger | tkr. | -245 | -41 | |
| Resultat før skat | tkr. | 23.074 | 25.081 | |
| Skat af årets resultat | tkr. | -5.928 | -6.136 | |
| Årets resultat | tkr. | 17.146 | 18.945 |
| Resultat pr. aktie (EPS), basis | kr. | 9 | 10 |
|---|---|---|---|
| Resultat pr. aktie (EPS-D), udvandet | kr. | 9 | 10 |
Balance pr. 30.09.2008 aktiver
| Koncern | Enhed | 2008 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|
| Langfristede aktiver | ||||
| Immaterielle aktiver: | ||||
| Udviklingsprojekter | tkr. | 5.825 | 5.094 | |
| Materielle aktiver: | ||||
| Grunde og bygninger | tkr. | 48.046 | 17.429 | |
| Tekniske anlæg og maskiner | tkr. | 3.768 | 6.016 | |
| Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | tkr. | 3.372 | 3.462 | |
| tkr. | 55.186 | 26.907 | ||
| Andre langfristede aktiver: | ||||
| Kapitalandele i dattervirksomheder | tkr. | - | - | |
| Kapitalandele i associerede virksomheder | tkr. | 10.401 | 10.879 | |
| Tilgodehavender hos associerede virksomheder | tkr. | 2.227 | 2.230 | |
| Andre tilgodehavender | tkr. | 1.100 | - | |
| tkr. | 13.728 | 13.109 | ||
| Langfristede aktiver i alt | tkr. | 74.739 | 45.110 | |
| Kortfristede aktiver | ||||
| Varebeholdninger | tkr. | 42.924 | 44.157 | |
| Tilgodehavender | tkr. | 36.834 | 38.415 | |
| Likvide beholdninger | tkr. | - | 20.000 | |
| Kortfristede aktiver i alt | tkr. | 79.758 | 102.572 | |
| Aktiver i alt | tkr. | 154.497 | 147.682 |
Balance pr. 30.09.2008 passiver
| Koncern | Enhed | 2008 | 2007 | |
|---|---|---|---|---|
| Egenkapital | ||||
| Aktiekapital | tkr. | 42.000 | 42.000 | |
| Reserve for valutakursregulering | tkr. | 30 | 30 | |
| Overført resultat | tkr. | 72.126 | 62.515 | |
| Foreslået udbytte | tkr. | 8.400 | 9.240 | |
| Egenkapital i alt | tkr. | 122.556 | 113.785 | |
| Forpligtelser | ||||
| Langfristede forpligtelser | ||||
| Udskudt skat | tkr. | 4.104 | 3.202 | |
| Kortfristede forpligtelser | ||||
| Bankgæld | tkr. | 67 | - | |
| Leverandører af varer og tjenesteydelser | tkr. | 13.145 | 17.372 | |
| Skyldig selskabsskat | tkr. | 97 | - | |
| Anden gæld | tkr. | 14.528 | 13.323 | |
| Kortfristede forpligtelser i alt | tkr. | 27.837 | 30.695 | |
| Forpligtelser i alt | tkr. | 31.941 | 33.897 | |
| Passiver i alt | tkr. | 154.497 | 147.682 |
Egenkapitalopgørelse koncern
| Aktiekapital | Reserve for valutakurs- reguleringer |
Overført resultat |
Foreslået udbytte |
Egenkapital i alt |
||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2006/07 | ||||||
| Egenkapital 01.10.06 | tkr. | 42.000 | 30 | 52.023 | 8.400 | 102.453 |
| Egenkapitalbevægelser i 2006/07 | ||||||
| Resultat 2006/07 | tkr. | - | - | 9.705 | 9.240 | 18.945 |
| Totalindkomst i alt | tkr. | - | - | 9.705 | 9.240 | 18.945 |
| Udloddet udbytte | tkr. | - | - | -7.613 | -7.613 | |
| Udbytte af egne aktier | tkr. | - | - | 787 | -787 | 0 |
| Egenkapitalbevægelser i 2006/07 i alt | tkr. | - | - | 10.492 | 840 | 11.332 |
| Egenkapital 30.09.07 | tkr. | 42.000 | 30 | 62.515 | 9.240 | 113.785 |
| 2007/08 | ||||||
| Egenkapital 01.10.07 | tkr. | 42.000 | 30 | 62.515 | 9.240 | 113.785 |
| Egenkapitalbevægelser i 2007/08 | ||||||
| Resultat 2007/08 | tkr. | - | - | 8.746 | 8.400 | 17.146 |
| Totalindkomst i alt | tkr. | - | - | 8.746 | 8.400 | 17.146 |
| Udloddet udbytte | tkr. | - | - | -8.375 | -8.375 | |
| Udbytte af egne aktier | tkr. | - | - | 865 | -865 | 0 |
| Egenkapitalbevægelser i 2007/08 i alt | tkr. | - | - | 9.611 | -840 | 8.771 |
| Egenkapital 30.09.08 | tkr. | 42.000 | 30 | 72.126 | 8.400 | 122.556 |
Pengestrømsopgørelse
| Koncern | Enhed | 2007/08 | 2006/07 | |
|---|---|---|---|---|
| Pengestrøm fra driftsaktivitet | ||||
| Resultat af primær drift (EBIT) | tkr. | 23.043 | 24.944 | |
| Regulering for ikke-likvide poster: | ||||
| Afskrivninger | tkr. | 4.927 | 3.892 | |
| Pengestrøm fra primær drift før ændring i driftskapital | tkr. | 27.970 | 28.836 | |
| Renteindtægt, betalt | tkr. | 754 | 852 | |
| Renteudgift, betalt | tkr. | -245 | -41 | |
| Ændring i varebeholdninger | tkr. | 1.233 | -300 | |
| Ændring i tilgodehavender | tkr. | 1.514 | -8.306 | |
| Ændring i leverandørgæld | ||||
| og anden gæld | tkr. | -3.022 | 331 | |
| Betalt selskabsskat | tkr. | -4.862 | -6.024 | |
| tkr. | 23.342 | 15.348 | ||
| Pengestrøm fra investeringsaktivitet | ||||
| Køb af immaterielle aktiver | tkr. | -1.995 | -2.810 | |
| Køb af materielle aktiver | tkr. | -32.122 | -7.215 | |
| Investering i associeret virksomhed | tkr. | 183 | 147 | |
| Investering i andre tilgodehavender | tkr. | -1.100 | - | |
| Salg af værdipapirer | tkr. | - | 15.584 | |
| tkr. | -35.034 | 5.706 | ||
| Pengestrøm fra finansieringsaktivitet | ||||
| Aktionærer: | ||||
| Udbytte af egne aktier | tkr. | 865 | 787 | |
| Betalt udbytte | tkr. | -9.240 | -8.400 | |
| tkr. | -8.375 | -7.613 | ||
| Årets ændring i likvide beholdninger | tkr. | -20.067 | 13.441 | |
| Likvide beholdninger, primo | tkr. | 20.000 | 6.559 | |
| Bankgæld/Likvide beholdninger, ultimo | tkr. | -67 | 20.000 |
Pengestrømsopgørelsen kan ikke direkte afledes af den officielle årsrapport.