AI Terminal

MODULE: AI_ANALYST
Interactive Q&A, Risk Assessment, Summarization
MODULE: DATA_EXTRACT
Excel Export, XBRL Parsing, Table Digitization
MODULE: PEER_COMP
Sector Benchmarking, Sentiment Analysis
SYSTEM ACCESS LOCKED
Authenticate / Register Log In

FLSmidth & Co.

Regulatory Filings Nov 7, 2007

3364_iss_2007-11-07_b5dbce1b-c1ba-4c69-9369-571d3e98e3fa.pdf

Regulatory Filings

Open in Viewer

Opens in native device viewer

FLSmidth & Co. A/S

Koncernkommunikationsafdelingen Vigerslev Allé 77 · DK-2500 Valby · Copenhagen · Denmark Tel +45 36 18 10 00 · Fax +45 36 44 18 30 · [email protected] www.flsmidth.com · CVR-No. 58180912

Meddelelse nr. Our ref. Date Page 26 - 2007 PLR 7. november 2007 1/2

Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C

Selskabsmeddelelse nr. 26-2007:

Ny ordre bekræfter FLSmidths strategi på det russiske marked

FLSmidth har underskrevet kontrakt på levering af en ny komplet energi- og miljøoptimeret cementfabrik i Rusland. Kontrakten, der har en værdi på godt 950 mio. kroner (ca. 125 mio. euro), er indgået med LLC "Cement", som er en ny cementproducent på det russiske marked.

Fabrikken med en kapacitet på 5000 tons per døgn, svarende til en årsproduktion på ca. 1,8 mio. tons, skal opføres ved byen Slantsy godt 200 km vest for Sankt Petersborg.

Kontrakten indbefatter to EV knusere, FLSmidth MVT råmaterialelagre, en ATOX råmølle, to CF siloer, en komplet ILC 3-base ovn med 4-trins forvarmer, SF Cross-Bar køler, to UMS cementmøller med gear fra FLSmidth MAAG Gear samt pakkeudstyr fra FLSmidth Ventomatic.

Derudover vil der blive leveret posefiltre fra FLSmidth Airtech, et komplet QCX/RoboLab kvalitetssystem og et ECS proceskontrolsystem fra FLSmidth Automation samt en komplet eludstyrspakke. Transport af udstyret til fabrikken samt træning af personalet indgår ligeledes i kontrakten.

Udstyret på fabrikken gør brug af FLSmidths nyeste teknologi og er designet med en høj miljøprofil for øje. Fabrikken vil således leve op til både russiske såvel som europæiske miljøstandarder. Udstyret er desuden miljø- og energioptimeret til de råmaterialer og brændsestyper, der skal anvendes til produktionen.

LLC "Cement" er en del af LSR Group, som er et af Ruslands største ejendomsselskaber og leverandører af byggematerialer.

"Ordren bekræfter vores strategi på det russiske marked. De russiske kunder ønsker en solid fremtidssikring med moderne avanceret teknologi og høj miljøprofil, hvilket gør os til en oplagt partner. Vore kontorer i Sankt Petersborg og Moskva sikrer os endvidere et godt udgangspunkt for dette og den videre vækst på det ekspanderende marked ", udtaler administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Your ref. Your Letter of Our ref. Date Page
PLR 7. november 2007 2/2

Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening frem til idriftsættelsen af fabrikken medio 2010.


Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 10 00.

For yderligere oplysninger henvises til www.flsmidth.com.

Med venlig hilsen

Torben Seemann Hansen Koncernkommunikationsafdelingen

Talk to a Data Expert

Have a question? We'll get back to you promptly.