AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FLSmidth & Co.

Regulatory Filings Jun 22, 2011

3364_iss_2011-06-22_bfe12689-8fe3-4a5f-89dc-ad2acfd17a4d.html

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

FLSmidth vinder stort cementprojekt i Nigeria

FLSmidth vinder stort cementprojekt i Nigeria

Selskabsmeddelelse til Finanstilsynet nr. 13-2011, 22. juni 2011

FLSmidth har modtaget en ordre fra det nigerianske selskab, BUA International Limited, på levering af en komplet cementfabrik i Nigeria med en kapacitet på 6000 tons i døgnet. Fabrikken skal placeres cirka 100 km fra Benin City, som er hovedstad i staten Edo i det sydlige Nigeria.

Ordren er en komplet pakkeløsning bestående af udstyrsleverancer, ingeniørydelser, overvågning og uddannelse. I udstyrsleverancerne indgår blandt andet EV knusere til opberedning af råmaterialer, en ATOX 50 mølle til råmelsformaling, et ovnsystem bestående af en fem trins In-Line Calciner forvarmer samt to-baseovn, UMS møller til cementformaling og fire pakkerier samt FLSmidths nyeste Cross-Bar 16x50 klinkerkøler.

Parterne er enige om ikke at oplyse værdien af kontrakten.

"FLSmidth har været aktiv på det afrikanske kontinent siden starten af 1900-tallet. Nigeria er Afrikas folkerigeste land, og kombineret med en voksende økonomi og øgede investeringer i infrastrukturen udgør det et marked med stort potentiale. Projektet er derfor af stor betydning for os, og det vil yderligere styrke vores position i regionen som leverandør af kvalitetsløsninger"udtaler FLSmidth's adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen.

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil udgangen af 2013. 

-------------------------------------

Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncernchef Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.

Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen

Corporate Communications & Investor Relations

HUG#1525205

Attachments:

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.