Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Flugger Group Earnings Release 2019

Jun 1, 2020

3399_iss_2020-06-01_37ac5685-4279-497e-b031-158fdd607309.pdf

Earnings Release

Open in viewer

Opens in your device viewer

Selskabsmeddelelse nr. 2020/10 01.06.2020

Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Flügger group A/S fastholder trods COVID-19 forventningerne til 2019/20 og ophæver suspensionen af de strategiske målsætninger for 2020/21

Flügger group A/S oplyste den 19. marts, at forventningerne for det forskudte regnskabsår 2019/20, grundet følgevirkninger af COVID-19, var behæftede med betydelig usikkerhed, og at vi på vores hovedmarkeder forventede varierende grad af påvirkning fra COVID-19. Efter periodens udløb kan vi konkludere, at effekterne af COVID-19 pandemien har påvirket vores markeder som følger:

  • I Kina oplevede vi tidligt nedlukning af store dele af vores forhandlernet, og selvom flere butikker siden er genåbnet, er omsætningen fortsat markant under niveauet, fra før pandemien ramte.
  • I Polen foretog myndighederne en forholdsvis hård nedlukning af samfundet, hvilket førte til nedsat aktivitet i marts og april.
  • I både Danmark og Sverige oplevede vi en positiv effekt, mens Norge var negativt påvirket grundet den voldsomme devaluering af den norske krone.

På baggrund af ovenstående fastholdes forventningerne til 2019/20. Koncernen forventer dermed en omsætning på niveau med 2018/19, samt at købet af Unicell sp. z. o. o. dertil bidrager med cirka 50 mio. DKK. EBIT i niveauet 4% fastholdes tillige.

Ophævelse af suspensionen af strategiske målsætninger for 2020/21

Flügger group A/S suspenderede samtidig de strategiske målsætninger for regnskabsåret 2020/21 på baggrund af stor usikkerhed som følge af COVID-19 pandemien. Vi ophæver nu denne suspension. Den fastholdte strategiske målsætning om en omsætning på mindst 2 mia. DKK med en EBIT-margin på mindst 6% i 2020/21 vil blive uddybet i koncernens årsrapport, som offentliggøres den 25. juni 2020.

Da Flügger group A/S befinder sig i stilleperiode forud for offentliggørelse af netop koncernens årsregnskab den 25. juni 2020, afstår vi indtil da fra at uddybe forhold vedrørende selskabets resultatudvikling yderligere.

Med venlig hilsen

Flügger group A/S