Related Party Transaction • Sep 22, 2009
Related Party Transaction
Open in ViewerOpens in native device viewer
Meddelelse nr. Vor ref. Dato Side
17 - 2009 NSEL 22. september 2009 1/1
Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C
Selskabsmeddelelse nr. 17-2009:
FLSmidth har indgået aftale om at levere ekspertise og reservedele til firmaet SSBIL i forbindelse med dette selskabs drifts- og vedligeholdelseskontrakt på det statskontrollerede Arab Union Contracting Companys (AUCC) Al Burg cementfabrik i Libyen. FLSmidth har projekteret og leveret udstyret til cementfabrikkens to produktionslinjer.
Aktiviteterne vil over fire år udgøre ca. 330m DKK for FLSmidth koncernen.
Der er tale om væsentlige aktiviteter i cementfabrikkens produktion og vedligeholdelse, herunder rekruttering af nøglemedarbejdere, uddannelse af op til 200 lokale medarbejdere, indkøb og lagerstyring af reservedele og smøremidler, kontrol og styring af driften i ler- og kalkstensbrudet samt optimering af fabrikkens to produktionslinjer.
"Når producenter af cement eller mineraler overlader drift og vedligeholdelse af deres anlæg til FLSmidth, får de adgang til et globalt netværk af ekspertise, samtidig med at de minimerer deres operationelle og finansielle risici. For FLSmidth sikrer drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter kontinuerlig aktivitet og reducerer vores følsomhed overfor cykliske udsving i salget af nye cement- og mineralfabrikker. Denne store opgave dokumenterer konceptets styrke for begge parter," udtaler koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.
Aktiviteterne vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til 2013.
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.