Regulatory Filings • Mar 22, 2012
Regulatory Filings
Open in ViewerOpens in native device viewer
FLSmidth & Co. A/S Corporate Communications & Investor Relations Vigerslev Allé 77 · DK-2500 Valby · København · Danmark Tlf +45 36 18 18 00 · Fax +45 36 44 18 30 · [email protected] www.flsmidth.com · CVR-nr. DK 58180912
Meddelelse nr. Vores ref. Dato Side 18 - 2012 Msand 22. marts 2012 1/1
Finanstilsynet Århusgade 110 DK-2100 København Ø
Selskabsmeddelelse nr. 18-2012:
FLSmidth har opnået en kontrakt til en værdi af cirka DKK 470 mio. fra selskabet Margem Companhia de Mineração (et datterselskab af Supremo Cimentos) på levering af udstyr og serviceydelser til deres nye cementproduktionslinie i Brasilien. Fabrikken ligger i Adrianópolis i staten Paraná, cirka 130 km nord for Curitiba.
Leverancen omfatter alt det vigtigste procesudstyr herunder en EV-knuser, en stacker/reclaimer, ATOX-møller til formaling af både råmaterialer og brændsel, en ILC 5-trins forvarmer, en ROTAX-2 ovn, en FLSmidth Cross-BarTM køler og en OK mølle til cementformaling. Endvidere omfatter kontrakten anlæg til luftrensning, et pakkeri samt automations- og kontroludstyr. Udstyr fra FLSmidth MAAG Gear og FLSmidth Pfister indgår også i den samlede leverance.
Projektet bygger på den nyeste teknologi for at sikre en produktionsproces, der er både miljøvenlig og energieffektiv.
"Med et konstant voksende behov for infrastruktur er Latinamerika et interessant marked for FLSmidth. Vore kompetencer indenfor levering af totalløsninger, som også illustreres af denne ordre, understreger FLSmidths stærke position og vores muligheder for at tage del i det vigtige latinamerikanske marked, navnlig det i Brasilien," udtaler adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil 2014.
Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.
For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.
Med venlig hilsen
Pernille Friis Andersen Corporate Communications & Investor Relations
Building tools?
Free accounts include 100 API calls/year for testing.
Have a question? We'll get back to you promptly.