NASDAQ OMX Copenhagen
DK-1007 København K
Postboks 1040
Hovedkontoret Centrumpladsen 19 5700 Svendborg
Telefon: 6221 3322 Telefax: 6217 6599 CVR: 2580 2888, Svendborg www.svendborgsparekasse.dk
Selskabsmeddelelse nr. 2013 / 16.
5.december 2013. Side 1 af i alt 1
Kontaktperson: Adm. direktør Petter Blondeau Dir. tlf. 6217 6501
Forløb af ekstraordinær generalforsamling 5. dec. 2013 i Svendborg Sparekasse A/S
Den ekstraordinære generalforsamling godkendte bestyrelsens og repræsentantskabets forslag om:
- gennemførelse af fusion mellem Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank med Svendborg Sparekasse som det fortsættende selskab og Vestfyns Bank som det ophørende selskab, i overensstemmelse med fælles fusionsplan og fusionsredegørelse af 6. november 2013 samt den af begge banker udsendte udvidede selskabsmeddelelse af 6. november 2013,
- vedtægtsændringer, herunder navneændring til Fynske Bank A/S,
- indvalg i repræsentantskabet af samtlige nuværende 32 medlemmer af repræsentantskabet for Vestfyns Bank A/S,
- gennemførelse af aktiesplit i forholdet 1:10 fra nominelt kr. 100 til nominelt kr. 10,
- gennemførelse af en kapitalforhøjelse på nominelt 27.500.000 kr., fordelt på 2.750.000 aktier à nominelt 10 kr., således at bankens nominelle aktiekapital vil udgøre 75.810.000 kr. fordelt på 7.581.000 aktier à nominelt 10 kr.,
- valg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i tillæg til Svendborg Sparekasses nuværende revisor, KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
- bemyndigelse til advokat Henrik Møgelmose til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen.
Foranstående godkendelser er betinget af godkendelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed.
Den 10. december 2013 afholdes repræsentantskabsmøde med valg til bestyrelsen i Fynske Bank A/S.
Med venlig hilsen SVENDBORG SPAREKASSE