Skip to main content

AI assistant

Sign in to chat with this filing

The assistant answers questions, extracts KPIs, and summarises risk factors directly from the filing text.

Flugger Group Board/Management Information 2013

Dec 2, 2013

Preview isn't available for this file type.

Download source file

Bestyrelsen i Flügger har ansat Peter Røpke, 47 år, som administrerende
direktør.

Peter Røpke tiltræder snarest muligt. Han kommer fra en stilling som
koncerndirektør i Grundfos, hvor han siden 2010 har haft ansvaret for
forretnings- og teknologiudvikling. Før Grundfos havde han en lang karriere i
Nokia, hvor han sluttede som Senior Vice President med globalt ansvar for
udvikling af Nokias mobiltelefoner.

I Peter Røpke får Flügger-koncernen en erfaren og udviklingsorienteret
industrileder med god kundeforståelse. Han skal i et tæt samarbejde med CFO
Peter Rosén forstærke den positive udvikling, som Flügger-koncernen er inde i.
På kort sigt er målet trods behersket vækst i salget at opnå en solid
indtjening svarende til 8-10 % EBIT-margin. Dernæst er opgaven at frigøre
ressourcer til yderligere vækst og udvikling af koncernen.

I ledelsen af Flügger indgår direktør og hovedaktionær Ulf Schnack.
Ledergruppen består desuden af salgsdirektør Claus Bjørn, marketingdirektør
Laila Skipper Nordby, supply chain direktør Richard Alm, HR-direktør Thomas
Thorsøe samt CFO Peter Rosén.

Med ledelsesteamet på plads, ca. 1600 dygtige medarbejdere og stærke positioner
i markederne vil Flügger arbejde for at styrke både lønsomhed og vækst. Med et
kendt brand og et veludviklet net af butikker i Norden, Polen og Kina står
Flügger som kvalitetsleverandør af malevarer og tapeter til både professionelle
malere og private forbrugere.

På bestyrelsens vegne

Stine Bosse
Formand

Yderligere information:
Group Communications Manager Louise Sand, tlf. +45 40 64 75 77, e-mail:
[email protected]