AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FLSmidth & Co.

Regulatory Filings Aug 5, 2018

3364_iss_2018-08-05_8e6f90c1-f586-4803-8511-7d44f7373c5c.html

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

FLSmidth underskriver kontrakter på to store cementfabrikker i Mellemamerika

FLSmidth underskriver kontrakter på to store cementfabrikker i Mellemamerika

Selskabsmeddelelse nr. 6-2018, København

FLSmidth har i dag underskrevet to kontrakter: en kontrakt på opførelse af  en ny cementfabrik til en værdi af mere end EUR 100 millioner, og en kontrakt på udvidelse af en eksisterende cementfabrik, ligeledes til en værdi af mere end EUR 100 millioner. Begge kontrakter inkluderer design- og ingeniørarbejde, levering af udstyr, automationsanlæg, undervisning, samt rådgivning vedrørende installation og ibrugtagning.

Projekterne ligger i Mellemamerika, og begge fabrikker vil hovedsagelig levere cement til lokale markeder. Forventet opstart er om 24 til 36 måneder, og fabrikkerne vil have en produktionskapacitet på henholdsvis 2.000 og 3.500 tons om dagen.

"Disse projekter er de seneste i rækken, der understreger FLSmidths styrke som den førende leverandør af det mest produktive og energieffektive udstyr og teknologi, ligesom det understreger vores førende position som servicepartner og foretrukken leverandør af komplette produktionslinjer," siger Jan Kjærsgaard, President, Cement. "Vi er meget stolte af at være blevet valgt som leverandør af disse to cementfabrikker. Vores forhold til kunden har udviklet sig over mange år, hvilket førte til detaljerede forhandlinger i indeværende år, og nu har vi med succes indgået aftaler om to top-moderne fabrikker, der passer præcist til kundens behov," fortsætter han.

Tilsammen har kontrakterne en værdi på mere end EUR 250 millioner. En række betingelser skal være opfyldt for at kontrakterne bliver effektive, herunder at FLSmidth modtager en aftalt forudbetaling. Først når alle betingelser er opfyldt, og kontrakterne er effektive, vil de indgå i ordreindgangen. Der udsendes en separat selskabsmeddelelse, når kontrakterne bliver effektive.

Meddelelser om fremtidige forhold er forbundet med risiko og usikkerhed.

Kontakt Investor Relations Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, [email protected] Nicolai Mauritzen, tlf. +45 30 93 18 51, [email protected]

Kontakt Media Relations Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, [email protected]

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.